Vi er i et boligområde af den slags, der skød op i 1960’erne omkring de store byer i Danmark. Miljøet introduceres i en billed- og lydcollage, som sammenstiller de oprindelige ideer og planer med de aktuelle beboere, sort-hvide optagelser fra starten, tegninger og modeller af byggeriet. Scenen er sat.

I en lejlighed i en af boligblokkene bor Søs, som er socialrådgiver og enlig mor til Mie på 15 år og Per på 19 år. En fredag aften finder kvarterets vagtmand en ung mand liggende livløs og voldsomt forslået på en af stierne i boligområdet. Søs er på vej hjem efter en bytur sammen med sin veninde Merete, da hun får et opkald om, at sønnen Per er indlagt på hospitalet. Mie er også på vej hjem efter at have været sammen med kæresten Shadi. Da Shadi, som er af palæstinensisk herkomst, kommer hjem til sig selv, finder han sin bror Tareq i færd med at vaske blodet af en kammerats ansigt. Tareq forklarer, at han ved et uheld er kommet til at slå vennen Wissam.

Per er indlagt på hospitalet og ligger i koma. Søs og Mie er ankommet. Mie græder, men Søs bevarer kontrollen; de må blot se tiden an og tager hjem til lejligheden. Søs er forstenet og sætter sig til at se en videooptagelse fra Pers 19-års fødselsdag. Shadi kommer på besøg hos Mie og hører, hvad der er sket, da Søs fortæller sin veninde om Pers tilstand.

Tareq og Shadi går begge til boksning sammen med en større gruppe unge andengenerationsindvandrere. Der er DM om fire uger, og kun én af klubbens boksere, Tareq, er fundet værdig til at deltage. Han er seriøs og render ikke rundt og laver ballade. Tareqs far har sin søn i forhør omkring, hvad der skete fredag aften, men Tareq fastholder sin forklaring om, at han og Wissam boksede for sjov, og det var derfor, Wissam blødte.

Da Mie skal hente sin mormor på stationen, opsøges hun af Pers kammerater, som spørger hende, om hun har nogen idé om, hvad der kan være sket. Og om kæresten Shadi eventuelt kan bidrage med oplysninger. Hjemme hos Shadi har familien besøg af nogle onkler, som beundrer Tareqs boksetrofæer, og samtidig berømmer de Shadis flotte skolekarakterer. På sygehuset er mormor, Søs og Mie på besøg hos Per, da vagtmanden Ole kommer på besøg. Han er meget optaget af sagen – og øjensynlig også af Søs – og arbejder sammen med det lokale politi i forsøget på at finde gerningsmanden.

Til boksetræning intensiveres spændingen mellem Shadi og Tareq. Da vagtmanden Ole, som har tilknytning til bokseklubben, fortæller Shadi, at politiet leder efter to fyre, konkluderer Shadi for sig selv – uden at sige noget højt. Om aftenen i deres fælles soveværelse ligger begge brødre vågne uden at snakke sammen. Mie er under pres fra Pers kammerat Benji, som flere gange har opfordret hende til at spørge Shadi, om han ikke har hørt noget, og da hun endnu en gang spørger Shadi, udløser det en nedsættende verbal reaktion: Du er jo bare en nem blondine!

Shadi besøger den fortsat bevidstløse og forslåede Per på sygehuset, og synet gør ham så rasende, at han i bokseklubben presser Tareq, som nu fortæller, at han og Wissam var til en fest, hvor der opstod slagsmål. Vagtmanden Ole overhører samtalen og Shadis reaktion. Det får Ole til at formode, at det er Tareq, der står bag overfaldet. Han går straks til boksetræneren Mo, som nægter at lægge øre til løse rygter og formodninger, der vil fratage Tareq muligheden for at fortsætte i klubben. Ole stopper dog ikke her, men bringer rygtet og Tareqs navn videre til det lokale politi. Derefter tager Ole endnu en tur til sygehuset, hvor han fortæller Søs og Mie, hvad han har informeret politiet om. Da Mie hører Tareqs navn, ringer hun til Benji.

Da Shadi ringer på Mies dør, konfronterer hun ham med, hvad Ole har fortalt til politiet, og nægter at lukke Shadi ind. Han er tydeligt rystet, og der opstår en voldsom scene, som bekræfter mormoren i, at det er et frygteligt kvarter, hendes datter og børnebørn bor i. Shadi opsøger den nu efterlyste Tareq, for nu vil han høre sandheden. Tareq fortæller modstræbende, at han og Wissam til en fest kom i slagsmål med nogle tyrkere, og af frygt for at miste retten til at bokse stak Tareq af, før politiet ankom. Shadi tror ham, men vil have ham til at melde sig selv på politistationen. Modstræbende går Tareq med til det, men på politistationen viser det sig, at politiet i mellemtiden har pågrebet nogle biltyve, der var i besiddelse af Pers mobil og tegnebog. Så Tareq kan gå.

Hjemme hos Søs er mor og datter igen alene efter et sammenstød med mormoren, som har insisteret på, at de skal flytte. Shadi ringer til Mie, og uden at fortælle hende, hvad der er sket hos politiet, aftaler han at komme hjem til Mie. På vej derhen overfaldes Shadi og gennembankes af Benji og hans venner. Billederne fryser, og der afsluttes med luftfoto og zoom ud fra området.

Efterfølgende ses Shadi på skadestuen, forslået og blødende. Gruppen af andengenerationsindvandrere med Tareq og Wissam i spidsen er oprørte. På hospitalet vågner Per af sin koma.

Temaer

'1:1' er en dansk fiktionsfilm, som foregår i et københavnsk forstadsmiljø – et betonbyggeri med høje boligblokke. Tilsvarende miljøer findes mange steder i Danmark, og filmen er befolket af karakterer, som mange også vil kunne nikke genkendende til. På trods af sit dramatiske handlingsforløb er filmen meget afdæmpet i sin fremlæggelse af en række højaktuelle problemstillinger i det danske samfund.

Historiens omdrejningspunkt er, at en ung mand ligger i respirator efter at være blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd. Situationen er velegnet som konkret og dramatisk udgangspunkt for de temaer, filmen vil behandle. I alle film er der et eller flere temaer, som fx ”kampen mellem det gode og det onde”, ”den umulige kærlighed” osv.

• I '1:1' er der mange sideløbende temaer. Forestil jer at skulle lave en sektion til en dansk avis, hvor alle filmens temaer behandles i forskellige artikler. Lav en liste med overskrifter til disse artikler. Som fx ”Bokseklub holder unge indvandrere væk fra kriminalitet”.
• Hvilket tema er efter jeres mening det vigtigste i filmen?

Karakterer

Der er mange personer, eller karakterer, i filmen, og I skal for overblikkets skyld forsøge at kategorisere dem i to grupper: de etniske danskere og de indvandrede danskere. Som i klassikeren 'Romeo og Julie' er der en ung mand (Shadi) og en ung kvinde (Mie), som er forelskede i hinanden – men deres familier er mindre begejstrede for forbindelsen.

• Lav en liste med så mange af personerne i filmen, I kan huske.
• Sortér personerne, så de deles op i to grupper. Øverst på begge lister placeres de to familiers medlemmer.
• Beskriv de fire mest fremtrædende personer: Shadi, Mie, Søs og Tareq. Hvilke egenskaber er karakteristiske for dem?
• Sammenlign historien om Shadi og Mie med historien om Romeo og Julie. Hvilke ligheder og forskelle er der i de to historier? Se evt. filmen 'Romeo + Juliet' (1996) af Baz Luhrmann, og sammenlign de to film.

Locations

'1:1' har fire vigtige locations, dvs. steder, hvor handlingen udspilles: hjemme hos Søs og Mie, hjemme hos Shadi og Tareq, i bokseklubben og på hospitalet. Derudover foregår en del af handlingen udendørs i boligkvarteret.

I Shadis familie er der stor loyalitet. Tareq, Shadi og deres lillesøster er på forskellige måder familiens stolthed, og de får al den opbakning, familien kan give dem. Men fælles for alle tre børn er, at de har et liv udenfor lejlighedens fire vægge, som forældrene ikke kender så meget til. De unge mænd har kærester og går til fester, og lillesøster har sin mobiltelefon. Der er således en skarp adskillelse mellem familielivet og livet ”udenfor”.

