Om filmen
'The Man Who Saved the World' handler om russiske Stanislav Petrov, tidligere oberst i den røde hær. Han reddede verden fra et atomart ragnarok natten til den 26. september 1983 ved ikke at gøre noget. I kontrolcenteret udenfor Moskva viste computersystemet, at der var amerikanske atomraketter på vej mod Sovjetunionen. I løbet af et skæbnesvangert kvarter havde han som øverstkommanderende det tunge ansvar at afgøre, om amerikanerne havde indledt et angreb på Sovjetunionen, eller om der bare var tale om en systemfejl i de sovjetiske computere. Han traf den beslutning, at computersystemet – og dermed også det sovjetiske system – havde fejlet og undlod at trykke på gengældelsesknappen. Det reddede verden, og Stanislav Petrov blev ifølge den amerikanske tv-journalist, Walter Cronkite ”The Man Who Saved the World”.
Historien herom gik i glemmebogen indtil 1998, da oplysningerne blev tilgængelige og en international fredsorganisation, The Association of World Citizens, begyndte sit arbejdede for at hædre ham. Han blev fejret ved en begivenhed i FN i New York i januar 2006. På det tidspunkt var den danske filminstruktør Peter Anthony og producer Jakob Staberg også blevet opmærksomme på historien og havde besluttet sig for at lave en film om manden. Filmholdet var med i FN, og de var med året efter, da Stanislav Petrov besøgte forskellige amerikanske atominstallationer. Desuden optræder Kevin Costner, Matt Damon og Roberto de Niro også på rollelisten, hvilket skyldes, at Stanislav Petrov ønskede at møde sine favoritskuespillere, når han nu alligevel var i USA.
Filmen har været længe undervejs, bl.a. fordi den løb ind i finansieringsproblemer, men den havde endelig premiere på CPH:DOX i efteråret 2014. Ved den lejlighed sagde instruktøren, at filmen var blevet en hybrid mellem en dokumentarfilm og en fiktionsfilm.
Filmen falder i tre lige store dele. I første del følger vi Stanislav Petrovs rejse til USA sammen med sin tolk, Galina Kalinina. I anden del får vi fortalt, hvad der skete i kontrolcenteret den skæbnesvangre nat (fiktion). I tredje og sidste del møder Stanislav Petrov først sit store idol Kevin Costner. Siden tager han på rejse for at forsone sig med sin gamle mor, som han ikke har haft kontakt med i mange år.
Den lange tilblivelseshistorie gør, at vi også er vidne til en reel udvikling hos filmens hovedkarakter, som tolken Galina får indflydelse på. Langsomt bliver hun Stanislavs fortrolige og konfronterer ham fx flere gange med den skæbnesvangre beslutning om ikke at se moderen mere. Selvom Stanislav Petrov reddede verden, blev han skældt ud af sine overordnede og gik totalt i hundene efter sin kræftsyge kones død. Da vi først møder ham, er han en desillusioneret og bitter mand, som lever i en lille og røgfyldt lejlighed omgivet af tomme vodkaflasker. Men til sidst i filmen har han udviklet sig til et mere venligt og omgængeligt menneske. Han bliver ikke blot tildelt hæder og ære for sin indsats, men forsoner sig også med sin mor.
Filmen fortjener naturligvis at blive vist i sin fulde længde. Men dens længde og rolige fortælletempo vil nok være en udfordring for gymnasieskolens unge. Man kan med fordel vælge at beskære den lidt, så den passer til et undervisningsmodul. Forslag til dette kan læses under 'Forslag til klassearbejde'.
Særfagligt
Historie
I en tid, hvor stormagterne igen er begyndt at krydse klinger – ikke mindst pga. Ruslands annektering af Krim-halvøen – er det måske værd at huske på, at situationen under Den kolde krig i 1983 var tæt på at udløse en tilintetgørende atomkrig. USA og Rusland er jo stadigvæk i besiddelse af atomraketter, der kan gøre det af med vores jordklode. I 1983 talte den amerikanske præsident, Ronald Reagan, om Sovjetunionen som ”Ondskabens imperium”, og Sovjetunionen nedskød et sydkoreansk passagerfly blot tre uger før computerskærmene i deres kontrolcenter viste ”angreb”.
