Det gule hus - Superhelten Kevin

Fra 4 år, 9 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en god snak om at have familie i andre lande end Danmark. I kan tale om, hvilke lande børnene i institutionen har familie fra, og hvor de lande ligger i verden. I kan også tale om børnenes fremtidsdrømme.

Handling
I ’Superhelten Kevin’ besøger Chloë og Thea seksårige Kevin, der drømmer om at vokse op og blive superhelt. Kevins mor kommer hele vejen fra Senegal i Afrika og har mange billeder af Kevins familie fra Afrika. En sød, sjov film om at have masser af energi, en passion for flyvemaskiner og om at være en del af to forskellige kulturer.

’Superhelten Kevin’ er den tredje af fem film fra ’Det Gule Hus’ – et stort hus på Nørrebro i København. Dette er en serie på fem magisk-realistiske historier om Chloë og Thea, to små piger, som går på opdagelse i deres store hus i jagten på eventyr bag naboernes døre og lige rundt om hjørnet.