Om filmen
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' er en film om en film. Dokumentaren handler om det chokerende arbejde med at optage film i de befriede, nazistiske kz-lejre i 1945. Lejre, som fx de britiske tropper ikke havde troet på eksistensen af. Filmholdet fik snart den anerkendte instruktør Alfred Hitchcock med, der hverken før eller senere i sin karriere arbejdede med dokumentarfilm.
Hitchcocks dokumentar om kz-lejrene blev aldrig færdig. 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' fortæller historien om hvorfor. I samme omgang sætter filmen fokus på spørgsmålene om, hvad man vælger at filme, hvordan man vælger at klippe materiale sammen, og hvad man ønsker at fortælle med film.
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' består af nye og ældre interviews primært sammenklippet med råklip og redigerede passager fra de allieredes optagelser af kz-lejrene ved deres befrielse. Disse optagelser er meget eksplicitte, da de var tiltænkt en rolle som bevisførelse for nazisternes forbrydelser. Dette skal man være sig bevidst, når man viser filmen for elever, da optagelserne kan virke meget foruroligende - uanset seerens alder. Det er derfor en god idé altid at planlægge visningen af filmen, så der er tid til at snakke om, bearbejde og analysere filmen i forlængelse af visningen.
I Holocaust-litteratur og -teori har man i mange år diskuteret, om den eksplicitte visning af forbrydelserne i det hele taget er hensigtsmæssig. Denne strategi har både fortalere og modstandere. For forstår vi det, hvis vi ikke ser, hvad der er foregået? Eller får den eksplicitte brug af lig og massegrave den modsatte effekt ved, at vi vender blikket bort og ikke tager imod? Denne diskussion er relevant og er medtaget i undervisningsmaterialets analysedel.
Historisk kontekst
Holocaust
Holocaust er blevet betegnelsen for nazisternes folkedrab på ca. seks millioner jøder, sigøjnere, handicappede og homoseksuelle under 2. Verdenskrig. Udryddelsen af jøderne var en central del af den nazistiske ideologi og politik og blev prioriteret højt helt indtil krigens slutning.
Historien om nazistyret i Tyskland fra 1933 til 1945 har ubegribeligt mange facetter og vinkler, men i Hitchcocks film er folkedrabet i fokus. Diskrimineringen begyndte samtidig med den nazistiske magtovertagelse i 1933. Den udviklede sig til direkte udryddelse under krigen. Nogle af de vigtigste begivenheder i denne udvikling var Nürnberg-racelovene i 1935, der fratog jøderne deres borgerlige rettigheder og statsborgerskab. Krystalnatten i 1938 var næste meget symbolske begivenhed, hvor nazisterne igangsatte et pogrom, et organiseret, voldeligt stormløb, hvor jødiske butikker blev smadret, og 30.000 jøder blev sendt i kz-lejre.
Forfølgelsen og drabene på jøder tog til herfra, og i 1942 tog den nazistiske ledelse på Wannsee-konferencen beslutningen om ’den endelige løsning’ på jødeproblemet. Udryddelsen blev for alvor sat i system med bygningen af det store kompleks af kz- og udryddelseslejre. Mod slutningen af krigen forsøgte nazisterne at slette sporene og sendte mange af deres fanger i lejrene ud på dødsmarcher. Læs mere om dette under afsnittet ’Die Endlösung’.
Die Endlösung
Det racistiske menneskesyn var centralt for den nazistiske ideologi. Ideologien byggede på en forestilling om menneskelige racer af forskellig værdi inspireret af darwinismen. Nazisterne anså den ariske race for højerestående end andre racer med den jødiske i bunden af hierarkiet. Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig og efterfølgende økonomiske problemer tilskrev de, at Tyskland var blevet inficeret af mindreværdige racer som den jødiske.
Nazisterne arbejdede derfor fra magtovertagelsen i 1933 på en løsning af "det jødiske problem". Man arbejdede i perioder med en tanke om at eksportere jøderne til andre lande fx øen Madagaskar. Denne plan blev skrottet med udbruddet af 2. Verdenskrig, hvor problemet blev yderligere presserende for nazisterne, da de erobrede store områder i Østeuropa med en stor jødisk minoritet. Nazisterne begyndte derfor at samle jøderne i aflukkede ghettoer i Østeuropa, hvor de boede under umenneskelige forhold; stuvet sammen på meget små områder.
