I læreplanen for HF Kultur- og Samfundsgruppen står der under ’formål’ bl.a.;

• Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
• Eleverne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser.

Videre under ’faglige mål’ står der bl.a., at eleverne skal kunne;

• redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.

I læreplanen for STX samfundsfag A står der under ’faglige mål’ bl.a., at eleverne skal kunne: 

• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestofområder

KS-forløb

Historie

• Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
• Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• Historiefaglige metoder
• Historiebrug

Religion

• Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
• Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
• Religionsfaglige metoder  

Samfundsfag

• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle 
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  

Særfagligt samfundsfag A-forløb

Sociologi

• Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark 
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur 

Politik

• Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene   

Metode 

• Kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• Casestudier

HF 

KS-forløb (religion C, historie B og samfundsfag C)
Det er oplagt at lade politisk ukorrekte film indgå i ét af de obligatoriske KS-forløb.

STX 

1. g (samfundsfag A, B og C, historie A, dansk A)
Man kan også lave et tværfagligt forløb mellem historie og samfundsfag i STX ved at bruge materiale og fokuspunkter fra KS-forløbet herunder. Det er også oplagt at skifte historie eller samfundsfag ud med dansk. Her kan man fx se på flere af de klassiske børnebøger, som i de senere år er kommet i det politisk ukorrektes søgelys, fx Pippi Langstrømpe.

Indvandring og integration

Forslag til KS-forløb i HF (Religion C, Historie B og Samfundsfag C) 

’Indvandring og integration’ er et KS-forløb med udgangspunkt i de omtalte ’formål’ og ’faglige mål’ under 'Faglige mål'. Fokus er på indvandringen til Danmark siden 1960’erne og det afledte kulturmøde. Som et særligt fælles fokuspunkt er spørgsmålet om den enkeltes egne normer og værdier i relation til evt. dominerende samfundsnormer og -værdier.
 

Forslag til histories særlige fokuspunkter:

• 1960’ernes højkonjunkturs betydning
  • Fra velstand til velfærd
    • Unge, kvinder og børn frisættes i stigende omfang
    • De dominerende samfundsværdier udfordres
  • Mangel på arbejdskraft
    • De første gæstearbejdere kommer til Danmark
    • Hvad forventede Danmark sig af dem?
• Oliekrise og økonomisk krise
• Dansk flygtninge- og indvandringspolitik i 1980’erne
  • Fra gæstearbejder til indvandrer
    • 1980’ernes integrationspolitik
• De politiske diskussioner om indvandring og flygtninge
  • De forskellige positioner – fra 1970’erne til 2015
    • Fra en debat, der handlede om arbejde og mangel på arbejde, til en debat om kultur, religion og integration

Forslag til religions særlige fokuspunkter:

• Hvordan islam har ændret karakter i en dansk sammenhæng
  • Hvordan islam fra 1960’erne og frem til i dag har udviklet sig i en dansk/europæisk kontekst 
• Hvordan religion træder frem i nutiden
  • En diskussion af hvilken betydning religion egentlig har i nutidens Danmark  

Forslag til samfundsfags særlige fokuspunkter:

• Det senmoderne samfunds kendetegn
  • Socialisering og socialiseringsarenaer
  • Identitetsdannelse – flydende identitet
    • Integrationsstrategier – eksempelvis Hylland-Eriksens begreber
  • Anerkendelsens betydning i det senmoderne samfund (bl.a. Honneth)
• Kulturmøde/kulturelle forskelle
  • Habitus og kapitalerne (Bourdieu)
  • Forskel i værdier?
    • Syn på individet i forhold til kollektivet
    • Relationen mellem kønnene
  • Integrationsformer
• Integrationspolitikken i Danmark
  • Partiernes holdninger til integration og indvandring
    • Den politiske/offentlige debat og konsekvenserne heraf
      • Stigmatisering? 
      • Konflikt?
      • Dialog/skabelse af fælles værdier?

