De sidste mænd i Aleppo Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

Dokumentarfilmen 'De sidste mænd i Aleppo' følger nødhjælpsarbejdere i storbyen Aleppo i 2015-16. På det tidspunkt har den syriske borgerkrig stået på i omkring fem år. Størstedelen af Aleppo er på oprørernes side, og byen er belejret af Bashar al-Assads regeringstropper. Rusland støtter den syriske regering med fly, der kaster bomber over byens civilbefolkning.

Filmen følger gennem godt et år nødhjælpsarbejderen Khaled og hans yngre kollega Mahmoud fra den frivillige nødhjælpsorganisation De Hvide Hjelme. Vi oplever på nærmeste hold, hvordan de efter luftbombardementer rykker ud i deres nedslidte køretøj gennem et nærmest uvirkeligt ruinlandskab for at redde mennesker, der ligger begravet under sønderbombede bygninger. Vi ser befolkningens taknemmelighed, når det lykkes at grave et endnu levende barn ud, og deler sorgen og vreden, når et spinkelt håb viser sig ubegrundet.

Bombardementerne ansporer befolkningen til modstand og demonstrationer mod regeringen. Men efterhånden som situationen bliver værre, breder håbløsheden sig. Resten af verden virker ligeglad med Aleppo, og ingen andre arabiske lande kommer byen til undsætning. Følelsen af at være svigtet af alle tvinger Khaled til at spørge sig selv: Skal han fortsætte hjælpearbejdet i sin by, eller skal han for sine børns skyld flygte til en usikker tilværelse, hvor familien risikerer at blive splittet?

Dokumentaren bringer os helt tæt på krigens virkelighed. Vi lytter til mændenes overvejelser om deres arbejde, deres ansvar for familiens sikkerhed og en usikker fremtid for alle syrere. Vi oplever deres vrede mod Bashar al-Assad og russerne, når de ser nyhedsudsendelser på tv eller ser optagelser fra styrets torturfængsler på deres mobiltelefoner.

Mændenes oplevelser og følelser gør indtryk. Det, vi ser og hører, står alene uden en autoritativ fortællerstemme eller andre indgreb fra filmskaberens side. Kun indledningens korte tekster giver materiale til at sætte situationen ind i en større forståelsesramme. Det større perspektiv på konflikten i Aleppo må vi selv finde.

I samfundsfag inviterer 'De sidste mænd i Aleppo' således til at anskue den syriske borgerkrig som en international konflikt og med udgangspunkt i teorier om international politik undersøge årsagerne til, at de vestlige lande ikke i større omfang har involveret sig i konflikten på oprørernes side.

Desuden vil det være oplagt at undersøge, om det, der foregår i Syrien, kan karakteriseres som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab.

Foto: DFI

Særfagligt

Samfundsfag

'De sidste mænd i Aleppo' er velegnet til forløb i samfundsfag på B- og især A-niveau.

Temaer i samfundsfag

  1. Borgerkrigen i Syrien som en international konflikt
  2. Krig mod civile – krigens regler
  3. Det internationale samfund og flygtninge
  4. Medier og politisk meningsdannelse

Kernestof på B-niveau:

  • politisk meningsdannelse og medier
  • social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande

Kernestof på A-niveau:

  • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
  • politisk meningsdannelse og medier
  • social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande

Faglige mål på B-niveau:

  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
  • sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Faglige mål på A-niveau:

  • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
  • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Opgaver og øvelser

A. Mens I ser filmen

  1. I skal tage noter til de scener og replikker, der giver forklaringer på, hvorfor Khaled og hans kammerater i De Hvide Hjelme bliver i Aleppo frem for at flygte.
  2. I skal være opmærksom på, hvordan Khaled og hans kammerater oplever omverdenens reaktion på bombningerne af Aleppo.

B. Når I har set filmen – opgaver og øvelser

Klassen inddeles i grupper på tre-fire personer, hvor hver gruppe får én af nedenstående fire opgaver. Der må gerne være to grupper på de enkelte opgaver. Brug maks. 45 minutter på at besvare spørgsmålene, og brug derefter en halv time på at forberede et powerpoint-oplæg af omkring 10 minutters varighed. Hvis I bruger klip fra filmen til at underbygge jeres argumenter, så sørg for at cue dem på det præcise minuttal inden fremlæggelsen.

1. BORGENKRIGEN I SYRIEN SOM EN INTERNATIONAL KONFLIKT ( A-NIVEAU)  

  1. Undersøg baggrunden for borgerkrigen i Syrien, herunder de forskellige indenlandske parters baggrund, motiver og interesser samt deres indbyrdes alliancer.
  2. Undersøg hvilke lande, der støtter den syriske præsident Bashar al-Assad, og hvilke lande, der i større eller mindre udstrækning støtter de forskellige oprørsgrupper. Undersøg deres officielle begrundelser for støtte, og diskutér om andre årsager til støtte kan gøre sig gældende?
  3. “Hvor er verden, mand? Hvor er araberne? Verden er ligeglad med os,” siger en fra De Hvide Hjelme i filmen (0:25:04). Diskutér, hvorfor hverken de arabiske lande eller vesten i højere grad har grebet ind i borgerkrigen til fordel for oprørerne. Anvend teorier om international politik.
  4. I en periode under borgerkrigen stod Islamisk Stat som én af de stærke grupper blandt oprørerne. Overvej, hvad det kan have betydet for den internationale støtte til oprøret mod Assad.

