18-årige Jesminda Bhamra – kaldet Jess – bor i en mellemstor engelsk by og er vild med fodbold. På væggene i hendes værelse hænger plakater med den engelske fodboldspiller David Beckham, og når hun kan se sit snit til det, spiller hun med sin gode ven Tony og hans kammerater i parken. Og Jess er god til fodbold. Så god at den jævnaldrende Jules, som spiller på det lokale pigehold, lægger mærke til Jess og opfordrer hende til at være med på deres hold.

Men der er ét problem: Jess' indiske familie. Hendes forældre holder meget af hende og vil hende det bedste – det vil i deres øjne sige lære hende at være en god hustru og mor og give hende et smukt bryllup, når hun en dag finder den indiske mand, de forestiller sig, at hun vil leve med. Forældrene vil støtte Jess til at opnå alt det, de selv synes er vigtigt, lige fra en stærk tro og en tækkelig fremtoning til en god uddannelse som jurist.

Jess ved, at de vil hende det bedste, og det stiller hende endnu vanskeligere. For sagen er, at hun ikke vil være jurist og ikke drømmer om bryllup og børn – som sin storesøster Pinky. Jess drømmer kun om at spille fodbold, og snart begynder hun også at drømme om sin irske træner Joe.

For uden sine forældres vidende – moren har forbudt hende at gå til fodbold – er Jess begyndt at spille på pigeholdet sammen med Jules. De er begge et par drengepiger og bliver bedste veninder – af hvilket der opstår en misforståelse, da forældrenes kommende svigerfamilie ser dem ved et busstoppested og tror, Jules er en fyr, Jess kysser med. Der bliver ballade, som går ud over Jess' søster, der skal giftes – for skandalen truer en overgang brylluppet, der bliver aflyst, for kort efter at blive planlagt igen.

Foto: Kintop Pictures

Jess' og Jules venskab kommer også i krise, da holdet skal til Tyskland og spille kamp. Jules er også forelsket i Joe, og da hele holdet om aftenen går i byen, flirter Jules med ham. Men Joe har kun øjne for Jess, og da Jules overrasker dem, netop da de skal til at kysse, bliver der iskold luft mellem veninderne. Hjemme igen opsøger Jess Jules for at tale om tingene, men det eneste resultat af dette er, at Jules' mor, der overhører noget af samtalen, tror, de er lesbiske.

Da Jess' forældre opdager, at hun har været i Tyskland og løjet om et besøg hos nogle slægtninge, får hun atter ballade – i en grad så hun nær opgiver fodbolden. Uheldigvis skal hendes søster giftes netop den dag, holdet skal spille en vigtig kamp, hvor der kommer en amerikansk talentspejder, som har et godt øje til både Jules og Jess. Så nu er det Jules' tur til at opsøge Jess og spørge, om hun vil komme til kampen. Men Jess er frustreret over sit evige dilemma mellem de indiske normer og fodbolden, og de to piger skilles igen som uvenner. Joe opsøger også Jess' forældre for at overtale dem til at lade Jess spille, men de er ikke modtagelige for hans argumenter – særlig ikke efter at faren tilfældigt overværer, at Joe og Jess omfavner hinanden.

Men faren har selv en fortid som falleret cricket-talent, og til søsterens bryllup bliver han blød om hjertet og lader Jess deltage i anden halvleg af kampen. De vinder kampen, og talentspejderen tilbyder både Jess og Jules at komme til USA. Nu er der "bare" tilbage at overtale Jess' forældre til, at det er en god ide. Og det er faren, som indser, at Jess har et talent og en drøm, der ikke må gå til spilde. Endelig accepterer familien, at Jess vil være fodboldspiller. Og de accepterer sluttelig også Joe, som Jess bliver kærester med, inden hun og Jules – der atter er blevet gode venner – tager til USA.

Alle de spillefilm, som får biografpremiere, bliver anmeldt i aviserne samme dag, de har premiere. Anmeldelserne skiller sig ud fra al anden omtale, fx interviews med instruktøren, reportager fra filmfestivaler eller portrætter af skuespillerne. Det, som gør anmeldelsen til noget særligt, er, at den ikke bare informerer og omtaler – den er også kritisk og giver læseren en vurdering af filmens kvalitet. Er filmen værd at bruge penge og tid på?

Avis-filmanmeldelsens elementer:

• Rubrik (overskrift)
• Underrubrik (underoverskrift)
• Manchet (faktuelle informationer om titel, instruktør, længde, produktionsland, premierested og lign.)
• Evt. vurderingstegn (hjerter, stjerner etc.)
• Signatur (anmelderens navn)
• Brødtekst inklusiv evt. mellemrubrikker (se nedenfor om de tre hjørnesten)
• Evt. foto samt billedtekst

De tre hjørnesten i brødteksten er: handlingsreferatet, perspektiveringen og vurderingen.

Handlingsreferat

Handlingsreferat lyder meget tørt. Oplevelsesrapport er et bedre ord for filmanmeldelsens beskrivelse af historien i en film. For det behøver langtfra at være et tørt resumé. En anmelder kan i handlingsreferatet søge at genskabe filmens stemning, så det ikke blot bliver en faktuelt oplysende gennemgang af historien for læseren, men en smagsprøve i videre forstand på filmens atmosfære, rytme, visuelle æstetik, følelse osv.

I de fleste filmanmeldelser ligger handlingsreferatet i første del af teksten, fordi det er nemmere for læseren at forstå vurderingen i slutningen af teksten, når læseren kender handlingsgangen i filmen. Men det er dog langtfra nogen regel, at handlingsreferatet ligger først – der er mange måder at flette referat, perspektivering og vurdering ind i hinanden, og der er ikke nogen måde, der er forkert.

Det er værd at bemærke, at der i selv det mest "nøgne" eller enkle handlingsreferat oftest ligger en grad af vurdering. Det ordvalg, anmelderen anvender, afspejler om anmelderen er positivt eller negativt indstillet – således at fx begejstring for en spændende thriller eller ironisk afstandtagen til en plat romantisk komedie skinner igennem.

Handlingsreferatet skal give information om, hvad filmen handler om uden at røbe for meget. Det er en vanskelig balance: Anmelderen må ikke ødelægge læserens filmoplevelse ved at røbe for mange pointer, men det kan være nødvendigt at afsløre nogle pointer, for at læseren kan forstå argumentationen i vurderingen.

At tro at det er nemt at lave et præcist og dækkende handlingsreferat – at det "bare" drejer sig om at genfortælle filmens handling kort – er en fejltagelse. Allerede det første ord i handlingsreferatet afspejler den vinkel, anmelderen har valgt at lægge i sin anmeldelse. Mulighederne for at variere referatet – såvel indholds- som formmæssigt – af en og samme film er uendelige.

Foto: Kintop Pictures

Perspektivering

Dette element er ikke en nødvendighed, men det findes alligevel i de fleste filmanmeldelser. Filmen sættes i perspektiv ved, at anmelderen placerer den i en større sammenhæng – hvordan står den fx i forhold til sin genre, er den traditionel eller nyskabende? Og hvordan står den kvalitets- eller temamæssigt i forhold til andre film af samme instruktør eller med samme hovedrolleskuespiller? Eller hvad er filmens tema og moraler, og hvad siger det os om de store emner som livet, kærligheden, døden? Hvis en film bygger på en roman, vil det også være oplagt at sige et par ord om den og om, hvordan man har valgt at overføre den til film.

Nogle gange bruges perspektivering som anslag (dvs. første afsnit i anmeldelsen – fx "Med succesen Scream fik teenagegyseren som genre ny vind i sejlene, og nu føjes der endnu en til rækken.") Andre gange flettes perspektiverende oplysninger ind i handlingsreferat og vurdering.

Vurdering

Vurderingen anses som det vigtigste ved en filmanmeldelse. En anmeldelse uden en vurdering er ikke en anmeldelse.

Vurderingen starter allerede ved stofudvælgelsen. Ikke alle aviser anmelder alle film. Og i de fleste aviser afspejles vurderingen desuden i mængden af spalteplads, man giver filmanmeldelsen – en god film får som regel væsentlig mere plads end en dårlig.

Vurderingen ligger næsten altid mod slutningen af anmeldelsen, og det er en uskreven regel, at sidste afsnit er en form for opsamling på vurderingen; læseren kan som regel ved kun at læse sidste afsnit få en klar fornemmelse af anmelderens holdning til filmen.

I forbindelse med vurderingen i en anmeldelse er retorikken (læren om veltalenhed/talekunst) vigtig. Traditionen kræver, at de vurderende påstande ("filmen er seværdig") skal underbygges med et minimum af begrundelse ("...fordi den er velspillet og effektivt spændende"). Anmelderen tager i sin vurdering stilling til filmens kvalitet, altså filmens værdi, ud fra en række kriterier og konventioner for, hvad kvalitet er (fx at det er positivt, hvis en film er original og nyskabende, mens det er negativt, hvis en film i for høj grad ligner noget, man har set før). Kvalitetskriterierne er præget af såvel den tid og kultur, anmelderen er del af, som personlige faktorer (livssituation, erfaringer mv.). Udover at bygge på fælles kvalitetskonventioner, bygger vurderingen også på anmelderens personlige smag.

Når man vurderer en films kvalitet, er det vigtigt at vurdere den i forhold til sin genre. Et spørgsmål som "Hvad er højest – et tordenbrag eller Rundetårn?" er umuligt at svare på, fordi de to ting ikke kan sammenlignes. Således er det også svært at sammenligne en russisk stumfilm fra 20'erne og en moderne amerikansk komedie, fordi filmene er fundamentalt forskellige. Derimod er det nemmere at vurdere fx 'Matrix' i forhold til 'Blade Runner', da de begge er science fiction-film.

Foto: Kintop Pictures

Arbejdsforslag

• Skriv en anmeldelse af 'Bedre end Beckham'. Længde: minimum 3/4 A4-ark, maksimum halvandet A4-ark.
• Gå i grupper á tre personer. Læs hinandens anmeldelser, og giv hinanden kritik: Forestil dig, at du ikke har set filmen. Forstår du handlingsreferatet? Får du en fornemmelse af filmens stil, tone, humor osv.? Fungerer argumentationen i vurderingen – dvs. forstår du, hvorfor anmelderen kan/ikke kan lide filmen? Får du en klar fornemmelse af anmelderens holdning?
• Omskriv din anmeldelse ud fra den respons, du fik i gruppen – så dine synspunkter står endnu klarere.
• Sæt anmeldelserne op på en opslagstavle, så alle i klassen kan læse hinandens tekster.
• Find (på internettet eller på biblioteket) avisanmeldelser af 'Bedre end Beckham'. Vælg nogle enkelte ud, og gennemgå dem sammen. Hvordan er de opbygget? Er der referat, perspektivering og vurdering i dem alle? Fungerer argumentationen i vurderingen? Får I en klar fornemmelse af anmelderens holdning? Diskuter, hvorvidt I er enige med anmelderne i deres mening om filmen.

Der findes både skrevne og uskrevne regler for, hvordan mennesker skal opføre sig i relation til andre. Et eksempel på nedskrevne regler om opførsel er kristendommens ti bud, et andet eksempel er Grundloven. Og så er der alle de uskrevne regler. Det står ingen steder, at man ikke må bøvse sin chef op i ansigtet, men alligevel har de fleste en ret klar fornemmelse af, at det vil være mindre smart at gøre. Enhver kultur har sine regler for god opførsel, som voksne giver videre til deres børn.

Der findes regler i enhver situation, hvor mennesker er sammen. Mellem venner, veninder, kærester, kolleger, familiemedlemmer osv. Mange af dem har vi lært uden at opdage det. Fra ganske små har vi "læst" andre menneskers reaktioner og kropssprog, og derved lært hvilken opførsel, der er acceptabel og hvilken, der er mindre acceptabel. Det er i orden at spørge et fremmed menneske, hvad klokken er, men det vil blive anset for meget mystisk, hvis man spørger samme fremmede person om farven på hans underbukser. Det er helt fint at smile venligt til sin venindes kæreste, men det er mindre fint at smile kælent til sin venindes kæreste. Der er situationer, hvor grænserne er meget skarpe, og hvor meningen om, hvorvidt de er overskredet, afhænger af øjnene, som ser. For eksempel synes kæresten måske bare, at smilet var sødt, mens veninden synes, det var intrigant og troløst nok til at ødelægge et venskab.

I 'Bedre end Beckham' er regler for opførsel et hovedtema. Jess sættes i en række dilemmaer i løbet af filmen, og mange af dilemmaerne presser hende til at overskride grænser. Find eksempler på regler Jess overtræder i følgende sammenhænge:

• I familien, særligt i forholdet til forældrene
• I den indiske kultur
• I fodboldklubben
• På fodboldbanen
• I venskaber med Jules
• Diskuter: Hvorfor overtræder Jess reglerne i de enkelte situationer. Er hun amoralsk og et slet menneske? Er hun egoistisk og tænker kun på sine egne behov? Eller er hun modig? Handler hun rigtigt eller forkert i de konkrete situationer?

Foto: Kintop Pictures

Joe og Jess er tæt på at overskride en af fodboldklubbens regler – at træneren ikke må have et forhold til en af pigerne på holdet.

• Diskuter: Havde de mon kysset og indledt et forhold, hvis ikke Jules havde været der? Og ville det i så fald være okay? Er det en rimelig regel, fodboldklubben har omkring træneren og pigerne på holdet? Hvorfor findes den regel mon?

Tanken om, at Jules måske er lesbisk, er meget grænseoverskridende for Jules' mor. Samtidig er hun selv temmelig grænseoverskridende på både det mentale og kropslige plan i forhold til sin datter – hun blander sig uhæmmet i, hvilket tøj Jules skal gå med og udtaler sig om, hvorvidt datteren virker tiltrækkende på mænd. Moren går endda så vidt, at hun tager datteren på brysterne i undertøjsbutikken.

• Diskuter: Hvilke ting er det okay, at moren blander sig i og siger sin mening om, og hvornår går hun for vidt?
• Hvorfor reagerer hun så kraftigt på tanken om, at Jules er lesbisk – når hun til slut i bilen siger, at det er helt i orden at være lesbisk?
• Hvorfor ændrer hun til slut attitude i forhold til datterens fodboldinteresse?

Efter at Jess' far gennem hele filmen har holdt sig til reglerne for god indisk opførsel, bryder han til slut reglerne og opfordrer Jess til at tage til kampen under søsterens bryllup. Til sidst ser vi Joe spille cricket med faren, og vi forstår, at familien har accepteret, at Joe og Jess er kærester.

• Hvad tror I får faren til at ignorere reglerne i de to situationer?
• Synes I, at filmens slutning virker realistisk? Familierne accepterer pigernes fodboldinteresse og rejsen til USA; både Jules og familien Bhamra accepterer, at Jess og Joe bliver kærester; og Joe fortæller, at han har genoptaget forbindelsen med sin far. Virker det alt i alt overbevisende? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Det er en gennemført lykkelig slutning. Forestil jer, at filmen var en tragedie. Hvordan kunne den så slutte? Hvilken film ville I helst se – den som ender 100 % lykkeligt, tragedien eller én der slutter "midt i mellem"? