Forløb om filmanmeldelse vil være relevant i danskforløb med fokus på anmeldelse som retorik, kommunikationsanalyse samt medieanalyse med fokus på filmiske virkemidler.

Kernestofområder

Litterære perspektiver 

• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer 
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Sproglige perspektiver 

• sproglig analyse, fortolkning og vurdering 
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g og 3.g 

Mediemæssige perspektiver 

• kommunikationsanalyse 
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler 
• analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge 

Faglige mål 

Eleverne skal kunne: 

• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed 
• analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier 
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt 
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber 
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag 
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber 

Formalia

1. Overskrift (rubrik)
2. Underoverskrift (underrubrik)
3. Signatur
4. Evt. stjerner – danske dagblade arbejder ofte med stjerner fra 1-6
5. Faktaboks eller manchet – hvert medie har sine egne krav til faktaboks (titel, instruktør, produktionsland m.m.)
6. Evt. foto med billedtekst
7. Brødtekst

Anmelderen skriver altid forslag til overskrift og underoverskrift. Mens overskriften gerne er kort og fyndig, fungerer underoverskriften som appetitvækker, der enten opsummerer eller varsler anmeldelsens essens. Af hensyn til blandt andet layout kan redaktøren vælge at erstatte anmelderens forslag med sin egen tekst. 

Signaturen er central for mediets faste læsere, der kender anmeldernes smag og stil. 

Faktaboksen rummer ofte filmtitel, instruktør og varighed. Derudover kan forskellige medier betone forskellige fakta. Nogle tilføjer medvirkende, mens andre tilføjer manuskriptforfatter og fotograf.

Pladsmæssigt er brødteksten med få undtagelser den, der fylder mest. Den kan bestå af fire elementer: vurdering, karakteristik, analyse og kontekst.

Brødtekstens fire elementer

Vurdering
Vurderingen er anmeldelsens centrale og eneste obligatoriske element. Det som man i andre sammenhænge ofte citerer som superlativer eller stjerner. Hele anmeldelsen er altid et – direkte eller indirekte – argument for vurderingen.

Men det er klart, at "Mesterværk" eller seks stjerner aldrig kan stå alene, da vi er nysgerrige efter præmisserne for vurderingen. Hvorfor og hvordan kan filmen opfattes som et mesterværk? Og kunne den eventuelt opfattes som andet? 

Denne opsummerende vurdering supplerer eller erstatter nogle anmeldelser med en nuanceret taksering af alle delelementerne – fortælling, skuespil og alle de tekniske og stilistiske aspekter af filmen. Her sker en naturlig glidning fra det vurderende til det beskrivende.

Karakteristikken
Karakteristikken, og en eventuel analyse, fungerer derfor som belæg for vurdering. Langt den største del af spillefilm, både fiktion og dokumentar, er fortællende. Derfor er handlingsreferatet det primære i karakteristikken. 

Referatet er dog i sig selv en læsning af filmen, som anmelderen former til at tjene anmeldelsens påstand bedst muligt. Holder man referater fra forskellige anmeldelser op mod hinanden, kan man ofte se store forskelle på, hvad anmeldere hæfter sig ved i den samme film. Og hvis anmelderne har gjort deres arbejde ordentligt, vil man straks kunne se, hvilke referater der knytter sig til hvilke vurderinger.

I positive anmeldelser imiterer referatet ofte filmens tone, mens referatet kan være vrængende eller uengageret i negative anmeldelser. Her peger sproget bevidst eller ubevidst hen mod anmelderens manglende begejstring. 

Det er i referatet, at anmelderen sprogligt har mulighed for at boltre sig og vise sin personlighed

En redegørelse for fx stil, genreforhold og fortælletone kan være relevant under karakteristikken, mens man kan betragte mere substantielle iagttagelser af dem som analytiske.

