I mediefag skal I både arbejde med deepfake og billedmanipulation og de etiske problemstillinger, der er forbundet hertil. Materialet består af to dele med opgaver, henholdsvis opgaver under filmen og opgaver efter filmen. Derudover er der en del til læreren og en oversigt med links og litteratur.

Øvelse 1: Interaktivitet

• Filmen er interaktiv og indeholder en kort quiz før og efter: ”Kan du spotte en deepfake?”. Klassen ser filmen sammen og diskuterer efterfølgende de forskellige svarmuligheder i quizzen.

Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality

Fagområder

’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til mediefag på både C- og B-niveau, hvor fagets identitet beskrives i bekendtgørelsen; et fag, der giver eleven muligheden for ”at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medier.”

’In Event of Moon Disaster’ kan indgå i forløb om dokumentarfilm og/eller om blandingsformer mellem dokumentar og fiktion. Det er også en mulighed at inddrage ’In Event of Moon Disaster’ i et forløb om nyere medier. 

Kernestofområder

• Fakta og fiktion samt blandingsformer mellem disse former (C- og B-niveau)
• Centrale genrer, medier og medieplatforme (C- og B-niveau)
• Film, tv og nyere mediers tværmediale samspil (C- og B-niveau)
• Medieetik (B-niveau)

Faglige mål

• Foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst (C- og B-niveau)
• Identificere/redegøre for centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem (C- og B-niveau)
• Redegøre for teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund (B-niveau)
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (C- og B-niveau)

Tværfagligt

’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til flerfaglige samarbejder med samfundsfag, dansk og billedkunst. Temaer, man kan arbejde med, kunne fx være ’det moderne medielandskab’, ’fake news’ og ’kunstens rolle i samfundsdebatten’ (se samfundsdelen for idéer til tværfaglige opgaver).  

Framegrab (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Bøger om dokumentariske genrer generelt

• Granild, Dorte & og Wolfhagen, Mette, ’Dox’. Lindhardt & Ringhof 2016
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.), ’Levende billeder’. Systime 2007-2020

Artikler

• Peters, Rikke, ’Deepfake’
  https://denstoredanske.lex.dk/deepfake
• Bækhus, Lasse, ’Journalist-praktikant satte sig for at lave en deepfake video: 'Skræmmende let at lære’’ 
  https://www.dr.dk/nyheder/visuel/journalist-praktikant-satte-sig-lave-en-deepfake-video-skraemmende-let-laere#!/
• Kulager, Frederik, ’Manden, der forudså fake news, har en advarsel. Næste krise er i gang – og den bliver værre’ https://www.zetland.dk/historie/s85EE7EN-aOZj67pz-bf08b
• Kulmbach, Mette, ’Deepfake, fake news og kunsten at navigere i kaos’
  https://billundbib.dk/nyheder/studerende/deepfake-fake-news-og-kunsten-navigere-i-kaos
• Kristensen, Trine-Maria, Deepfakes: ’Stol på ingen og intet’
  https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Hvordan-AI-nedbryder-tillid

Links

• Undervisningsmateriale fra Medierådet om falske informationer online: 'Stop. Tænk. Tjek det!'
  https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/stop-taenk-tjek-det
• Undervisningsmateriale fra Filmcentralen om propagandafilm under Besættelsen: 'Fejlbombning eller fake news'
  https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/fejlbombning-eller-fake-news
• Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon
  https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog

I samfundsfag skal I arbejde med centrale begreber tilknyttet deepfake og fake news. I skal også producere en plakat om deepfake og jeres egen fake news-video. Opgaverne rummer et tværfagligt forløb med dansk, hvor I skal lave en paneldebat og diskutere de udfordringer, som fake news skaber for demokratiet. 

Materialet består af to dele med opgaver, henholdsvis opgaver efter filmen og en tværfaglig opgave. Derudover er der en del til læreren og en oversigt med links og litteratur.

Øvelse 1: Begrebsafklaringer

Se denne korte forklarende video om deepfake fra tjekdet.dk.

• Redegør for, hvad der forstås ved begrebet deepfake.
• Forklar, hvordan dette begreb adskiller sig fra begreberne misinformation og desinformation, og hvordan de er relateret.

