Onkel Danny – portræt af en karma cowboy Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Portrætfilmen giver et meget dækkende og alsidigt indtryk af mennesket, digteren og performeren Dan Turèll og vil kunne bruges på flere måder i faget dansk. Bl.a. til at få et indblik i personen bag et centralt forfatterskab fra 70erne og fremefter og til at få en konkret forståelse af, hvordan en forfatterrolle kan formes og udvikles, netop fordi Dan Turèll i sit virke som kunstner var så synligt facetteret og meget bevidst brugte flere medier.

Et umiddelbart gennemsyn vil give oplevelser, som kan være en fin praktisk anskuelse af, hvordan man kan arbejde med hans værker. Dan Turèlls personlighed er tydeligt til stede. Han er så at sige indbegrebet af at være mediet selv. Dette har også sat sit præg på filmen. Den fremtræder via sin struktur næsten som et litterært værk ved at inddele omtalen af forfatterskabet i en række selvstændige ”kapitler”.

Først får vi en introducerende prolog om Dan Turells opvækst i Vangede og her især hans tidlige fascination af skrivemaskinen, som hurtigt førte ham videre til de første journalistopgaver for lokalbladet.

Efterfølgende får vi tre kapitler om hans forfatterskab samlet omkring hovedværker som "Sekvens af Manjana…", "Karma Cowboy", "Vangede Billeder", "Mediemontager", storby-trilogien og endelig hans indføring af private eye krimien i dansk litteratur. Chili Turélls epilog om hans forhold til dagligdagen og den normale fælles virkelighed får de mange indtryk af personen, digteren og performeren til at bundfælde sig meningsfuldt.

Portrættet af Dan Turéll bliver til ud fra talrige udsagn fra kunstnere, kritikere og forlagsfolk, som har mødt og fremdeles har arbejdet sammen med ham fra hans indtræden i den kulturelle modoffentlighed i slutningen af 60erne. På denne måde får vi gjort hans kunstneriske og kulturelle samtid meget nærværende. Filmen forener således portrættet med et signalement af en periode kendetegnet af et opbrud fra traditioner, af eksperimenteren og grænsesprængen, som det gør sig gældende for 60’erne og 70’erne. Denne egenskab ved filmen gør den også velegnet som stof til undervisningsforløb i mediefag, hvor man kunne inddrage den i forløb om dokumentargenren.

Særfagligt

DANSK (1.G, 2.G OG 3.G)

Det er selvsagt oplagt at inddrage filmen i forbindelse med læsning af tekster fra 60’erne og fremefter, dvs. som led i de epokale nedslag. Filmen rummer nemlig et møde med kunstnere og kritikere, som man støder på i forbindelse med litteraturlæsningen. Filmen kan her være med til at gøre periodens litteratur nærværende, levende og vedkommende. Navne som Peter Laugesen, Kristen Bjørnkær og Suzanne Brøgger ligger lige for at henvise til. Udover at bekræfte Dan Turélls centrale betydning kan deres udsagn om litteraturen og tiden være med til at give en mere samlet fornemmelse for, hvad der foregik kulturhistorisk. F.eks. skiftet fra den komplekse modernisme i 60erne til 70ernes mere ligefremme hverdagsrealisme.

Filmen er også brugbar i forbindelse med værklæsningen i faget, hvor man kan vælge et af de nævnte hovedværker (f.eks. det folkelige gennembrudsværk "Vangede Billeder", 1975). I den sammenhæng kan med stor fordel samlæse værket med pluk fra John Mogensens (red.) antologi "Dan Turéll – et udvalg omkring en generation" (1981). Vælges denne mulighed, kan det være en god ide at forholde sig til forfatterrollen som fokuspunkt, fordi Dan Turéll i sit virke som kunstner praktiserede en bevidst distanceret attitude (Onkel Danny fortæller….), men samtidig var ét med sin kunst, hvilket man kan forvisse sig om ud fra filmens eksempler på performance (Dan Turéll og sølvstjernerne) og eksemplerne på oplæsningerne.

Oplæsningerne kunne i sig selv kobles med fagets sproglige stofområde og her tematisere det retoriske ved Turélls oplæsninger, ligesom en sammenkobling med forskellige raptekster kunne være inspirerende at tage op, fordi Turéll ud fra et sprogligt retorisk perspektiv kan anskues som en forløber for den danske rapscene.

MEDIEFAG

Filmen om Dan Turéll ville være oplagt at inddrage i mediefag. F.eks. i et forløb med dokumentariske portrætfilm. Ikke så meget på grund af at den sine steder tyr til at iscenesætte, men snarere fordi den i sin portrættering hele tiden kobler person, tiden og historien sammen og på denne måde får skabt et helhedsbillede.

Der er mange muligheder for kombinationer, og en af disse kunne være at kæde den sammen med Jørgen Flindt Pedersens "Besat", 2003 (fem palæstinensere fortæller om deres liv på Vestbredden og i Gaza), Helle Hansens "BZ", 2006 (om bz-bevægelsen) og Asger Leths "Ghosts of Citè Soleil", 2007 (om livet i ghettoen Citè Soleil på Haiti). Disse dokumentarfilm er stilmæssigt vægtet så forskelligt, at man ved at se dem kan udforske og diskutere portrætgenrens styrker og begrænsninger.

Tværfagligt

Man kan fx at lave at-forløb, hvor fagene dansk og historie sammen laver et forløb om f.eks. 60erne og 70erne, eller dansk og mediefag laver et forløb om biografier.

Litteratur og links

Benedicte Kieler & Klaus P. Mortensen (red.): "Gads danske litteraturleksikon Litteraturens Stemmer", Gads Forlag 1999

John Mogensen (red.): "Dan Turéll. Et udvalg omkring en generation", Dansklærerforeningen 1981

Lars Movin: "Charlie Parker i Istedgade", Jazz Special, nr.72, oktober-november 2003

Erik Skyum Nielsen: ”Man forestiller sig for meget og praktiserer for lidt”, interview i Modsprogets proces, Arena 1982

SUPPLERENDE FILM

Helle Hansen: "BZ" - tilhørende undervisningsmateriale

Asger Leth: "Ghosts of Cité Soleil" - tilhørende undervisningsmateriale