Roskilde Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Ulrik Wivels dokumentarfilm ”Roskilde” er et portræt af Roskilde Festivalen – mest på godt, men også på ondt. Måske er en ny undergenre født? Ekstra Bladet kaldte filmen for en festivaldokumentar. 

Filmen er dramaturgisk opbygget, så flere års optagelser fortæller om en festival fra forberedelse, over afvikling og til afslutning. Måske netop fordi ungdoms- og festkulturen ikke har ændret sig så meget, mærker man hverken i tid, kultur eller stil, at filmen er blevet til over så lang tid. Optagelserne til filmen har fundet sted fra 2000 til 2007 – optaget over 4 dage hvert år. 

Om Roskilde Festivalens identitet siger Leif Skov, festivalens mangeårige leder: ”Hvis Roskilde-identiteten havde været nem at beskrive, så havde man ladet sig lokke ud i at gøre det – så havde det også været forholdsvist nemt at putte i en kopimaskine og lade ske andre steder”. Roskildes identitet eller væsen er netop det, som instruktøren Ulrik Wivel ønsker at indfange. 

Filmens anslag er en montage. Vi står midt i en koncert, farveglimt, dobbelteksponeringer og splitscreen, fortællerstemmen er Leif Skov. Det dramatiske højdepunkt præsenteres: tragedien på Orange scene i 2000, hvor ni unge mennesker mistede livet under en Pearl Jam-koncert. Først senere i filmen berøres emnet igen, hvor Leif Skov argumenterer for at fortsætte festivalen. 

Filmen følger mange forskellige handlinger – flygtigt og kortvarigt, som selve Roskilde Festivalen. Personerne, som vi stifter bekendtskab med, er alle folk, der er med til at skabe rammerne for festivalen. Vi møder scenearbejdere, frivillige, konferencierer, musikere og publikum i toiletkøer, madkøer osv. osv. Vi møder forskellige kliker på festivalpladsen, der har travlt med at drikke, holde julefrokost, tale om sex, ryge en fed etc. En rødhåret svensk inkarneret roskildefan med orange scene tatoveret i nakken kommer med en flok unge i en pink bus. På gebrokkent engelsk spørger en udlænding om vej til Roskilde og vil gratis ind. Det kan man sådan set godt, hvis man springer over hegnet, viser det sig senere i filmen. Alle de forskellige handlingstråde er med til at portrættere Roskilde som festival, stemning, ekstase og fællesskab.

”Roskilde” er ikke en koncertfilm, men vi stifter kort bekendtskab med bl.a. Franz Ferdinand, The Editors, Rufus & Martha Wainwright, Sonic Youth og Mew. Det observerende kamera følger en coladrikkende Peter Belli og slipper ham først, da han er kommet ud på scenen. Selvom musikken er festivalens omdrejningspunkt, er det snarere de menneskelige bedrifter og relationer, der er centrum i filmen.

Særfagligt

MUSIK 

I musik kan hele filmen eller sekvenser inddrages i forløb om rockmusik, musikkultur, musik og oplevelse, musikalske subkulturer, dansk musikhistorie fra 1970 med perspektivering til Woodstock m.m. I forbindelse med forløb om hippiekultur kan filmen ligeledes bruges perspektiverende. Den kan bruges på alle niveauer, da læreplanens tekst nævner: ”... anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof”. 

I musikprojektet på B-niveau vil den også være et oplagt valg indenfor mange emner. Det er som sagt ikke en koncertfilm, men musikken er allestedsnærværende – enten på realplanet fra scenen eller som underlægningsmusik – og har på den måde forskellig funktion i filmens udtryk.

MEDIEFAG 

I mediefag vil man kunne inddrage filmen i et dokumentarfilmforløb på B-niveau, hvor ”Roskilde” vil kunne indgå som eksempel på, hvordan det observerende kamera blandes med poetiske montager, arkivoptagelser og interviews med personificeringen af Roskilde, Leif Skov. 

Den meget blandede stil i dokumentarfilmen – det observerende håndholdte kamera, iscenesatte interviews med Leif Skov, fugleperspektiver (helikopter-shots) over festivalpladsen, der kommenterende og symbolsk viser, at festivalledelsen og de frivillige har styr på festivalen – er interessant som analyseobjekt. 

Filmen indeholder flere intertekstuelle referencer til dokumentarfilmen ”Woodstock” (1970), dér hvor netop festivalkulturen bider sig fast. Man vil fx genkende brugen af splitscreen og badende gæster i festivalsøen.

Tværfagligt

Det er oplagt at inddrage filmen i et AT-forløb om musikkultur og identitet, ungdomskultur, subkultur mm. Både samfundsfag, engelsk, dansk, historie, mediefag og musik vil nemt kunne samarbejde. Med fokus på stofmisbrug på Roskilde Festivalen kan man også inddrage psykologi. 

Litteratur og links

"Roskilde Festival – keep on rockin" (Hæftet) 
Brian Christensen, udgivet i samarbejde med DR3 og Roskilde Festival 2008 

"Roskilde stories" / redigeret af Klaus Rydahl og Kasper Søegaard 
300 selvoplevede festivalfortællinger fra 1971 til 2007. 
1. udgave, Radius, 2008 

"Lydhørt" : Roskilde Festival 
2003 / Krass Clement 
Gyldendal, 2006 
Fotografisk billedværk med deltagere fra Roskilde Festival 2003. 

Om instruktøren på dfi´s hjemmeside 
http://www.dfi.dk/faktaomfilm/danishfilms/dfperson.aspx?id=7272  

Anmeldelse 
http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article508771.ece  

Anmeldelse 
http://gaffa.dk/artikel/13537  

Om Woodstock-festivalen 
http://www.woodstockstory.com/   

Kort interview med Ulrik Wivel 
http://www.youtube.com/watch?v=HXILAnD1_IY  

For interessante paralleller fra ”Woodstock” kan man fx søge på Youtube. Eksemplet med Santana starter ved søen. 

SUPPLERENDE FILM 

”Woodstock”, Michael Wadleigh, 1970