Om filmen
Fortællingen om Pinocchio blev oprindeligt skrevet af italieneren Carlo Collodi som en føljeton i en avis – og først senere udgivet som roman. Den har igennem årene udviklet sig til at blive en klassiker inden for både litteratur og film, hjulpet godt på vej af Walt Disneys berømte animationsfilm fra 1940. Denne udgave er den seneste filmatisering fra 2020, instrueret af italieneren Matteo Garrone, der har vundet flere priser for sine spillefilm, fx ’Gomorra’ og ’Dogman’. Med ’Pinocchio’ har han lavet sin første spillefilm for børn og unge, men filmens til tider dystre sider vækker genklang hos de voksne, der har set hans tidligere film.
Selve historien om Pinocchio er en klassisk dannelseshistorie sat i en magisk ramme om et ungt menneske (her en dukke), der tager ud i verden for at finde sig selv. Transformationen sker, når Pinocchio går fra at være en dukke til at blive et menneske. Rejsetemaet kendes også fra den fantasygenre, som bliver moderne i det 20. og 21. århundrede, hvor protagonisten skal gå igennem utallige prøvelser for at opnå sit mål.
Filmens credits
Titel: Pinocchio
Produktionsland og -år: Italien, 2020
Instruktion: Matteo Garrone
Manuskript: Matteo Garrone og Massimo Ceccherini
Bogforlæg: Carlo Collodi
Længde: 119 minutter
Distribution: Filmbazar
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her
Medvirkende:
Gepetto (Pinocchios far): Roberto Benigni
Pinocchio: Federico Lelapi
Den gode fe: Marine Vacth
Katten (skurk): Rocco Papaleo
Ræven (skurk): Massimo Cecceherini
Før I ser filmen
Mange børn kender til historien om Pinocchio fra Walt Disneys udgave. Det er derfor oplagt at tale om adaptioner, inden man ser filmen; at hver gang man fortæller en historie, mundtligt, skriftligt eller visuelt, så bliver historien præget af den, der fortæller.
Den oprindelige historie om Pinocchio er en mørk og moralsk fortælling om en drengedukke, der ikke vil gøre, hvad dens far siger, og derfor går grueligt meget igennem. Denne film lægger sig meget mere op ad den oprindelige historie, og eleverne skal derfor forberedes på, at selvom filmen er tilladt for alle, vil der være uhyggelige scener undervejs (Pinocchio bliver både brændt, hængt og druknet i løbet af filmen).
’Pinocchio’ er en klassiker, og man kan bruge muligheden for at belyse, hvad en klassiker er. Begrebet kan forstås på mange måder, men grundlæggende kan man sige, at klassikere er værker, som kan blive læst eller set igen og igen, og som bliver ved med at sige os noget. Filmen kan indgå i et emne om klassikere, og man kan evt. lade eleverne søge efter titler, der regnes som klassikere. Slut fx af med at lave en visuel top 10 i klassen over de klassikere, eleverne gerne vil læse og se, og aftal med læringsvejlederne/skolebibliotekarerne, at klassen kan hænge den op på skolens PLC.
Handlingsreferat
Gepetto er en fattig snedker, der får den idé, at han vil skabe den fineste trædukke, som han kan rejse rundt i verden med. Træet, han får fat i, viser sig mirakuløst at være magisk, og da han er færdig med arbejdet, har han skabt en levende ”søn”, som han kalder Pinocchio.
Men Pinocchio viser sig straks at være ulydig. I stedet for at starte i skole stikker han af med et omrejsende teater. Gepetto drager efterfølgende ud i verden for at finde ham.
Efter Pinocchio har rejst med teatret, møder han Ræven og Katten – filmens skurke – der får narret de penge, Pinocchio har modtaget af teaterdirektøren, fra ham. Forinden bliver Pinocchio advaret af Fårekyllingen om, at man ikke skal stole på folk, der lover guld og grønne skove. Men Pinocchio lytter ikke, så han bliver røvet af Ræven og Katten, der samtidig prøver at tage livet af ham.
Pinocchio bliver reddet af Den gode fe, som tager sig af ham og plejer ham, indtil han er blevet rask. Uheldigvis møder Pinocchio igen Ræven og Katten, da han drager videre, og får stjålet sine penge.
I sidste del kommer Pinocchio hjem til landsbyen, blot for at erfare at Gepetto er taget ud for at lede efter ham. Pinocchio tror, han er taget til Amerika, og forsøger at svømme over havet. Endnu en gang bliver han reddet af Den gode fe, der fortæller ham, at han aldrig vil blive større, men kan blive en rigtig dreng, hvis han opfører sig ordentligt og starter i skole.