Her ligger en række opgaver og øvelser, der skærper den enkelte elevs selvforståelse og forståelse af verden. Arbejdet med filmene og moderniseringen af måden, hvorpå man omtaler kvinder og ikke-europæere, gør, at eleverne fx bedre forstår, at vi mennesker både er historieskabt, men også historieskabende. Interviews, hjemmesiden og den dialogbaserede øvelse skærper elevernes bevidsthed, fordi de får lov til at reflektere og diskutere den proces, de har været igennem.

• Politisk korrekt/nutidig speak til de fire film
• Dialogbaseret undervisning

Foto: 'Mødrehjælpen' / Filminstituttet

HF – start eller slutning af KS-forløb

Det er oplagt, at det er historie og samfundsfag (ét af fagene eller dem begge i fællesskab), der gennemfører øvelsen med de fire små film. Men eleverne kan også inddrage faglig viden fra religionstimerne, når de overvejer, hvad der skal til for at lave en nutidig speak.

Det kan være godt at lægge øvelsen i starten af forløbet, hvor eleverne på en mere umiddelbar måde kan reflektere over, hvad der egentlig var acceptabelt at vise og sige om kvinder og mennesker, der ikke var europæere/danskere, og hvordan vi omtaler hinanden i dag.

Men man kan også bruge øvelsen mod slutningen af forløbet. Her kan eleverne omvendt trække på den viden og de eksempler på kulturmødet, de har mødt i undervisningen, når de skal arbejde med filmklippene.    

Elevopgave

Lad eleverne lave speaken i små grupper.

Giv grupperne en film, der forholder sig til kvinder, og en film, der præsenterer et syn på ikke-europæere. Vælg film under 'De politisk ukorrekte film'.

1. Se de fire film.
2. Overvej og diskutér, hvordan filmens handling/speak opfylder vor tids normer. Er der ting, I mener, der skal rettes op på? (bed dem eventuelt om at skrive deres overvejelser og begrundelser ned).
3. Skriv manus til en ny speak – sådan som I mener, den skal lyde i dag.

Når grupperne har skrevet en ny speak, præsenterer de resultaterne for hinanden ved fx at skrue helt ned for filmens lyd og speake henover filmens handling. Vis også filmen med den originale speak.

• Hver gruppe skal fortælle den anden gruppe, hvad de valgte at lave om på og hvorfor.

Foto: 'Løvejagten' / Filminstituttet

HF – afrunding af KS-forløb 

Hvad er dialogbaseret undervisning?

Dialogbaseret undervisning bygger på, at eleverne skal tale sammen om et emne. Meget gerne et emne, hvor der ikke er et klart ”godt” eller ”skidt”.

Det er vigtigt, at eleverne får at vide, at dialogbaseret undervisning ikke handler om, at de skal vinde en debat eller nå frem til et bestemt resultat. Man deltager i en samtale, hvor det handler om at få alle dilemmaer/nuancer frem og gøre alle klogere.

For at understrege samtalens karakter skal man sidde i en åben cirkel ansigt til ansigt, så alle kan se alle. Man bruger ikke computer/telefon, men evt. papir og kuglepen/blyant.

Når klassen er blevet mere øvet i dialogbaseret undervisning, kan man vælge ikke at gøre brug af en ordstyrer. Eleverne skal så finde et naturligt tidspunkt at glide ind i samtalen uden at afbryde andre.

Vælger man en ordstyrer, så skal det være en elev. Læreren kan vælge at deltage i cirklen, men skal holde meget igen med sin deltagelse. Vær ikke bange for pauser.

Forløb

Lad eleverne samle sig i en cirkel.

Giv dem et dokument med følgende refleksionsspørgsmål:

1. Bør vi acceptere, at ældre personer, eller personer med en anden kultur end vores, har et anderledes syn på kvinders rolle og folk med en anden hudfarve og/eller religion, end vi selv har?
2. Skal vi, i en eller anden grad, undlade at diskutere vanskelige emner, der bunder i grundlæggende forskellige syn på fx køn og religion?
3. Er nogle kulturelle værdier bedre end andre?

