Riskær – avantgardekapitalisten Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen er én af to film, der er produceret i et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut og TV2, som under titlen 'Follow the money' har haft til formål at udvikle nye fortælleformer inden for den undersøgende journalistiske dokumentarfilm. Og man må sige, at dette er lykkes – både på form- og indholdssiden. Her blandes eksempelvis Steen Baadsgaards iscenesatte dokumentarstil med Lars Engels observerende stil og tv-reality dokumentaren. Og oveni kommer så (selvfølgelig) instruktøren Christoffer Boes personlige touch.

Boes og Lunds projekt har været at komme ind til mennesket Klaus Riskær Pedersen. Hvad har drevet ham ind i de mange forskellige projekter? Hvorfor befinder han sig konstant på kant med samfundets normer/rammer? Og hvordan vil han reagere på den fængselsstraf på syv år, som han er idømt? Filmen slutter på det tidspunkt, hvor Riskær påbegynder sin appelsag af fængselsdommen. Filmen er derfor muligvis mere et forsøg på at finde nye veje i portrætfilm-genren end en klassiske undersøgende journalistisk dokumentarfilm. Men alle genre-grænser er jo i dag mere eller mindre flydende, og filmen lever derfor på bedste vis op til de forventninger, man kunne have til en postmoderne hybrid-produktion, når Christoffer Boe står bag.

Den anden film med overskriften 'Follow the money' er 'Forførerens fald (om avisen Dagen), som kan ses på Filmcentralen, og som der også findes en gymnasiefaglig filmvejledning til.

Foto: Bastard Film

Særfagligt

Filmen kan med stort udbytte bruges på to måder i mediefag.

1) Filmen kan – meget oplagt – bruges i et forløb om tv-dokumentaren udvikling. Her kan man tage et tilbageblik på de historiske genrer, som tv-dokumentaren bygger på. Hvis man også vil undersøge den nyeste udvikling i genren, vil det – udover en inddragelse af Michael Moore – være relevant at inddrage én af portrætfilmene om henholdsvis Morgen Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen, som Christoffer Guldbrandsen har instrueret (se 'Links og litteratur'). Dette vil i den grad sætte Christoffer Boes værk i perspektiv. I Boes film er der to stærke karakterer, der begge forsøger at sætte sig selv i scene: instruktøren og hovedkarakteren. For Riskærs vedkommende er det måske ikke så overraskende, men det er afgjort en analyse værd at se på, hvordan Boe ved anvendelse af de forskellige filmiske virkemidler gør det samme. Særlig bemærkelsesmæssig er måske fortællerstemmerne i filmen. Naturligt nok har vi Boe i rollen som den ”afslørende journalist”, men herudover er der en alvidende fortællerstemme, der – ligesom i reality-dokumentaren – forsøger at fortælle os en sammenhæng og give os et spændings-kick, som ikke umiddelbart kan læses ud af billedsiden. 

2) Filmen kan også passende indgå i et forløb om Christoffer Boes produktion som sådan. Selv om den endnu ikke er voldsom stor, så har han produceret nogle markante værker (fx 'Reconstruction'), som har fået nogle anmeldere til at udråbe ham som den nye Lars von Trier! Og Boes dokumentarfilm indeholder en tydelig reference til hans film 'Offscreen', idet det er hovedpersonen i denne film, Nicolas Bro, der speaker den alvidende fortællestemme. Og med 'Offscreen's totale sammenblanding af hovedgenrerne spillefilm og dokumentarfilm kan man næsten sige, at Christoffer Boe har inviteret sig selv ind til at tage et mere seriøst livtag med dokumentar-genren.

Foto: Bastard Film

Tværfagligt

Samfundsfag og/eller erhvervsøkonomi

Filmen vil være særdeles velegnet til et tværfagligt projekt med samfundsfag og/eller erhvervsøkonomi – ikke mindst i de mange studieretninger, hvor mediefag indgår med samfundsfag på A- eller B-niveau. Her kunne samfundsfag (eller erhvervsøkonomi) med udgangspunkt i Riskær-sagen beskæftige sig med de økonomiske sammenhænge (og forskelle), der har været i de seneste mange store erhvervsskandaler, fx Stein Bagger-sagen, Kurt Thorsen-sagen og Nordisk Fjer.

Foto: Bastard Film

Litteratur og links

Bøger

  • Gitte Horsbøl og Jette Harboe: 'Den iscenesatte virkelighed', Systime 2004.
  • Peter Harms Larsen: 'Faktion som udtryksmiddel', Amanda 1990.

Supplerende film og undervisningsmaterialer

  • Christoffer Guldbrandsen: 'Fogh bag facaden', 2003.
    Gymnasiefaglig vejledning til filmen kan findes her.
  • Christoffer Guldbrandsen: 'Lykketoft finale', 2005.
    Gymnasiefaglig vejledning til filmen kan findes her.