Den nazistiske racepolitik gik ind i en ny fase med angrebet på Sovjetunionen i juni 1941. Her begyndte den direkte udryddelse af jøderne. Til at begynde med skabte nazisterne såkaldte Einsatz-grupper. Disse var mobile enheder, som man sendte ind i de erobrede områder, og som, ved hjælp af skydning og gasning med biludstødning, dræbte omkring 1,5 millioner jøder, handicappede og politiske modstandere.
Den 20. januar 1942 afholdt nazisterne en konference i berlinerforstaden Wannsee, hvor de yderligere planlagde, det der nu blev kaldt den endelige løsning på det jødiske problem: "Die Endlösung". En del af denne løsning var oprettelsen af udryddelseslejre, der i modsætning til kz-lejre ikke havde til formål at fungere som arbejdslejre, men var dødsfabrikker, hvis primære formål var at dræbe jøderne ved gasning. Derfor byggede nazisterne nu Chelmno, Belzec, Treblinka, Sobibor, Auschwitz-Birkenau og Majdanek, der tilsammen stod for udryddelsen af omkring tre millioner jøder. Udryddelseslejrene var det ultimative forsøg på at udslette den jødiske race. Sammen med ofrene i resten af det store net af kz-lejre samt ofrene for Einsatzgrupperne endte nazisterne med at have slået omkring seks millioner jøder ihjel.
Efterspillet
Da de allierede soldater befriede kz-lejrene, var det en lettelsens dag for de 100.000 til 200.000, der stadig var i live. Men problemerne var ingenlunde slut for de overlevende. Mange var i slem fysisk forfatning, og tusindvis døde senere af deres fysiske følger. Desuden havde den behandling, som fangerne havde været udsat for, sat dybe psykiske spor hos de overlevende.
Men ikke nok med det. For mange af de overlevende eksisterede der ikke længere noget hjem eller lokalsamfund, de kunne have mod på at vende tilbage til. Mange overlevende ønskede at tage til Palæstina, der siden 1. Verdenskrig havde været britisk mandatområde. Men briterne førte en meget restriktiv flygtningepolitik, og grænserne var lukkede, ligesom de var til USA og mange andre lande, hvor jøderne ønskede at flygte til. Derfor endte mange af de overlevende i flygtningelejre i længere perioder – i flere tilfælde var flygtningelejren indrettet i tidligere kz-lejre.
Samtidig begyndte den komplicerede proces med at retsforfølge krigsforbryderne bag folkedrabet. Dette førte til mange juridiske og etiske diskussioner – for hvor skulle ansvaret placeres, og hvilke rammer og regler gjaldt i en sådan proces. Nürnbergprocessen blev betegnelsen for en række retssager mod gerningsmænd. Disse retssager fik en stor betydning, da disse var med til at definere, hvad vi forstår som forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Som det ses i 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film', blev de allieredes filmoptagelser fra kz-lejrene en vigtig brik i retssagerne. Men også de politiske konflikter i efterkrigstiden fik betydning for, at optagelserne aldrig blev klippet færdig til den film, som var planlagt. De europæiske magter fandt det ikke hensigtsmæssigt at vise en film, der så tydeligt og eksplicit viste beviserne for jødernes lidelser. Igen blev jøderne fanget i et politisk spil, hvor det ikke var deres velbefindende, der havde første prioritet.
Trods de overvældende beviser for nazisternes ugerninger har der i mange år eksisteret højreradikale grupper, som arbejder på at udbrede Holocaustbenægtelse. Dette gøres ved at producere konspiratorisk pseudo-historie, der påstås at modbevise Holocaust eller forklejne omfanget af Holocaust. Det er i nogle tilfælde lykkedes at overbevise nogle uden kendskab til Holocaust om disse benægterpåstande. Som en konsekvens af dette har mange Holocaust-overlevere i deres livs efterår taget bladet fra munden og brudt mange års tavshed, så de nu fortæller deres historie. Med 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' foreligger nu endnu et meget tydeligt og effektfuldt vidnesbyrd om forbrydelsernes omfang.
Dokumentarfilm i historieundervisningen
Når vi anvender dokumentarfilm i arbejdet med historie, er det vigtigt at være sig bevidst, at dokumentarfilm aldrig kan være lig virkeligheden. Dokumentarfilm er en konvention. Det vil sige, at vi har en række bestemte forventninger, når vi ser en dokumentarfilm.