Øvelse 2: Begrebsafklaringer ved hjælp af ”svarbazar”

• Klassen fordeles i grupper på følgende begreber:
  • Deepfake
  • Misinformation
  • Desinformation
  • Truthiness
  • Kognitiv dissonans
  • Stammetænkning og blå løgne
  • Konspirationstænkning
  • Overbevisningsekkoer
• Grupperne udarbejder en kort, klar definition af deres tildelte begreb. Det er vigtigt, at underviseren når rundt i alle grupper og sikrer kvaliteten af arbejdet. 
• Alle elever får et ark udleveret, og klassen kører en “svarbazar” på ca. 15 min. Svarbazar-arket findes til venstre under Elevark.

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

Øvelse 3: Plakat om deepfake

Udarbejd en lille plakat (analogt eller digitalt). Plakaten skal oplyse om deepfake, og hvordan man kan spotte deepfakes. Plakaten skal indeholde følgende:

• Hvad er deepfake?
• Præsentér et eksempel på deepfake, og hvordan det blev brugt.
• Hvorfor kan deepfake være problematisk og for hvem og hvad?
• Hvad kan du gøre for at spotte deepfakes?

I kan inddrage forskellige artikler fra projektsitet, fx artiklerne 'Deepfakes 101' og 'Kan teknologi redde os fra deepfakes?'.

I kan også inddrage denne artikel fra DR, ikke mindst videoen nederst i artiklen.

Øvelse 4: Lav din egen deepfake-video

Opgaven kræver adgang til standard redigeringsprogram på smartphone/tablet. 

Overbevisende deepfakes kræver avanceret teknologi, men man kan med få midler lave sin egen fake news-video, som nærmer sig deepfake. I skal lave jeres egen fake news/deepfake-video med en varighed mellem 45 sek. og 2 min. De videoer, der bliver lavet, præsenteres i klassen. Diskutér, hvilken betydning deepfake-videoerne potentielt ville have, hvis de kunne laves uden professionelt udstyr og blive delt viralt.

Der er følgende krav til indholdet:

• Den skal bestå af misinformation og/eller desinformation
• Den skal have et element af "forvrængende" politisk budskab, dvs. at der skal leveres et politisk budskab fra en person, som vedkommende aldrig ville mene. 
• Der skal manipuleres let med det visuelle og/eller lydbilledet.  

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

Øvelse 5: Etiske diskussioner om brugen af deepfake med dialogbaseret undervisning

• Kan der være situationer, hvor det kan retfærdiggøres at bruge deepfake?
• Er det dit ansvar at tjekke, om indholdet af en video er deepfake, inden du deler det? 
• Diskutér, hvilken betydning det kan have, at ’In Event of Moon Disaster’ bliver delt, uden at det oplyses, at den er deepfake.
• Er det okay at dele en video, hvor man godt ved, at indholdet er deepfake, uden at gøre opmærksom på det?

Øvelse 6: Deepfake – en sammenligningsopgave

Efter I har set ’In Event of Moon Disaster’, skal I sammenligne med andre deepfake-videoer og den situation, de er brugt i. 

Læs denne artikel fra www.tjekdet.dk, og gennemse videoerne deri om henholdsvis den ukrainske præsident, Zelenskyj, og den russiske præsident, Putin.

• På hvilke områder mener I, at videoerne er anderledes i deres produktion i forhold til ’In Event of Moon Disaster’?
• Diskutér, hvordan videoerne i artiklen har anderledes betydning for den internationale politiske scene end ’In Event of Moon Disaster’.

Foto: Citat fra den katastrofetale, som præsident Nixon havde forberedt og var klar til at fremføre i tilfælde af en fejlslået ekspedition (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

I det tværfaglige samarbejde mellem samfundsfag og dansk skal I lave en paneldebat under overskriften:

'Er fake news en udfordring for demokratiet?'. 

I har to moduler til at forberede jer: ét modul af 90 minutter i samfundsfag, hvor I læser og gennemgår kapitel 4 i 'Like' (se modulet i samfundsfag), og ét modul af 90 minutter i dansk, hvor I inddeles i fem grupper og forbereder hver jeres funktion (se modulet i dansk). Herefter er der ca. 60 minutter til selve udførelsen af paneldebatten. 

