Den lille fugl og larven

Fra 3 år, 4 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en snak om, hvordan larven redder den lille fugl fra ræven. I kan også tale om alle de sanser, der er i spil i filmen og om udviklingen fra larve til sommerfugl.

Handling
I et træ bor en lille fugl. Den opdager en larve, som æder bladene. Da fuglen hiver larven væk, falder de begge ned. En ræv dukker op, og fuglen og larven flygter sammen. Larven redder flere gange den lille fugl fra ræven. Undervejs forpupper larven sig og bliver til en sommerfugl.

Der er fire film i serien om den lille fugl.

Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.

Aktiviteter
Leg kimsleg med følesansen og andre sanser. Lad børnene gætte forskellige lyde. Giv børnene en bestemt sanseopgave, hvor de skal tage billeder. Se aktiviteter til temaet 'Sanser' nedenfor.

Temaforløb