Lad dem summe over spørgsmålene med deres sidemakker i cirklen i syv minutter. Tag tid.

Afsæt 30 til 45 minutter til selve dialogen.

Det kan være godt at bruge lidt tid efterfølgende i cirklen på at evaluere med eleverne, hvordan de syntes, at dialogen gik? Det kan bl.a. handle om, hvor mange der egentlig deltog aktivt? Hvordan man gav hinanden plads? Hvordan man lyttede? 

Foto: 'Peter må vente' / Filminstituttet

HF

I samfundsfag og historie (eventuelt også dansk) er det oplagt at pille relevante temaer ud af det tværfaglige KS-forløb og gennemføre øvelsen 'Politisk korrekt/nutidig speak til de fire film' og eventuelt også den dialogbaserede seance 'Dialogbaseret undervisning'.

STX

I samfundsfag A skal eleverne lave en klassehjemmeside med fokus på betydningen af, hvordan vi omtaler hinanden. 'De politisk ukorrekte film', og processen med at gøre dem korrekte, skal være en del af indholdet på hjemmesiden. 

Grupperne skal lave en undersøgelse, der gør det muligt for dem på et fagligt grundlag at forholde sig til de politisk ukorrekte film. De skal bl.a. lave et interview. Via artikler på hjemmesiden skal de præsentere den faglige behandling, der skal føre frem til, at de kan lave en ny speak til deres udvalgte film. Se nærmere under 'Særfagligt – opgaver og øvelser'.

Det er en forudsætning, at eleverne i tidligere forløb som minimum har haft sociologi, hvor socialisering, normer og værdier, internalisering etc. har været behandlet. Det kan også være relevant, at eleverne tidligere har haft et politikforløb om bl.a. værdipolitik.

Hjemmesiden kan man lave via Google (Googles Sites). 

Det er oplagt, at man samtidig får afviklet noget elevtid.

Foto: 'Mødrehjælpen' / Filminstituttet

Klassehjemmeside – hvad må man sige?

STX – Samfundsfag A-forløb i slutningen af 1. g eller starten af 2. g

Eleverne skal bringe deres faglige viden om sociologi og værdipolitik i spil.

De skal i fællesskab prøve at komme til bunds i en række gamle danske informationsfilm og en enkel fiktionsfilm, der præsenterer regeringens og samfundets syn på kvinder og ikke-europæere.

De skal bruge deres viden fra sociologi og politik til at undersøge, hvordan det syn på kvinder og/eller ikke-europæere, der kommer frem i filmene, afspejler disse to gruppers placering i datidens samfund. Og hvordan det historiske syn måske stadig påvirker vores nutidige syn på de to grupper.  

De skal undersøge, hvordan debatten omhandlende #MeToo og #BlackLivesMatter evt. afspejler nogle af de samme problematikker, vi kan se i filmene.   

For at komme i mål med den opgave skal følgende faglige begreber (områder) i spil: 

• Sociologi og politik
• Normer og værdier
• Socialisering
• Perceptionsfilter 
• Internalisering

Som platform for præsentationen af vores undersøgelse skal de lave en hjemmeside, og hver gruppe skal lave sin egen underside. 

Foto: 'Løvejagten' / Filminstituttet

Organisering af arbejdet

Del klassen op i grupper. Hver gruppe får en film fra 'De politisk ukorrekte film', de skal tage udgangspunkt i.