Den primære forventning, vi har til en dokumentarfilm er, at den har et tæt forhold til virkeligheden. Dette står i modsætning til, når vi ser en spillefilm, hvor vi godt ved, at filmen har et frit forhold til virkeligheden.
Dokumentarfilmens tætte relation til virkeligheden må dog ikke skygge for, at filmene altid skabes af en eller flere instruktører, som altid vil vinkle historien, uanset i hvor høj grad objektivitet tilstræbes. Derfor definerer man ofte dokumentaren som en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Denne definition indeholder både den kreative skabelse af filmens form og indhold, bearbejdningen i kamera og klipperum og det tætte forhold til virkeligheden.
Når vi analyserer dokumentarfilm i historie, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at de altid er fremstillinger, der ligesom skriftlige fremstillinger kan være farvede eller tendentiøse.
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' er en klassisk, dybdeborende dokumentarfilm. Det vil sige, at det er en dokumentarform, der har en tydelig fortæller og et relativt tydeligt budskab. Derudover er dokumentarformen kendt for at anvende interviews, arkivoptagelser, bevisførelse med dokumenter, varieret brug af virkemidler som for eksempel underlægningsmusik og ofte også rekonstruktioner.
Når man skal analysere denne dokumentarform, kan man opdele den i bestanddele. Hver enkelt ingrediens kan man så analysere kildekritisk:
Interviews
- Hvem interviewes?
- Hvilken type interview er det?
Ekspert: Frembringelse af fakta, ekspertviden og vurdering
Erfaring: Formidling af oplevelser, meninger og følelser
Konfronterende: Kritisk vinkel, der stiller den interviewede til regnskab
- Er det en førstehånds- eller andenhåndskilde?
- Er interviewet tendentiøs?
Arkivbilleder/optagelser
- Hvor stammer de fra? Hvad viser de? Hvad viser de ikke?
- Hvordan er billedernes sammenhæng med den eventuelle voice over?
Fortælleren
- Er fortællerstemmen neutral eller ladet?
- Antyder ordvalg og toning en holdning?
- Er den rent oplysende eller også reflekterende?
Når man analyserer en dybdeborende dokumentarfilm, må man nødvendigvis også kigge på helheden.
- Hvilke sekvenser (kapitler) er filmen bygget op af?
- Hvilken funktion har de enkelte sekvenser i filmens sammenhæng?
- Hvad er dokumentarfilmens hovedbudskab?
- Afslører filmens interviews, arkivbilleder/optagelser, dokumentar eller voice over en samlet tendens?
Analyse og arbejdsopgaver
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' er som nævnt i afsnittet 'Dokumentar i historieundervisningen' en klassisk, dybdeborende dokumentarfilm. Dette betyder, at der er nogle enkeltdele, som man kan arbejde med i processen frem mod en analyse af hele filmens budskab og udsagn. Disse er henholdsvis interviews, arkivbilleder og fortællerens rolle. I 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' kompliceres dette dog af, at det er en film om en film. Således bør man i analysen skelne mellem 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' og så 'German Concentration Camps Factual Survey', som er den film, som ikke blev færdiggjort lige efter krigen. 1945-filmen har historikere fra Imperial War Museum i London først nu færdiggjort ved hjælp af det originale manuskript og materiale.
Da 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' altså handler om den gamle film bestående af optagelser fra de allieredes opdagelser af kz-lejrene, vil analysen her i første omgang handle om, hvad det er for en historie 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' vil fortælle om filmen, dens tilblivelse og manglende færdiggørelse. Hvad midlerne og målet var med selve 'German Concentration Camps Factual Survey', vender vi tilbage til sidst i analysen. Det kan være en god idé at uddelegere analysens opgaver til eleverne, inden filmen vises, så eleverne kan være fokuseret på deres del af filmen og bedre kan huske enkeltdele til analysen.
Interviewpersoner
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' indeholder en lang række interviews. Disse har forskellige formål i forhold til filmens tematik og budskab. Man kan groft inddele filmens interviews i fire kategorier:
- Kz-overlevere fra lejre befriet af englændere, amerikanere og russere
- Soldater, der opdagede lejrene. Herunder interviews lavet tidligere med både amerikanske og russiske fotografer
- Eksperter/historikere fra Imperial War Museum og United States Holocaust Museum
- Filmfolkene, der arbejdede med 'German Concentration Camps Factual Survey'
Opgave 1
- Notér de forskellige interviewpersoner i hver enkelt kategori.