Pinocchios skolegang bliver ikke lang. Han lader sig lokke af klassekammeraten Lucinello til at stikke af til ”Skæg og ballade-landet”. Landet viser sig at være et paradisisk sted for uartige drenge, men også her viser det sig, at Pinocchio er blevet narret. Han bliver forvandlet til et æsel og solgt til et cirkus. I cirkusset kommer han slemt til en skade og bliver derfor forsøgt druknet. Men på magisk vis forvandles han tilbage til en dukke og lykkes med at svømme væk.
På havet bliver han slugt af en kæmpehaj og finder sin far inde i maven. Pinocchio og Gepetto flygter fra hajen og ind på land, hvor de finder et forladt hus, som de slår sig ned i. Pinocchio tager sig et arbejde for på den måde at hjælpe Gepetto, der er blevet syg. Han går også i skole og laver lektier. Han møder Ræven og Katten igen, men denne gang siger han fra over for deres bedrageri og forlader dem for altid.
Mod slutningen møder han Den gode fe for sidste gang. Hun tilgiver ham og fortæller, at hun ved, at han har et stort hjerte. Hun lover ham, at hvis han lever et ærligt liv, vil han blive lykkelig. Til sidst vågner Pinocchio op som en rigtig, levende dreng og løber hjem til Gepetto.
Fælles mål
Dansk
EFTER 4. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden
Sprogforståelse
- Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten
Sammenhæng
- Eleven kan samtale om teksters budskaber
- Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
Fremstilling
- Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
Oplevelse og indlevelse
- Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers
- Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning
Undersøgelse
- Eleven kan undersøge virkemidler
- Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger
- Eleven har viden om personkarakteristik
Fortolkning
- Eleven kan forklare sin tekstforståelse
Vurdering
- Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet
EFTER 6. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer
Planlægning
- Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre
Præsentation og evaluering
- Eleven kan fremlægge sit produkt for andre
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
Fortolkning
- Eleven kan sammenfatte sin fortolkning
Fag og temaer
Fra dannelse til dannelsesrejse
Denne film kommer tættere på Collodis historie end Walt Disney. Collodi havde skrevet ’Pinocchio’ som en form for modsvar til Rousseaus tanker om det frie, vilde barn, formuleret i den filosofiske klassiker ’Emile eller om opdragelsen’ (1762). Det går grueligt galt for Pinocchio, hver gang han ikke retter sig efter de voksnes formaninger og råd og i stedet vælger det lystbetonede og selvrådige. Der er med andre ord tale om en meget moralsk fortælling i stil med Hoffmanns ’Den store Bastian’ fra 1845. En fortælling, der skulle anspore børn til at lytte, tage ved lære og rette sig efter de voksne.
Vores syn på børn og voksnes samspil og opdragelsestanker har heldigvis ændret sig siden. Men filmen kan godt bruges til at diskutere opdragelse gennem tiden. Man kan tage en etisk diskussion om, hvornår man skal indordne sig i forhold til fællesskabets normer, og hvornår skal man stå fast på den, man er og gerne vil være. Her kan eleverne bruge Pinocchio som spejl og fortælle, hvornår i filmen de kan forstå hans valg og handlinger, og hvornår de tager afstand. Man kan evt. give dem starten på sætningen: 1) Jeg kan godt forstå Pinocchio, når han … eller 2) Jeg kan ikke forstå Pinocchio, når han …
’Pinocchio’ er også en identitetsfortælling. Mange eventyr indeholder temaet om at gå fra barn til voksen. Subjektet bevæger sig ud på en rejse, hvor personen møder hjælpere og modstandere og går igennem prøver, der til sidst betyder, at protagonisten opnår en indsigt i, hvad det vil sige at være herre i sit eget liv. 'Pinocchio'-fortællingen er en to timer lang dannelsesfortælling, hvor Pinocchio går igennem mange prøvelser for at blive forvandlet til en ægte dreng af feen. Det sker, fordi hun ved, at han ”har et stort hjerte” – og gennem opdragelse: ”Hvis du lever ærligt, vil du komme til at leve et lykkeligt liv”.
I en af opgaverne bliver eleverne bedt om at tegne et kort over rejsen. Opgaven lægger op til, at man på en visuel og kreativ måde får genfortalt historien til hinanden. Læreren kan udvide opgaven ved at spørge, hvordan rejser kan få os til at lære noget mere om os selv. Man kan lade eleverne fortælle om store og små rejser, de har været på: Hvor de oplevede, at de blev lidt klogere på livet og på dem selv. Små rejser kan fx være første gang, de gik hen til skolen, eller lignende.
