Fra Thailand til Thy Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

"I Nordjylland bor der 575 thailandske kvinder i danske ægteskaber. For 15 år siden var der næsten ingen. En af de få, der var, hedder Sommai." Sådan indledes filmen. Filmen følger en kvinde fra Thailand, der er i Danmark, i Thy på et 3-måneders turistvisum. Via hendes herboende moster, Sommai, er der indrykket en kontaktannonce, og hun møder en dansk mand, som hun bliver gift med.

Som baggrund for dette forløb møder vi tre dansk-thailandske par, bl.a. mosteren Sommai og hendes mand. De er altså "veteraner", og hun har fået en del andre kvinder til Danmark og formidlet ægteskaber. Man hører om disse par, måden de mødtes på og om kvindernes motiver, som drejer sig om tryghed og om at slippe væk fra fattigdom og udsigtsløshed i Thailand – for Sommais vedkommende fra prostitution – for at kunne sende penge hjem. For de danske mænds vedkommende fremlægges motiver som: sex-turisme, at slippe ud af ensomhed, ofte efter skilsmisse. Alt sammen blandet ind i historien om dette nye par og deres vej frem mod den hurtige beslutning om ægteskab på et meget tyndt grundlag, som sådan set er en kamp mod tiden, turistvisummets udløb.

Det er en meget rolig film med smukke optagelser af det flade landskab, den høje himmel i al slags vejr. Der er nære optagelser af de danske mænd, de thailandske kvinder, deres liv i stuerne i de små landsbyhuse eller landejendomme i Thy. Kvindernes arbejde på fiske- og metalvarefabrikker. Fester, sammenkomster, hyggesnak og venindepjatteri. Men man hører også om deres længsler, ensomhed, savn. Filmens rolige rytme understreger personernes eftertænksomme ansigter, når de med voice over beretter om deres forhold.

Det er en observerende dokumentarfilm, og det er ret forbløffende, så tæt filmholdet kommer på personerne. Det hænger sammen med, at antropolog Sine Plambech har lavet research over nogle år både i Thailand og Thy, og har boet hos familierne i perioder. Der føres til tider meget følsomme samtaler, men det opleves ikke som følelsesporno. Der tales meget kontant om det kommende pars forhold, økonomi, regler. Kærligheden må komme i anden række eller hen ad vejen.

Vi hører, at myndighederne kræver, at der stilles en garantisum på over 50.000 kr., som mistes, hvis parret skilles indenfor syv år. Ligesom man hører, at et eventuelt barn i Thailand skal hentes til Danmark, inden der er gået to år, ellers opfattes kontakten som for fjern: Man møder således en lille flig af indvandringspolitikken.

Særfagligt

MEDIEFAG

Filmen er en observerende dokumentarfilm, med kameraet næsten som fluen på væggen. Den kan således supplere eller afløse de film, medielæreren ellers anvender. Men selvom intervieweren er klippet ud, taler de involverede jo foran og til os. Og selve klipningen, filmens opbygning, valget af voice over til nogle af optagelserne er instruktørens arrangement af denne virkelighed, som forløber kronologisk, med indbygget spænding: Vil kvinden blive i Danmark, bliver de gift? Med også med flashbacks og udsagn fra de involverede, som afdækker forskellige sider af problematikken.

Landskabsoptagelserne bruges ofte kommenterende og symbolsk, helt tydeligt et sted, hvor en kvinde har fortalt, hvorfor hun blev skilt fra sin voldelige mand i Thailand, efterfulgt af kraftigt oprørt hav.

Man kan med fordel sammenligne filmen med Jon Bang Carlsens "It's now or never" (44 min, 1996), hvor han behandler næsten samme emne: ægteskabsformidling – i Irland, mellem irlændere. Bang Carlsen anvender også landskabet symbolsk, men han har tilmed iscenesat det meste, som det ses af den dertil hørende film, "How to invent reality" (31 min, 1996), en metafilm om optagelserne af "It is now or never".

Janus Metz og Sine Plambech udsendte i 2008 en fortsættelse: "Fra Thy til Thailand" (59 min.) Her følges det nygifte par på besøg i Thailand og mødet med hendes familie, landsbyen, man ser Sommais position i denne, osv.

Tværfagligt

Filmen kan let indgå i forløb om denne form for arrangeret ægteskab, om indvandring i Danmark og lignende, hvilket kan have med dansk eller historie at gøre. Men man kan også se den under vinklen omsorgsøkonomi, som nogle kalder dette fænomen: At mange flytter bort, evt. lader sig gifte i et bedrestillet land, for at skaffe bedre forhold for familien i fødelandet ved at sende penge hjem. Denne form for udviklingsstøtte er ganske omfangsrig. Det er vel sociologi, der kommer ind her.

Litteratur og links

Instruktøren og antropolog-researcheren har i 2008 og frem deltaget i en del konferencer og præsentationer af filmen, så ved at google på filmtitlen finder man en del artikler om filmen og om dens emne.