Introduktion
Inden Første Verdenskrig var Danmark blandt verdens førende filmlande. I dag har Danmark som de første i verden gjort al bevaret stumfilm tilgængeligt digitalt. Disse film er en nøgle til at forstå fortiden. I dette materiale får du gennem film fra Det Danske Filminstituts samling en unik mulighed for at undersøge Danmarks brydningstid fra 1900 til 1930. Perioden var fyldt med dramatiske forandringer, der stadig præger vores samfund i dag – og de levende billeder var et af de mest dynamiske medier til at forme, fange og formidle disse forandringer.
Perioden fra systemskiftet i 1901 og frem til kvinders stemmeret i 1915 var præget af store forandringer: folkestyret og arbejderbevægelsen vandt frem, en ny kvindetype tog form – og Danmark oplevede en massiv vandring fra land til by.
Dermed tog industri- og forbrugersamfundet form. De voksende byer var scener for både social nød og intense arbejdskampe, men også et blomstrende forlystelsesliv, hvor biografen tilbød billig underholdning for masserne.
Optimismen omkring den moderne teknologi led et hårdt slag med Titanics forlis og de enorme tabstal under Første Verdenskrig. Selvom Danmark forblev neutralt, mærkede vi krigens økonomiske konsekvenser, og 1920'erne var præget af høj arbejdsløshed og social usikkerhed.
Alle disse samfundsmæssige omvæltninger blev direkte afspejlet i tidens kunst og kultur; ikke mindst i litteraturen og det nye medie: Filmen. Ved at analysere stumfilmsmateriale får du direkte adgang til at se og fortolke, hvordan disse historiske begivenheder og tendenser blev oplevet og formidlet i samtiden.
Problemformuleringer
Dette materiale indeholder fem problemformuleringer, der er designet til at støtte dig i din udarbejdelse af Dansk-Historie-opgaven (DHO). Her får du samtidig henvisninger til artikler og bøger, som sammen med filmene kan belyse de fem emner.
Hver problemformulering giver dig et indblik i perioden gennem stumfilmen:
- Moderne kvinder: Hvordan bliver den nye, stærke kvindetype skildret i tidens populærkultur og stumfilm?
- Ny teknologi: Fra fascination til frygt – hvordan afspejler filmen tidens syn på teknologiske fremskridt før og efter Første Verdenskrig?
- Ismer i tiden: Hvordan spejler periodens stumfilm fremmarchen af socialisme, materialisme og pacifisme?
- Storbyens fascination: Hvordan bliver storbyens tiltrækningskraft og mørke sider skildret i stumfilmen?
- Barndom: Hvordan ændrer børnelivet sig, og hvordan bliver børns vilkår fremstillet i datidens medier?
Vælg den problemformulering, der fanger din interesse, og brug stumfilmen som din primære kilde til at kaste lys over en fascinerende periode i Danmarks historie.
Husk! I Dansk-Historie-opgaven har du mindst to analyseobjekter: En kilde i historie og en tekst i dansk.
Stumfilmen kan fungere som både dokumentation for dit emne (historie) og som en afspejling af, hvordan emnet opleves (dansk).
|
Om DHO Gymnasieelever i STX skriver Dansk-Historie-opgaven sidst i 1.g. Opgaven er elevernes første møde med en større akademisk tværfaglig opgave. Den ligger i forlængelse af et undervisningsforløb i dansk og historie og beskæftiger sig med et på forhånd fastlagt emne. Emnet kan være en bestemt periode og et bestemt tema, men kan også have bredere karakter. I dansk og historie behandles emnet ud fra fagenes genstandsfelt og metode. |
|
|
Stumfilm.dk Fra slædekørsel i Fælledparken til rumrejser mod Mars. Stumfilm.dk er det hidtil største filmhistoriske formidlingsprojekt i Danmark. |
1. Moderne kvinder
 Foto: 'Den farlige alder' (Danmark, 1911)
Nordisk Films Kompagni
|
 Foto: 'Erdgeist' (Tyskland, 1923) / Leopold Jessner-Film
|
Overordnet spørgsmål
|
Hvordan udviklede kvinderollen sig i 1910'ernes og 1920'ernes Danmark som et udtryk for samfundsmæssige forandringer? Hvordan spejler tidens litteratur og film denne udvikling? |
Redegørelse
Redegør for hvordan kvinderollen forandrede sig i perioden 1910-1930.
- Hvad betød denne forandring for kvindens rolle i forhold til erhverv, uddannelse og familie?
- Hvordan kommer denne forandring til udtryk i tidens litteratur og film?
Analyse og fortolkning
Undersøg, hvordan danske kvinders muligheder for et mere selvstændigt liv forandrede sig i 1910’erne og 1920’erne. Inddrag i din undersøgelse:
- Uddraget af Edith Rodes 'Tilfredse hjerter' (1905) med fokus på skildringen af den nye kvinderolle. Analysér tekstens virkemidler og budskaber.
