Gruppestørrelse: Aktiviteten kan fungere med en hel børnegruppe, som man deler op i mindre grupper på forskellige workshops. Vi anbefaler, at børnene er jævnaldrende i denne aktivitet.
Materialer: Sakse, lim, limpistoler, karton, pap, snor, stenmaling, hammer, søm og materialer fra naturen
Aktiviteten foregår udendørs, på legepladsen, i skoven, i en park eller via anden adgang til natur. Børnene skal skabe med de materialer, de kan finde. De kan fx bygge huler af grene eller lave masker af blade og andet grønt. De kan også undersøge, hvilke lyde der er i naturmaterialer som fx sten, træ, sand og blade.
Børnene får en bedre forståelse af naturen. De får faktuel viden, men kan også bruge deres fantasi til at skabe nyt. Aktiviteten støtter også evnen til samarbejde og giver børnene en forståelse af kropslighed ved at skulle være fysisk aktive.
Afslut med en udstilling af ting, som de skaber af naturmaterialer eller af fotos fra processen.