Men historien skabes ikke kun af systemer, regimer og magtbalancer eller af militære og økonomiske ressourcer. Den skabes også af mennesker af kød og blod. Det er ikke altid politiske ledere eller generaler, der får betydning for historiens gang, men somme tider også personer, der om sig selv siger: ”I’m not a hero. I was just in the right place at the right time” (Stanislav Petrov, FN, januar 2006).
I historieundervisningen er det en vigtig problemstilling – mennesket over for strukturerne – men citatet lægger også op til en interessant diskussion om tilfældet eller tilfældigheder, når historien bliver til. Stanislav Petrov var tilfældigvis på arbejde den nat, fordi en kollega var blevet syg. Hvad nu hvis det ikke var ham, der havde været på arbejde? Hvorfor troede han ikke på Systemet, som jo ellers blev anskuet som værende ufejlbarligt i Sovjetunionen? Og hvad var årsagen til, at han ikke trykkede på den røde knap? I et interview med Weekendavisens, Anna Libak, siger han: ”Jeg lod tvivlen komme amerikanerne til gode” (2.4.2004). Det siger han ikke i filmen, som har andre forklaringer. Hvad er sandheden om hans manglende reaktion?
Samfundsfag
Internationale politiske systemers opbygning og konfrontationer med hinanden er kernestof i samfundsfag. Her er vi i 1983 under en af de koldeste perioder under Den kolde krig. Der er atomraketter nok på begge sider i det bipolære system til at udrydde fjenden – og sig selv – 1000 gange. Den republikanske præsident Ronald Reagan så hellere sine døtre dø med det samme frem for at lade dem vokse op i et kommunistisk diktatur. ”It was such a crazy world” siger Stanislav Petrov til den unge tolk og Kevin Costner, mens han i detaljer beskriver, hvad et sovjetisk gengældelsesangreb ville have betydet. I filmen ser vi som dækbilleder de klassiske billeder af et atomart angreb, men nu i en ny forståelse.
Filmen giver således mulighed for at diskutere, hvorfor og hvordan en sådan tilsyneladende galskab kan skabes. De to supermagter opbyggede med rationalitet systemer til hinandens gensidige udryddelse. Systemer, der var så skrøbelige, at en enkelt forkert beslutning kunne betyde menneskehedens udslettelse. En beslutning som i og for sig var både rationel og 'rigtig' på egne præmisser. Disse overvejelser kan selvfølgelig anvendes, når dagens internationale politiske situation bliver bragt på bane.
Mediefag
Filmens hybrid-genre og dens lange tilblivelseshistorie er to relevante problemstillinger til mediefagsundervisningen. Man er ikke så meget i tvivl om, hvornår filmen er dokumentarisk, og hvornår den er opdigtet eller fiktiv. Mere interessant er det at diskutere, hvad denne blanding får af betydning for filmen som et samlet budskab. Filmen er uden den klassiske fortællerstemme, der traditionelt holder styr på kronologien i en dokumentarfilm. Og mange af filmens scener er lige så smukke som i en spillefilm, selv om fotografen filmer en dokumentarscene.
I filmtidsskriftet Ekko skriver anmelder Bo Tao Michaëlis: ”Med sin stil og tone ligger The Man Who Saved the World nærmere fiktionsfilmens melodramatiske iscenesættelse end dokumentarfilmens kendsgerningsmættede stilart med noget nøgent og nøgternt i mælet”.
Instruktøren Peter Anthony siger selv: ”Filmen er blevet udtaget som almindelig spillefilm til Woodstock Film Festival, og nu bliver den så også vist på Cph:Dox, som jo er en dokumentarfilmfestival. Den er nok lidt svær at kategorisere, men det synes jeg ikke er noget problem. Jeg er i hvert fald ikke selv interesseret i at skulle putte den i en kasse.”
