Riskær – avantgardekapitalisten Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen er en af to film, der er produceret i et samarbejde imellem DFI og TV2, som under titlen ”Follow the money” har haft til formål at udvikle nye fortælleformer inden for den undersøgende journalistiske dokumentarfilm. Og man må sige, at dette er lykkes – både på form- og indholdssiden! Her blandes eksempelvis Steen Baadsgaards iscenesatte dokumentarstil med Lars Engels observerende stil og tv-reality dokumentaren. Og oveni kommer så (selvfølgelig) instruktøren Christoffer Boes personlige touch.

Boes og Lunds projekt har været at komme ind til mennesket Klaus Riskær Pedersen. Hvad har drevet ham ind i de mange forskellige projekter? Og hvorfor befinder han sig konstant på kant med samfundets normer/rammer og ikke mindst hvordan vil han reagere på den fængselsstraf på 7 år, som han er idømt? Filmen slutter på det tidspunkt, hvor Riskær påbegynder sin appelsag af fængselsdommen. Så måske er filmen mere et forsøg på at finde nye veje i portrætfilm-genren end en klassiske undersøgende journalistisk dokumentarfilm. Men alle genre-grænser er jo i dag mere eller mindre flydende, og filmen lever derfor på bedste vis op til de forventninger, man kunne have til en postmoderne hybrid-produktion, når Christoffer Boe står bag.

Den anden film med overskriften "Follow the money" er "Forførerens fald" (om avisen Dagen), som der også findes en gymnasiefaglig filmvejledning til.

Særfagligt

Filmen kan med stort udbytte bruges på to måder i mediefaget.
For det første og det mest oplagte i et forløb om tv-dokumentarens udvikling, evt. med et historisk tilbageblik på de historiske genrer, som den bygger på. I en sådan kontekst stiller DFI et meget elev-venligt materiale til rådighed. Materialet hedder Fat om dokumentarfilm, og her er der også henvisninger til en stribe relevante film, som DFI tilbyder.

I forbindelse med en undersøgelse af den nyeste udvikling i genren vil det – udover at medtage amerikanske Michael Moore – være særdeles relevant at inddrage en af de portrætfilm om henholdsvis Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen, som Christoffer Guldbrandsen har instrueret. Dette vil i den grad sætte Christoffer Boes værk i perspektiv. I Boes film er der to stærke karakterer, der begge forsøger at sætte sig selv i scene. Instruktøren og hovedkarakteren. For Riskærs vedkommende er det måske ikke så overraskende, men det er afgjort en analyse værd at se på, hvordan Christoffer Boe ved anvendelse af de forskellige filmiske virkemidler gør det samme. Særlig bemærkelsesmæssig er måske fortællestemmene i filmen. Naturligt nok har vi Boe i rollen som den ”afslørende journalist”, men herudover er der en alvidende fortællestemme, der, á la hvad vi oplever i reality-dokumentaren, forsøger at fortælle os en sammenhæng og give os et spændings-kick, som ikke umiddelbart kan læses ud af billedsiden. Rimeligvis vil mange finde det noget krukket, men slutresultatet bliver faktisk, at vi bliver en smule klogere på Riskær – efter min mening.

For det andet kan filmen indgå i et forløb om Christoffer Boes produktion som sådan. Selv om den endnu ikke er voldsom stor, så har han produceret nogle markante værker (eksempelvis Reconstruction), som har fået nogle anmeldere til at udråbe ham som den nye Lars von Trier! Og Boes dokumentarfilm indeholder en tydelig reference til hans film Off screen, idet det er hovedpersonen i denne film, Nicolas Bro, der speaker den alvidende fortællestemme. Og med Off screens totale sammenblanding af hovedgenrerne spillefilm og dokumentarfilm kan man næsten sige, at Christoffer Boe har inviteret sig selv ind til at tage et mere seriøst livtag med dokumentar-genren.
 

Tværfagligt

Samfundsfag og/eller erhvervsøkonomi

Filmen vil være særdeles velegnet til et tværfagligt projekt – ikke mindst i de mange studieretninger, hvor mediefaget indgår med samfundsfag på A- eller B-niveau. Her kunne samfundsfag (eller erhvervsøkonomi) med udgangspunkt i Riskær-sagen beskæftige sig med de økonomiske sammenhænge (og forskelle), der har været i de seneste mange store erhvervsskandaler, eksempelvis Stein Bagger-sagen, Kurt Thorsen-sagen og Nordisk Fjer.

Litteratur og links

Gitte Horsbøl og Jette Harboe: "Den iscenesatte virkelighed", Systime 2004. I bogen er der indlagt en udmærket dvd med relevante eksempler på forskellige former for tv-dokumentarfilm.

Peter Harms Larsen: "Faktion som udtryksmiddel", Amanda 1990

DFI’s undervisningsmateriale ”Fat om dokumentarfilm” giver bl.a. gode henvisninger til andre film, som DFI råder over.

Christoffer Guldbrandsens portrætfilm "Fogh bag facaden" og "Lykketoft finale".

Undervisningsmateriale til "Fogh bag facaden".

Undervisningsmateriale til "Lykketoft finale".

"Blekingegadebanden" af Anders Riis-Hansen. Filmen er opbygget efter alle de principper, som Steen Baadsgaard og DR’s dokumentargruppe har søsat. DFI har udarbejdet et undervisningsmateriale til filmen.