- Mindst én stumfilm eller et udvalgt filmklip, hvor du analyserer filmens fremstilling af kvinderollen i perioden.
- 1 eller 2 historiske kilder (fx Nina Bangs indlæg eller modekataloget fra Magasin Du Nord under Artikler nedenfor).
- I må gerne anvende en tekst fra klasseforløbene i dansk og historie, men I må også meget gerne selv gå på opdagelse i Det Danske Filminstituts samling.
Vurdering
Vurder på baggrund af analyserne, hvilken betydning tidens kvindesyn påvirkede synet på kønsroller, erotik og kvinders muligheder for et aktivt liv. Inddrag i jeres vurdering eksempler på tidens litteratur og film.
Litteratur
- Rode, Edith: ‘Tilfredse hjerter’ (1905) i Darger og Alfort: ’Damer der vil’. 1. oplag Systime 2024
Artikler
- Nina Bangs indlæg i Landstinget vedr. forslag til lov om kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet 1919 på LEX Danmarks Nationalleksikon
https://danmarkshistorien.lex.dk/Nina_Bangs_indl%C3%A6g_i_Landstinget_vedr._forslag_til_lov_om_kvinders_lige_adgang_til_arbejdsmarkedet_1919 - Kvindens fremstilling i modekataloget fra Magasin Du Nord i 1924 på Digitale Samlinger
http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/daellsvarehus/object98433/da#kbOSD-0=page:1
Film og filmklip
Brug forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk.
- Den farlige alder (August Blom, 1911) på Stumfilm.dk. Se de første 10 minutter + slutningen
- Erdgeist (Leopold Jessner, 1923) på Stumfilm.dk. Se 2. akt fra ca. 15 min (varer 15 min)
- Filmens vovehals (Ubekendt, 1923) på Stumfilm.dk
- Ekspeditricen (August Blom, 1911) på Stumfilm.dk
Alternativ litteratur
- Rode, Edith: ’Tilfredse hjerter’ (1905) i Darger og Alfort: ’Damer der vil’. 1. oplag Systime 2024
- Michaëlis, Karen: ’Den farlige alder’ (1910) i Darger og Alfort, ’Damer der vil’. 1. oplag Systime 2024
- Wägner, Elin: ’Penneskaftet’ (1910) i Darger og Alfort: ’Damer der vil’. 1. oplag Systime 2024
Vidensbank
- Alle tiders underholdning: 1910-1939 på DR.dk: https://www.dr.dk/drtv/episode/alle-tiders-underholdning_-1910_1930_414248
- Kulturel usamtidighed på Danmarkshistorien.dk: https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-7-verdenskrigsepoken-1914-1945/5-kulturel-usamtidighed
- Asta Nielsen - #bosslady på Stumfilm.dk: https://www.stumfilm.dk/temaer/asta-nielsen-bosslady
- Tendenser i mellemkrigstiden – en undervisningsantologi
Filmplakater fra perioden:
2. Ny teknologi - fascination og frygt
 Foto: 'Himmelskibet' (1918) / Nordisk Films Kompagni
|
 Foto: 'Himmelskibet' (1918) / Nordisk Films Kompagni
|
Overordnet spørgsmål
| Hvordan udviklede det danske samfund sig teknologisk i 1910’erne og 1920’erne? Hvordan ses denne udvikling i tidens litteratur og film? |
Redegørelse
Redegør for hvordan teknologien udviklede sig i perioden.
- Hvad betød denne udvikling for menneskers muligheder?
- Hvilke forestillinger om fremtidens teknologi kom til udtryk i tidens litteratur og film?
Analyse og fortolkning
Undersøg hvordan man i perioden så på den industrielle/teknologiske udvikling i Danmark og dens betydning for samfundets udvikling.
- Inddrag 1 eller 2 historiske kilder i din undersøgelse:
- Danmark som Industriland". Tale af A. Foss i Industriforeningen 23. marts 1912 i LEX Danmarks Nationalleksikon
- Indvielsen af Ford-fabrikken i Københavns Sydhavn, artikel i Social-Demokraten 16. november 1924 i LEX Danmarks Nationalleksikon
- Lav en analyse og fortolkning af Emil Bønnelyckes ‘Aarhundredet’ (1918) med fokus på skildringen af tidens teknologi.
- I skal desuden selv inddrage og analysere én stumfilm eller et udvalgt filmklip med fokus på skildringen af teknologiens rolle og betydning i samfundet. Se forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
Vurdering
Vurder på baggrund af analyserne, hvilken betydning periodens teknologiske udvikling har på synet på fremtidens samfundsmuligheder? Hvordan afspejlede det sig i tidens litteratur og film?
