Stay Behind – Min farfars hemmelige krig Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

“Stay Behind - Min farfars hemmelige krig” følger instruktør Ida Grøns bestræbelser på sammen med sin far at bevise, at hendes farfar, Otto Grøn, i årtierne efter 2. verdenskrig arbejdede i et hemmeligt efterretningsnetværk.

Ida Grøn er vokset op i Nordjylland og har altid haft et nært forhold til sine bedsteforældre. Under besættelsen var farfaren modstandsmand, og efter befrielsen tog han til USA og Canada for at blive uddannet tandlæge. På tandlægeskolen er der usædvanligt mange krigsveteraner, og en forbløffende stor del af disse er piloter. Som barn oplever Ida Grøn et væld af besøgende hos farfaren, ofte omtalt som onkler eller tanter, selvom de ikke umiddelbart har nogen direkte familieforbindelse.

Instruktøren får en mistanke om, at hendes farfar har været et højtplaceret medlem af en dansk Stay Behind-gruppe, kontrolleret af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA. Stay Behind-gruppen skulle forberede sig på en kommende invasion af Danmark. Instruktørens farfar har muligvis haft en nøglerolle i arbejdet med at opdyrke og vedligeholde gruppen, der kunne optræde som modstandsbevægelse mod en fjendtlig invasion, og skabe rammerne for at allierede styrker kunne komme landet til undsætning.

Gennem interviews og opsøgende arkivarbejde søger instruktøren dels at påvise eksistensen af Stay Behind-grupper i Danmark, dels at afdække farfarens rolle i CIA-netværket. Under arbejdet med filmen opdager Ida Grøn og hendes far, at et stort landområde nær farfarens hus er opkøbt i fællesskab af farfarens bekendte, bl.a. den nabo som Idas familie havde, da hun var barn. Hvorfor de har købt området, kan kun farfaren svare på.

Foto: Cathrine Ertmann

Særfagligt

“Stay Behind - Min farfars hemmelige krig” er velegnet til historie på både A- og B-niveau med fokus på den kolde krig i Danmark og i resten af verden. Eventuelt integreret med et forløb om metode og teori.

Det oplagte tema er naturligvis den kolde krig og Danmarks rolle heri. Det er ikke uden grund, at filmens hovedfokus er den jyske vestkyst: det er herfra, hjælpen skal komme, hvis Danmark bliver invaderet af Sovjet. Filmen kan være et godt udgangspunkt for en diskussion af Danmarks geostrategiske position under den kolde krig. Den kan også være et godt udgangspunkt for en diskussion om idealisme, ideologier og de store fortællinger. Hvis Ida Grøn og hendes far har ret i deres teori, så er farfaren en mand, der lader sin pligt over for CIA komme før sin familie. Han reagerer heller ikke, da hans søn og barnebarn giver eksempler på, at de muligvis er udsat for livsfarlige attentater undervejs i filmen.

Faglige mål

Der er en række områder inden for de faglige mål, som det vil være særligt velegnet at arbejde med i forhold til emnet. Det gælder målene om, at eleverne skal kunne:

  • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

    Den kolde krig er en væsentlig del af det 20. århundredes globale historie, og forståelsen af Danmarks rolle heri er fortsat omdiskuteret af både historikere og politikere. Det viser bl.a. to store undersøgelser af Danmark under den kolde krig fra 2005 og 2015.
     
  • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

    Det er oplagt at arbejde med, hvordan en global konflikt som den kolde krig får regionale konsekvenser. Ikke blot af sikkerhedspolitiske årsager, men også ideologiske.
     
  • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

    På overfladen handler filmen bl.a. om at afdække et menneskes rolle i historien. Men under overfladen handler den endnu mere om, hvordan historien har skabt de individer, som instruktøren, hendes far og hendes farfar er i dag.
     
  • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

    Filmen er særdeles velegnet til en diskussion af (dokumentar-)film som historisk kilde. Mange elever anvender enten spillefilm eller dokumentarfilm som kilder i fx SRP. Mange elementer i denne film er særligt velegnede til at belyse både fordele, ulemper og faldgruber i den forbindelse.
     
  • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

    Endelig gøres historieskrivningen i flere tilfælde til et selvstændigt emne i filmen. Historieskrivningen, der af både Ida Grøn og hendes far omtales i ental, beskyldes for at ‘camouflere hvad der skete’, ligesom Ida Grøn foretrækker sandheden fra personer, der har været der selv, fremfor ‘den officielle historieskrivning’. Her er oplagte diskussionsmuligheder om historieskrivningens rolle.

Kernestofområder

I arbejdet med emnet vil man naturligt komme ind på en række kernestofområder:

  • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
  • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
  • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
  • Historiebrug og -formidling
  • Historiefaglige teorier og metoder
Foto: Cathrine Ertmann

Opgaver og øvelser

Øvelser til kernestofområder

Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Undersøg i grupper og lav et gruppeoplæg:

  • Hvilke opgaver har et Stay Behind-netværk?.
  • Hvilken trussel kan man have ment at stå over for i efterkrigstidens Danmark?
  • Hvilken interesse kan USA have haft i dette trusselsbillede?

Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

  • Efterretningstjenester er pr. definition enten hemmeligt eller klassificeret arbejde. Diskuter i små grupper fordele og ulemper ved dette. Skriv både fordelene og ulemperne op og overvej både etiske, politiske og militærstrategiske aspekter. Diskuter derefter jeres resultater med en anden gruppe. Fælles opsamling.

Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

  • Lav en paneldebat, hvor den ene side skal forsvare klassiske liberale frihedsrettigheder, og den anden skal forsvare klassiske socialistiske eller kommunistiske værdier. En ordstyrer har på forhånd valgt et antal emner, der kan diskuteres. De to fløje har på forhånd haft lejlighed til at sætte sig ind i de to ideologi-sæt.
  • Skriv individuelt et essay i jeg-form, som var det skrevet af Idas farfar. Essayet skal forsvare deltagelsen i et USA-styret Stay Behind-netværk. Det skal af essayet fremgå, at denne kamp bliver opfattet som en kamp, man er villig til at risikere sit eller familiens liv for. 
  • Faren bliver i filmen måske udsat for et attentat (ca. 34:00). Diskuter i grupper på 3-4 personer:
    • Hvilke årsager kan der være til dette?
    • Hvem kan have interesse i at stoppe denne film?
    • Er det realistisk, at nogen forsøger at advare eller skade faren eller Ida Grøn?
    • Kan denne historie være så farlig, at folk vil begå kriminelle handlinger for at undgå at få den ud?
    • Kan denne historie fortsat skade nogen så mange år senere? Kan der være andre forklaringer end sabotage?

Historiebrug og -formidling

  • Gå sammen i grupper på 6-8 personer. Del gruppen op i to. Den ene halvdel forbereder en grundig argumentation for, at Ida Grøns teori om farfaren er rigtig. Den anden halvdel forbereder en grundig argumentation for, at farfaren faktisk bare er en helt almindelig tandlæge uden tilknytning til CIA. Begge grupper skal som led i argumentationen anvende filmen og dens filmiske virkemidler som grundlag.
  • I slutningen af filmen (ca. 49:30) siger Ida Grøns far om historieskrivningen om de danske Stay Behind-netværk: “Historieskrivningen har haft travlt med at camouflere, hvad der skete”. Diskuter parvis dette udsagn. Kom med argumenter både for og imod. Overvej hvilken rolle historieskrivningen spiller og hvem og hvad, der påvirker den. Overvej også om det er rimeligt at opfatte historieskrivning i ental: som historieskrivningen. Fælles opsamling i klassen.
  • Når man ser dokumentarfilm med indlagt voice over, kan den have samme funktion som billedteksten til et billede: den fortæller os, hvordan vi skal fortolke et billede eller en scene. Se filmen igennem og find eksempler på steder, hvor Ida Grøns voice over påvirker vores fortolkning af scenen. (Eksempler på scener: 20:20-21:03 og 44:30-45:30)

Historiefaglige teorier og metoder

  • Ida Grøn siger omkring 48:00: “Altså jeg stoler da mere på de levende kilder der er, end på den officielle historieskrivning, for de levende kilder har jo været der.” Overvej parvis: Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med kilder, der ‘har været der selv’? Hvilke fordele og ulemper kan der være forbundet med historieskrivning, der er skrevet lang tid efter begivenhederne. Af historikere, der ikke selv har været der. Opsamling i fællesskab.
Foto: Cathrine Ertmann

Tværfagligt

Det vil være oplagt at lave et tværfagligt samarbejde med mediefag. For at kunne vurdere filmens værdi som kilde eller historieskrivning, er det vigtigt at forstå dokumentaren som genre. Er telefonsamtalerne direkte, eller er de indstuderet bagefter? Er samtalerne spontane eller efterbehandlet semi-skuespil? Hvordan udarbejder man et manuskript til en dokumentarfilm?

Herunder kunne passende inddrages en diskussion af, hvordan filmen forholder sig til og låner elementer fra forskellige dokumentarformer. Ida Grøn foretager en række radikale valg og fravalg. Ville hun med andre midler kunne være kommet tættere en sandhed om farfarens fortid?

Foto: Cathrine Ertmann

Links og litteratur

Bøger

Hansen, Peer Henrik: Firmaets største bedrift - den hemmelige krig imod de danske kommunister (Høst 2005)

PET-Kommissionens beretning, bind 5: Stay behind og Firmaet (Justitsministeriet 2009) Beretningen findes også online:

Granild, Dorte & Wolfhagen, Mette: Dox - forløb i medier (Lindhardt og Ringhof 2016)

Artikler

“Våben fra hemmelig hær afsløret i Danmark” (Jyllandsposten 20.07.2013)

“Stay behind - min farfars hemmelige krig” (anmeldelse af filmen fra filmmagasinet Ekko 24.03.2017)

“Også Danmark havde en hemmelig hær” (B.dk 20.11.2014)

“Hemmelige væbnede grupper i Danmark under Den kolde krig” (Politiken 20.06.2002) 

Hjemmesider

kpnet.dk har en interessant side om de danske Stay Behind-netværk. Kig på sitet og læs de mange artikler. Men husk kildekritik!

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon

Filmcentralens tema om dokumentar eller fiktion?