Filmen kan inspirere til en spændende snak om Theodors oplevelser på sejlskibet. I kan også tale om sejlskibe, spiselige planter og skalddyr og hvordan man tilbereder muslinger.
Handling
Theodor skal ud at sejle med sin moster Lola, der er matros på et stort sejlskib. Skibskokken Pande er løbet tør for proviant. Theodor vil ind på land, så han kan finde ny proviant ligesom den modige Jens Munk. Theodor, Lola og Pande finder muslinger, tang og strandkål. Et rent festmåltid når man har en stor appetit som en ægte sømand.
Der er 8 film i serien om “Min mosters historier”.