Om filmen
Filmen søger at ”komme omkring” et stort antal sprogtemaer. Fokus er sammenhængen mellem sprog og kultur, og hovedproblemstillingen er truslen mod minoritetssprog. For som en af de kommenterende lingvister oplyser: Hver 14. dag dør et sprog.
Perspektivet er globalt, og formen er bredt fortællende. På en rejse rundt i alle verdensdele retter filmen søgelyset mod de udgrænsede befolkningsgrupper, hvis sprog og dermed kulturelle identitet er truet; og filmens stærkeste påstand er, at ikke kun minoritetsgrupperne, men også de sprogligt dominerende grupper, lider et tab. Med hvert sprog forsvinder et perspektiv på verden, som aldrig siden vil kunne generobres.
Et eksempel på et sådant minoritetssprog er mlabri, der tales af en ganske lille gruppe mennesker ved den thailandske nordgrænse. Sprogets domæner er trængte, idet gruppen er både økonomisk og uddannelsesmæssigt afhængig af thaiernes majoritetskultur. Men hjemme i hytterne indsamler en dansk sprogforsker på 20. år sprogets vokabularium i den hensigt at skabe et skriftsprog, som er en nødvendig betingelse for sprogets overlevelse. Således forsøger den deskriptive lingvistik at komme et døende sprog til undsætning.
Men i takt med at nogle sprog dør, lever andre, og sprogets livskraft går som en modstrøm gennem hele filmen. I filmens nok morsomste scene fortæller unge fra Nairobi, hvordan de har skabt deres eget gadesprog, sheng, med elementer fra Swahili og engelsk. Sheng udvikler sig så hurtigt, at man på kort tid bliver for gammel til at forstå det! Hvordan det fungerer sprogligt og socialt dissekerer de unge med skarp sans for metasproglige refleksioner.
De unge afrikanere udfolder deres analyser på engelsk. For bag det hele ligger det engelske sprog som det nye og fleksible medium for de unges identitetsdannelse fra Mongoliet til Afrika, og ved at lære majoritetssprogene får de opvoksende generationer nye chancer, også selvom bedstemor i den mexicanske landsby beklager, at hun ikke længere forstår sit barnebarn.
Filmens udsagn, formidlet af filmens voice over og de kommenterende lingvister, er entydigt: Ethvert sprogs forsvinden er et kollektivt tab, som så vidt muligt må hindres via inkluderende uddannelsesmæssige og kulturpolitiske initiativer. Men i filmens mosaik af delfortællinger træder en anden fortælling frem. Her fremtræder sammenhængen mellem sprogenes levedygtighed og de sproglige og sociale fællesskaber, de indgår i, langt mere nuanceret og kompliceret, og forholdet mellem majoritetssprog og minoritetssprog valoriseres mindre tydeligt.
Dette giver i praksis filmen en flerstemmighed trods det tilsyneladende bastante budskab, og netop derfor kan den – eller dele af den – bruges som åbnende diskussionsoplæg til flere af kerneområderne i almen sprogforståelse.
Særfagligt
ALMEN SPROGFORSTÅELSE
På grund af AP's begrænsede timetal vil filmen næppe være brugbar i sin fulde længde, men flere af dens indslag kan give udmærkede åbninger til faglige kerneområder.
Afsnittet om sheng kan sammen med interviewet med en ung afrikaner, der fortæller, at hans identitetsarbejde foregår på engelsk, bruges som optakt til kerneområdet ”sprog i globaliseringens tidsalder”. Dette kædes i filmen sammen med en kommentar fra en lingvist om det store ordforråd i engelsk – et oplagt udgangspunkt for en diskussion af forholdet mellem sprog, tænkning og erfaring/ følelser. Og så er der oplagte muligheder for at inddrage elevernes egne erfaringer med at udtrykke sig på henholdsvis engelsk og dansk.
Et andet interessant afsnit i filmen er den danske lingvists arbejde med at fastholde og optegne mlabrifolkets sprog. Sproget udtyndes af domænetab, hvis baggrund udfoldes i beskrivelsen af minoritetsgruppens livsform og forholdet til majoritetssproget. Lingvistens arbejde ledsages af overvejelser over forholdet mellem skrift og tale, og vi får i denne scene et af filmens eneste konkrete indblik i sprogets maskinrum i opdagelsen af dette sprogs helt specielle form for kønnethed (viden om orddannelse, sprogets kategorier og kulturbetinget betydningsindhold). Scenen giver desuden et godt indblik i den etnografisk orienterede lingvistiks arbejdsmetode og dermed et metablik på sproget.
Overordnet vrister filmen den for en dansker selvfølgelige sammenhæng mellem modersmål og fædreland fra hinanden og stiller skarpt på, at sproglige fællesskaber også kan følge andre logikker.
I AP-sammenhæng er filmens oplagte styrke dens visualisering af sprog i brug som en del af en social sammenhæng. Dette tydeliggøres i det næsten syrede indslag om den mikroskopiske livonske sprogminoritet, symbolsk repræsenteret af en gammel mand med høreapparat. Sprog i brug er ikke længere sprog, men folklore. Ærgerligt nok leverer filmen kun få håndfaste og konkrete sproglige eksempler på de sproglige temaer, den tager op. Men det kan man jo kompensere for i den opfølgende litteratur.
Litteratur og links
Linda Svenstrup Munk, Karen Risager, Niels Erik Ville: Den sproglige verden, Systime 2008 (heri: Karen Risager: ”sprogsociologi” s. 7-22)
Hans Arndt: Sproget – Hverdagens mirakel, Univers 2003 (heri afsnittet ”Sprog og samfund” s. 265-276)
Tore Kristiansen m.fl.: Dansk sproglære, Dansklærerforeningens Forlag, 1996 (heri afsnittet: ”Sprogholdninger og sprogpolitik” s. 328-337)
Supplerende film
'Kunsten at være mlabri' af Janus Billeskov Jansen og Signe Byrge Sørensen 2007. En film om det truede sprog mlabri.
'I Danmark er jeg født' af Peter Klitgaard 2005. En film om danske dialekter.