Carsten Nielsen er 52 år og gymnasielærer. Da filmen starter, er han til afhøring hos politiet, som gerne vil vide mere om hans forhold til Pil Andreasen – en tidligere elev, som han i nogen tid har haft et seksuelt forhold til. Politiet spørger også ind til hans fortid som venstreorienteret politisk aktivist.

Da de spørger ind til, hvornår Carsten sidst har set Pil, kommer der et flashback til Carstens sommerhus. Her er han sammen med Pil, og de dyrker sex og taler om muligheden for at ændre verden gennem politiske aktioner. De diskuterer bl.a., om det er nok at tale, eller om man også må handle aktivt. Senere henter Carsten sin kone, Nina. De skal i teateret med deres voksne søn Tobias og hans kæreste. Da Carsten og Nina senere kommer hjem, vil hun i seng, men han bliver siddende oppe. På fjernsynet ser han en række blodige krigsscener i et nyhedsprogram.

På gymnasiet, hvor Carsten underviser i samfundsfag, hilser han på sin ven Poul, som også er skolens rektor. Midt i en time ringer Carstens mobiltelefon. Det er Pil, som siger, at hun har brug for 20.000 kroner. Hun fortæller, at noget er gået helt galt aftenen før under en aktion på våbenfabrikken Bovar, og at hun bliver nødt til at forsvinde i et stykke tid.

I et flashback ser vi, hvordan to politifolk tilkaldes til et indbrud på fabrikken Bovar. Tre maskerede personer i en bil ender med at køre den ene af de to betjente ned.

Carsten opsøger Pil og hendes to kammerater, Peter og Dingo, der har søgt tilflugt i Carstens sommerhus. De er alle meget ophidsede. Det er netop blevet fortalt i radioen, at politimanden, de tre kørte ned under aktionen på våbenfabrikken, er død. Carsten er meget interesseret i at vide, hvem af de tre der kørte bilen – for mens føreren kan få op til 16 års fængsel, kan de to andre muligvis slippe med en ganske kort straf. Pil fortæller, at det var hende, der kørte bilen. Carsten er rystet.

Da Carsten og Nina om aftenen kommer hjem til deres hus, er politiet der. De har ransaget huset og tager Carsten med til afhøring på stationen – og vi er nu dér, hvor filmen begyndte.

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

Hjemme igen efter afhøringen fortæller Carsten Nina om sit forhold til Pil, som han har været sammen med i mere end et år. Nina er chokeret, men Carsten siger, at deres ægteskab i lang tid ikke har været rigtigt godt. Han vil ikke gøre det forbi med Pil, men vil i stedet flytte ud af huset for en tid.

Sagen om drabet på politimanden tager fart i medierne. Carsten bliver interviewet og udtrykker forståelse for, at uskyldige danskere kan miste livet – ikke mindst fordi Danmark på dette tidspunkt er i krig i Irak, og danskerne således er med til at slå uskyldige mennesker ihjel ude i verden. Han besøger Pil i fængslet og opdager, at hun er blevet mishandlet. Han overvejer at sagsøge politiet, men en advokat fraråder ham at gå videre med ideen. Det vil med stor sandsynlighed ikke føre til noget.

Hjemme har Carsten en konfrontation med sin søn, der ikke kan forstå, at han vil forlade Nina til fordel for en ung pige. Carsten prøver at forklare, at ægteskabet ikke har været godt længe, men Tobias vil ikke høre på ham: "Du smadrer hele vores familie".

På skolen bliver Carsten kaldt til en samtale med Poul. Skolen har modtaget klager efter Carstens udtalelser i pressen, og Poul vil tvinge ham på orlov af hensyn til skolens omdømme. Carsten bliver vred og går – tilsyneladende har han sagt sin stilling op.

I fængslet har Pil forsøgt at begå selvmord. Politiet prøver at overtale Carsten til at få Pil til at fortælle, hvem der kørte bilen, men i stedet råder han hende til at stå fast og nægte at udtale sig. Hun har tilstået overfor fængselspræsten, men han har tavshedspligt. Han påpeger dog Carstens ansvar for, at Pil ikke udtaler sig.

