'Empire North er, hvad man kan kalde en dokumentarisk fiktionsfilm. Kunstneren Jakob Boeskov beslutter sig for at skabe et samfundskritisk kunstprojekt sammen med vennen Kristian. I begyndelsen af filmen forklarer Jakob, hvad sci-fi-conceptual art går ud på: Man “opfinder” noget, som kunne komme fra fremtiden, og præsenterer det for nutiden for at se, om folk vil acceptere konceptet. 

Jakob sælger sin tegneseriesamling for at rejse penge til projektet. Han skaber et mørkt alter ego ved navn Henrik Höfgren, direktør i det fiktive våbenfirma Empire North, der har opfundet fantasivåbenet ID-Sniper riflen. Et våben, som tillader regeringer at GPS-tracke politiske modstandere uden deres vidende. Jakob designer en prototype af våbnet sammen med Kristian og tager derefter til våbenmesse i Qatar, hvor ID-Sniper bliver en stor succes. Særligt Kina viser sig interesserede i et våben, som bl.a. kan bruges til at følge demonstranter via GPS. 

Da Jakob kommer hjem fra Qatar, begynder forholdet til kæresten, Honey, at gå skævt, da han har svært ved at lægge alter egoet Henrik Höfgren fra sig igen. Da hans kunstprojekt samtidig begynder at blive kendt, overtager Höfgrens livsstil Jakobs tilværelse. Han ender i en spiral af stoffer og teknofester og kollapser på et diskoteksgulv. Jakob kommer på hospitalet og har efterfølgende en samtale med en ukendt person om troværdigheden af sit projekt. Når projektet er baseret på en løgn, hvilken værdi har det så? Jakob forsvarer sig med, at alle lyver, og at vi lever i vildledningens årti. 

Foto: Interpretation Productions

Samtalen fungerer som en form for metarefleksion over det værk, seeren lige har været vidne til. I én forstand bliver Jakobs fiktive værk virkeligt, da det begynder at få et liv i kunstgalleriernes verden. Tematikken om Henrik Höfgren-figurens overtagelse af Jakobs liv rummer interessante vinkler på menneskets opbygning af egen identitet, og hvordan succes eller fiasko i et felt kan rykke ved ens selvbillede. 

Filmen er optaget med en mobiltelefon og har som følge deraf en grovkornet og rå æstetik, som passer til den dokumentariske form. Stilen udvisker skellet mellem dokumentar og fiktion på en interessant måde, idet filmen tydeligvis er iscenesat, mens virkeligheden samtidig inddrages i høj grad. Man er hele tiden i tvivl om, hvor meget de mennesker, Jakob interagerer med, er bevidste om hans dagsorden. Filmen benytter sig af en ekspressiv brug af flere filmiske virkemidler. Dels gennem klipningen, som ofte afspejler karakterernes følelsestilstand, og dels gennem brugen af objektive indstillinger, hvor kameraet agerer overvågningskamera og giver følelsen af at være fluen på væggen. 

Filmen blev vist på CPH:DOX 2010 og præsenteres i pressematerialer og programmer som en dokumentarfilm. Imidlertid placerer filmens fiktive præmis den nærmere et sted i periferien af mockumentary-genren. Det skyldes, at Jakob Boeskovs dagsorden rækker ud over den rene underholdning og ind i et kunstunivers, hvor filmgenrer begynder at miste deres mening. Han afprøver grænserne for, hvad man kan få folk til at tro på, og opnår samtidig at formidle en kritik af de midler, regeringer rundt omkring på jorden vil tage i brug for at kontrollere deres befolkninger. 

Foto: Interpretation Productions