Boy meets girl Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

"Boy meets girl" handler om, hvad der sker, da det lidt sløsede og slappe, men samtidig charmerende rodehoved Kasper (spillet af David Dencik), dukker op hos den tjekkede, prisvindende og smukke filmproducer Katrine (spillet af Iben Hjejle) for at præsentere sin ide til en film.

Kasper, der er manuskriptforfatter, kommer (selvfølgelig!) for sent, og da han bliver bedt om at fortælle sin historie, viser det sig, at han ikke har et færdigt manuskript, men i stedet har det i hovedet ”for så kan man jo ikke smide det væk”(!). Gennem tålmodig og ihærdig udspørgen får Katrine efterhånden en fornemmelse af, hvad det er, Kasper vil – det handler om at lave en ”æstetisk roadmovie”, hvor hovedpersonen foretager en rejse gennem forskellige genrer. Katrine er mildt sagt skeptisk over for Kaspers halvfærdige projekt, som slet ikke følger de retningslinjer, der ellers gælder i branchen. Men det viser sig snart, at hun er en håbløs romantiker, som udfylder alle hullerne i Kaspers historie med kærlighed. I fællesskab byder de to nu ind med ideer til filmen og inspirerer hinanden i udviklingen af en fortælling, som vi ser visualiseret, efterhånden som den bliver skabt. Og det går ikke stille for sig! Hvad der starter med Kaspers dogmefilm om en mand, der spiser flæskestegssandwich på en grillbar og glider over i en actionfilm med bileksplosioner, fører videre til kunstfilm á la Christoffer Boe, Morten Korch-pastiche og screwball comedy, fransk nybølge-krukkeri, billig tysk 70'er-porno og svensk Bergman-kammerspil, for at ende med en vaskeægte romantisk komedie i amerikansk softfocus-stil, som ikke mindst produceren Katrine har været med til at opdyrke. Som historien vokser frem, kommer den til at handle mere og mere om manuskriptforfatteren og produceren selv – og om hvordan de kan få lavet en film. Og personerne i de små indskudte genrefilm erstattes da også hurtigt af Kasper og Katrine selv i en mangfoldighed af roller.

I hver eneste lille genrefortælling er gengivelsen og parodieringen af den særlige stil foretaget med både præcist kendskab til genren og en stor portion humor. Når vi ser porno, er Dencik og Hjejle iført ægte 70'er-outfit, den tyske synkronisering skrider, og der er boomstang i billedet. Screewball comedy-sekvensen er filmet i s/h i bedste 30'er-stil med rap amerikansk ping-pong-dialog. Og i Morten Korch-gengivelsen tales der er et 50'er-filmdansk med replikker som ”Uha-da-da, det lyder som en værre kattepine”. De intertekstuelle referencer står i kø, og både æstetik og dialog er ramt lige på kornet.

"Boy meets girl" er en herlig og humorfyldt hyldest til filmklicheerne. Det viser alene titlens åbenlyse henvisning til den romantiske komedies klichetema over alle. Der er lige fra spillet med skrifttyperne i de indledende credits og i underteksterne undervejs og frem til det sidste filmkys tale om postmoderne genregenbrug og genreleg med et glimt i øjet.

I en undervisningssammenhæng kan filmen fungere som indledende øjenåbner til arbejdet med forskellige genrer. Den demonstrerer med al tydelighed, hvordan en (film)genre både har sin egen særlige emnekreds, gennemgående karakterer og en distinkt æstetik. Men den kan også, netop i kraft af sin mangfoldighed af genreeksempler, bruges til at runde et forløb om genrer af – og til at diskutere, hvad det er, der konstituerer en (film)genre.

Endelig rummer "Boy meets girl" en metahistorie om, hvordan der produceres film, hvorfor den også kan bruges til en illustration/diskussion af meta-begrebet. I det hele taget kan den indgå, hvor som helst man ønsker at introducere det postmoderne.

Instruktøren Søren Frellesen vandt en Robert for "Boy meets girl" i februar 2008 (Bedste Korte Fiktionsfilm).

