Introduktion
4.000 år før vor tidsregning. Aathi, en ung kvinde, ankommer med sin familie til det sydlige Skandinavien for at dyrke jorden. Familien bliver overfaldet af en lokal jæger-samler-stamme, som dræber Aathis forældre og tager hende og hendes yngre bror til sig. Vil deres nye stamme se Aathis viden om jordbrug som en styrke eller en trussel mod deres pagt med naturen?
I dette forløb skal I arbejde med filmen 'Fremmed - det første opgør'. Materialet indeholder både en del til lærer og elev. Her er der fokus på opgaver til særfaglige og forslag til tværfaglige forløb. Alle filmiske termer er linket op til Filmleksikon.
Denne film indgår i Filmmodulet 2025/26.
Fagligt fokus
- Fiktiv fortælling og arkæologisk virkelighed
- Fremstillinger af fortiden: Erindringshistorisk analyse
- Historisk indlevelse: Kulturkonflikter og assimilation
Credits
Titel: Fremmed - det første opgør
Land og år: Danmark, 2025
Instruktion: Mads Hedegaard
Længde: 102 min.
Trailer
Materialet er skrevet af Kasper Ditlevsen, Lektor i historie og samfundsfag, Gefion Gymnasium.