• Beskriv og sammenlign Mies hjem og Shadis hjem.
• Hvordan snakker forældrene med deres børn?
• Hvordan reagerer de to mødre, Søs og Shadis mor, på deres børns problemer?
• Beskriv Shadis og Tareqs adfærd og udstråling, når de er sammen med henholdsvis familien og blandt venner og kæreste.

Plot

Det daglige liv i de to familier leves meget forskelligt, men der er også visse fælles træk. Hjemme hos Shadi er mor konstant bekymret for sine drenges færden, og det er begrænset, hvad hun får at vide om Shadis liv ude i det omkringliggende samfund. Tilsvarende er Mies mormor bekymret for sin datter og sine børnebørn.

• Beskriv, hvordan de to kvinders bekymringer kommer til udtryk, og hvordan de forsøger at påvirke og hjælpe deres børn.
• Vurdér, om såvel Shadis mor som Mies mormor kunne gøre noget for selv at føle sig mere trygge?

Shadi og Mie er kærester, men under omstændighedernes stigende pres er deres forhold ved at gå i stykker. Mie presses af Benji, og Shadi presses af sin tiltagende mistanke til Tareq. Dagen efter at Shadi har konfronteret sin bror med sin mistanke, og de begge har ligget tavse og vågne i deres fælles soveværelse, nedgør Shadi forholdet til Mie i en telefonsamtale: ”Hvorfor tror du jeg kommer hos dig? Fordi du er en dum blondine”.

• Hvorfor taler Shadi sådan til Mie på dette tidspunkt?
• Hvilken betydning får denne afvisning for det videre forløb i historien? I bokseklubben er storebror Tareq forbilledet for de andre, og den eneste der stiller op til DM, fordi ”han er seriøs og ikke render rundt og laver ballade”.
• Hvorfor vil Tareq ikke med det samme fortælle sin lillebror, hvad han har lavet den aften, Per er blevet overfaldet?

En træningsaften dukker en ung bokser op i klubben. Han har begået vold, men har udstået sin straf og vil gerne begynde i klubben igen. Træneren Mo er totalt afvisende.

• Hvilken funktion har denne scene i filmen – hvad betyder den for vores oplevelse af resten af historien og for vores forståelse for personernes handlinger?
• Er I enige med Mo? Hvorfor/hvorfor ikke?

Vagtmanden Ole har en vigtig birolle i filmen. Det er ham, der finder Per i starten, og det er ham, der formulerer Shadis mistanke (eller spreder rygtet) over for først boksetræneren og siden politiet.

• Beskriv Oles oplevelse af hele historien i form af en dagbog, som han selv kunne have skrevet den, eller som I kan forestille jer, at han ville fortælle det til en god kammerat.
• Vurdér hans motiver for at handle, som han gør. Hvorfor er han så optaget af overfaldet på Per? Hvad er det, han ønsker eller gerne vil opnå?

Filmens instruktør Annette K. Olesen siger om sin film, at:

"'1:1' er en film om rammer. Når verden, som vi kender den, forandrer sig, bliver vi utrygge. Når vi bliver utrygge, bliver vi bange for at miste. Når vi bliver bange for at miste, prøver vi at kontrollere." 

Historiens rammer præsenteres i filmens anslag, som består af en række historiske klip og citater fra politikere og arkitekter, der fortæller om ideerne bag boligområdets planlægning.
Fx beretter speaken:

”Det har jo altid været min drøm at lave en by af lave huse, hvor boligerne var knyttet til jorden, haven, legepladsen – som en samlet by med alt hvad dertil hører. Der er bygget skoler og sportshal, og der er vist ikke nogen bydel, der er bedre forsynet med sociale institutioner. Alt vil blive gjort for at undgå fortidens fejl. Solen skal skinne på fremtidens boliger, og trafikstøjen skal ikke overdøve fuglenes sang.”

• Rammerne nu – i 2006 – er de samme, som da byggeriet stod færdigt for år tilbage. Er arkitektens visioner blevet til virkelighed? Giv jeres bud på hvorfor/hvorfor ikke.
• Med kritisk hverdagsslang kaldes et område, som det vi ser i filmen, for "en beton-ghetto". Hvorfor bliver det kaldt sådan – og er I enige?
• Er I enige med filminstruktøren i, at der er utryghed forbundet med de rammer, filmens personer lever i? Hvis ja, hvad kan have forårsaget den utryghed, som filminstruktøren taler om? Lav en liste med stikord.