Litteratur
- Bønnelycke, Emil: ‘Aarhundredet’.1918
Alternativ litteratur
- Bønnelycke, Emil: ‘Jeg ønsker mig en verden’. 1921
- Jensen, Johannes V.: ‘Den gotiske Renaissance’. 1901 - Jensen skriver bl.a. hjem om verdensudstillingen i Paris
Film og filmklip
Brug forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
- Foryngelseskuren (Robert Storm Petersen, 1921) på Stumfilm.dk
- Himmelskibet (Holger-Madsen, 1918) på Stumfilm.dk
(De første ca. 10. min + sidste 15/20 min) - Filmens vovehals (Ubekendt, 1923) på Stumfilm.dk
- En opfinders skæbne (August Blom, 1912) på Stumfilm.dk
Vidensbank
- Detroit i Danmark på Nationalmuseet
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/industrikultur/detroit-i-danmark/ - Kulturel usamtidighed på Danmarkshistorien.dk
https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-7-verdenskrigsepoken-1914-1945/5-kulturel-usamtidighed - Tendenser i mellemkrigstiden – en undervisningsantologi
Filmplakater fra perioden:
3. Ismer i tiden - ideologier og samfundskritik
 Foto: 'Blændværk' (USA, 1927) / Metro-Goldwyn-Mayer
|
 Foto: 'Blændværk' (USA, 1927) / Metro-Goldwyn-Mayer
|
Overordnet spørgsmål
| Hvilken betydning havde de sociale og politiske strømninger i de tre første årtier af 1900-tallet for de klassemæssige konflikter i det danske samfund? Hvordan forholdt litteraturen sig til disse konflikter? |
Redegørelse
Redegør for arbejderklassens levevilkår under industrialiseringen i perioden omkring 1900 – 1930, samt litteraturens interesse for arbejderklassen i det folkelige gennembrud 1900 – 1930.
Analyse og fortolkning
- Undersøg, hvordan avisen ‘Klassekampen’ beskriver Slaget på Grønttorvet De blodige Begivenheder i Gaar", Klassekampen, 14. november 1918 i LEX Danmarks Nationalleksikon Hvilken tendens er der i kilden, og i hvilken samfundsmæssig kontekst skal man forstå Slaget på Grønttorvet i?
- Undersøg videre, om der kan findes en anden samtidig beskrivelse (kilde) af begivenheden? Giver denne kilde andre begrundelser for, hvorfor det endte som det gjorde.
- Lav en analyse og fortolkning af Martin Andersen Nexøs ‘Gaardsangeren’ (1916) med fokus på skildringen af arbejderklassens levevilkår.
- I skal desuden selv inddrage mindst én stumfilm eller et udvalgt filmklip. Se forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
Vurdering
Vurder, hvordan de forskellige politiske strømninger i perioden påvirkede den måde, man i Danmark diskuterede, hvordan man kunne skabe et bedre samfund? Inddrag eksempler på tidens litteratur og film i jeres vurdering.
Litteratur
- Nexø, Martin Andersen: ‘Gaardsangeren’. 1916.
Alternativ litteratur
- Nexø, Martin Andersen: ‘Murene’. 1918.
- Kirk, Hans: ‘En plads i verden’. 1931.
- Hansen, Oscar: ‘Vi er den ungdom, der skal dø!’. 1932.
Film og klip
Brug forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
- Folkets ven (Holger-Madsen, 1918)
- Blændværk (Benjamin Christensen, 1927)
- Typografernes strejke (Ubekendt, dokumentariske optagelser, 1908)
Vidensbank
- Slaget på Grønttorvet i LEX Danmark Nationalleksikon
https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_Gr%C3%B8nttorvet,_13._november_1918 - Tendenser i mellemkrigstiden – en undervisningsantologi
Filmplakater fra perioden:
4. Storbyens fascination
 Foto: 'Fra det mørke København' (Danmark, 1910) / Biorama
|
 Foto: 'Fra det mørke København' (Danmark, 1910) / Biorama
|
Overordnet spørgsmål
| Hvilken rolle spillede storbyen som kulturel dannende faktor i de tre første årtier af 1900-tallet? |
Redegørelse
Redegør for storbyens rolle som katalysator for forandringer af tidens normer og værdier i perioden.
- Hvad betød storbyens udvikling for etableringen af nye former for underholdningstilbud?
- Hvordan kommer fascinationen af storbyen til udtryk i tidens litteratur og film?
Analyse og fortolkning
- Lav en kildekritisk analyse af C.E. Hansen: 'Tidens Toner. Tidens Rytmer' i Jazz, 1929 i LEX Danmarks Nationalleksikon eller Moden i 1920'erne fra Tidens samling med et særligt fokus på hvordan teksten forholder sig til det moderne.
- Lav en litterær analyse og fortolkning af Emil Bønnelyckes ‘Gaden’ (1917) med særligt fokus på skildringen af storbyens mangfoldighed.
