Det er Januar 1944. Julien Quentin på 11 år har været hjemme på ferie, men nu er det tid for Julien og hans storebror at tage tilbage til den katolske kostskole. Da de ankommer, viser det sig, at en ny dreng – Jean Bonnet – skal begynde i Juliens klasse. Julien, der er en af de stærke i klassen såvel fagligt som personlighedsmæssigt, ser Bonnet an. Bonnet er en stille dreng, på én gang forsagt og stolt, men Julien fornemmer, at der under det lidt sammenbidte ydre gemmer sig en hemmelighed. Bonnet er dygtig i de fleste fag, og det vækker blandede følelser af beundring og misundelse i Julien. Men da det går op for ham, at Bonnet ikke agter at true hans position i klassen, vender hans mistillid sig til nysgerrighed.

Imens går hverdagen sin gang på skolen. Drengene driller hinanden, ser på billeder af damer og bytter deres medbragte syltetøj for cigaretter. Indtil videre er krigen noget, der hovedsageligt foregår uden for skolens mure: Den er små flag på et landkort, den er luftalarmer, som afbryder undervisningen, og den er mangel på madvarer og brændsel.

Under et orienteringsløb i skoven farer Julien og Bonnet vild og bliver – temmelig skræmte – samlet op af en tysk patruljevogn. Oplevelsen er med til at bringe dem tættere på hinanden. Og snart efter gennemskuer Julien Bonnets store hemmelighed: Bonnet er jøde og lever under falsk identitet. Bonnet opdager til gengæld, at Julien er sengevæder, men lader det loyalt passere og siger ingenting. Et venskab spirer langsomt frem mellem de to drenge. De fornemmer begge instinktivt, at de er fælles om et savn efter deres forældre, og de deler en skræmmende følelse af magtesløshed og angst over for den voksne verden, de er på vej ind i – en verden præget af uforståelige lidelser og krig.

Og det er denne verdens mest frygtede repræsentanter – en gruppe Gestapo-folk – som en vinterkold dag dukker op og bryder det helle, som den isolerede kostskole har udgjort. Det viser sig, at skolens kokkedreng Joseph – der er blevet fyret for at stjæle af kassen og handle på den sorte marked – er gået over til fjenden og har angivet skolen for at skjule jøder. Bonnet, to andre drenge og fader Jean bliver taget med af Gestapo, mens hele skolen ser til. Vi får til slut at vide, at alle fires skæbne er besejlet: De kommer til at dø i tyske koncentrationslejre.

'Vi ses igen' udspiller sig om vinteren i de første måneder af 1944. På dette tidspunkt var det knap fire år siden, at tyske tropper startede et succesfuldt angreb på Holland, Belgien og Frankrig. Et angreb, der førte til Frankrigs overgivelse den 22. juni 1940 og evakuering af de engelske tropper fra Dunkerque ved den fransk/belgiske grænse.

Frankrig var under krigen et land opdelt i to områder: den tyskbesatte ”zone occupée” i Nordfrankrig og langs Atlanterhavskysten og så den franskstyrede ”zone libre” i det sydøstlige Frankrig, også kaldet Vichy-Frankrig (ledet af den reaktionære, nationalistiske og tyskvenlige Vichy-regering). I begge zoner var antisemitismen udbredt. Mange franske jøder blev sendt i koncentrationslejre, og så sent som september 1944 blev der sendt jøder med tog fra Frankrig til Auschwitz. Modstandsgrupper forsøgte at hjælpe jøder med at flygte i sikkerhed i neutrale lande som Spanien og Schweiz, og mange franske bønder tog sig af jødiske børn, men der blev aldrig lavet nogen større koordineret aktion fra allieret side for at hjælpe Europas jøder.

Louis Malles alter ego – Julien – bor og går i skole i den besatte nordlige del af Frankrig, der er underlagt tysk militærkommando. Han ved endnu ikke, at krigen vil være slut inden for en overskuelig tid, nemlig med D-dagen den 6. juli 1944, hvor de allierede går i land i Normandiet som det afgørende vendepunkt, der førte til, at størstedelen af Frankrig nogle måneder senere var befriet. Krigen mod Tyskland fortsatte dog indtil maj 1945.

Julien har sikkert hørt om modstandsbevægelsen, der med Englands støtte ledes af Charles de Gaulle og ”De frie Franske” fra udlandet – en modstandsbevægelse, som i løbet af krigens sidste par år er vokset og har fået stadig større opbakning fra den franske befolkning. 'Vi ses igen' giver et indtryk af, i hvor høj grad krigen er blevet en del af hverdagen for drengene på den katolske skole og for den almindelige franskmand i øvrigt.

• Giv eksempler på situationer, hvor krigen påvirker hverdagen, men hvor personerne i filmen ser ud til at tage det som en selvfølge.
• Giv eksempler på situationer, hvor krigen påvirker livet for filmens personer, men hvor de ikke tager det som en selvfølge.
• Giv jeres bud på, hvad der adskiller de to typer situationer – dvs. hvad årsagen er til, at personerne i nogle tilfælde fremstår upåvirket af krigen, og i andre tilfælde bliver stærkt påvirket.
• Diskutér antisemitismens betydning for filmens fortælling og de enkeltes skæbner. 

De katolske skoler har en lang tradition i Frankrig. Indtil Den Franske Revolution i 1789 var det kirken – og frem for alt jesuitterne – der havde monopol på oplysning. Men revolutionens mænd ønskede at lave om på dette. Efter deres mening skulle undervisning være tilgængelig for alle og i øvrigt være et offentligt anliggende. Men det var først knap et århundrede senere, at det lykkedes undervisningsminister Jules Ferry at få gennemført reformer om ”fri, gratis skolegang, almindelig skolepligt og verdsliggørelse” (1881-86). I starten af 1900-tallet havde kirken mistet meget af sin indflydelse, men det ændrede sig under Anden Verdenskrig, hvor Vichy-regeringen gav kirken nye beføjelser og blandt andet ydede særlig statsstøtte til religiøse skoler.

Mange af disse beføjelser blev fjernet igen efter krigen, men de katolske skoler har stadig en række økonomiske fordele; fx er der færre elever pr. klasse i forhold til de offentlige skoler. I dag går cirka 16 % af de franske skolebørn i private skoler, hvoraf de fleste er katolske skoler.

• Lav en miljøbeskrivelse af den katolske skole i filmen. I hvor høj grad påvirkes miljøet omkring drengene af krigen? Og hvad betyder det for drengenes sindstilstand og livssyn?
• Gør kort rede for fader Jeans synspunkter, som de kommer til udtryk i hans prædiken. Hvorfor rejser en mand sig og går under prædikenen?
• Efterlever fader Jean selv de ord, han prædiker? Handler han – i jeres øjne – rigtigt, da han fyrer Joseph?

Paris, der lå i ”zone occupée”, var under tysk militærkommando, der strengt overvågede den franske administration og skulle godkende alle dekreter og cirkulærer, som udgik fra Vichy-regeringen. Omkring denne administration samledes en kreds af nazi-venlige franskmænd, der så fordelagtigheder i et samarbejde. Disse kollaboratører fik en hård medfart efter Frankrigs befrielse. For krigen havde haft store omkostninger: Omtrent 600.000 franskmænd omkom, store dele af landet var udbombet og fattigt, og der var alvorlig mangel på mad og mange andre varer.

I 'Vi ses igen' optræder både tyskere og franske kollaboratører.

• Beskriv, hvordan filmen portrætterer tyskerne og de franske kollaboratører.
• Nonnen i skolens hospitalsrum forråder den jødiske dreng, der gemmer sig i sengen. Hvorfor gør hun det?
• Joseph bliver mod slutningen kollaboratør. Hvad giver han selv som forklaring på dette? Hvad er ifølge dig årsagen til, at han handler, som han gør? Kunne det være undgået?
• Joseph antyder, at Julien er medskyldig. Hvis Julien og de andre drenge ikke havde handlet med Joseph, var Joseph ikke blevet fyret – og dermed ikke blevet fristet til at stikke skolen. Er du enig i den argumentation?

Gennem filmediets godt 100 års eksistens er der lavet mange film om den uforudsigelige og forvirrende ungdomstid. Ens for de fleste af filmene er, at de – ligesom 'Vi ses igen' - er lavet af voksne, der ser tilbage på årene mellem barndom og voksenalder. Og der er ganske tit en god del selvbiografi i disse film – eller i den bog, som ofte ligger til baggrund for manuskriptet. Af nyere danske eksempler kan man nævne 'Kundskabens træ' (1981) af Nils Malmros, 'Zappa' (1983) og 'Tro, håb og kærlighed' (1984) af Bille August, 'Drengene Fra Skt. Petri' (1991) af Søren Kragh-Jacobsen og 'Det forsømte forår' (1993) af Peter Schrøder.

'Vi ses igen' er en stærkt selvbiografisk film. Den er skrevet og instrueret af den franske Louis Malle, som blev født i 1932, og som altså havde nøjagtig samme alder som Julien under krigen. Louis Malle har fortalt, at idéen om at filmatisere hændelserne under krigen har ligget i ham lige siden, han begyndte at lave film. Men han skulle blive over 50 år, før han følte sig moden nok til at give sig i kast med genfortælle det, han oplevede dengang på kostskolen.

• Lav en personkarakteristik af Julien (10 linjer).
• Lav en personkarakteristik af Bonnet (10 linjer).
• Hvad adskiller de to drenge, og hvilke ligheder er der imellem dem?
• Hvordan vil du karakterisere deres venskab? Er de bare to ensomme drenge, som tilfældigvis havner i samme båd, eller er der en dybere grund til, at der opstår et venskab imellem dem? Beskriv udviklingen i deres venskab: Hvad er det for hændelser, som bringer dem tættere på hinanden?

Julien siger og gør indimellem nogle ting, som filmen ikke direkte forklarer. Han siger fx til sin mor, at han hader hende, selv om han i virkeligheden savner hende. Og han stikker sig med passeren og benægter, at det gør ondt (find selv flere eksempler).

• Hvorfor siger og handler Julien sådan?
• Skriv en personkarakteristik (cirka 15 linjer) af Julien, som du forestiller dig, at han vil være som 20-årig. Du kan fx komme ind på følgende emner: Hvordan er hans forhold til forældrene? Til storebroren? Bliver han præst? Har han nogle gode venner? Hvis ja, hvordan er hans forhold til dem? Har han en kæreste? Hvad er hans fremtidsdrømme?
• Begrund dine forestillinger og forklar, hvad de begivenheder, vi er vidne til i filmen, har betydet for Julien og hans udvikling som menneske?

Filmen udspiller sig for knap 60 år siden. På mange måder så verden og tilværelsen anderledes ud dengang. Historien foregår desuden i et – for os danskere – fremmed eller i hvert fald anderledes land. 'Vi ses igen' er både præget af franske problemstillinger, fransk mentalitet og fransk filmtradition. Alt dette kan virke som en barriere for vores indlevelse i filmen. Og alligevel vil mange få den oplevelse, at de langsomt glider ind i filmen, føler med personerne og genkender fx deres usikkerhed eller deres reaktioner over for gruppepres eller autoriteter. 

• Giv eksempler på ligheder og forskelle mellem de 11-12-årige drenge, som de bliver beskrevet i filmen, og drenge i samme alder i dag, nu knap 60 år senere.
• Kom med jeres bud på, hvad nogle af forskellene skyldes.
• Synes du om filmen? Hvad er dens styrker og svagheder? Virker den for gammeldags, eller oplevede du, at du kunne leve dig ind i den?
• Filmen er lavet i 1987 af en mand på 55 år. Hvordan tror du, at den ville den have set ud og være blevet fortalt, hvis den var lavet i dag og af en yngre instruktør?

Følgende opgaver er tekstanalyseopgaver med udgangspunkt i to udvalgte scener. 

Scene 1

Scenen foregår i restauranten Le Grand Cerf, hvor Julien er ude at spise med sin mor, sin bror og Bonnet. Pludselig kommer to franske militssoldater ind og kræver at se identitetspapirer. En ældre mand viser sig at være jøde, og militsfolkene vil tage ham med, men en fuld tysk officer bryder ind og smider militssoldaterne ud.

• Hvad fortæller denne scene om Juliens mor?
• Hvad fortæller denne scene om Juliens storebror, Francois?
• Hvorfor er Juliens far der ikke? Og hvad er morens reaktion på Francois’ spørgsmål, om han stadig er ”pétainiste”?
• Hvad er hendes reaktion på Juliens spørgsmål, om der er jøder i deres familie? Diskutér personernes syn på jøder.
• Hvad siger scenen om familien Quentins holdning til tyskerne?
• Hvad siger scenen om de franske såvel som tyske restaurantgæsters holdning til de franske kollaboratører?

Der er en spændingsopbygning gennem scenen.

• Hvornår begynder spændingen at stige? Udpeg replikker og situationer, der er med til at intensivere spændingen.
• Hvornår er spændingen på sit højdepunkt?
• Og i hvilket øjeblik begynder den at dale igen?

Scene 2

Scenen udspiller sig i Juliens klasse. Midt i en time bliver M. Guibourgs undervisning afbrudt, da en flok tyske Gestapo-folk anført af Doktor Müller dukker op. De er på jagt efter en jødisk dreng, Jean Kippelstein. Julien ved, at det er Bonnet. Julien kommer til at se på ham og afslører ham derved. Bonnet bliver taget af Gestapo-folkene, og vi får at vide, at også Fader Jean er anholdt, og skolen skal lukke.

• Hvad fortæller M. Guibourg om krigens stilling og radioerne? Hvad mener han med, at ”sandheden sandsynligvis ligger et sted midt imellem”?
• Hvorfor river Müller nogle af flagene ud af kortet?
• Hvorfor ser Julien på Bonnet? Oplever du, at han ”angiver” Bonnet? Oplever Julien det selv sådan?
• Hvorfor rejser Bonnet sig og følger med uden at gøre modstand? Kunne han ikke have benægtet sin sande identitet?
• Bonnet giver flere af kammeraterne hånden, da han skal gå. Hvad ligger der i dette håndtryk?

Denne scene giver os en række informationer via ord/replikker og en række informationer via personernes handlinger.

• Giv eksempler på verbale informationer.
• Giv eksempler på nonverbale informationer.
• Diskutér, hvad der er det mest centrale eller betydningsfulde i scenen. Er det fortalt verbalt eller nonverbalt?
• Hvad står tydeligst i din erindring fra denne scene? Blev det fortalt verbalt eller nonverbalt?

Les exercices suivants sont des exercices d'analyse portant sur deux scènes choisies.

Scène 1

La scène se déroule au restaurant Le Grand Cerf où Julien déjeune avec sa mère, son frère et Bonnet. Tout d'un coup arrivent deux miliciens français qui demandent à voir des papiers d'identité. Un homme âgé s'avère d'être juif, et les miliciens veulent l'emmener ; mais un officier allemand, ivre, intervient et jette les miliciens dehors. 

• Que raconte cette scène sur la mère de Julien?
• Que raconte cette scène sur le grand frère de Julien, François?
• Pourquoi le père de Julien n'est-il pas là? Et comment réagit la mère quand François demande si le père est toujours pétainiste?
• Comment réagit la mère quand Julien demande s'il y a des juifs dans leur famille? Commentez l'attitude des personnages envers les juifs.
• Que raconte la scène sur l'attitude de la famille Quentin envers les juifs?
• Que raconte la scène sur l'attitude des clients français ainsi que les clients allemands du restaurant envers les collaborateurs français?

Le suspense s'accroît au cours de la scène.

• Quand est-ce que le suspense commence à augmenter? Trouvez des répliques et des situations qui aident à intensifier le suspense. 
• Quand est-ce que le suspense atteint son maximum?
• A quel moment commence-t-il à redescendre?

Scène 2

La scène a lieu dans la salle de classe. Au milieu d'un cours, l'enseignement de M. Guibourg est interrompu quand un groupe d’hommes de la Gestapo allemande arrive avec Doktor Muller en tête. Ils cherchent un garçon juif, Jean Kippelstein. Julien sait que c'est Bonnet. Julien a le malheur de le regarder, ce qui le démasque. Bonnet est pris par les hommes de la Gestapo, et nous apprenons que le Père Jean a été arrêté, et que le collège va fermer.

• Que raconte M. Guibourg sur les positions de la guerre et les radios? Que veut-il dire par "la vérité est probablement entre les deux"?
• Pourquoi Muller arrache-t-il certains drapeaux de la carte?
• Pourquoi Julien regarde-t-il Bonnet? Avez-vous l'impression qu'il "dénonce" Bonnet? Est-ce que Julien a cette impression lui-même?
• Pourquoi Bonnet se lève-t-il et suit les hommes de la Gestapo sans résister? Est-ce qu'il n'aurait pas pu renier sa véritable identité?
• Bonnet serre la main à plusieurs de ses camarades avant de partir. Que signifie ce geste?

Cette scène nous donne un certain nombre d'informations par des mots/des répliques et un certain nombre d'informations par les actions des personnages.

• Donnez des exemples d'informations verbales.
• Donnez des exemples d'informations non-verbales.
• Expliquez de ce qui est le plus essentiel ou important dans la scène. Cela est-il raconté de manière verbale ou non-verbale?
• De quoi vous souvenez-vous le plus clairement dans cette scène? Cela a-t-il été raconté de manière verbale ou non-verbale?