'Once Upon a Time... in Hollywood'
Som eksempel kan 'Once Upon a Time... in Hollywood' karakteriseres som en Tarantino-film. Vi nærmer os analysen, når denne faktuelle betragtning følges op af en præcisering af, hvad det betyder, og hvordan filmen så forholder sig til andre af instruktørens film. Det sker fx i Casper Hindses anmeldelse for Dagbladenes Bureau.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Analyse
Læseren vil ofte ane analysen – i den bredeste betydning af ordet – bag den præcise karakteristik eller den nuancerede formulering af vurderingen. Derimod optræder analyse sjældent direkte i dagbladsanmeldelsen, når vi forstår den som en systematisk undersøgelse af betydningen og funktionen af de stilistiske og fortællemæssige valg. Sommetider kan læseren dog indirekte spore eller fornemme analysen som det forarbejde, anmelderen har gjort for at kunne karakterisere og vurdere præcist. 

Den systematiske analyse hører naturligt hjemme i den filmkritik, som optræder i specialiserede filmtidsskrifter, hvor den endda helt kan fortrænge referatet. Her skriver anmelderen ud fra den antagelse, at læserne allerede har set filmen.  
 
Kontekst
Det sidste element er kontekst, der både kan være baggrund og perspektiv. Her sætter anmelderen filmen ind i en større sammenhæng ud fra emne, genre, instruktør eller andet. Som baggrund fungerer konteksten alene karakteriserende, men som i en perspektivering vil der ofte optræde en dobbeltbevægelse mellem film og kontekst. Her vil konteksten ofte kunne begrunde og forklare elementer i filmen, mens filmen – eller snarere anmelderens læsning af filmen – kommenterer konteksten. Når anmelderen prioriterer konteksten over tekstens øvrige elementer, trækkes anmeldelsen over mod kritikken, enten filmkritik eller kulturkritik.

'Once Upon a Time... in Hollywood'
I forbindelse med 'Once Upon a Time... in Hollywood' vælger hovedparten af de danske anmeldere alene at fokusere på instruktøren og inddrage hans øvrige film og karakteristika som instruktør som baggrund og afsæt for en læsning af filmen. 

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

De fire elementer, vurdering, karakteristik, analyse og kontekst optræder ofte som afgrænsede tekststørrelser i anmeldelsen. Men de flettes også gerne løbende sammen, så en enkelt sætning kan have flere funktioner på samme tid. 

Filmanmelderens påstand vil altid være en værdidom. Det er godt at holde sig for øje, når vi studerer anmeldelsen som argument. Her er det nyttigt at skelne mellem det logiske argument og det retoriske argument. 

Det logiske argument består af en påstand sammen med belæg og hjemmel i form af en regel, der forbinder påstand og belæg. Denne fugl er ikke en svane. Den er sort, og alle svaner er hvide. Argumentet er gyldigt, uanset om de enkelte udsagn i sig selv er sande eller falske. Derfor taler man ofte om belæg og hjemmel som præmisser; dvs. antagelser, som vi ikke føler trang til at bestride. 

Man taler også om logiske syllogismer, hvor to præmisser (belæg og hjemmel) fører til en konklusion. Hos Ludvig Holberg ironiseres over falske syllogismer som "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!". Vi forstår alle, at argumentet er vrøvl, men hvorfor? Her opstiller logikken som filosofisk disciplin reglerne for korrekte slutninger. 

Det logiske argument hos Toulmin

Stephen Toulmin udvider det basale logiske argument med yderligere tre elementer: styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning.

Figur: 'Argumentation', Aarhus Universitet, https://studypedia.au.dk/videnskabelighed/argumentation/ 

I styrkemarkøren kan styrken og omfanget af påstanden præciseres. Hvis påstanden lyder "Mesterværk", så kan det nuanceres med fx "inden for sin genre", "sammenlignet med instruktørens øvrige film" eller "i mine øjne". 

Gendrivelsen kan rumme den eller de primære indvendinger mod argumentet, "man kunne mene, at…" eller "traditionelt er instruktørens film…".

'Once Upon a Time... in Hollywood'
I 'Once Upon a Time... in Hollywood' kan de mere negative og kritiske anmeldelser i betragtning af filmens yderst positive modtagelse i Cannes og instruktørens generelle gode renommé vinde læserens tillid og velvilje ved at betone filmens eller instruktørens kvaliteter, inden forbeholdene mod filmen.

Endelig kan rygdækning være nødvendigt i de tilfælde, hvor relevansen eller lødigheden af hjemmel ikke er indlysende. Det er ukontroversielt, grænsende til det banale at betone instruktøren i forbindelse med 'Once Upon a Time... in Hollywood', mens auteur-vinklen virker som en større udfordring med en film som fx Todd Phillips' 'Joker'.

Fokuseret eller takserende

Det logiske argument kan her være mere eller mindre fokuseret og mere eller mindre takserende. I det fokuserede argument vægtes det centrale belæg, mens bevisbyrden i det takserende argument løftes gennem en række indicier. Det er i det fokuserede argument, at anmelderens filmsyn træder mest tydeligt frem, da alt kan optræde som belæg: den gode fortælling, den samfundsmæssige relevans, den følelsesmæssige intensitet, det grænseoverskridende, det gode skuespil, den flotte produktion og det stilistiske nybrud er alle elementer, som er blevet taget til indtægt for en films kvalitet. 

Et filmhistorisk hovedværk som 'Citizen Kane' er blevet favnet af realister, formalister og tilhængere af det klassiske filmsprog. Alle er enige om filmens mesterværksstatus, men med vidt forskellige begrundelser.

Husk på mottoet af François Truffaut i materialets introduktion. Inden Truffaut blev den franske nybølges bannerfører, var han sin tids skarpeste anmelder: "Det vigtige er ikke at afgøre, om en film er god eller dårlig, men at forklare hvorfor den er det." 

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Det meningsløse i anmeldelsen

Anmelderens udfordring er, argumentet godt kan være gyldigt, men da påstanden altid er en vurdering, kan dens sandhedsværdi ikke bestemmes. 

Lad os her træde et skridt tilbage for at se på den gren af filosofien, der beskæftiger sig med kunsten og det skønne. I æstetikken har man nemlig gennem tiderne søgt efter universelle kvaliteter. Egenskaber som helhed, kompleksitet, intensitet og originalitet løfter alt andet lige et værks kunstneriske værdi. Men ingen af disse har formået at opnå konsensus som nogen entydig kvalitet, der kan udgøre hjemmel i et kritisk argument. 

Vurderingen kan aldrig være sand eller falsk. Sætningen "Denne film er et mesterværk" er fra et logisk synspunkt meningsløs, men argumentet for vurderingen kan være mere eller mindre overbevisende, så sætningen giver mening i retorikken. Ud fra sammenhængen bliver vi nødt til at finde ud af, hvad meningen er.

I retorikken er sandheden og argumentets gyldighed ikke længere i fokus. Argumentet behøver ikke have den tvingende nødvendighed, der følger med et "ergo". Argumentet skal alene være overbevisende – i den forbindelse er logikken og logos generelt blot et af flere virkemidler. 

Når retorikeren skal overbevise, må hun finde passende belæg i de tre appelformer: logos, patos, etos. Disse knytter sig til forståelsen, oplevelsen og vurderingen. Her må filmanmelderen vælge den passende form ud fra blandt andet emne, kontekst og modtager. 

Aptum er den retoriske betegnelse for det passende, jævnfør det engelske begreb "apt". Oprindeligt knytter retorikeren Quintilian begrebet til den passende sprogbrug. I denne sammenhæng fokuserer vi dog på den passende appelform.

Logos og den forståelsesorienterede anmeldelse

I den forståelsesorienterede anmeldelse træder anmelderen frem som en ekspert, der stræber efter objektivitet gennem omhyggelige belæg for sin vurdering. Ofte i en grad, så vurderingen står implicit, mens analysen bliver anmeldelsens egentlige attraktion. Denne anmeldelsesform henvender sig generelt til den særligt filminteresserede læser, der ønsker at blive klogere på film. Sætningen "Denne film er et mesterværk" vil i denne sammenhæng være noget nær utænkelig.

Patos og den oplevelsesorienterede anmeldelse

Anmelderen bliver en publikumsrepræsentant i den oplevelsesorienterede anmeldelse, der antager et sammenfald mellem anmelderens og læserens smag. I teksten er der fokus på de følelser, som filmen kan være anledning til. Ord som "gribende", "kedelig" og "tankevækkende" røber her anmelderpositionen. Denne anmeldelsesform appellerer primært til den læser, der ser filmen og anmeldelsen som underholdning. "Denne film er et mesterværk" kan her oversættes til, at anmelderen er overbevist om, at den rette læser vil opleve filmen som et mesterværk.

Etos og den vurderingsorienterede anmeldelse

Det kan undre, at den vurderingsorienterede anmeldelse generelt har et dårligt ry, når anmeldelsen er defineret som formidling af vurderingen. Måske fordi sætningen "Denne film er et mesterværk" primært belægges af anmelderens autoritet i form af erfaring og smag. 

Afsættet er anmelderens smag og etos. Det er derfor nødvendigt at folde etos-begrebet endnu mere ud med en skelnen mellem to former for etos: kontekstuel og tekstuel. 

Den kontekstuelle etos er kort fortalt det tillidsforhold mellem anmelder og læser, som på forhånd er opbygget på basis af anmelderens erfaring, ekspertise og ry. I den langvarige praksis kan anmelderen vinde et ry for integritet, analytisk skarphed, filmhistorisk overblik osv. Der kan naturligvis også skabes en svag etos i form af ry for det modsatte: følgagtighed, overfladiskhed og ukendskab til relevant baggrund. Anmeldere har derfor opbygget en læserskare, som kommer med en forhåndsforventning til anmeldelsens form og lødighed.

Anmeldere kan dog kun sjældent forvente en sådan indforståethed, og derfor må etos også opbygges i den konkrete anmeldelse. Dette er den tekstuelle etos, som blandt andet trækker på de andre appelformer: velvilje mod læseren (patos) og stringent argumentation ud fra præcis karakteristik (logos).  

'Once Upon a Time... in Hollywood'
De indledende betragtninger om Tarantino i Dagbladenes Bureaus anmeldelser kan ses som en sådan opbygning af den tekstuelle etos, hvor anmelderen har set og reflekteret over alle Tarantinos film. I Weekendavisens anmeldelse understøttes den tekstuelle etos løbende med et olympisk overblik over Tarantino-film og den filmhistoriske periode, hvor filmen udspiller sig. Desuden positionerer anmelderen sig som ekspert på film og populærkultur generelt.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Den vurderingsorienterede anmeldelse kan derfor præciseres som den anmeldelse, der primært hviler på den kontekstuelle etos, og som dermed trækker på læserens tillid som ressource. Som generel anmelderstrategi opbygger den en læserskare, der alene ser anmeldelsen som underholdning eller deler smag med anmelderen.

Første skridt i den retoriske analyse er en kortlægning af anmeldelsens bestanddele og opdeling i vurderende, beskrivende og analyserende udsagn.

I etos-anmeldelsen vil man primært finde påstanden, mens logos-anmeldelsen vil rumme de fleste argumentdele. Patos-anmeldelsen vil falde mellem disse yderpunkter. 

Start med at undersøge belæg for påstanden. Hvis belæggene selv er påstande eller vurderende, kræver de selv yderligere belæg. Hjemmel udtrykkes kun yderst sjældent eksplicit, men findes ved at sammenholde påstand og belæg: Hvilken regel eller regelmæssighed ligger til grund for argumentet? Er belægget funderet i en beskrivelse af eller analyse af filmen, eller tager det udgangspunkt i oplevelsen og følelsen? Det sidste kan ofte spores i tydelig brug af "jeg" eller henvisning til anmelderens reaktioner på filmen.

Ud fra de tre appelformer har vi en orientering mod forståelse, oplevelse, vurdering. 

Den enkelte anmelder kan have en præference og se sin egen rolle ud fra denne præference. Eksperten går primært analytisk og rationelt til filmen. Publikumsrepræsentanten forudsiger, hvad modtageren kan lide. Smagsdommeren stoler alene på sin egen smag og et fagligt overblik uden et større behov for at argumentere for sin sag og sin smag.

Med bevidstheden om den retoriske situation kan anmelderen sætte sig ud over sin egen præference og tage udgangspunkt i modtager, kontekst og emne. Dermed tegner anmeldelsen også et billede af anmelderens og mediets selvforståelse og opfattelse af den intenderede modtager.  

Inden vi betragter anmeldelsen som kommunikation, kan det være nyttigt at opsummere og præcisere ovenstående med følgende skema (skemaet ligger også som PDF under menuen til venstre). 

Filmanmeldelsen er en meddelelse fra en anmelder til en modtager om en vurdering af en film.

I en analyse af anmeldelsen som kommunikation er det hensigtsmæssigt først at tage udgangspunkt i den simple kommunikationsmodel med afsender-meddelelse-modtager. 

Vi genkender her de tre anmeldelsesformer orienteret mod:

• afsenderens vurdering
• forståelsen af meddelelse (her: det anmeldte) 
• modtagerens (potentielle) oplevelse

Disse tre anmeldelsesformer skriver tre forskellige kontrakter mellem anmelder og læser. Med læser menes her ideallæseren, vel vidende at anmeldelsen kan have forskellige såvel intenderede som faktiske læsere med blandede interesser.

Den simple kommunikationsmodel udvides med Ciceros retoriske pentagram, der tilføjer elementerne omstændigheder og sprog.

Ciceros retoriske pentagram

Illustration: Litteraturens huse, https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1181

Det retoriske pentagram bruges ofte til at forstå den retoriske situation i praksis:

• Hvad er min rolle som anmelder? 
• Hvad skal inddrages og i hvilken rækkefølge? 
• Hvad er modtagerens forudsætninger og interesser? 
• Hvilke særlige krav om adfærd, metode og sprog stiller denne anmeldelsessituation? 
• Hvilket sprogligt udtryk er optimalt?

Med Cicero inddrages anmeldelsens omstændigheder, idet medie, kulturelle strømninger og lignende spiller ind på anmeldelsens udtryk.

'Once Upon a Time... in Hollywood'
I anmeldelserne af 'Once Upon a Time... in Hollywood' kan fx #metoo inddrages som kontekst. Anmeldelserne i Politiken og Weekendavisen demonstrerer, hvordan vurderingerne farves af forskellige indgange til kønnet, mens Jyllands-Posten, der anmeldte filmen (negativt) ved verdenspremieren i Cannes, bragte en kritisk artikel om Tarantinos kvindesyn ved filmens danske premiere.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Man kan også regne filmen og filmens kvaliteter for omstændigheder, da anmelderen må tage i betragtning, om der er tale om en debutfilm eller en film, som allerede har fået omtale og prestige på en anerkendt festival. Og kvaliteten af filmen er ofte afgørende for anmeldelsens omfang, fordi der vil være en tilbøjelighed til at give mest plads til de positive eller de kontroversielle anmeldelser.

Som femte element retter Cicero opmærksomheden mod sproget. Filmanmelderen bør være velskrivende, men der er et stort sprogligt råderum, hvor nogle vægter præcision, andre elegance og atter andre et tredje personligt udtryk. De bedste anmeldere afpasser deres sprog efter de øvrige elementer i pentagrammet, men bevarer en tone, der er genkendelig uafhængigt af emne og kommunikationssituation. 

Det følgende afsnit giver basale forudsætninger for en analyse af sproget.

Stilanalysen bestemmer anmeldelsens sprogleje og undersøger de troper og figurer, som optræder i anmeldelsen.

Sprogligt skelnes overordnet mellem almindelig stil, lav stil og høj stil. 

I den almindelige stil flyder sproget relativt ubemærket. Denne stil kan være mere eller mindre objektiv og gå fra det saglige (faktuelt og neutralt) til det mere medlevende (værdiladet og følelsesorienteret).

Den lave stil arbejder først og fremmest med korte hovedsætninger. Sætningerne vil ofte være forbundet sideordnet med ord som "og", "mens" og "men". Denne sætningsopbygning kaldes med et fagudtryk parataktisk. Vi møder i den lave stil talesprog og jargon med tydelig henvendelse til læseren. Dermed vil den lave stil ofte være orienteret mod patos.

Den høje stil (ofte logos-orienteret) karakteriseres ved lange sætninger, som er bygget hypotaktisk op med underordnede sætninger og konjunktioner som "fordi" og "der". Passiv-konstruktioner og markant sætningsforvægt eller sætningsbagvægt forekommer ikke sjældent i sammenhæng med brug af fremmedord og fagtermer, som sænker læsehastigheden.

Troper og figurer

Inden for disse stillejer kan anmelderen arbejde med troper i form af fx metaforer og symboler samt figurer som eksempelvis allitterationer og anaforer.

'Once Upon a Time... in Hollywood'
Metaforen "kærlighedserklæring" om 'Once Upon a Time... in Hollywood' optræder pudsigt nok i fire af dagbladsanmeldelserne. Hos Politiken, Information og Jyllands-Posten står kærlighedserklæring som en hastig karakteristik, men i B.T.s anmeldelse står metaforen som det centrale, da 'Once Upon a Time... in Hollywood' karakteriseres som mere "en kærlighedserklæring end en klassisk, lineær fortælling." Anmelderen følger straks op på metaforen med en anafor, der tjener som forklarende uddybning: "En kærlighedserklæring til det gamle Hollywood og en kærlighedserklæring til filmmediet som sådan." 

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Troper skaber et billedsprog, hvor fx metaforer, symboler, sammenligninger og metonymer skaber et spænd mellem grundbetydningen (denotation) og en tilskreven medbetydning (konnotation). Her skaber originale metaforer interesse og ny erkendelse, mens slidte metaforer (fx hvor hunden er begravet og den røde tråd) kan tynge teksten ned.

Den sproglige elegance skabes med en bevidst og afmålt brug af sproglige figurer. Allitterationer i overskrifter og indledende retoriske spørgsmål er blandt de hyppigste greb i filmanmeldelsen, men figurer som litoter, hyperbler, tautologier og interjektioner optræder også tit i anmeldelsen.
Man skal være særligt opmærksom på denotation og konnotation i filmanmeldelsen. Konnotationerne rummer i mange tilfælde en læsning af filmen, som flugter med den endelige vurdering. Et kritisk blik på konnotationerne viser derfor ofte skribentens værdier og de antagelser, som læseren forventer at dele. 

'Once Upon a Time... in Hollywood'
Cool konnotationer: Cool er en noget nær obligatorisk betegnelse i anmeldelser af Tarantino-film. Når adskillige anmeldelser fremhæver, at Brad Pitt er cool i rollen som Cliff, mens atter andre anmeldelser karakteriserer forholdet mellem Cliff og Rick som en bromance, kan man hæfte sig ved konnotationerne, der følger "cool" og "bromance". Som kontrast til denne opfattelse af Cliff og hans forhold til Rick beskriver Jyllands-Posten Cliff med metaforen "en loyalt logrende hund". Her er der altså tale om to uforenelige forståelser af mandevenskabet.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Målet med stilanalysen bliver at kortlægge stillejet og undersøge betydningen af de sproglige billeder.

Logisk analyse – kortlæg anmeldelsens argument 

• Hvad er hovedpåstanden? 
• Er påstanden primært normativt, analytisk eller karakteriserende?
• Nuanceres eller relativeres den med styrkemarkør?
• Fremstår belæg solide, eller er de selv påstande?
• Er belæggene primært normative, analytiske eller karakteriserende?
• Hvad er hjemmel for hvert belæg? 
• Hvad er den centrale indvending mod påstanden?
• Optræder denne indvending eksplicit som gendrivelse?
• Er der rygdækning eller behov for yderligere rygdækning af hjemmel?
• Er der logiske brister eller mangler i argumentet?
• Er argumentet overvejende fokuseret eller takserende?

Retorisk analyse – kortlæg anmeldelsens retoriske strategi

• Hvad er hovedpåstanden?
• Kortlæg tekstens disposition med opdeling i vurderende, karakteriserende, analyserende og perspektiverende elementer
  • Er der sammenhæng mellem anmeldelsens indledning og afslutning?
• Kortlæg på sætningsniveau de vurderende, karakteriserende, analyserende og perspektiverende elementer
• Vær særligt opmærksom på elementer, der kan forstås på flere planer: 
  • Hvilken betydning er den primære? 
  • Hvad er den retoriske funktion af medbetydningen eller flertydigheden?
• Er anmeldelsen overvejende orienteret mod oplevelse, forståelse eller vurdering?
• Virker anmeldelsesstrategien passende i forhold til … 
  • Medie
  • Anmelderobjekt
  • Læser
  • Vurdering

Sproglig analyse – kortlæg anmeldelsens sprog

• Hvordan er tekstens sprogleje og generelle tone?
• Hvilke sproglige billeder optræder i teksten?
• Fremstår de overordnede sprogbilleder friske, indsigtsgivende og troværdige?
• Hvad fortæller konnotationerne om anmelderens værdier?
• Er der overensstemmelse mellem disse værdier og den intenderede læsers værdier?
• Opdel adjektiverne mellem de beskrivende og de vurderende: Er der vurderende adjektiver, der savner belæg?
• Virker sproget passende i forhold til …
  • Medie
  • Anmelderobjekt
  • Læser
  • Vurdering
  • Anmeldelsens retoriske strategi 

'Once Upon a Time... in Hollywood'
Når en anmelder refererer, at Cliff har dræbt sin kone, er det en antagelse, som forplanter sig til forståelsen af en hovedkarakter og dermed til filmen som sådan. Den slags misforståelser får betydning for anmelderens etos, da det påvirker oplevelsen og vurderingen af filmen.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

• Øvelse 1: Sproglig øvelse – adjektivernes kraft og valør
• Øvelse 2: Klassediskussion: Hvad er formålet med en filmanmeldelse?
• Øvelse 3: Analyse af filmanmeldelser med 'Once Upon a Time... in Hollywood' (et forløb)
• Øvelse 4: Filmanmeldelsen i praksis: Skriv egen anmeldelse 

Alle øvelserne ligger som opgaveark under menuen til venstre.

Foto: 'Once Upon a Time... in Hollywood' (2019) Sony Pictures Entertainment

Forløbet om filmanmeldelsen kan med fordel ske i samarbejde med mediefag. Dette samarbejde kunne styrke fokus på filmanalysen og tilbyde kontekst til udvælgelse og forståelse af film og anmeldelser, fx i den historisk forandrede forståelse af en genre eller en instruktør.

I samarbejde med engelsk og andre sprogfag kan man vælge film og anmeldelser på det respektive sprog.

Bøger

• Albech, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal 1997. (Første udg. 1939)
  Klassisk overblik til analyse af sproglig stil.
• Albinus, Rebecca Natascha & Nehammer, Sarah: Skriv dig frem. Dansklærerforeningens Forlag 2017
  Introduktion til skriftlighed og de forskellige tekstformer, som kræves i dansk.
• Beardsley, Monroe C.: Aesthetics - Problems in the Philosophy of Criticism. Hackett Publishing Company. Indianapolis. Indiana 1981 (Første udg. 1958)
  Æstetisk hovedværk, som markerer indgangen til den moderne æstetik og udmærker sig ved sin evne til at give begavede forsvar for teorier og positioner, som står MB fjernt. 
• Corrigan, Timothy: A Short Guide to Writing About Film. Harper-Collins 1994 (2.ed.)
  Introduktion til de særlige udfordringer ved at skrive om film med selvstændigt afsnit om filmanmeldelsen.
• Onsberg, Merete & Jørgensen, Charlotte: Praktisk argumentation. Nyt teknisk forlag 1999.
  Ikke al argumentation er logisk; det gælder særligt anmeldelsesformen, så her er megen inspiration at hente.

Artikler

• Arcel, Nikolaj: ‘Små og store synder’. EKKO #40 marts-april 2008
  En filminstruktørs fundering over filmanmeldelsens funktion med ti finurlige "regler" til filmanmeldelsen.
• Jensen, Bo Green: ‘I døgnets strøm – en anmelders funderinger’. FILM #4, oktober 1999.
  Foredrag om den aktuelle filmkritik. En gennemgang af filmkritikkens historie og anmelderens forsøg på at skematisere anmeldelsen.
• Jensen, Henrik Uth & Lars Pynt Andersen: 'Anmelderen som holdningsformidler'. RETORIKMAGASINET 26, december 1997.
  Typologi over tre anmeldeformer ud fra interessen for vurdering, forståelse og oplevelse. Formerne vælges i forhold til såvel det konkrete værk som den intenderede læser.
• Jerslev, Anne: ‘Film og filmkultur’. FILM #4, oktober 1999.
  Efterlysning af en kritik, der med afsæt i de premiereaktuelle film, undersøger og analyserer filmkultur, i stedet for anmelderens meningstilkendegivelse og forbrugeroplysning. 
• Salomonsen, Steen: ‘Kunst som en slags natur’. SIKSI. 1990.
  Undersøgelse af sammenhængen mellem kunst og kritik, hvor Salomonsen kræver, at anmelderen må være kritiker, før han kan blive anmelder.

Hjemmesider

• Infomedia.dk (mediearkiv med hovedparten af danske dagbladsanmeldelser)

Anmeldelser af 'Once Upon a Time... in Hollywood'

I dagblade:

• Brunstrøm, Thomas: Helt uimodståelig. BT Metro 15/8 2019 (354 ord)
• Hansen, Niels Gunder: Den aften i august, hvor døden kom til drømmefabrikken. Kristeligt Dagblad 15/8 (810 ord)
• Hindse, Casper: Tarantinos sans for tidsånden. Dagbladenes Bureau 15/8 2019 (545 ord)
• Jensen, Bo Green: Alle de levende og døde. Weekendavisen 16/8 2019 (1996 ord)
• Lindberg, Kristian: Feministerne hader den allerede, men... Quentin Tarantino har lavet sin mest menneskelige film. Berlingske 15/8 2019
• Quietsch, Henrik: Ren underholdning. Ekstra Bladet 14/8 2019 (679 ord)
• Rasmussen, Nanna Frank: Er Tarantino løbet tør for historier? Jyllands-Posten 23/5 2019 (324 ord) (fra verdenspremieren i Cannes!)
• Skotte, Kim: Tarantinos veloplagte vittighed har altså sine begrænsninger. Politiken 15/8 2019 (827 ord) 
• Solgaard, Michael: Leonardo DiCaprio og Brad Pitt er suveræne i Tarantinos nye mesterværk. Børsen 16/8 (737 ord)

I andre medier (links):

• Carlsen, Per Juul: Seks stjerner til stjernespækket Tarantino-film. www.dr.dk (fra verdenspremieren i Cannes) https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/seks-stjerner-til-stjernespaekket-tarantino-film-han-har-aldrig-vaeret-bedre
• Carlsen, Per Juul: Han gør det igen. www.dr.dk (fra den danske premiere)
  https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/han-goer-det-igen-stjernespaekket-tarantino-film-scorer-6-stjerner-fra-ellevild
• Ludvigsen, Jacob: Quentin Tarantino giver Hollywood uskylden tilbage. www.soundvenue.dk 14/8 2019 http://soundvenue.com/film/2019/08/once-upon-a-time-in-hollywood-quentin-tarantino-giver-hollywood-uskylden-tilbage-362458
• Wise, Damon: Once Upon a Time in Hollywood. www.ekkofilm.dk
  https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/once-upon-time-hollywood/

Andre anmeldelser og anmeldelsessamlinger:

• Ebert, Roger: I Hated, Hated, Hated This Movie. Andrews McMeel Publishing 2000. 
  Antologi over Eberts mest negative anmeldelser, som med ganske få undtagelser er mere mindeværdige end de anmeldte film.
• https://www.rogerebert.com/
  Hjemmeside for USAs førende anmelder med alle hans anmeldelser fra 1967-2013. Efter hans død i 2013 har et kompetent anmelder-team fortsat hjemmesiden.
• https://www.rogerebert.com/reviews/stormy-monday-1988
  En anmeldelse, hvor Ebert helt erstatter handlingsreferatet med en nøje karakteristik af stemningen, sanseligheden og stilens funktion.

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon

• https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog