Inside Job Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Opgaveforslag
  • Reaktioner på filmen
  • Centrale begreber

Om filmen

Dokumentarfilmen Inside Job handler om den finansielle verdenskrise, der fra 2008 kostede millioner af mennesker verden over deres hjem, opsparing og job, og hvis skadevirkninger endnu i 2011 ikke er overvundet. Filmen vandt i 2011 en Oscar som bedste dokumentarfilm.

Det er en film, som i et enkelt, men effektivt filmsprog sætter sig for at forklare almindelige mennesker uden særlige økonomiske forudsætninger eller begreber, hvordan det kan være, at en af historiens største velstands- og vækstperioder pludselig brød sammen på en måde, der kan synes næsten overnaturlig. "This is how it happened", erklærer åbningsteksten på lærredet. Og i slutningen af filmens indledning erklærer fortællerstemmen: "This crisis was no accident. It was caused by an out of control industry."

Det er denne manglende kontrol, der er hovedtema i filmen, som fremlægger en dybtgående analyse af det værste økonomiske sammenbrud siden den store depression i 1929. Gennem omfattende research og interview med politikere, journalister, akademikere og nøglefigurer fra finansverdenen skildrer filmen fremvæksten af en finansindustri, som er løbet fuldstændig løbsk, præget af en grænseløs grådighed, der korrumperede såvel tilsynsmyndigheder som det politiske system og den akademiske verden, og som ifølge chefrådgiveren for Kinas finanstilsyn tilranede sig "massive gains at public loss."

Temaer i undervisningen

Inside Job er ekstremt velegnet som undervisningsfilm, idet den er i stand til at forklare den globale finansielle nedsmeltning på en måde, der ikke blot er forståelig, men også umiddelbart troværdig. Oplevelsen af troværdigheden er imidlertid bl.a. et resultat af faktorer som udvælgelse af vidner, interviewteknik, komposition, klipning og underlægningsmusik. Filmen er derfor ikke kun et "materiale" til historie og samfundsfag, men i høj grad også til "tekstkritiske" fag som dansk og mediefag.

Det er imponerende, at det kan lade sig gøre at lave en dokumentarfilm i spillefilmlængde, som stort set kun består af talende hoveder i ensartede jakkesæt og alligevel er spændende som en krimi. Det skyldes i høj grad filmens effektivt opbyggede dramaturgi. Men også klipningen og ikke mindst underlægningsmusikken spiller en rolle for vores opfattelse af begivenhederne og for hvem, vi finder ansvarlige for det sammenbrud, visse kommentatorer har betegnet som "verdens største bankkup". Samtidig er filmen ekstremt pædagogisk i sine forklaringer af økonomiske sammenhænge.

Perspektivering

Filmen placerer sig i den journalistiske, amerikanske dokumentartradition, vi kender fra fx Michael Moores Bowling for Columbine (som fik en Oscar for bedste dokumentarfilm i 2003) og Capitalism: A Love Story (dansk Kapitalismen – En kærlighedshistorie) fra 2009. Især den sidste, der handler om finanskrisen 2007 til 2009, er oplagt som modstykke til Inside Job.

Også spillefilm som Oliver Stones Wall Street fra 1987 (som gav Michael Douglas en Oscar for bedste skuespiller) og Wall Street: Money never Sleeps fra 2010 (også med Michael Douglas) er gode at arbejde med, den første som en slags forløber for krisen, den sidste som en fiktiv behandling af det samme problem, som Inside Job skildrer.

Inside Job er instrueret af Charles Ferguson, der er akademisk uddannet med en ph.d. i statsvidenskab fra Massachusetts Institute of Technology (MIT). Han har arbejdet som rådgiver for såvel statsinstitutioner som private virksomheder i USA samt som succesrig softwareudvikler til internettet. Han har sideløbende en interesse for film, som førte til, at han stiftede produktionsselskabet Representational Pictures. Foruden Inside Job omfatter hans egen produktion, ligeledes som både instruktør og producer, dokumentarfilmen No End in Sight (2007) om den amerikanske invasion og besættelse af Irak.

