1. SE FILMEN
    De tre film i temaet handler på forskellig vis om magi. Den lille prins prøver at nå op til solen for at gøre den ren. I 'Mas med mosen' og 'Peter Pix – Papkassen' bliver kartoffelmosen, ærterne og papkrokodillen levende.
     
  2. SNAK OM FILMEN
    Filmene lægger op til sjove snakke om magi – om at alt er muligt, og at døde ting kan blive levende på film. Tal også om at være kræsen, om størrelsesforhold og om solens funktion og vandring på himlen. Se billeder og hjælpespørgsmål under hver enkelt film.
     
  3. AKTIVITETER 
    Find forslag til magiske film med pixilation og flyttefilm. Børnene kan også skabe sole i forskellige materialer og hænge dem op som solens dagsvandring.