Peter Pix: Violinen

Fra 3 år, 1 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en sjov snak om Peter Pix’ skøre oplevelser. I kan også tale om sørgelig musik, at græde, at spille violin og om pixilationfilm (animation med mennesker), hvor alt er muligt.

HANDLING
Peter Pix tager sin violin ned fra væggen og begynder at spille en melankolsk melodi, der er så smuk, at han får tårer i øjnene. Billedet på væggen begynder at stortude. Stearinlyset græder, blomsterne græder, vandglasset løber over. Peter Pix stopper med at spille, kigger ned, og opdager, at han står i vand til anklerne.

Der er 12 film i pixilation-serien om Peter Pix.