Dreaming Murakami elev

Hjem

Opgaver og øvelser

Øvelser under filmen

  • Notér, hvordan de to fortælleplaner (realplanet med Mette Holm og fiktionsplanet med frøen) fremstilles i filmen – og hvordan de smelter sammen undervejs.
  • Notér, hvordan dokumentarens genretræk og de filmiske virkemidler benyttes i filmen. Overvej deres effekt.
  • Notér, hvad filmen siger om dels oversætterens rolle og om Haruki Murakamis forfatterskab, temaer og skrivestil.

Opgaver efter filmen

  • Lav en analyse og fortolkning af dokumentarfilmen med henblik på at undersøge dokumentarens genretræk, fortælleformer, autenticitetsmarkører og genrebrud. I forbindelse med analysen skal du lave en næranalyse af citatet 34:09-38:55 (se klip herunder).
  • I næranalysen skal du fokusere på, hvordan de filmiske virkemidler (særligt lyd, klipning, kamerabevægelser) benyttes i fremstillingen af de to fortælleplaner og på, hvordan real- og fiktionsplanet smelter sammen. Se også på, hvilken betydning voiceoveren har i scenen.
  • Lav en analyse og fortolkning af Haruki Murakamis novelle ’Frø redder Tokyo’ (i ’Efter skælvet’ fra 2002), og undersøg derefter, hvordan novellen bruges i dokumentarfilmen. Diskutér, hvilken funktion inddragelsen af novellen har i filmen.
  • Lav et videoessay (fx i Screencast-O-Matic), hvori du laver en analyse af citatet fra filmen (46:54-51:59, se klip).
  • I analysen skal du komme ind på:
    • Fremstillingen af Mette Holm og frøen og det, der siges om oversætterens rolle.
    • Genretræk og genrebrud samt brugen af dokumentariske og filmiske virkemidler.
Foto: DFI