Alle gode ægteskaber starter med gråd Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

I denne dokumentarfilm følger instruktøren Simon Chambers to søstre. De er født og opvokset i England, mens deres forældre er fra Bangladesh. Pigerne er i den giftemodne alder og står foran at skulle indgå arrangerede ægteskaber med unge mænd udvalgt af forældrene. 

De to søstre er meget forskellige og ser ligeledes forskelligt på traditioner, handlesæt og god opførsel. Den ene søster, Shahanara, har fuldstændig taget den vestlige kultur til sig – også de dårlige sider. Hun bander og svovler og vil i det hele taget leve sit eget liv. Faderen har imidlertid slået hånden af hende og for at komme tilbage i familien har hun indvilliget i at gifte sig med en mand fra Bangladesh. Vi følger ægtemandens ankomst til England, hvor det ikke går særlig godt mellem de nygifte, og tre måneder efter forlader Shahanara sin mand. 

Samtidig er Shahanaras yngre søster – den stille og pligtopfyldende Hushnara – ved at få arrangeret sit ægteskab. Hun skal giftes med en mand fra Bangladesh, som hun aldrig har mødt. Som ”den gode pige” indvilliger hun i foretagendet, men efterhånden får hun flere og flere betænkeligheder. Helt galt går det, da hun besvimer under bryllupsceremonierne i Bangladesh. 

Med sit observerende kamera giver Simon Chambers – som i enkelte scener selv medvirker i filmen – et sjældent intimt, hudløst ærligt og godt indblik i arrangerede ægteskaber og mekanismerne heri. Både penge og ære er centrale faktorer for familiens overhoved, faren, som lever meget beskedent i London, men som samtidig ejer store landejendomme i Bangladesh. Pigernes egne viljer og planer for livet tages der imidlertid ikke meget hensyn til. 

Generelt er filmen kritisk over for arrangerede ægteskaber, hvilket ikke mindst den stærkt ironiserende engelske titel ”Every Good Marriage Begins With Tears” insinuerer. Men i filmens afslutning antydes det dog, at, om ikke alle, så kan nogle arrangerede ægteskaber blive gode – selv om de begynder med tårer: Mens den ældre Shahanara nu er helt udstødt af familien ser vi den tidligere sønderknuste Hushnara elskværdigt pjatte og kramme med sin nye husbond.

Særfagligt

SAMFUNDSFAG 

Blandt det samfundsfaglige kernestof på a- og b-niveau indgår social differentiering og kulturelle mønstre. Filmen er derfor oplagt til forløb om integration af flygtninge og 2. generationsindvandrere i Danmark og England. Den viser tydeligt forskellene mellem forældrenes livsform og adfærdsmønstre, der er præget af familiefællesskab, ære og traditioner, og pigernes livsform, som er præget af vestens individualisering med fokus på individuel lykke og behovstilfredsstillelse. Samtidig viser filmen også fint, hvilken identitetssplittelse pigerne oplever ved at vokse op i en traditionel familie i et moderne engelsk sekulariseret samfund. 

Det samfundsfaglige kernestof på både a-, b-, og c-niveau omhandler desuden identitetsdannelse og socialisation, og hér vil filmen egne sig glimrende til forløb – som fx ”ungdom og identitet” – med fokus på det senmoderne samfunds mange valg og fravalg. Hér kan filmen især bruges til at diskutere ændringerne i overgangen fra det traditionelle til det senmoderne samfund. 

MEDIEFAG 

”Alle gode ægteskaber…” er et eksempel på en klassisk observerende tv-dokumentar og kan som sådan indgå i et generelt forløb om tv-dokumentar på både c- og b-niveau. Den rejser en række problemstillinger: Hvilke karakteristika har observerende dokumentar? Hvilke praktiske og etiske forberedelser må instruktøren foretage for at kunne agere ”fluen på væggen”? Og hvilke konsekvenser for de involverede har det, at tilrettelæggeren har fået lov til at følge dem tæt op til så store personlige beslutninger? Endelig lægger filmen op til den klassiske diskussion om, hvorvidt der er tale om en virkelighedsnær skildring eller en manipuleret fremstilling.

Tværfagligt

Filmen vil være oplagt til forløb mellem samfundsfag og engelsk omhandlende det multikulturelle engelske samfund med fokus på integration og identitet samt det engelske koloniriges betydning for befolkningssammensætningen i England og de deraf følgende forskellige kulturelle mønstre. 

Desuden vil filmen kunne indgå i forløb, som sætter fokus på metode og erkendelse. Filmens stil giver således tilskueren en tydelig følelse af, at man har fået en helt sandfærdig udlægning af forholdene – og det har man nok også. Men alligevel, og måske netop derfor, kan filmen bruges til at diskutere, hvordan man kan fordreje og manipulere med ”virkeligheden” gennem tilvalg og fravalg af materiale eller måske ligefrem iscenesættelse.

Litteratur og links

”Dit samfund undersøg det”/ ”Your society check it out” Gregers Friisberg, Columbus 2006. 

”Fremmedhed og fremmedhad” Lise Togeby, Columbus 1998. 
”Globalisering - det sociologiske perspektiv” Morten Winter Bülow og Helle Hauge Bülow. E-bog Systime 2007. 

”Sociologi og modernitet” Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Lauersen og Klaus Rasborg: 2. udg. Columbus, 2008. 

”Ungdomssociologi” Mogens N. Christoffersen, Yvonne Mørch og Kjeld Mazant, 2. udg, 2. oplag Columbus 2008. 

Link: Anmeldelse af filmen i ”Daily PK”, en pakistansk net-avis: 
http://www.daily.pk/general/entertainment/4115-bengali-film-every-good-marriage-begins-with-tears-screened-in-pakistan.html