Det er desuden oplagt at diskutere, hvad filmens lange tilblivelseshistorie har betydet for filmen og dens budskab. Skifter den fokus, eller bliver den mere helstøbt?
Tværfagligt
Samfundsfag, historie, mediefag og AT
Den Kolde Krig efter 2. Verdenskrig er stadig en periode i verdenshistorien, som spiller en rolle både internationalt og nationalt. Filmen kan bruges til at illustrere en lang række problemstillinger i denne periode. Selvfølgelig våbenkapløbet og den dermed forbundne trussel mod menneskeheden og klodens eksistens. Men filmen giver også et bud på, hvordan internationale spændinger opstår – og måske udløses. Den illustrerer også på et menneskeligt plan, hvordan tilværelsen kan forme sig. Ikke blot for det enkelte menneske, men også for alle andre, hvis liv bliver påvirket af ét enkelt menneskes handlinger. En lærdom, som måske er blevet aktuel igen.
Forslag til klassearbejde
Arbejdsspørgsmål
- Filmen er en blanding af rekonstruktion (fiktion) og skildring af virkeligheden (dokumentar). Hvilke sekvenser i filmen er fiktion – og hvilke er dokumentar?
- Se nærmere på sekvensen før titelskiltet (ca. 10 min. inde i filmen). Er der tale om fiktion eller dokumentar? Kan man tale om iscenesat dokumentar her?
- Hvilke begrundelser angiver Stanislav Petrov i filmen for ikke at trykke på gengældelsesknappen? Sammenhold hans forklaringer i filmen med den forklaring, han gav den danske journalist Anna Libak: ”Jeg lod tvivlen kommer amerikanerne til gode”. Tag stilling til, hvilken forklaring der bedst dækker, hvad han tænkte i de skæbnesvangre minutter?
- Der findes flere danske dokumentarfilm, der skildrer enkeltpersoner og deres indflydelse på historiens gang fx Poul Erik Heilbuths 'Manden som løj verden i krig' (2010), Anders Østergaards '1989' (2014) og Poul Erik Heilbuths 'Snowdens store flugt' (2015). I grupper kan man lave en redegørelse for de tre film.
- Kan man påstå, at enkeltpersoner – fx dem i ovennævnte fire film – spiller en afgørende rolle for verdenshistoriens gang?
- Diskuter i den forbindelse også, hvilken betydning ”tilfældighed” har for historiens gang.
Filmens struktur
Første del: 0.00 – 31.25: Stanislav Petrov i FN
- 0.00-10.40: Filmens anslag: Stanislav Petrovs kontroverser med pressen.
- 10.40: ’A true story’ (skilt).
- 10.41-31.25: Rejsen til FN, Stanislav Petrovs tale og dialog med tolken.
Anden del: 31.26-1.04.40: Den skæbnesvangre nat i kontrolcenteret
- 31.25: Første alarm går …
- 59.44: Radar kan ikke bekræfte angrebet.
Tredje del: 1.04.41-1.45.08: Stanislav Petrovs deroute og forsoning med moderen
- 1.04.41-1.14.55: Stanislav Petrov forlader militæret, konen dør, og han går i hundene.
- 1.14.56-1.26.25: Besøget hos Kevin Costner.
- 1.26.26-1.39.36: Forsoning med moderen.
- 1.39.37-1.45.08: Creditliste m.v.
Hvis man kun vil vise et uddrag af filmen i undervisningen, kan man starte med skiltet 'A true story' (10.40) og slutte med besøget hos Kevin Costner (slut 1.26.25). Resten kan eleverne se hjemme.
Litteratur og links
Ekkos anmeldelse af filmen
Filmens side på Facebook
DFI’s omtale af filmen
Anna Libak, 'Atomkrig: Minuteman – interview med Stanislav Petrov'
- Weekendavisen, 2.4.2004 – kan ses på Infomedia
Hyldestside om Stanislav Petrov på nettet
Indsamling til filmens finansiering
Dokumentarfilm fra 2012 'The red Button' (52 min) om Stanislav Petrov