I modsætning til Michael Moore, der vandrer rundt i sine film og spiller en meget aktiv rolle i forløbene, omtrent som en featurejournalist inden for genren New Journalism, holder Ferguson sig helt uden for billedsiden. Han sidder lidt tilbage og til siden for kameraet, sådan som vi er vant til at se opstillingerne i dagens nyhedsjournalistik. Vi hører ham kun som den kølige, intellektuelle stemme, der stiller de skarpe spørgsmål. Men ikke desto mindre spiller Ferguson en vigtig rolle, idet han har udvalgt vidner samt de historiske klip fra høringer m.v., han gennemfører interviewene, lægger underlægningsmusik på og klipper det hele sammen. Vores opfattelse af begivenhederne og de implicerede personers roller og karakterer bliver således stærkt styret af Ferguson.

Filmens handling

Filmen Inside Job starter med en ekskursion til Island, der fremstilles som et avanceret idealsamfund i miniformat – et samfund, der tidligere havde en slags "end of history-status". Historien om Island illustrerer i ren form, hvad der sker, hvis man deregulerer de finansielle markeder i en markedsliberalistisk økonomi. Fra 2000 indledte den islandske regering nemlig en bred deregulering af samfundet, som viste sig at få katastrofale konsekvenser for både miljøet og økonomien. Privatiseringen og dereguleringen af de islandske banker, som i løbet af få år optog udenlandske lån på over ti gange landets bruttonationalprodukt, førte til spekulation og oppustning af priserne på fast ejendom. Resultatet blev en total nedsmeltning af Islands økonomi i 2008.
Først her begynder selve filmen med tekster og indledning, nemlig Lehman Brothers' konkurs d. 15. september 2008 efterfulgt af forsikringsmastodonten AIG's sammenbrud. Derefter følger et drama i fem akter:

Part I: How we got there
Part II: The Bubble (2001-2007)
Part III: The Crisis Part IV: Accountability
Part V: Where we are now

I en blanding af interview, autentiske klip fra nyhedsudsendelser og arkivoptagelser fra officielle høringer om krisen udfolder filmen historien om det finansielle kollaps i 2008 med skuespilleren Matt Damons fortællerstemme som den røde tråd, der guider os gennem begivenhederne.

Opgaveforslag

Spørgsmål til arbejdet i dansk og mediefag

  • Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste begivenheder i filmen plottes ind.
  • Hvordan ville plottet kunne beskrives, hvis stoffet i Inside Job skulle bruges til en spillefilm? Er det muligt at lægge f.eks. aktantmodeller og forløbsmodeller ind i filmen? Har filmen et vendepunkt?
  • Læs mere om filmanalyse i undervisningsmaterialet "Den gode historie – på film".
  • Plot underlægningsmusikken ind på tidslinjen og diskuter dens betydning for opfattelsen af de enkelte hændelser og personer.
  • Hvilken betydning har det for vores opfattelse af historien, at næsten ingen af de "skyldige" optræder i interviewene, men stort set kun kritikerne af systemet?
  • Filmens titel er Inside Job. Hvad betyder det, og hvilken virkning har det på vores opfattelse af filmens hændelser?
  • Er Inside Job en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er Inside Job en politisk film. Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er Inside Job en troværdig film? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Giv en karakteristik af de vigtigste figurer, som de fremtræder i filmen. Bliver de fremstillet som sympatiske/usympatiske, ærlige/uærlige osv.? Hvilken betydning har filmens fortællemåde for vores opfattelse af personerne?
  • Diskuter hvilke hændelser, der er de vigtigste for handlingen i filmen.
  • Hvordan bliver de enkelte figurer introduceret? Hvad får vi at vide om dem?
  • Hvilket kamerasprog anvendes i filmens forskellige episoder? Hvordan påvirker det fortællingen?

Spørgsmål til arbejdet i samfundsfag og historie

  • Find oplysninger om finanskrisen på internettet. Del jer i to grupper, hvor den ene går ind for teorien om liberalismens fallit, den anden er imod, og gennemfør en diskussion af krisen som et muligt vendepunkt for verdens udvikling.
  • Hvilken rolle spiller præsidenterne Reagan og Bush ifølge filmen for den historiske udvikling? Og hvilken forskel har de demokratiske præsidenter Clinton og Obama gjort ifølge filmen?
  • Hvem bærer ifølge filmen skylden for den finansielle krise i 2008? Og hvordan er det siden gået med de skyldige?
  • Find oplysninger på internettet om krisen i Danmark.
  • Gør rede for ligheder og forskelle på forløbet i USA og forløbet i Danmark og diskuter, om de to kriser har samme årsager og forløb, og om de er indbyrdes forbundne.
  • Gør rede for de forskellige finansielle produkter, der nævnes i filmen, relationen mellem dem, gearingen samt konsekvenserne, hvis de underliggende aktiver misligholdes.
  • Diskuter, hvorfor filmen indledes med historien om Island. Er der en årsagssammenhæng mellem Island og krisen, og hvori består den i så fald? Eller har Island en anden funktion i fortællingen?
  • 5. del af filmen gør status efter krisen. Hvilke konsekvenser har den haft? Skyldes de nuværende problemer krisen, eller er det i virkeligheden globaliseringen, der bærer skylden?

Reaktioner på filmen

Som en kommentar til filmen skriver Niels Lunde, erhvervskommentator på dagbladet Politiken, d. 30. marts 2011 under overskriften: "Se 'Inside Job', hvis du vil forstå finanskrisen" bl.a.:

NIELS LUNDE: I morgen får dokumentarfilmen om finanskrisen, ”Inside Job”, premiere her i landet. Filmen er amerikansk, men budskabet passer forbløffende præcist på det politiske og finansielle miljø i Danmark. (...) Det store spørgsmål er, om filmen vil give nyt liv til den danske diskussion om finanskrisen og dens årsager. Som bekendt fik vi aldrig sådan en diskussion her i landet, i hvert fald ikke for alvor, og hvorfor ikke? Det spørgsmål rummer Inside Job et svar på, også selv om filmen er udpræget amerikansk.

I sin anmeldelse af filmen i Berlingske Tidende skriver Kristian Lindberg d. 30. marts 2011 bl.a.:

KRISTIAN LINDBERG: Til gengæld er det en svaghed i filmen, at flertallet af bankernes ledere under krisen ikke har ønsket at tale med Ferguson. Trods filmens beundringsværdige soberhed savner man tillige i slutkonklusionerne et mere usentimentalt syn på krisens grundlæggende årsager. Der var trods alt ingen, der tvang millioner af amerikanske husejere til at overbelåne deres huse. Her er Inside Job for traditionel i sit perspektiv, idet skurkepladsen alene er forbeholdt bankerne, der tilbød de uholdbare lån.

  • Diskuter Kristian Lindbergs synspunkt, herunder det rimelige i at fordele skylden for boligboblen ligeligt mellem huskøberne og udbyderne af lånene. Del jer eventuelt i to grupper, og lad den ene gruppe finde argumenterne for husejernes ansvar, mens den anden gruppe finder argumenterne for bankernes ansvar.
  • Sammenlign anmeldelserne af filmen og deres vinkler. Hvad lægger anmelderne størst vægt på? Hvordan begrunder de deres værdidomme? Hvem synes I bedst om?
  • Skriv selv en anmeldelse af filmen, hvor I både tager hensyn til dens kvaliteter som film og til dens ideologiske og politiske budskab. Få vejledning i at arbejde med filmanmeldelse i undervisningen i DFI’s materiale "Filmanmeldelse".

Centrale begreber

Nogle centrale årstal og begreber i Inside Job, som er gode at have på plads, når arbejdet med filmen begynder:

Centrale årstal

1981 Reagan bliver præsident i USA og påbegynder en 30-årig deregulering af de finansielle markeder i USA.
2000 Islands regering påbegynder deregulering af Islands finansielle systemer.
2008 Lehman Brothers går konkurs.

Centrale begreber

CDO (Collateral Debt Obligation) – et derivat (se forklaring nedenfor), som bygger på en vifte af underliggende lån, som kan bestå af alt fra huslån til billån, studielån og gæld på kreditkort. CDO'er sælges som standardiserede værdipapirer til investorer. Hvis de underliggende lån misligholdes, er det ikke långiverne, der taber, men ejerne af CDO'erne.

Credit Default Swap – en slags forsikring, som garanterer afkastet af et værdipapir, hvis det skulle blive misligholdt.

Derivatives (da. derivater) – finansielt produkt, konstrueret omkring et eller flere underliggende produkter. Aftalen er ofte opbygget omkring en fremtidig ydelse, fx et salg af bestemte aktier eller obligationer på et bestemt fremtidigt tidspunkt. Et derivat er kendetegnet ved, at dets fremtidige værdi afhænger af de underliggende aktiver. Derivater kan teoretisk opbygges omkring alle typer aktiver, fx aktier, obligationer, råvarer eller valutaer. Prisen på derivatet udregnes ud fra prisen på de underliggende aktiver og det forventede fremtidige afkast. CDO'er er eksempler på derivater. Derivater også "strukturerede produkter".

Leverage – gearing af lån og investeringer, dvs. at man bruger sine penge som sikkerhed for at låne flere penge, som så investeres i værdipapirer, der bruges som sikkerhed for at låne endnu mere osv.

Predatory Lending – udlån som, långiveren ved, er stærkt risikable. Giver højere rente og dermed højere bonus til låneformidleren.

Securities and Exchange Commission (SEC) – uafhængigt administrativt organ i USA, oprettet i 1934 som led i de finansielle reformer, der blev iværksat, efter at sammenbruddet på aktiemarkedet fra 1929 havde afsløret væsentlige svagheder i overvågningen af værdipapirudstedelse og børshandel. Kommissionen skal sikre, at udstederne af værdipapirer lever op til omfattende informationskrav over for potentielle investorer. SEC har bl.a. spillet en afgørende rolle i begrænsningen af insiderhandel på USA's børser. SEC's funktioner varetages i Danmark af Finanstilsynet under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Subprime-lån – et særligt amerikansk finansbegreb, der knytter sig til bankers långivning i fast ejendom med høj risiko og høj rente. Navnet på lånetypen stammer fra en opdeling i låntagere i "Prime", som er folk der med stor sandsynlighed vil betale deres lån tilbage, og "Subprime" (under Prime), hvor der er mindre sandsynlighed for, at låntager vil være i stand til at betale lånet tilbage. Traditionelt blev subprime lån givet i forbindelse med midlertidige økonomiske problemer i forventning om, at låntager inden for en forholdsvis kort periode ville komme på fode igen og være i stand til at lægge lånet om til et "Prime" lån. Derfor blev subprime lån også typisk udstedt med lavere rente i de første år end i resten af lånets løbetid. Tab på subprime-lån var en stærkt medvirkende årsag til finanskrisen 2007-2009.

Securitization chain – lånefødekæden, som indebærer, at den, der i første omgang godkender lånet, hurtigt sælger lånet videre og derfor ikke har risikoen ved, at låntager ikke betaler lånet tilbage, men udelukkende tjener penge på at være formidler. Formidleren af lånet har dermed et incitament til at få lavet så mange lån som muligt uden hensyntagen til låntagers betalingsevne.