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

I retten bliver Pil og hendes to kammerater frifundet for drabet på politimanden, fordi det ikke er muligt at bevise, hvem af de tre anklagede der førte bilen. Enken bryder sammen. Senere opsøger hun Pil og Carsten i sommerhuset, men han vil ikke tale med hende og beder hende holde sig væk.

Carsten og Nina sælger huset. Han har fundet en lejlighed, hvor han bor sammen med Pil. Men han begynder at blive plaget af samvittighedsnag. Gjorde han det rigtige, da han rådede Pil til ikke at tilstå? Poul opsøger ham – ansporet af Nina, der er bekymret for Carsten – men Carsten smider ham ud. Også politimandens enke opsøger ham, og det kommer til en konfrontation. Hun er ødelagt af sorg og vil vide, hvem der kørte bilen, så hun kan komme videre med sit liv. Carsten afviser hende hårdhændet. Det resulterer i et skænderi med Pil, som han ender med at smide ud.

Carsten er nu på sammenbruddets rand. Han har fortrudt skilsmissen og vil have Nina tilbage, men hun afviser tanken og fortæller, at hun skal flytte til New York i et år. Da Pil ringer og fortæller, at politimandens enke har begået selvmord, bliver det for meget for Carsten. Han opsøger Pil og vil have hende til at melde sig selv, men hun nægter og får Peter til at smide ham ud. Carsten opsøger enkens familie, som ikke vil tale med ham. Derefter går han til politiet og fortæller, at det var Pil, der kørte bilen. Politiet kan imidlertid intet gøre, hvis ikke Pil melder sig selv. Filmen slutter med billeder af Carsten, der flyver i sin paraglider og derefter går alene henover marken.

Det er meget udbredt at karakterisere film ud fra forskellige mere eller mindre veldefinerede genrer såsom komedier, kriminalfilm, kærlighedsdramaer osv. Genrebegrebet stammer fra amerikansk film. Det blev opfundet af den amerikanske filmindustri som en måde at definere deres produkt – filmene – på. Publikum skulle vide, hvad de betalte for, og filmindustrien skulle have nogle skabeloner til at lette deres produktion og markedsføring. I dag kan man stort set ikke tale om film uden at snakke genre, og det gælder også dansk film, der i vid udstrækning er inspireret af amerikansk film. Genre er kort sagt den mest udbredte måde at kategorisere film på.

At sætte en film i forhold til en eller flere genrer er ikke bare at sætte den i bås – det kan også være en god måde indgangsvinkel til filmen. Alle har en umiddelbar forståelse af, hvad genrer er, så genrediskussionen kan være en god start, når man skal tage hul på arbejdet med en film.

• Diskutér hvilken genre – eller hvilke genrer – I vil placere 'Drabet' indenfor. Er det et familiedrama? En politisk thriller? En kærlighedsfilm? Eller noget helt fjerde? Del eventuelt klassen op i mindre grupper, som kan komme med hver deres bud og argumentere for dem.
• Hvilke træk i filmen får jer til at placere den i en given genre? Er der enighed i klassen? Hvor er I eventuelt uenige?

Nogle genrer arbejder mere med realisme end andre. En stor, dyr science fiction- eller actionfilm behøver fx ikke være særlig realistisk – hér er fantasi og flotte optrin i højsædet – mens et hverdagsdrama nødvendigvis må holde sig tættere på virkeligheden for at fungere.

• Diskutér, om I synes, at 'Drabet' er en realistisk film. Hvad gør den realistisk – og hvad virker eventuelt mindre realistisk?
• Kig herefter på de forskellige bud på genrer, I netop er kommet frem til. Er det alle sammen realistiske genrer – eller er der også mere "fantasifulde" genrer imellem?
• Passer jeres opfattelse af, om filmen er realistisk eller ej, med jeres forslag til genrer?

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

Man kan opfatte filmenes genrer som en slags "kontrakt" mellem filmskaberne og publikum: En genre lover publikum nogle særlige oplevelser, en særlig stemning, nogle særlige temaer. Publikum får dermed nogle forventninger til den film, de skal se. Og hvis filmen ikke opfylder disse forventninger, går det galt. Publikum bliver forvirret eller skuffet, og filmen bliver en fiasko. 'Drabet' indgår en sådan kontrakt med sit publikum.

• Diskutér, hvilke forventninger I havde til 'Drabet', før I skulle se den. Hvilken slags film mente I, at I skulle se?
• Hvor havde I disse forventninger fra? Kom de fx fra omtale i medierne, plakaten, reklamer/trailers, jeres lærer eller fra andre steder?
•  Blev jeres genremæssige forventninger indfriet?

Det særlige ved 'Drabet' er, at den er tredje del i en trilogi. Der er således allerede en række forventninger til filmen baseret på de to forudgående film. Disse forventninger bliver brugt i filmens markedsføring, hvilken bl.a. ses i filmenes filmplakater, som alle er lavet efter samme grafiske skabelon.

• Hvis I har set de andre film i trilogien: Passede 'Drabet' til jeres forventninger?
• Både 'Bænken', 'Arven' og 'Drabet' er alvorlige film. Men hvad nu hvis Per Fly havde valgt at lave 'Drabet' som en tempofyldt komedie eller som en actionfilm? Ville det bryde kontrakten, hvis man sammenligner med de to tidligere film?

'Drabet' benytter sig af et særligt fortælleteknisk greb, nemlig flashback eller tilbageblik. Den er således ikke 100 % kronologisk fortalt, men starter et stykke inde i fortællingen. I filmens åbningsscene er Carsten til afhøring hos politiet, og kort efter skrues tiden tilbage til tiden før afhøringen. Og inde i dette tilbageblik er der endnu et flashback, nemlig til aktionen på våbenfabrikken. Cirka 20 minutter inde i filmen er vi tilbage i afhøringsscenen igen, og herfra fortsætter filmen kronologisk hen til slutningen.

• Hvorfor mon Per Fly og hans manuskriptforfattere har valgt at fortælle filmen på netop denne måde?
• I åbningsscenen, hvor Carsten afhøres af politiet, er der tydeligvis allerede sket nogle ting, som er helt centrale for filmen – men som vi endnu ikke kender til. Hvilken effekt opnår filmen ved på denne måde at antyde vigtige ting, som er sket, men som vi endnu ikke kender til?
• En films åbningsscene er altid vigtig; det er hér, publikum skal indfanges, og det er hér, vi skal få lyst til at se resten af filmen. Prøv at forestille jer handlingen i 'Drabet' fortalt kronologisk, som tingene i virkeligheden finder sted. Hvordan ville filmen så skulle starte? Ville det være lige så fængende og spændende? (Her kan I evt. lave en række ark eller sedler med filmens centrale scener – og så prøve at bytte rundt på scenernes rækkefølge, så de bliver kronologiske).

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

En anden bemærkelsesværdig ting ved filmens konstruktion er dens åbne slutning: Carsten er hen mod filmens slutning kommet længere og længere ud. Han er plaget af samvittighedsnag, men selvom han melder Pil til politiet, kan de intet gøre. Han er blevet skilt, men har fortrudt det. Hans kone og hans søn er muligvis på vej ud af hans liv. Han kan ikke få tilgivelse af enkens familie. Der er med andre ord en masse løse ender – og alligevel vælger filmen at slutte hér, med et billede af Carsten der går henover markerne med sin paraglider.

• Prøv selv at digte videre på historien: hvordan kommer det til at gå Carsten? Hvad sker der efter slutbilledet?
• Hvorfor tror I, at filmen vælger denne meget åbne slutning?
• De fleste film følger traditionen og arbejder med en klassisk dramaturgi, som bl.a. indebærer, at historien afrundes med en forholdsvis utvetydig afslutning. 'Drabet' gør det modsatte: Den lader en masse spørgsmål stå åbne og efterlader flere plottråde uafsluttede. Hvad gør det ved jeres opfattelse af filmen? Er det en tilfredsstillende slutning, eller savner I løsninger og svar?
• Find andre eksempler på film med åbne slutninger. Kan I generelt bedst lide en afrundet, "lukket" slutning, eller foretrækker I en "åben" slutning som den i 'Drabet'? Hvorfor?
• Skriv hver især en anmeldelse af 'Drabet'. Find først ud af, hvad du vil fokusere på i filmen. Inddrag gerne nogle af de aspekter, der er berørt i det foregående. Læs evt. mere om at anmelde film i Filminstituttets undervisningsmateriale til filmen 'Bedre end Beckham'.