Forslag til materiale:

Faktalink: Borgerkrigen i Syrien, januar 2017
https://faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien

Obamas tale om Syrien 10.9.2013
www.washingtonpost.com/politics/running-transcript-president-obamas-sept-10-speech-on-syria/2013/09/10/a8826aa6-1a2e-11e3-8685-5021e0c41964_story.html?utm_term=.3bae2518f45c

Putin udtaler sig om russisk engagement i Syrien 4.9.2015:
www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/russia/11845635/Vladimir-Putin-confirms-Russian-military-involvement-in-Syrias-civil-war.html

Tyrkiets rolle i Syrien
www.dr.dk/nyheder/udland/tyrkiet-revser-usa-og-nato-efter-offensiv-i-syrien-hvorfor-lytter-i-ikke
www.dr.dk/nyheder/udland/puk-damsgaard-tyrkiet-gaar-ind-i-syrien-baade-ramme-og-kurderne

Foto: DFI

2. KRIG MOD CIVILE – KRIGENS REGLER (A- OG B-NIVEAU) 

  1. Undersøg hvilke regler, der gælder med hensyn til at bombardere civile boligområder.
  2. Overvej, om filmen har udeladt oplysninger, der kunne give et andet indtryk af bombningerne.
  3. Vurdér, om den syriske regering og Rusland overholder krigens regler i Syrien.

Forslag til materiale:

Seniorforsker Peter Vedel Kessing: Hvilke regler gælder i krig?
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvilke-regler-gaelder-i-krig

Røde Kors om krigens regler   
www.rodekors.dk/det-goer-vi/krigens-regler

Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside om folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab

Foto: DFI

3. DET INTERNATIONALE SAMFUND OG FLYGTNINGE (A- OG B-NIVEAU) 

  1. I filmen (0:28:00) fortæller en nyhedsudsendelse på tv, at 55.000 syriske flygtninge er på vej mod Tyrkiet, men at Tyrkiet har lukket sine grænser. Undersøg hvilke forpligtelser, lande har i forhold til at modtage flygtninge.
  2. EU har indgået en aftale med Tyrkiet angående flygtninge. Undersøg, hvad denne aftale går ud på.
  3. Diskutér hvilke muligheder, det internationale samfund har for at håndtere den store flygtningestrøm fra Syrien.

Forslag til materiale:

FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948
https://amnesty.dk/om-amnesty/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder

Refugees.dk. FN’s flygtningekonvention og definitionen på en flygtning  
http://refugees.dk/fakta/lovgivning-og-definitioner/fns-flygtningekonvention-og-definitionen-paa-en-flygtning/

EU’s aftale med Tyrkiet om flygtninge
www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-her-er-de-ni-punkter-i-tyrkiet-aftale

Foto: DFI

4. MEDIER OG POLITISK MENINGSDANNELSE (A- OG B-NIVEAU) 

  1. Undersøg den offentlige debat om Bashar al-Assad og Ruslands rolle i Syrien. Find holdninger i debatten, som afviger fra dem, der formidles i filmen. Vurdér baggrunden for denne afvigelse.
  2. Diskutér fordele og ulemper ved, at en dokumentarfilm som 'De sidste mænd i Aleppo' kun ser konflikten fra én synsvinkel.

Forslag til materiale:

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) 5.10.2016:
www.b.dk/globalt/kristian-jensen-rusland-begaar-krigsforbrydelser-i-aleppo

Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører 6.10.2016:
www.b.dk/globalt/dansk-folkeparti-kristian-jensens-anklage-mod-rusland-er-forhastet

Den syriske FN-ambassadør i Geneve om rapport udarbejdet til FN’s menneskerettighedsråd, 13.3.2018
https://sana.sy/en/?p=130345

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov om situationen i Syrien, 28.2.2018
http://tass.com/politics/991903

Foto: DFI

Tværfagligt

Det er oplagt at lave tværfaglige forløb med fagene historie, mediefag og filosofi. Nogle temaer kunne være:

  • I samfundsfag og historie kan man undersøge baggrunden for borgerkrigen i Syrien. Hvilke parter tager del i krigen? Hvad er deres mål? Hvad var situationen i Aleppo 2015-16? Hvad er sket siden?
  • I samfundsfag og mediefag kan man udfolde dokumentargenrens underformer og analysere konsekvenserne af de dokumentariske valg og fravalg. Hvornår og hvordan brydes med den håndholdte fluen-på-væggen-æstetik? Hvilken virkning har det, at man på intet tidspunkt ser repræsentanter for de krigsførende parter? Hvilken rolle spiller akvariefiskene i fortællingen om Aleppo?
  • I filosofi kan dokumentaren danne udgangspunkt for en etisk diskussion. Hvilke etiske forpligtelser har mennesket i en krigssituation? Hvordan forsvarer Khaled og de øvrige nødhjælpsarbejdere, at de bringer sig selv og deres egne familier i fare for at redde medborgere fra død og lemlæstelse?

Links og litteratur

Bøger

  • Thiedecke, Johnny: Syrien – Stormagternes og de religiøse ideologiers slagmark, Pantheon 2016
  • Cramer-Larsen, Lars & Carsten Jensen (red.): Borgerkrigen i Syrien, Forsvarsakademiets Forlag, 2014.

Hjemmesider om syrien og krig

Faktalink: Borgerkrigen i Syrien, januar 2017  

Det officielle syriske nyhedsbureau Syrian Arab News Agency, SANA

Seniorforsker Peter Vedel Kessing: Hvilke regler gælder i krig?

Røde Kors om krigens regler

Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside om folkedrab

FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948

FN’s flygtningekonvention og definitionen på en flygtning på Refugees.dk

EU’s aftale med Tyrkiet om flygtninge:

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) 5.10.2016:

Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører 6.10.2016:

Den syriske FN-ambassadør i Geneve om rapport udarbejdet til FN’s menneskerettighedsråd, 13.3.2018

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov om situationen i Syrien, 28.2.2018

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon:

Foto: DFI