- Hvad fortæller de enkelte interviewpersoner?
- Hvilke kildekritiske overvejelser skal man have i forhold til de enkelte interviews?
- Kan man konkludere, hvilken fælles funktion interviews i de enkelte kategorier har?
Arkivbilleder
Filmen indeholder en lang række klip fra 'German Concentration Camps Factual Survey' og andre optagelser fra krigens tid. Dertil er der et enkelt uddrag fra den film, der i USA blev klippet sammen af optagelserne, og som fik navnet 'Death Mills'.
Eksempler på de arkivoptagelser, der bruges i 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film', er:
- Overlevende fanger
- Lig og massegrave
- Oprydningen i lejrene
- Lokale tyskere, der besøger lejrene
- Efterladenskaber fra ofrene
- Lejrenes omgivelser
- Historiske personer og begivenheder som for eksempel Nürnbergprocessen
Opgave 2
- Analysér, hvad de enkelte optagelser skal vise seeren.
- Diskutér, om der er forskel på, hvad optagelserne er anvendt til i 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' og 'German Concentration Camps Factual Survey'.
- I USA lavede man en kortere sammenklipning af soldaternes optagelser i form af filmen 'Death Mills'. Ifølge 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' var der stor forskel på denne og den aldrig færdiggjorte 'German Concentration Camps Factual Survey'. Diskutér, hvori forskellen lå i de to film, og vurdér, hvorfor de var så forskellige, når de trods alt bestod af det samme råmateriale.
(Evt. uddrag fra 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film', hvor 'Death Mills' og forskellen beskrives)
Fortælleren
Når man analyserer en dokumentarfilm, skal man altid være sig bevidst, at filmen ikke er en objektiv gengivelse af virkeligheden. Dette lader sig ikke gøre; filmen er altid vinklet og fortalt ud fra en instruktør eller nogle tilrettelæggeres intentioner med dokumentarfilmen. Således kan man også sige, at der er stor forskel på 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' og 'German Concentration Camps Factual Survey'. Dette gælder både i fortællemåde og formål.
Opgave 3
- Sammenlign fortællerstemmen og tonen i de to film og nedskriv forskelle og ligheder.
- Diskutér, hvilke forskellige formål de to film har med deres fortælling.
- Diskutér, hvad der var Hitchcocks strategi med også at vise de fredelige og harmoniske omgivelser til kz-lejrene.
Tema og budskab
I opgave 1-3 analyseres nogle af enkeltdelene i 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film'. Afslutningsvist skal analysen gerne munde ud i en vurdering af filmens budskab og tolkning af de historiske problemstillinger, som filmen tager op. Dette kan man gøre ved at trække på konklusionerne fra opgave 1-3 og bruge disse i en mere overordnet analyse af filmens valg og fravalg.
Opgave 4
- Opdel filmen i kapitler og giv disse en overskrift.
- Diskutér formålet med de enkelte kapitler.
- Hvad er dokumentarfilmens hovedbudskab?
- Vurdér betydningen af filmens originaltitel ('Night Will Fall'). Titlen henviser til det budskab, fortælleren kommer med i slutningen af 'German Concentration Camps Factual Survey', og som også anvendes som slutning på 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film'.
- Optagelserne fra kz-lejrene viser meget barskt og eksplicit ligene. Diskutér, om det er hensigtsmæssigt for de to film at anvende disse optagelser. Hvilke fordele og ulemper kan brugen af netop disse klip have?
Faglige perspektiver
Undervisning om Holocaust afføder altid gode spørgsmål:
- Hvilke film er overhovedet egnede til visning?
- Hvad er det helt præcist, eleverne skal lære?
Det særlige undervisningspotentiale i 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' er filmens autentiske billedside; gengivelse af det syn, som mødte de allierede tropper, da de befriede lejrene. I Danmark forbinder vi gerne befrielsen med sang, flag og afbrænding af mørklægningsgardiner. I denne dokumentar ser befrielsen ganske anderledes ud.
'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film' fortæller ”flertallets historie” og er historien om dem, der blev myrdet. Mange spille- og dokumentarfilm om Holocaust, og folkedrab mere generelt, er paradoksalt nok fortællinger om undtagelser: 'Schindlers liste' fortæller om den usædvanlige mand, der reddede jøder, og i 'Livet er smukt' overlever barnet, selvom dette var de færreste børn forundt. Der er en klar overvægt af film, der fortæller den gode historie. Men når vi ser de film – og særligt når vi viser dem i forbindelse med undervisning – er det væsentligt at gøre sig klart, at der netop er tale om en skildring af undtagelsen. Filmene fortæller ikke flertallets historie, fordi flertallet blev myrdet. Som underviser er det interessant at overveje, hvad det positive fokus på undtagelsen betyder for eftertidens forståelse af Holocaust? Hvad betyder det for børn og unges historiebevidsthed?
