Palme Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen er først og fremmest et politisk portræt af Olof Palme. Men samtidig er den også et portræt af den svenske velfærdsstat fra dens etablering lige efter krigen (og før), den konstante udbygning i årtierne efter 2. Verdenskrig og så frem til og med dens krise fra ca. 1970. En krise der viser sig at være af både økonomisk, politisk og moralsk art. I hele det forløb er Palme centralt placeret frem til mordet på ham i 1986.

Ligeledes viser filmen også, at Palme blev udsat for en massiv dæmonisering fra sine politiske modstanderes side gennem det meste af sin karriere. Men man forstår også, at Palme var en mand der forstod at skabe sig fjender via sin egen adfærd. Under alle omstændigheder kan dæmoniseringen meget vel være en stærkt medvirkende årsag til mordet på ham. Netop den politiske dæmonisering af politiske modstandere er i løbet af de sidste par årtier også blevet mere hadsk i den danske politiske ”andedam”.

Filmen præsenterer Palme som en overklassedreng, der bliver politisk vakt via et studieophold i USA, hvor han også ser bagsiden af det amerikanske samfund. Hjemme i Sverige bliver han i en ung alder rådgiver og fortrolig med den daværende svenske statsminister Tage Erlander. Senere bliver han valgt til Riksdagen og i begyndelsen af 60’erne udnævnt til undervisningsminister. I 1969 afløser han Erlander som statsminister – og han er så også den første socialdemokratiske statsminister, der taber regeringsmagten siden det svenske socialdemokrati vandt magten i begyndelsen af 1930’erne. Nederlaget var i 1976.

Filmen viser også, at Palme forstod, hvordan medierne kunne bruges politisk, blandt andet ved at give offentligheden adgang til sin familie. Han var en meget moderne politiker i sin måde at fremtræde på. Endelig var der også hans internationale rolle, bl.a. i forhold til hans modstand mod Vietnamkrigen. Man forstår via filmen, at det internationale engagement helt sikkert var noget Palme brændte for, men det var også en måde at komme lidt væk fra de stadig voksende indenrigspolitiske problemer.

Det centrale tema i filmen er Palmes forhold til den svenske velfærdsstat og konsekvenserne af denne velfærdsstat i forhold til det svenske samfund. Palme og det øvrige Socialdemokrati havde (med rette) udbredt den opfattelse, at det var dem, der havde skabt ”Folkhemmet”. Dermed følte de også, at de havde en nærmest medfødt ret til statsmagten. Og den opfattelse delte den svenske befolkning også i stor stil frem til slutningen af 60’erne. Men fra det tidspunkt opstår der en stadig stærkere modstand mod den socialdemokratiske velfærdsstatskonstruktion – fra det borgerlige Sverige, men også fra de unge på venstrefløjen. Og netop den sidste gruppe havde Palme nok svært ved at forstå. Her kan man lave en parallel til den udvikling der samtidig sker i Danmark - med ungdomsoprør, Glistrups fremkomst og jordskredsvalget i 1973.

På mange måder viser filmen, at den nordiske velfærdsstat ”sejrer sig til døde” omkring 1970. Befolkningen havde via et udbygget skolesystem, sundhedssystem osv. fået stadigt bedre levevilkår. Nu begynder de at tage goderne for givet, og får overskud til at se svaghederne (reelle eller forestillede). Samtidig er der også nogle globale økonomiske strukturelle problemer, der begynder at gøre sig gældende.

Filmen giver et godt indblik i politikeren Olof Palme og svenske velfærdsstat. Samtidig er der så mange lighedspunkter mellem den svenske og den danske udvikling, at der eksempelvis i et historieforløb om den danske velfærdsstats udvikling kan laves en god perspektivering til den samme udvikling i Sverige.

Særfagligt

Historie

Det historiske forløb kunne handle om efterkrigstiden i Danmark/Norden og/eller (Vest-)Europa med fokus på udviklingen af velfærdsstaten og velstandsforøgelsen. Her kan man så overveje om man vil lægge hovedvægten på den danske udvikling og bruge Palmefilmen som en form for perspektivering. Eller om man vil lave et mere europæisk forløb, hvor Palmefilmen indgår som et egentlig element i selve forløbet.

Faglige mål som kan opfyldes:

  • analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
  • forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
  • reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Historietema:

Velfærdsstaten – fra løsning til problem?

  • Hold kommunismen ude
  • Den krisefri kapitalisme
  • Staten som en aktiv medspiller
  • En voksende offentlig sektor
  • Forbrugersamfundet
  • Ungdommen
  • Kvinderne
  • Nye politiske mønstre
  • Kritik af velfærdsstaten – fra højre og fra venstre
  • Velfærdsstatens krise
  • Alternativer?

Samfundsfag

I samfundsfag kan man fokusere på et forløb der handler om politikeren og det politiske miljø. Ikke mindst i forhold til hvordan politik og politiske konflikter italesættes i forhold til offentligheden. Her er Palmefilmen et glimrende eksempel på hvilke konsekvenser der kan være ved en ”hård” politisk kultur. Med det udgangspunkt kan man arbejde med, hvordan den aktuelle danske politiske debat fungerer. I dag er det ikke en undtagelse, at fremtrædende danske politikere eksempelvis har livvagter.

Faglige mål som kan opfyldes:

  • undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
  • sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Samfundsfagligt tema:

Politik – fra debat til konflikt?

  • Hvad er politik? Hvad er demokrati?
  • Har den politiske kultur forandret sig i Danmark de seneste 25 år? Perspektivering til det øvrige Europa (eksempelvis Sverige)
  • Mediernes rolle
  • Partiernes rolle
  • Spindoktorer
  • Den enkelte politiker
  • Er politik blevet personliggjort?
  • Evt. cases (brug evt. partiernes hjemmesider)
  • Evt. besøg hos en politiker

Tværfagligt

Filmen vil passe perfekt i et samarbejde mellem historie og samfundsfag (A og B), hvor man kan kombinere de to ovenstående forslag til særfaglige forløb.

Her kan man virkelig få sat fokus på den hurtige velstands- og uddannelsesudvikling som Vesten gennemløb i årtierne efter 2. Verdenskrig. En udvikling der forandrede vores samfund, og som har haft stor betydning for, hvordan politik i dag bliver udøvet. En udvikling som har bidraget til at klassepartierne og deres tilhørende ideologier er blevet diffuse, samt at vælgerne er blevet mere ”troløse”.

Litteratur og links

Kjeld Mazanti Sørensen ”Ideologier og diskurser” Columbus, 2010

Partiernes hjemmesider

Ideologier og diskurser - link til Danmarks Radios hjemmeside til tv-serien "Krøniken"

Supplerende film

Lykketoft – finale (2005)