Forudsat viden

• Samfundsfag: demokrati, demokratiformer, det postfaktuelle demokrati, mediers rolle i demokratiet, fake news, ekkokamre og de samfundsfaglige metoder
• Dansk: argumenttyper og retoriske virkemidler

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

Faglige mål

Samfundsfag:

• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge de aktuelle samfundsmæssige problemstillinger om fake news' betydning for demokratiet
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestofområder, der behandler demokrati og medier til at forklare og diskutere den samfundsmæssige problemstilling om fake news' betydning for demokratiet
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillingen om fake news' betydning for demokratiet
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Dansk:

• Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt 
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed 
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag 
• Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber 
• Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

Begreber og argumenter

• I har forud for dagen læst kapitel 4 i bogen ’Like’ (se links og litteratur). I skal i læsningen sikre jer, at I forstår følgende:
  • Hvad fake news er.
  • Skala over informationskvalitet (zone 1, 2 og 3).
  • Hvordan fake news spredes, herunder kendskab til begreberne clickbait, propaganda, public service, meme og bots.
  • Hvad der forstås ved gruppetænkning, herunder kendskab til begreberne bekræftelsesbias, blå løgne, tribalisme, overbevisningsekko og konspiration.
  • Forskellen på faktuelt og postfaktuelt demokrati.
  • Hvad der menes med totalitarisme. 
• I grupperne skal I fordele ovenstående begreber mellem jer og forklare dem for hinanden. Spørg ind til hinandens gennemgang, og vær sikre på, at I har forstået begreberne.
• Udvælg og læs to-fire af artiklerne nederst. I kan i grupperne dele artiklerne imellem jer.
  • Under læsningen skal I markere tekstens hovedsynspunkt og lede efter argumenter, der repræsenterer de to positioner. Som vist i pdf'en 'Fake news' under Elevark til venstre kan I med fordel skematisere de to positioner. I kan liste så mange argumenter, I kan identificere. Når I læser artiklerne, læg da også mærke til, om I her får jeres synspunkts svagheder foræret, som kan bruges i argumentationens gendrivelse.

Foto: Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality

Artikler

• Rasmus Kern-Jespersen, 2018: ’Fake news er ikke et problem i Danmark – men misinformation er’. I: mandagmorgen, 1. januar 2018.
• Lea Korsgaard, 2018: ’Fake news er ikke problemet. Hvad er så?’. I: Zetland 18. januar 2018.
• Pierre Collignon, 2017: ’Er det danske demokrati truet af fake news?’. I: Politiken 20. april 2017
• Pierre Collignon, 2018: ’Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation’. I: Rason.dk 9. februar 2018.
• Christian Bennike, 2017: ’Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik’. I: Information 4. januar 2018
• Rolf Hvidtfeldt og David Budtz Pedersen, 2018: ’”Fake news” får borgeren til at miste troen på sandheden’. I: Information 20. januar 2018
• Jan Birkemose, 2017: ’Fake news er informationsforurening’. I: Politiken 22. april 2017.

Roller

• Ordstyrere: I står for at præsentere dagens emne, inden selve paneldebatten bliver skudt i gang. I skal altså præsentere emnet i en lille tale og også kort skitsere polerne i emnet. Herudover skal I forberede en række spørgsmål, der kan holde debatten kørende, når den dør ud. Brug værktøjskassen med retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser.
• Reportere: I skal dække paneldebatten, så I kan lave et indslag til 'TV Avisen'. I skal altså tage noter fra debatten og lave et opsamlende nyhedsindslag, når debatten er slut. Når de andre forbereder deres del, inden debatten kører, skal I forberede en lille tale, hvor I præsenterer emnet, som jeres tv-indslag skal indledes med (efter debatten er afviklet). Brug værktøjskassen med retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser.
• Paneldeltager – ”Fake news er en trussel mod demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news er en trussel mod demokratiet. Brug værktøjskassen med argumenttyper som skabelon for jeres argumenter, og prøv at danne et argument for hver type. Brug desuden viden om retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser. 
• Paneldeltager – ”Fake news er ikke en trussel mod demokratiet”: I skal være debatdeltagere og forberede en række gode argumenter, der understøtter påstanden om, at brugen og udbredelsen af fake news ikke er en trussel mod demokratiet. Brug værktøjskassen med argumenttyper som skabelon for jeres argumenter, og prøv at danne et argument for hver type. Brug desuden viden om retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser. 
• Dommere: Med udgangspunkt i viden om den overbevisende argumentation skal I tage stilling til, hvem der har de mest overbevisende argumenter i debatten. Undervejs i debatten skal I notere alle argumenter, så I kan huske dem, når I efterfølgende skal vurdere de enkeltes kvalitet. Når de andre forbereder deres del inden selve debatten, skal I skrive en lille tekst om, hvordan man ved hjælp af argumentation kan virke overbevisende, og hvad der afgør, om man vinder en debat eller ej. Brug værktøjskassen med argumenttyper, retoriske virkemidler og de fem forarbejdningsfaser til at skrive jeres tekst.