Annette K. Olesen siger videre: ”Frygt er i bedste fald et instinkt, der sikrer overlevelse. I værste fald en cancer som breder sig, og bliver til angst. Det er en film om frygt. Jeg har ønsket at fortælle den i øjenhøjde. 1:1.”

• Tal om, hvad begrebet "1:1" – en til en – betyder. Hvorfor har instruktøren valgt den titel? Hvad mener instruktøren med at ”fortælle filmen i øjenhøjde”?
• Diskuter citatet ovenfor. Hvad er forskellen på frygt og angst? Hvad tror I kan forårsage, at frygt bliver til angst?
• Hvordan kan man forsøge at undgå det?

'1:1' kan rubriceres som et socialrealistisk drama. Det er kendetegnede for filmen, at en del af de mere dramatiske begivenheder ikke er skildret direkte. I filmens start ser vi fx vagtmanden Ole finde den livløse Per liggende på vejen – men vi ser ikke selve overfaldet. Og på sygehuset ser vi Søs få informationer fra den vagthavende læge uden for mikrofonens rækkevidde – vi kan iagttage hendes reaktion, men vi hører ikke ordene.

• Kan du nævne andre steder i filmen, hvor noget af historiens handling fortælles eller vises indirekte?
• Diskutér, hvilken betydning det har for vores oplevelse af filmen. Hvordan ville filmen have virket, hvis vi havde set og hørt alt – direkte, og lige når det skete?
• Den indirekte fortælleform er et fortælleteknisk greb, som filmens instruktør bevidst har valgt at bruge. Hvorfor mon hun har valgt denne metode?

Filmens sidste scener foregår på hospitalet. Shadi sidder blødende i skadestuens venteværelse, omgivet af Tareq og oprevne venner fra bokseklubben. Samtidig ser vi Per vågne af sin koma et andet sted på hospitalet. Vi efterlades med en del ubesvarede spørgsmål.

• Forestil jer, at filmens historie fortsætter med de samme karakterer. Lav en synopsis, der beskriver, hvad der sker med dem.
• Skriv en avisartikel om overfaldet på Shadi til en avis. I artiklen, som skal have overskriften 'Øje for øje…', skal indgå baggrunden for overfaldet, som det fremgår af filmen.

Efterfølgende kan man forestille sig en skærpet konflikt mellem to grupper unge, anført af Benji på den ene side og Tareq på den anden side.

• Forestil jer, hvad der kan ske, hvis konflikten mellem Benjis gruppe og Tareqs gruppe optrappes. Angiv løsningsforslag til konflikten. Hvem skal påtage sig rollen som mægler? Og hvordan?

Filmen fortæller os kun lidt om Pers personlighed og om hans venner, herunder Benji, men i en videooptagelse hører vi Per være meget aggressiv over for kvarterets ”sorte”.

• Hvilke andre antydninger giver filmen om karaktererne Per og Benji?
• Se novellefilmen 'Perker' her på Filmcentralen. Den har en anden vinkel på en del af problematikken i '1:1' og bruger helt andre virkemidler. 
• Skriv en anmeldelse, hvor I sammenligner de to film.

Mange danske film sælger godt i biograferne i disse år, men ikke alle. Således har '1:1' solgt under 20.000 billetter, mens fx Niels Arden Oplevs 'Drømmen' (2006) har solgt mere end tyve gange så mange billetter. En film som Christina Rosendahls teenage-tøsefilm 'Supervoksen' (2006) har lige fra premieredagen haft rigtig godt fat i publikum, idet filmen åbnede med et imponerende billetsalg de første uger.

• Hvad kan årsagerne være til, at '1:1' har forholdsvist lave salgstal? Er det indholdet, formen, temaerne, lanceringen – eller noget helt andet? Hvad tror I? Sammenlign evt. med 'Supervoksen' og/eller 'Drømmen' – hvorfor tror I, de har solgt flere billetter?
• Hvad synes om '1:1'? Var det en god eller dårlig film? Begrund jeres mening.
• Diskutér, om I synes, filmen virker realistisk. Er det sådan at være ung og bo i et boligblokområde?
• Kan man lære noget af at se '1:1'? Hvis ja, hvad?