Særfagligt

MEDIEFAG

"Boy meets girl" er oplagt at arbejde med i mange sammenhænge i mediefag – ikke mindst på grund af det korte format, de mange eksempler på forskellige genrer/stilarter og filmens metaplan.

Med sin gennemgående historie om manuskriptforfatterens møde med produceren, og de mange afstikkere til forskellige genrer er der mulighed for en værkintern analyse af blandt andet dramaturgi, æstetik, persontegning og -udvikling. Men herudover kan filmen med stor fordel indgå i arbejdet med filmgenrer på både c- og b-niveau, hvor den f.eks. kan danne afsæt for diskussioner af, hvad der konstituerer en genre, og hvornår der er tale om en genre versus en stilart.

Som omtalt ovenfor tager Kaspers dogme- og actionfortælling hurtigt en drejning i retning af det romantiske, da Katrine begynder at blande sig i strukturen og handlingsforløbet. Og den ender som en vaskeægte love story. Har kønnene præferencer, når det gælder filmgenrer? Har det noget på sig, når de to hovedfigurer (i filmens start) foretrækker forskellige genrer? I givet fald – hvorfor? Det kan også være en diskussion værd i arbejdet med "Boy meets girl".

Med sin kredsen om temaet kærlighed, anskuet gennem forskellige genrer og filmhistoriske perioder, rummer filmen også mulighed for en afdækning af, hvor forskelligartet det samme tema kan behandles. I en sådan kontekst vil den med fordel kunne bruges som inspiration til elevernes eget arbejde med at lave filmproduktioner, herunder til de indledende drøftelser af valg af æstetik.

Som introduktion til, hvad der kendetegner det postmoderne, til teoretisk/analytiske forløb om film-film, komedien som genre og/eller kortfilm vil "Boy meets girl" også være selvskreven. Endelig gør filmens kredsen om selve det at producere film og at skabe den gode historie den til en god indledende appetitvækker til mediefag.

DANSK

"Boy meets girl" vil egne sig godt til at indgå i læsning af det litterære og det mediemæssige stofområde. 
I forbindelse med det litterære stofområde vil filmen kunne indgå i tematisk læsning om f.eks. metafiktion samt kærlighed og køn, ligesom den vil kunne indgå i arbejdet med tekster fra 2000-tallet (læreplanens krav om arbejde med tekster fra de seneste fem år), hvor den med sine lån og referencer, mylderet af mindre fortællinger, leg med roller og identitet samt kærlig-ironiske omgang med genrer vil være velegnet til en indkredsning af det postmoderne.

I forbindelse med det mediemæssige stofområde er det igen genreaspektet, der er oplagt (se ovenfor under mediefag), jf. læreplanens krav om inddragelse af fiktionsgenrer. Også en afdækning af filmsprogets mange forskellige udtryk i "Boy meets girl" giver mulighed for at arbejde med 'mediesproglig karakteristik' og 'medieanalytisk terminologi', men vil derudover også kunne åbne elevernes øjne for, hvor mangefacetteret filmæstetik kan være.
 
Filmen kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser – og på alle klassetrin. Men arbejdet med det postmoderne og metafiktionsaspektet vil være lettere at udfolde på de højere klassetrin.

Tværfagligt

Filmen vil kunne anvendes i undervisningsforløb inden for det humanistiske fakultet. Eksempelvis i forløb om det postmoderne, metafiktion, genrer og kærlighed (fra en danskfaglig eller mediefaglig vinkel).

Litteratur og links

Olsen & Schou (red.): "Levende Billeder", Systime 2007 (om genrebegrebet og filmgenrer)

Eva Novrup Redvall:" Filmgenrer", Det danske Filminstitut, Skoletjenesten 2006. Kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt via www.skoletjenesten.dk

SUPPLERENDE FILM

Eksempler på andre danske metafilm:

Nils Malmros: "Århus by night", 1989

Tomas Villum Jensen: "Sprængfarlig bombe", 2006

Jacob Thuesen: "De unge år: Erik Nietzsche-sagaen del 1", 2007