Framegrab (Francesca Panetta og Halsey Burgurd / MIT Center for Advanced Virtuality)

Værktøjskassen i dansk – De fem forarbejdningsfaser

1. Inventio
   Forberedelsesfasen (at samle stof og finde på. Her besvares spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvorfor – og hvordan = argumentationen.
   
   Stoffet finder I i de artikler, som I har behandlet i samfundsfag)        
2. Dispositio
   Organiseringsfasen (jeres tale skal have en indledning, krop og afslutning)                     
3. Elocutio
   Den sproglige udformning (nu skal I vælge sprog og stil – inddrag retoriske virkemidler og særlige argumenttyper)
4. Memoria
   Udenadslæren (at huske talen. Her hjælper bl.a. gentagelser og treleddet struktur til at huske)
5. Actio
   Fremførelsen (at fremføre talen, kropssprog m.m.)
   
   Argumenttyper: årsag, tegn, klassifikation, generalisering, sammenligning, autoritet, det moderne/nye, motivation
   
   Retoriske virkemidler: anafor, epifor, klimaks/tretrinsraket, antitese, apostrofe, retoriske spørgsmål, metafor, sammenligning, symbol    

Formål

Formålet med samfundsfagsdelen er at give eleverne viden og indsigt i emnerne misinformation, desinformation og deepfake – og emnernes betydning for demokratiet. Eleverne oparbejder færdigheder i at forholde sig kritisk tænkende i en digital informationsstrøm, hvor nye teknologier som deepfake medvirker til at sløre skellene mellem sandt og falsk.

Samfundsfagsdelen lægger op til et tværfagligt forløb i dansk, men flugter også med mediefag, hvor eleverne skal arbejde med filmiske virkemidler, og hvordan film kan manipulere med vores fornemmelse for autenticitet.

Se materialet til mediefag.

Didaktiske overvejelser

Man kan præsentere filmen og knytte et par ord til handlingen og brugen af deepfake-teknologi, eller man kan vise filmen uden at sætte ord på, hvad eleverne skal se, og at der er tale om deepfake. Mange elever ved nok godt, at månelandingen fandt sted, og de vil hermed sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er, de ser. Uanset om de ved det eller ej, kan man skabe nysgerrighed og undren ved denne tilgang til filmen.

Ordet ”deepfake” er en kombination af ”deep learning” og ”fake”, og det refererer til ethvert medie, der bruger kunstig intelligens til at simulere folk, der gør eller siger ting, de aldrig har gjort, eller optræder i opdigtede situationer. Oftest uden samtykke. Den avancerede teknologi gør det muligt at lave den samme ramme, samme præsident og samme stemmeføring, som Nixon udøvede i 1969 i en ny kontekst. En skuespiller har lagt stemme og krop til, men den avancerede teknologi manipulerer så meget, at det er svært at se, at talen er falsk. 

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

Fagområder

Filmen ’In Event of Moon Disaster’ er velegnet til samfundsfag på alle niveauer. Den kan fx indgå i forløb om politisk kommunikation.

Kernestofområder

• Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål

• Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge den aktuelle samfundsmæssige problemstilling om fake news’ betydning for demokratiet
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestofområder, der behandler demokrati og medier til at forklare og diskutere den samfundsmæssige problemstilling om fake news’ betydning for demokratiet
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (dansk og mediefag)
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillingen om fake news’ betydning for demokratiet
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Tværfagligt

Det er oplagt at lave et tværfagligt samarbejde med dansk og mediefag. Et tema i et tværfagligt samarbejde med dansk kan være 'Er fake news en udfordring for demokratiet?' (se tværfaglig opgave). 

Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality)

• Mehlsen, C. og Hendricks, V. F., 2019: ’LIKE’. 1. udgave, 1. oplag. Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.
  
  Bogen findes også digitalt, og den tværfaglige opgave tager udgangspunkt i Del 4 'Mig og mine (mis)informationer':
  • Kapitel 4.1 Fake news og informationskvalitet
  • Kapitel 4.2 Spredning af fake news 
  • Kapitel 4.3 Gruppetænkning forstærker fake news 
  • Kapitel 4.4 Det postfaktuelle demokrati