Om filmen
Filmen foregår i Kosovo i sommeren 2000. Der panoreres henover ruiner og ødelagte landskaber. En lille pige leger, og en dreng cykler hen mod en kirkegård. Propaganda fra Radio Beograd advarer mod NATO-styrkerne og USA. Så begynder børnene at fortælle om militsens overgreb og om at være vidne til brutale mord på familiemedlemmer.
Filmen er holdt i sort-hvid, og tonen er nøgternt dokumentarisk, så billederne og folks historier taler for sig selv. Man mærker den knugende stemning hos mennesker, der har overlevet – men lever de? Filmen er fortalt i en dvælende stil, så de traumatiserede får tiden til at fortælle, og tilskueren føler sig til tider utilpas over at være så tæt på den menneskelige lidelse. Fokus er især på de overlevende børn – fra begge sider af konflikten. Børnene beretter deres traumatiske oplevelser, mens der klippes mellem billeder af steder, hvor overgrebene fandt sted, og billeder fra livet i dag. Livet går videre, det skal gå videre, også for børn med ar på sjælen.
Særfagligt
Psykologi
Filmen vil bl.a. kunne dække det faglige mål om at anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger. Da der er tale om en dokumentarfilm, kan den fungere som case og dermed danne grundlag for at identificere en psykologisk problemstilling, som man dernæst analyserer med den psykologiske viden. Dette er ikke muligt med fiktion. Filmen kan være god til at starte et forløb, fordi den rejser en del spørgsmål, som man så kan få eleverne til at undersøge ved hjælp af psykologisk viden.
Filmen vil være særlig velegnet til forløb indenfor ”Ondskabens psykologi”, som læses i mange gymnasieklasser. Et sådant forløb dækker socialpsykologi i kernestoffet (bl.a. gruppeprocesser, lydighed i forhold til "bødlerne", men også social kognition med stereotyper og fordomme). Det er muligt at kombinere dette med ”individuel håndtering af stress samt coping” fra kernestoffet vedr. personlighed og identitet, fx i forhold til krisepsykologien, som man også læser allerede. Endelig vil det være muligt at inddrage nogle udviklingspsykologiske vinkler ud fra kernestoffet, fx resiliens overfor traumatisering og PTSD. Filmen kunne lægge op til en nærmere undersøgelse af risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, fx som de beskrives af Arne Poulsen i et kapitel i ”Samfundets børn”.
Filmen kan bruges på 2. og 3.g niveau, og den kan bruges både på C-og B-niveau i psykologi.
Tværfagligt
Filmen kan indgå i et tværfagligt forløb med temaet folkedrab. Også som del af de årlige workshops i forbindelse med Auschwitz-dagen vil filmen være relevant. Der kan lægges forskellige vinkler på et tværfagligt forløb. Et fokus kan være den historiske baggrund og de historiske forklaringer. Et andet fokus kan være det individuelle plan, hvor der arbejdes med, hvad der får mennesker til at begå onde gerninger, og hvilke moralske dilemmaer der opstår. Andre emner kan være religioners betydning i konflikter, hvordan et samfund lever videre efter et folkedrab, eller hvad man kan gøre for at hjælpe ofrene.
Andre fremstillinger af folkedrab, fx litteratur eller fiktionsfilm, kan ligeledes inddrages i en diskussion af muligheden for en kunstnerisk bearbejdning af traumatiske begivenheder.
Litteratur og links
Bøger
- Thomas Brudholm og Martin Menneke (red.) ”Efter Folkedrab – en flerfaglig undervisningsbog”. Dansk Institut for Internationale Studier 2007.
- Rolf Kuschel og Fazed Zand: ”Ondskabens psykologi”. Frydenlund 2004.
- Mads Hermansen og Arne Poulsen (red.): ”Samfundets børn”. Klim 2002.
Hjemmesider
Supplerende film
- 'Hotel Rwanda' (Terry George, 2004) – spillefilm om folkemordet i Rwanda.
- 'Nat og tåge' (Alain Resnais, 1955) – klassisk dokumentarfilm om nazisternes udryddelseslejre.