1. Gruppen ser filmen. Derefter diskuterer og noterer de, hvilke nutidige problematikker gruppen ser i forhold til filmens fremstilling af kvinder og/eller ikke-europæere, som man kan arbejde videre med i en undersøgelse.
2. Undersøgelsen skal fokusere på, hvordan nogle af de fremstillinger, gruppen ser i filmen, evt. stadig præger den aktuelle samfundsdebat. Man kan fx bruge Infomedia, når man skal finde nutidige synspunkter.
3. Når gruppen har fået et fagligt overblik, diskuterer de, hvordan de vil præsentere deres undersøgelse af filmen. Hvor mange artikler vil de skrive? Hvilke vinkler skal de forskellige artikler have? Der kan fx være en artikel, der sætter filmen ind i en historisk kontekst. Der kan være en anden artikel, der sætter fokus på dannelsen af kønsroller osv.
4. Hellere mange korte, fokuserede artikler, der supplerer hinanden, frem for en eller to meget lange artikler med mange temaer. Husk, at relevante billeder altid er gode at have med som illustrationer til artiklerne. Fx et billede af den person, gruppen interviewer.
5. Hver gruppe skal også lave ét eller max to mindre interviews. Det kan være med en ungdomspolitiker, en folketingskandidat, en ekspert osv. Det skal være en person, som ifølge gruppen kan give noget ekstra værdi til gruppens faglige præsentation.
6. På baggrund af den viden, gruppen har fået, laver de et nyt politisk korrekt manuskript til filmen, så det afspejler nutidens syn på kvinder og/eller ikke-europæere.
7. Som minimum skal manuskriptet lægges på jeres hjemmeside, men gruppen må også meget gerne indtale det, så man evt. kan afspille det samtidig med, at man ser filmen.

Danmark på film

Find flere film indenfor samme tema i filmsamlingen ’Vores politisk ukorrekte filmarv’ på Danmark på film – Filminstituttets interaktive streamingtjeneste med levende danmarkshistorie.

Historie

BØGER

• Bente Sørensen m.fl.: ’Kultur- og samfundsbogen’, Columbus 2014
• Peter Bejder: ’Fra huguenotter til afghanere – indvandringens historie i Danmark’, Systime 2003

KILDER

• Hanne Reintoft (DKP): ’Om indvandrere som løntrykkere’, 1970 (tale i Folketinget)
  Se den her i Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere-1970/
• Jens Fisker (Dansk arbejdsgiverforening): ’Velkommen Mustafa’, 1970
  Se den her i Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/
• ’Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring’ (interview) i Berlingske Tidende 1976
  Se den her i Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ishoejs-borgmester-per-madsen-s-om-indvandring-i-berlingske-tidende-1976/

ARTIKLER

• ’Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd’, om etnicitet og racisme i dansk films historie, Information 06.08.2020 

FILM

• ’Indvandringens historie 5. og 6.’, DR2 2011, CFU
• ’Kampen om indvandringen’, DR2 2012, CFU

Religion

BØGER

• Dorte Thelander Motzfeldt m.fl.: ’Grundbogen til Religion C’, Systime 2019
• Deniz Kitir: ’Klassisk & moderne islam’, Systime 2020

ARTIKLER

• Sherin Khankan: ’Sharia er foreneligt med europæiske samfund’, Religion.dk 26.04.2011
• ’Portræt af tre familier. En vaskeægte dansk familie’, Politiken 05.03.2017
• ’Hver anden dansk muslim: Islam skal ikke reformeres og tilpasse sig’, Jyllands-Posten 19.10.2015

FILM

• ’PerkerDansk’ (eksempelvis afsnit 4), DR3 2015, CFU

Samfundsfag

BØGER

• Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: ’Luk samfundet op!’, Columbus 2017
• Morten Hansen Thorndal: ’Ærkedansker – perkerdansker’, Columbus 2018 

ARTIKLER

• ’Ny rapport om social kontrol ryster borgmester: Jeg er overrasket over, at det er så omfattende et problem’, Berlingske 19.02.2020
• ’Når Geeti Amiri kyssede en dreng i 1. G, fik det store konsekvenser’, Berlingske 15.02.2020
• ’Deres nej blev ikke respekteret’ Kristeligt Dagblad, 14.02.2020
• ’Debat: DR's serie om det moderne moderskab er uoplyst og banal’, Politiken 09.02.2020

FILM

• ’Skal ja til sex skrives ind i lovgivningen?’ (Langt fra Borgen), DR1 2018, CFU

Dialogbaseret undervisning

BØGER

• Michael Bang Sørensen og Mikkel Risbjerg: ’Dialogbaseret undervisning’, Columbus 2018