Halvtotal
En halvtotal viser personer fra knæ eller hofter og op. Tilskueren kan tydeligt se de personer, der er med i scenen. Samtidig kan vi se en del af omgivelserne og miljøet. Beskæringen er god til at vise bevægelser og action.
Halvtotal bruges tit i scener, hvor personer taler sammen eller bevæger sig, fx løber, cykler eller slås. Kameraet er så langt fra personerne, at de kan bevæge sig uden at forsvinde udenfor billedrammen. Samtidig er vi så tæt på, at vi kan se deres reaktioner. Vi kan se en del af omgivelserne og få et indtryk af filmens location. Halvtotal bliver tit brugt i actionscener.
Mange scener begynder med en indstilling i total eller halvtotal for at vise, hvor personerne befinder sig. Derefter bliver der tit klippet til nærbilleder for at vise følelser eller rette vores opmærksomhed mod vigtige rekvisitter.
|
Eksempel 1 To halvtotale billedbeskæringer |
|
|
I kortfilmen 'Skadet' (eksempel 2) er der en scene med mange indstillinger i halvtotal. Denne beskæring bliver brugt, når personerne bevæger sig rundt, og når vi ser deres reaktioner. Halvtotal bliver også brugt som indledning til en dialog mellem to af personerne. Børnenes dialog er filmet i nærbilleder, så vi tydeligt kan se deres ansigtsudtryk.
Eksempel 2: Halvtotal (fra 'Skadet')