'Boy Meets Girl' handler om, hvad der sker, da det lidt sløsede og slappe, men samtidig charmerende rodehoved Kasper (spillet af David Dencik), dukker op hos den tjekkede, prisvindende og smukke filmproducer Katrine (spillet af Iben Hjejle) for at præsentere sin idé til en film.

Kasper, der er manuskriptforfatter, kommer (selvfølgelig!) for sent, og da han bliver bedt om at fortælle sin historie, viser det sig, at han ikke har et færdigt manuskript, men i stedet har det i hovedet ”for så kan man jo ikke smide det væk”. Gennem tålmodig og ihærdig udspørgen får Katrine efterhånden en fornemmelse af, hvad det er, Kasper vil – det handler om at lave en ”æstetisk roadmovie”, hvor hovedpersonen foretager en rejse gennem forskellige genrer. Katrine er mildt sagt skeptisk over for Kaspers halvfærdige projekt, som slet ikke følger de retningslinjer, der ellers gælder i branchen. Men det viser sig snart, at hun er en håbløs romantiker, som udfylder alle hullerne i Kaspers historie med kærlighed. I fællesskab byder de to nu ind med ideer til filmen og inspirerer hinanden i udviklingen af en fortælling, som vi ser visualiseret, efterhånden som den bliver skabt. Og det går ikke stille for sig! Hvad der starter med Kaspers dogmefilm om en mand, der spiser flæskestegssandwich på en grillbar og glider over i en actionfilm med bileksplosioner, fører videre til kunstfilm á la Christoffer Boe, Morten Korch-pastiche og screwball comedy, fransk nybølge-krukkeri, billig tysk 70'er-porno og svensk Bergman-kammerspil, for at ende med en vaskeægte romantisk komedie i amerikansk softfocus-stil, som ikke mindst produceren Katrine har været med til at opdyrke. Som historien vokser frem, kommer den til at handle mere og mere om manuskriptforfatteren og produceren selv – og om hvordan de kan få lavet en film. Og personerne i de små indskudte genrefilm erstattes da også hurtigt af Kasper og Katrine selv i en mangfoldighed af roller.

Foto: Blenkov & Schønnemann ApS

I hver eneste lille genrefortælling er gengivelsen og parodieringen af den særlige stil foretaget med både præcist kendskab til genren og en stor portion humor. Når vi ser porno, er Dencik og Hjejle iført ægte 70'er-outfit, den tyske synkronisering skrider, og der er boomstang i billedet. Screewball comedy-sekvensen er filmet i sort/hvid i bedste 30'er-stil med rap amerikansk ping-pong-dialog. Og i Morten Korch-gengivelsen tales der er et 50'er-filmdansk med replikker som ”Uha-da-da, det lyder som en værre kattepine”. De intertekstuelle referencer står i kø, og både æstetik og dialog er ramt lige på kornet.

'Boy Meets Girl' er en herlig og humorfyldt hyldest til filmklicheerne. Det viser alene titlens åbenlyse henvisning til den romantiske komedies klichetema over alle. Der er lige fra spillet med skrifttyperne i de indledende credits og i underteksterne undervejs og frem til det sidste filmkys tale om postmoderne genregenbrug og genreleg med et glimt i øjet.

I en undervisningssammenhæng kan filmen fungere som indledende øjenåbner til arbejdet med forskellige genrer. Den demonstrerer med al tydelighed, hvordan en (film)genre både har sin egen særlige emnekreds, gennemgående karakterer og en distinkt æstetik. Men den kan også, netop i kraft af sin mangfoldighed af genreeksempler, bruges til at runde et forløb om genrer af – og til at diskutere, hvad det er, der konstituerer en (film)genre.

Endelig rummer 'Boy Meets Girl' en metahistorie om, hvordan der produceres film, hvorfor den også kan bruges til en illustration/diskussion af meta-begrebet. I det hele taget kan den indgå, hvor som helst man ønsker at introducere det postmoderne.

Instruktøren Søren Frellesen vandt en Robert for 'Boy Meets Girl' i februar 2008 (Bedste Korte Fiktionsfilm).

Foto: Blenkov & Schønnemann ApS