- I skal desuden selv inddrage mindst én stumfilm eller et udvalgt filmklip. Se forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
Vurdering
Vurder på baggrund af analyserne, hvordan storbyen spillede en rolle i forhold til et mere frisættende liv, og hvordan den blev skildret i kunsten. Inddrag i vurderingen eksempler fra tidens litteratur og film.
Litteratur
- Bønnelycke, Emil: ‘Gaden’. 1917.
- Hansen, C.E.: ‘Jazz’ (1929) (uddraget 'Tidens Toner. Tidens Rytmer') fra LEX Danmarks Nationalleksikon.
Hjemmesider
- ‘Moden i 1920'erne’ på tidenssamling.dk
https://tidenssamling.dk/1920erne/
Alternativ litteratur
- Jensen, Johannes V.: ‘Hjulet’. 1905. (udvalgte afsnit beskriver storbyen Chicago)
- Kristensen, Tom: ‘Det blomstrende slagsmål’. 1920.
- Broby-Johansen, R.: ‘Blod’. 1922. (hele digtsamlingen eller udvalgte digte)
Film og klip
Brug forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
- København ved Nat (Carl Alstrup, 1910)
- Fra det mørke København (Carl Alstrup, 1910)
Vidensbank
- Alle tiders underholdning: 1910-1939 på DR.dk https://www.dr.dk/drtv/episode/alle-tidersunderholdning_-1910_1930_414248
- Holger Kapel: Korssting med motiver fra sports- og friluftslivet, 1933 i LEX Danmark Nationalleksikon https://danmarkshistorien.lex.dk/Holger_Kapel_Korssting_med_motiver_fra_sports-_og_friluftslivet,_1933
- 1920’erne: KAB grundlægges på Københavns almindelige Boligselskab
https://www.kab-bolig.dk/om-kab/organisation/kab-100-aar/1920erne-kab-grundlaegges - Tendenser i mellemkrigstiden – en undervisningsantologi
Filmplakater fra perioden:
5. Barndom
 Foto: 'Barnets Hus' (Danmark, 1923) / Nordisk Films Kompagni
|
 Foto: 'Mens Juleklokkerne ringer' (Danmark, 1917) / Selandia Film
|
Overordnet spørgsmål
|
Hvordan ændrede synet på børn og barndom sig i de tre første årtier af 1900-tallet? Hvordan kom denne udvikling til udtryk i tidens litteratur og film? |
Redegørelse
Redegør for hvordan barnets muligheder udviklede sig i løbet af perioden?
- Hvad kendetegnede de muligheder et barn havde i forhold til at have et barneliv?
- Hvordan kommer børneliv til udtryk i tidens litteratur og film?
Analyse og fortolkning
- Lav en kildekritisk analyse af Børnene på Emmagad.dk (afsnittet om Opdragelse).
- Overvej hvordan denne fremstilling af barndommen afviger fra Sofie Rifbjergs beskrivelse i ‘Opdragelsesvanskeligheder Foraarsaget af Daarlige Sociale Kaar’ i Børnesagens Tidende årg.1935. Fra ‘Antologi af Nordisk Litteratur 9, (1918-1940)’ 3.udg. Samleren 1976.
- Lav en litterær analyse og fortolkning af et uddrag af Martin Andersen Nexøs ‘Pelle Erobreren’ med særligt fokus på skildringen af barneliv og børns vilkår.
- I skal desuden selv inddrage mindst én stumfilm eller et udvalgt filmklip. Se forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
Vurdering
Vurder på baggrund af analyserne, hvordan barndom og børneliv spillede en rolle i forhold til den generelle kamp for bedre sociale vilkår i det danske samfund i løbet af perioden. Inddrag i vurderingen, hvordan børneliv blev skildret i tidens litteratur og film.
Litteratur
- Nexø, Martin Andersen: ‘Pelle Erobreren’.1906-10. (læses i uddrag)
Alternativ litteratur
- Nexø, Martin Andersen: ‘Ditte Menneskebarn’. 1917-21.
- Aakjær, Jeppe: ‘Vredens børn’. 1904.
Film og klip
Brug forslag nedenfor eller gå selv på opdagelse på Stumfilm.dk
- Det store hjerte (August Blom, 1925)
- Mens juleklokkerne ringer (Alf Nielsen, 1917)
- Danmarkpaafilm.dk: Barnets hus (dokumentariske optagelser,1923)
Vidensbank
- Skolehistorie: Børneliv 1920-1930’erne af Anette Eklund Hansen
UV_Baggrund_4_Boerneliv_1920-1930erne.pdf - Dagmar Overby – Dansk barnemorder i LEX Danmarks Nationalleksikon
https://lex.dk/Dagmar_Overby - Tendenser i mellemkrigstiden – en undervisningsantologi