Hundekoldt

Fra 4 år, 8 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en god snak om både savn og skrald. I kan tale om, hvordan det kan føles at savne nogen, hvad man selv kan gøre for at håndtere savnet, og hvordan man kan hjælpe andre, som savner nogen. I kan også tale om skrald, og at man skal huske at rydde op efter sig selv og sortere sit skrald.

Handling
En varm fortælling om savn og hjælpsomhed. I et stille, snedækket landskab lander en helikopter fyldt med larmende turister. Da turisterne tager afsted igen, er det snedækkede landskab atter stille, men nu efterladt med skrald og en glemt taske med en lille, bange hund, Mishou. Heldigvis gemmer der sig lige under sneen fire hjælpsomme sneharer, som prøver at hjælpe Mishou hjem, men hver gang går det galt. Heldigvis hygger de fem dyr sig godt sammen, og det holder Mishous savn på afstand. Men så en dag, midt i en sneboldskamp, kommer helikopteren og Mishous ejer endelig tilbage for at hente sin hund.