Supplerende læsning:

• Ekkos artikel "Genrefilm accepteres ikke" om genrer i nyere danske film: www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temaer&nid=15&id=27

'Drabet' er en film, der opstiller en række moralske dilemmaer og bruger dem som udgangspunkt for en dramatisk historie.

Det centrale dilemma for Carsten – og for Pil – er, om Pil skal påtage sig sin skyld og indrømme, at det var hende, der kørte bilen og slog betjenten ihjel. De er begge politiske idealister, som man bl.a. kan høre på deres samtale i sommerhuset i begyndelsen af filmen. Men drabet på politimanden og Pils arrestation sætter deres idealisme på en meget konkret prøve.

• Da han interviewes i medierne, sætter Carsten drabet på politimanden ind i et større perspektiv. Med henvisning til krigen i Irak påpeger han, at Danmark som krigsførende nation må kunne forvente, at også uskyldige danskere dør. Diskutér dette synspunkt – har Carsten ret?
• Diskutér, om I synes, at politimanden, der bliver dræbt, er et rimeligt offer – set i en større, international sammenhæng. Bør Poul, skolens rektor og Carstens private ven, støtte Carsten, eller gør han det rette i at lægge afstand til Carsten efter hans udtalelser i pressen?
• Pil siger et stykke inde i filmen, at hun ønskede at slå politimanden ihjel, da hun kørte ham ned. Hvordan tolker I denne udtalelse?
• Er Carsten idealist, eller er der andre ting, som driver ham? I så fald hvad?
• I løbet af filmen er det tydeligt, at Carsten skifter mening. Hans idealisme krakelerer, og han bliver mere og mere skyldbetynget. Er det rimeligt, at han påtager sig skylden, selvom han dybest set intet har at gøre med politimandens død?

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

Parallelt med Carstens udtalelser om, at danskerne må kunne forvente dødsofre, når de er i krig, bruger filmen en del plads på enken efter politimanden.

• Hvorfor er Carsten så afvisende overfor enken? Og hvorfor opsøger han hendes familie, da han får at vide, at hun har begået selvmord?
• Kunne filmen have fortalt sin historie uden at fokusere så meget på den ulykkelige enke? Filmen handler jo tydeligvis om Carsten, men hvad føjer scenerne med enken til filmens skildring af ham? Og hvad føjer de til filmens moralske tematik?

'Drabet' handler om Carstens moralske dilemma i forhold til Pil, til hans politiske overbevisninger og til drabet på politimanden. Men den handler også om en midaldrende mand, der forlader sin kone til fordel for en ung pige.

• Hvorfor vælger Carsten Pil frem for sin kone – og sin familie? Diskutér, hvorvidt filmen fremstiller ham som skurk eller helt, idet han går fra konen. Han er brutal, og alligevel siger hun senere, at han gjorde dem begge en tjeneste ved at gå, eftersom deres ægteskab var dødt.
• Hvad søger han i forholdet til Pil? Og hvad får han?
• Efter det afsluttende skænderi med Pil, hvor Carsten ender med at smide hende ud, siger han: "Det var en dårlig idé lige fra starten". Hvad mener han med det?
• Hvorfor fortryder Carsten, at han har ladet sig skille fra Nina? Mener han dybest set, at han vil have Nina tilbage, eller er det bare et desperat nødråb?

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

Et centralt tema i 'Drabet' er løgnen: Carsten lyver for politiet (ved ikke at afsløre Pil), for sin kone (i kraft af sin affære med Pil) – og måske også for sig selv.

