In Event of Moon Disaster elev

Hjem
  • Om filmen
  • Mediefag
    • Opgaver under filmen
    • Opgaver efter filmen
    • Til læreren
    • Links og litteratur
  • Samfundsfag
    • Opgaver efter filmen
    • Tværfaglig opgave
      • Modulet i samfundsfag
      • Modulet i dansk
    • Til læreren
    • Links og litteratur

Om filmen

’In Event of Moon Disaster’ er skabt af multimediekunstnerne og journalisterne Francesca Panetta og Halsey Burgund i 2019. Deres overordnede mål med projektet er at skabe kritisk opmærksomhed om den påvirkning, som deepfake har på det moderne medielandskab og den moderne mediebruger. Deepfake-begrebet dækker dels over, at noget er ”fake”, dels at det er produceret gennem "deep learning" – komplekse computernetværk, også kendt som kunstig intelligens.

Baggrunden for projektet er en backup-tale, som blev skrevet i forbindelse med det amerikanske Apollo 11-projekt. Talen blev aldrig holdt. Men den lå klar, hvis der skulle ske noget uforudset, og astronauterne ikke ville overleve rejsen til Månen. I et sådant tilfælde ville præsident Richard Nixon kunne gå på nationalt tv og holde talen med det samme.

Helt centralt i kunstprojektet står en video med Nixon, der holder denne tv-tale. Talen har aldrig fundet sted. Panetta og Burgund har ved hjælp af andre Nixon-taler, en skuespiller og avancerede computerprogrammer skabt en fiktion, der tilnærmelsesvis viser, hvordan det ville have set ud, hvis præsidenten havde holdt talen.

Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality

Da præsident Richard Nixon i 1974 valgte at trække sig fra præsidentembedet (som følge af Watergateskandalen), holdt han en sidste tale til det amerikanske folk. Af naturlige grunde var det en alvorlig meddelelse, da Nixon var presset af den politiske skandale og forlod præsidentembedet for at undgå en rigsretssag. Stemningen i talen er præget af situationen. Ikke alene er indholdet alvorligt, men også Nixons stemme og mimik er præget af situationens alvor. Det gør talen til et oplagt udgangspunkt for den manipulerede Apollo 11-tale. På kunstprojektets hjemmeside kan man blandt andet se, hvordan Nixons fratrædelsestale bliver til den falske tale om Apollo 11’s fiasko.

At ’In Event of Moon Disaster’ på denne måde er historieforfalskning er hele intentionen med projektet. Skaberne af projektet vil gennem denne meget overbevisende forfalskning gøre opmærksom på, hvor let vi alle sammen kan blive narret i det moderne medielandskab. 

Med sin kontrafaktiske fortælling er ’In Event of Moon Disaster’ oplagt som en del af den undervisning, der beskæftiger sig med nyheder, medier og manipulation. Gennem sit eget eksempel viser kunstprojektet, hvor langt den teknologiske udvikling er nået inden for dette område.

Til projektet hører en omfattende hjemmeside. Her ligger et stort materiale, der kan inddrages i undervisningen. Det gælder både artikler og film om det konkrete kunstprojekt og om deepfake mere generelt.

Projektet har blandt andet vundet priser på festivalerne IDFA og Mozilla. Projektet har desuden deltaget i CPH:DOX, IDocs, Tribeca Film Festival og Future of Storytelling.

‘In Event of Moon Disaster’ er en del af udstillingen 'Kommunikation i krise' på Engima – Museum for post, tele og kommunikation.

Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality

Mediefag

I mediefag skal I både arbejde med deepfake og billedmanipulation og de etiske problemstillinger, der er forbundet hertil. Materialet består af to dele med opgaver, henholdsvis opgaver under filmen og opgaver efter filmen. Derudover er der en del til læreren og en oversigt med links og litteratur.

 

Opgaver under filmen

Øvelse 1: Interaktivitet

  • Filmen er interaktiv og indeholder en kort quiz før og efter: ”Kan du spotte en deepfake?”. Klassen ser filmen sammen og diskuterer efterfølgende de forskellige svarmuligheder i quizzen.
Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality

Opgaver efter filmen

Øvelse 2: Afkodning af deepfakes

I grupper

  • Se Richard Nixons fratrædelsestale på nettet – fx her
    • Lav en sammenligning af den korrekte historiske optagelse af Nixon og den manipulerede version. 
    • Kan man se forskel? Hvis ja – hvor kan man se, at der er foretaget manipulation?
    • Hvilke autenticitetsmarkører er til stede i de to film?
  • Se eksempler på de historiske optagelser fra Apollo 11 – fx opsendelsen eller optagelser fra rumfartøjet.
    • Sammenlign de historiske optagelser med ’In Event of Moon Disaster’.
    • Hvordan skaber den manipulerede version fortællingen om, at det går galt?
Framegrab, der med deepfake-teknologi viser, hvordan det kunne have set ud, hvis præsident Nixon havde holdt sin katastrofetale (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Øvelse 3: Diskussion i plenum

  • Hjemmesiden indeholder et stort materiale om det samlede kunstprojekt ’In Event of Moon Disaster’, men også materialer om deepfake mere generelt. En række emner er oplagte til diskussion i plenum (evt. i mindre grupper). En generel introduktion til deepfake som begreb finder man i artiklen 'Media literacy i desinformationens tidsalder'.
    • Hvordan påvirker deepfake vores syn på sandhed og evidens? Ændrer bevidstheden om deepfake vores tiltro til information/nyheder/medier? Se forud for diskussionen dokumentarfilmen 'Scientific American'. 
    • Identitetstyveri: Hvad kan der ske, når teknologien til manipulation bliver tilgængelig for alle? Hvilket ansvar har de forskellige medieplatforme og distributionskanaler? Hvilket ansvar har vi selv som brugere af sociale medier? Læs forud for diskussionen artiklen 'Deepfake dystopi'.
    • Hvordan undgår vi at blive snydt af deepfake? Hvad kommer der til at ske i fremtiden? Når teknologien kan skabe deepfake, kan den så også afsløre deepfake? Læs forud for diskussionen artiklen 'Kan teknologi redde os fra deepfakes?'.
    • Kreative og kunstneriske anvendelser af de nye teknologiske muligheder for billedmanipulation. Kan billedmanipulation ved hjælp af kunstig intelligens bruges til noget godt? Læs forud for diskussionen artiklen 'Syntetiske medier i den gode sags tjeneste'. 


Øvelse 4: Researchøvelse

  • Hvordan anvendes teknologien til billedmanipulation i fiktionsfilmen? Lav research på emnet. Inddrag fx Martin Scorseses ‘The Irishman’.
Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality

Til læreren

Fagområder

’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til mediefag på både C- og B-niveau, hvor fagets identitet beskrives i bekendtgørelsen; et fag, der giver eleven muligheden for ”at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medier.”

’In Event of Moon Disaster’ kan indgå i forløb om dokumentarfilm og/eller om blandingsformer mellem dokumentar og fiktion. Det er også en mulighed at inddrage ’In Event of Moon Disaster’ i et forløb om nyere medier. 

Kernestofområder

  • Fakta og fiktion samt blandingsformer mellem disse former (C- og B-niveau)
  • Centrale genrer, medier og medieplatforme (C- og B-niveau)
  • Film, tv og nyere mediers tværmediale samspil (C- og B-niveau)
  • Medieetik (B-niveau)

Faglige mål

  • Foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst (C- og B-niveau)
  • Identificere/redegøre for centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem (C- og B-niveau)
  • Redegøre for teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund (B-niveau)
  • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (C- og B-niveau)

Tværfagligt

’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til flerfaglige samarbejder med samfundsfag, dansk og billedkunst. Temaer, man kan arbejde med, kunne fx være ’det moderne medielandskab’, ’fake news’ og ’kunstens rolle i samfundsdebatten’ (se samfundsdelen for idéer til tværfaglige opgaver).  

Framegrab (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Links og litteratur

Bøger om dokumentariske genrer generelt

  • Granild, Dorte & og Wolfhagen, Mette, ’Dox’. Lindhardt & Ringhof 2016
  • Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.), ’Levende billeder’. Systime 2007-2020

Artikler

Links

Samfundsfag

I samfundsfag skal I arbejde med centrale begreber tilknyttet deepfake og fake news. I skal også producere en plakat om deepfake og jeres egen fake news-video. Opgaverne rummer et tværfagligt forløb med dansk, hvor I skal lave en paneldebat og diskutere de udfordringer, som fake news skaber for demokratiet. 

Materialet består af to dele med opgaver, henholdsvis opgaver efter filmen og en tværfaglig opgave. Derudover er der en del til læreren og en oversigt med links og litteratur.

Opgaver efter filmen

Øvelse 1: Begrebsafklaringer

Se denne korte forklarende video om deepfake fra tjekdet.dk.

  • Redegør for, hvad der forstås ved begrebet deepfake.
  • Forklar, hvordan dette begreb adskiller sig fra begreberne misinformation og desinformation, og hvordan de er relateret.

Øvelse 2: Begrebsafklaringer ved hjælp af ”svarbazar”

  • Klassen fordeles i grupper på følgende begreber:
    • Deepfake
    • Misinformation
    • Desinformation
    • Truthiness
    • Kognitiv dissonans
    • Stammetænkning og blå løgne
    • Konspirationstænkning
    • Overbevisningsekkoer
  • Grupperne udarbejder en kort, klar definition af deres tildelte begreb. Det er vigtigt, at underviseren når rundt i alle grupper og sikrer kvaliteten af arbejdet. 
  • Alle elever får et ark udleveret, og klassen kører en “svarbazar” på ca. 15 min. Svarbazar-arket findes til venstre under Elevark.

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Øvelse 3: Plakat om deepfake

Udarbejd en lille plakat (analogt eller digitalt). Plakaten skal oplyse om deepfake, og hvordan man kan spotte deepfakes. Plakaten skal indeholde følgende:

  • Hvad er deepfake?
  • Præsentér et eksempel på deepfake, og hvordan det blev brugt.
  • Hvorfor kan deepfake være problematisk og for hvem og hvad?
  • Hvad kan du gøre for at spotte deepfakes?

I kan inddrage forskellige artikler fra projektsitet, fx artiklerne 'Deepfakes 101' og 'Kan teknologi redde os fra deepfakes?'.

I kan også inddrage denne artikel fra DR, ikke mindst videoen nederst i artiklen.

Øvelse 4: Lav din egen deepfake-video

Overbevisende deepfakes kræver avanceret teknologi, men man kan med få midler lave sin egen fake news-video, som nærmer sig deepfake. I skal lave jeres egen fake news/deepfake-video med en varighed mellem 45 sek. og 2 min. De videoer, der bliver lavet, præsenteres i klassen. Diskutér, hvilken betydning deepfake-videoerne potentielt ville have, hvis de kunne laves uden professionelt udstyr og blive delt viralt.

Der er følgende krav til indholdet:

  • Den skal bestå af misinformation og/eller desinformation
  • Den skal have et element af "forvrængende" politisk budskab, dvs. at der skal leveres et politisk budskab fra en person, som vedkommende aldrig ville mene. 

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Øvelse 5: Etiske diskussioner om brugen af deepfake med dialogbaseret undervisning

  • Kan der være situationer, hvor det kan retfærdiggøres at bruge deepfake?
  • Er det dit ansvar at tjekke, om indholdet af en video er deepfake, inden du deler det? 
  • Diskutér, hvilken betydning det kan have, at ’In Event of Moon Disaster’ bliver delt, uden at det oplyses, at den er deepfake.
  • Er det okay at dele en video, hvor man godt ved, at indholdet er deepfake, uden at gøre opmærksom på det?

Øvelse 6: Deepfake – en sammenligningsopgave

Efter I har set ’In Event of Moon Disaster’, skal I sammenligne med andre deepfake-videoer og den situation, de er brugt i. 

Læs denne artikel fra www.tjekdet.dk, og gennemse videoerne deri om henholdsvis den ukrainske præsident, Zelenskyj, og den russiske præsident, Putin.

  • På hvilke områder mener I, at videoerne er anderledes i deres produktion i forhold til ’In Event of Moon Disaster’?
  • Diskutér, hvordan videoerne i artiklen har anderledes betydning for den internationale politiske scene end ’In Event of Moon Disaster’.
Foto: Citat fra den katastrofetale, som præsident Nixon havde forberedt og var klar til at fremføre i tilfælde af en fejlslået ekspedition (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Tværfaglig opgave

I det tværfaglige samarbejde mellem samfundsfag og dansk skal I lave en paneldebat under overskriften:

'Er fake news en udfordring for demokratiet?'. 

I har to moduler til at forberede jer: ét modul af 90 minutter i samfundsfag, hvor I læser og gennemgår kapitel 4 i 'Like' (se modulet i samfundsfag), og ét modul af 90 minutter i dansk, hvor I inddeles i fem grupper og forbereder hver jeres funktion (se modulet i dansk). Herefter er der ca. 60 minutter til selve udførelsen af paneldebatten

Forudsat viden

  • Samfundsfag: demokrati, demokratiformer, det postfaktuelle demokrati, mediers rolle i demokratiet, fake news, ekkokamre og de samfundsfaglige metoder
  • Dansk: argumenttyper og retoriske virkemidler
Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Faglige mål

Samfundsfag:

  • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge de aktuelle samfundsmæssige problemstillinger om fake news' betydning for demokratiet
  • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestofområder, der behandler demokrati og medier til at forklare og diskutere den samfundsmæssige problemstilling om fake news' betydning for demokratiet
  • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
  • Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillingen om fake news' betydning for demokratiet
  • Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
  • På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Dansk:

  • Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt 
  • Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed 
  • Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag 
  • Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber 
  • Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

    Modulet i samfundsfag

    Begreber og argumenter

    • I har forud for dagen læst kapitel 4 i bogen ’Like’ (se links og litteratur). I skal i læsningen sikre jer, at I forstår følgende:
      • Hvad fake news er.
      • Skala over informationskvalitet (zone 1, 2 og 3).
      • Hvordan fake news spredes, herunder kendskab til begreberne clickbait, propaganda, public service, meme og bots.
      • Hvad der forstås ved gruppetænkning, herunder kendskab til begreberne bekræftelsesbias, blå løgne, tribalisme, overbevisningsekko og konspiration.
      • Forskellen på faktuelt og postfaktuelt demokrati.
      • Hvad der menes med totalitarisme. 
    • I grupperne skal I fordele ovenstående begreber mellem jer og forklare dem for hinanden. Spørg ind til hinandens gennemgang, og vær sikre på, at I har forstået begreberne.
    • Udvælg og læs to-fire af artiklerne nederst. I kan i grupperne dele artiklerne imellem jer.
      • Under læsningen skal I markere tekstens hovedsynspunkt og lede efter argumenter, der repræsenterer de to positioner. Som vist i pdf'en 'Fake news' under Elevark til venstre kan I med fordel skematisere de to positioner. I kan liste så mange argumenter, I kan identificere. Når I læser artiklerne, læg da også mærke til, om I her får jeres synspunkts svagheder foræret, som kan bruges i argumentationens gendrivelse.
    Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality

    Artikler

    • Rasmus Kern-Jespersen, 2018: ’Fake news er ikke et problem i Danmark – men misinformation er’. I: mandagmorgen, 1. januar 2018.
    • Lea Korsgaard, 2018: ’Fake news er ikke problemet. Hvad er så?’. I: Zetland 18. januar 2018.
    • Pierre Collignon, 2017: ’Er det danske demokrati truet af fake news?’. I: Politiken 20. april 2017
    • Pierre Collignon, 2018: ’Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation’. I: Rason.dk 9. februar 2018.
    • Christian Bennike, 2017: ’Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik’. I: Information 4. januar 2018
    • Rolf Hvidtfeldt og David Budtz Pedersen, 2018: ’”Fake news” får borgeren til at miste troen på sandheden’. I: Information 20. januar 2018
    • Jan Birkemose, 2017: ’Fake news er informationsforurening’. I: Politiken 22. april 2017.

    Modulet i dansk

    Roller

    • Ordstyrere: I står for at præsentere dagens emne, inden selve paneldebatten bliver skudt i gang. I skal altså præsentere emnet i en lille tale og også kort skitsere polerne i emnet. Herudover skal I forberede en række spørgsmål, der kan holde debatten kørende, når den dør ud. Brug værktøjskassen med retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser.
    • Reportere: I skal dække paneldebatten, så I kan lave et indslag til 'TV Avisen'. I skal altså tage noter fra debatten og lave et opsamlende nyhedsindslag, når debatten er slut. Når de andre forbereder deres del, inden debatten kører, skal I forberede en lille tale, hvor I præsenterer emnet, som jeres tv-indslag skal indledes med (efter debatten er afviklet). Brug værktøjskassen med retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser.
    • Paneldeltager – ”Fake news er en trussel mod demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news er en trussel mod demokratiet. Brug værktøjskassen med argumenttyper som skabelon for jeres argumenter, og prøv at danne et argument for hver type. Brug desuden viden om retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser. 
    • Paneldeltager – ”Fake news er ikke en trussel mod demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news ikke er en trussel mod demokratiet. Brug værktøjskassen med argumenttyper som skabelon for jeres argumenter, og prøv at danne et argument for hver type. Brug desuden viden om retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser. 
    • Dommere: Med udgangspunkt i viden om den overbevisende argumentation skal I tage stilling til, hvem der har de mest overbevisende argumenter i debatten. Undervejs i debatten skal I notere alle argumenter, så I kan huske dem, når I efterfølgende skal vurdere de enkeltes kvalitet. Når de andre forbereder deres del inden selve debatten, skal I skrive en lille tekst om, hvordan man ved hjælp af argumentation kan virke overbevisende, og hvad der afgør, om man vinder en debat eller ej. Brug værktøjskassen med argumenttyper, retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser til at skrive jeres tekst.
    Framegrab (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

    Værktøjskassen i dansk – De fem forarbejdningsfaser

    1. Inventio
      Forberedelsesfasen (at samle stof og finde på. Her besvares spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvorfor – og hvordan = argumentationen.

      Stoffet finder I i de artikler, som I har behandlet i samfundsfag)        
    2. Dispositio
      Organiseringsfasen (jeres tale skal have en indledning, krop og afslutning)                     
    3. Elocutio
      Den sproglige udformning (nu skal I vælge sprog og stil – inddrag retoriske virkemidler og særlige argumenttyper)
    4. Memoria
      Udenadslæren (at huske talen. Her hjælper bl.a. gentagelser og treleddet struktur til at huske)
    5. Actio
      Fremførelsen (at fremføre talen, kropssprog m.m.)

      Argumenttyper: årsag, tegn, klassifikation, generalisering, sammenligning, autoritet, det moderne/nye, motivation

      Retoriske virkemidler: anafor, epifor, klimaks/tretrinsraket, antitese, apostrofe, retoriske spørgsmål, metafor, sammenligning, symbol    

    Til læreren

    Formål

    Formålet med samfundsfagsdelen er at give eleverne viden og indsigt i emnerne misinformation, desinformation og deepfake – og emnernes betydning for demokratiet. Eleverne oparbejder færdigheder i at forholde sig kritisk tænkende i en digital informationsstrøm, hvor nye teknologier som deepfake medvirker til at sløre skellene mellem sandt og falsk.

    Samfundsfagsdelen lægger op til et tværfagligt forløb i dansk, men flugter også med mediefag, hvor eleverne skal arbejde med filmiske virkemidler, og hvordan film kan manipulere med vores fornemmelse for autenticitet.

    Se materialet til mediefag.

    Didaktiske overvejelser

    Man kan præsentere filmen og knytte et par ord til handlingen og brugen af deepfake-teknologi, eller man kan vise filmen uden at sætte ord på, hvad eleverne skal se, og at der er tale om deepfake. Mange elever ved nok godt, at månelandingen fandt sted, og de vil hermed sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er, de ser. Uanset om de ved det eller ej, kan man skabe nysgerrighed og undren ved denne tilgang til filmen.

    Ordet ”deepfake” er en kombination af ”deep learning” og ”fake”, og det refererer til ethvert medie, der bruger kunstig intelligens til at simulere folk, der gør eller siger ting, de aldrig har gjort, eller optræder i opdigtede situationer. Oftest uden samtykke. Den avancerede teknologi gør det muligt at lave den samme ramme, samme præsident og samme stemmeføring, som Nixon udøvede i 1969 i en ny kontekst. En skuespiller har lagt stemme og krop til, men den avancerede teknologi manipulerer så meget, at det er svært at se, at talen er falsk. 

    Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

    Fagområder

    Filmen ’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til samfundsfag på alle niveauer. Den kan fx indgå i forløb om politisk kommunikation.

    Kernestofområder

    • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
    • Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

    Faglige mål

    • Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge den aktuelle samfundsmæssige problemstilling om fake news’ betydning for demokratiet
    • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestofområder, der behandler demokrati og medier til at forklare og diskutere den samfundsmæssige problemstilling om fake news’ betydning for demokratiet
    • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (dansk og mediefag)
    • Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillingen om fake news’ betydning for demokratiet
    • Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
    • På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

    Tværfagligt

    Det er oplagt at lave et tværfagligt samarbejde med dansk og mediefag. Et tema i et tværfagligt samarbejde med dansk kan være 'Er fake news en udfordring for demokratiet?' (se tværfaglig opgave). 

    Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

    Links og litteratur

    • Mehlsen, C. og Hendricks, V. F., 2019: ’LIKE’. 1. udgave, 1. oplag. Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

      Bogen findes også digitalt, og den tværfaglige opgave tager udgangspunkt i Del 4 'Mig og mine (mis)informationer':
      • Kapitel 4.1 Fake news og informationskvalitet
      • Kapitel 4.2 Spredning af fake news 
      • Kapitel 4.3 Gruppetænkning forstærker fake news 
      • Kapitel 4.4 Det postfaktuelle demokrati