Filmfaglige vinkler
Fantasy
Fantasygenren er populær og har været det i lang tid for alle aldre. Den giver mulighed for at træde ind i fantasifulde universer, hvor man møder personer, væsner og miljøer, der får én til at glemme dagligdagens trivialiteter – og man får følelsen af, at alting kan ske. Mange børn (og voksne) bruger film og bøger til leg. Det sker både som leg i skolegården eller som rollespil.
Fantasygenren har nogle særlige kendetegn, som her er beksrevet ud fra ’Pinocchio’:
Handlingen i mange fantasyfilm og -romaner koncentrerer sig om protagonistens rejse for at opnå sit mål. Pinocchios formål ændrer sig undervejs: fra at være en fri fugl til at skulle finde sin far, for til sidst at gøre det rigtige og blive en rigtig dreng. I en af opgaverne skal eleverne tegne Pinocchios rejse. Ud over at eleverne skal genfortælle handlingen ud fra deres kort, er det en god idé at tale om handlingens vendepunkter.
Personer og aktantmodellen
Persongalleriet i fantasyhistorier drejer sig ofte om en helt, der besidder nogle egenskaber som fx styrke, tapperhed, mod og klogskab – og derved får klaret de prøvelser, som karakteren går igennem. Man kan diskutere, om Pinocchio er en helt i traditionel forstand, og man kan som underviser reflektere med sine elever over helte i litteratur og på film og måske introducere begrebet antihelt, hvis det er relevant. I elevopgaverne er der både en personkarakteristikopgave og aktantmodelopgave, der kan uddybe analysen af persongalleriet.
Aktantmodellen er en analysemodel, der egner sig til at få overblik over de centrale personer, deres mål og forhold til hinanden. På aktantmodellens projektakse kan man placere Pinocchio som subjekt, der gerne vil blive en rigtig dreng (objekt). På konfliktaksen har vi Gepetto og Den gode fe, der fungerer som hjælpere, og Ræven og Katten, der er Pinocchios modstandere. På kommunikationsaksen fungerer Den gode fe som giver, da hun på magisk vis forvandler Pinocchio til en rigtig dreng, da han med sine gode gerninger er parat til at leve et ærligt og lykkeligt liv. På den måde er Pinocchio også modtager på kommunikationsaksen.
Fantastiske miljøer
Locations i en film lægger op til miljøkarakteristik. Locations kan have karakter af at være stemningsskabende, symbolske eller tage udgangspunkt i naturen. Følgende billeder fra filmen kan bruges til at belyse nogle forskellige miljøer, Pinocchio befinder sig i på sin lange dannelsesrejse:
Gepettos værksted er den første location. Pinocchio har ryggen til kameraet, da han stadig er i gang med at blive skabt. Rummet er helt mørkt, kun oplyst af en enkelt lampe (low key-belysning). Denne location har en symbolsk betydning. Gepetto er skaberen. Man kan perspektivere billedet til historien fra Det Gamle Testamente, hvor Gud skaber Adam. Perspektiveringen kan udvides ved at sammenligne Pinocchio med Adam, der bryder ”kontrakten” med skaberen. Hvor Adam spiser af Kundskabens træ, stikker Pinocchio af med et dukketeater i stedet for at gå i skole.
Ovenstående billede viser naturen som location. Pinocchio er kommet ud i friheden, symboliseret ved himlen, der fylder det meste af billedet. De to skurke, Ræven og Katten, troner sig over Pinocchio, der bliver fanget mellem de to skikkelser og jorden, som de alle tre står på.
Frihedsrummet fortoner sig gennem kontrasten mellem himmelrummets lyse nuancer og karakterernes mørke farver. Personernes træk er svære at se, da de er reduceret til skygger.
Det tredje billede viser en stemningsskabende location. Pinocchio er kommet til ”Skæg og ballade-landet”, hvor drengene løber frit rundt og leger i et gårdlandskab med rutsjebaner og høstakke. Umiddelbart en location, der udstråler glæde, men de ramponerede ting og den indelukkede gård fortæller også en anden historie. De er fanger, men ved det ikke endnu. På den måde fungerer denne location også som set up. Vi ved, at der kommer til at ske noget ubehageligt, inden hovedpersonen ved det. Pay off sker, da Pinocchio bliver forvandlet til et æsel.
Links og litteratur
Filmiske virkemidler
Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Pinocchio som bog
Den originale historie om Pinocchio genfortalt på dansk:
- Carlo Collodi: ’Pinocchios eventyr’, bog (2005). Kan evt. læses op inden eller efter arbejdet med filmen. På den måde kan man tale om adaptioner.
Kreative opgaver (Småp)
Hvis du vil udvide arbejdet med flere kreative opgaver:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/nyheder/smaap-online-vaerktoej-til-smaa-medieproduktioner