Når man ser 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film', kan man vælge at holde sig skildringen af de forskellige aktører for øje – og overveje, om de bliver skildret nuanceret:
Ofrene: Hvordan er fremstillingen af de døde i filmen? Hvilke virkemidler bruger filmen i forhold til dem? Hvordan, tænker vi, at ofrene ville have det med at blive fremstillet (eller udstillet?) på denne her måde? Hvordan ville de samme begivenheder og situationer blive fremstillet i dag, hvor mange arbejder på, at ofrene skal have deres værdighed igen?
Befriere (fra soldat til befrier): Filmen er jo en række sekvenser fra befrielsen, pakket ind i fortællingen om dem, der filmede. Filmen lader også soldaterne/befrierne få en stemme – der fortælles om, hvordan det var pludselig at stå i kz-lejrene. Soldaterne har den dag i dag stadig svært ved at fortælle, hvad de oplevede. Hvordan fremstilles de allierede soldater i filmen?
Gerningsmandsperspektivet: Det tyske perspektiv – fra krigsnation til gerningsmandsnation. Hvordan fremstilles tyskerne i filmen? Er skildringen nuanceret? Hvorfor bliver de fremstilles, som de gør? Hvad er filmens budskab, hvad angår dem? Er der forskel på, hvordan den civile tyske befolkning bliver opfattet i dag i forhold til dengang?
Som lærer, der vil arbejde med 'Kz-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film', må billedsiden af filmen overvejes – sammen med alderen på publikum i klassen. Det er filmens styrke, at billeder er autentiske – men de er også en overvejelse værd, fordi der her, i modsætning til i spillefilm, skildres rigtige mennesker. I den stående diskussion om, hvad elever kan tåle at se, taler erfaring for, at lærere er mere tilbageholdende end eleverne selv, som eksempelvis på egen hånd opsøger ubehagelige klip. Omvendt er alle elever i klasselokalet forpligtet til at kigge med.
Filmen er særlig oplagt at bruge i undervisningen i historie, samfundsfag og mediefag. Filmen vil også være anvendelig som forberedelse inden eventuelle studieture til fx Auschwitz-Birkenau.
Links og litteratur
Undervisningsmateriale
- Bjerre, Jacob Halvas: 'Holocaust', Frydenlund, 2010
- Falbe-Hansen, Rasmus: 'Historie i levende billeder', Columbus, 2014
- Frederiksen, Peter: 'Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse – Tysklands historie 1914-1945', Systime, 2001
- Jørgensen, Torben: 'Stiftelsen – Bødlerne fra Aktion Reinhardt', Informations forlag, 2001
Undervisningssite om Holocaust lavet af DIIS
Undervisningssite fra DIIS om folkedrab generelt og en række cases inklusiv Holocaust
- www.folkedrab.dk
- Filmanalyse i historie- og folkedrabsundervisning: http://folkedrab.dk/sw96683.asp
- Holocaust på film: http://folkedrab.dk/sw96693.asp
Undervisningsmateriale fra DFI om Holocaust på film
Andre ikke faghistoriske værker med stor anvendelighed i undervisningen
- Spiegelman, Art: 'Maus', Politisk Revy, 2008
- Levi, Primo: 'Vidnesbyrd', Rosinante, 2009
Andre anvendelige Holocaust-film
- 'Nat og tåge', Alain Resnais, 1955, 31 min
Filmen kan ses på Filmcentralen her. - 'Shoah', Claude Lanzmann, 1985, 566 min
- 'Schindlers liste', Steven Spielberg, 1994, 195 min
- 'Livet er smukt', Roberto Benigni, 1997, 116 min
- 'Nuremberg', Yves Simoneau, 2000, 180 min
- 'Conspiracy', Frank Pierson, 2001, 96 min
- 'Pianisten', Roman Polanski, 2002, 150 min
- 'Auschwitz: The Nazis and 'The Final Solution', BBC, 2005, 285 min
- 'Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab', Solvej Berlau og Stine Thuge, 2010, 120 min