• Hvordan kan man sige, at Carsten lyver for sig selv? Kig fx på det, han siger til Pil om, at hendes skyld over drabet på politimanden med tiden vil blive mindre og til sidst helt forsvinde. Og kig på Carstens idealer og hvordan de passer til den tilværelse, han lever.
• Til sidst i filmen er der ikke mere livsløgn i Carsten: Hér lever han i sandhed, men også i total ensomhed (visuelt symboliseret ved hans vandring over marken). Er det konsekvensen af at sige sandheden, leve i sandhed, være helt ærlig? Skal man være så kompromisløs som Carsten er? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Det er en ambitiøs opgave, Per Fly har påtaget sig med sin trilogi. Der er ikke noget nyt i filmserier, tværtimod er de ofte en sikker opskrift på succes: Se bare på danske film som 'Olsen-banden', 'Min søsters børn' eller 'Anja & Victor'-filmene. Eller tag Bille Augusts Bjarne Reuter-filmatiseringer 'Zappa' og 'Tro, håb og kærlighed', der følger den samme hovedperson. Men det helt særlige ved Per Flys trilogi er, at den er kædet sammen af en overordnet ide snarere end faste figurer. 'Bænken', 'Arven' og 'Drabet' har det til fælles, at de kaster et nutidigt blik på Danmark som et klassesamfund. De tre film handler om henholdsvis underklassen, overklassen og middelklassen.

Ordet "klassesamfund" bliver ikke særlig ofte brugt længere; det er et begreb med en lidt gammeldags, venstreorienteret klang. Alligevel hævder Per Fly med sin trilogi om under-, over- og mellem-Danmark, at Danmark er et klasseopdelt samfund.

• Undersøg, hvad der ligger i begrebet "klassesamfund". Hvordan definerer man begrebet? Findes der forskellige definitioner? Hvordan bruger forskellige politiske fløje ordet?
• Diskutér, om Danmark er et klassesamfund. Er der forskel på et klassesamfund og et samfund, som består af flere forskellige økonomiske og sociale klasser?

Kigger man nærmere på de tre film, har de dog mere til fælles end deres overordnede tema. Instruktøren har benyttet sig af den samme manuskriptforfatter (Kim Leona), og han har valgt en særlig tone, form og stil, som går igen i alle tre film.

• Prøv – gerne med et blik på spørgsmålene omkring 'Drabet's genre fra tidligere – at finde fælles træk i de tre film i Per Flys trilogi. Kig fx på:
  • Hvordan er deres filmiske stil?
  • Er de realistiske?
  • Hører de til samme genre, eller er der genremæssige forskelle mellem filmene?
• Hvis I ser på de tre film samlet, synes I så, de giver et rigtigt og genkendeligt billede af Danmark i starten af det 21. århundrede?

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12

Et fælles element i de tre film er skuespilleren Jesper Christensen. I 'Bænken' og 'Drabet' spiller han hovedrollen, mens han i 'Arven' har en noget mindre rolle som advokat.

• Diskutér, hvad det betyder for trilogien, at den samme skuespiller optræder i alle tre film. Giver det større sammenhæng, eller tænker man ikke nærmere over det? Eller virker det ligefrem forstyrrende på indlevelsen og den filmiske illusion, at den samme skuespiller optræder i temmelig forskellige roller?
• Prøv, med udgangspunkt i 'Drabet', at karakterisere Jesper Christensen som skuespiller. I må også gerne inddrage 'Bænken' og hans lille rolle i 'Arven'. Start med at lave en liste over, hvad I forventer af en god skuespiller – og undersøg så, på hvilke punkter Jesper Christensen lever op til disse krav.

I 'Bænken' spiller Jesper Christensen en af samfundets tabere, en fordrukken bums. Men vi får at vide, at han engang har haft et normalt liv med kone og barn. I 'Drabet' kommer Carsten længere ud, end han nogensinde har været. Han mister sin kone, sit job og måske også sin søn. Til sidst i filmen er han psykisk meget langt nede.

• Hvor langt er der fra Carstens situation i slutningen af 'Drabet' til Kajs situation som socialt udstødt i 'Bænken'? Kan man sige, at 'Drabet' på en måde slutter en ring – at 'Bænken' kunne starte dér, hvor 'Drabet' slutter?

Foto: Per Arnesen / Zentropa Entertainments12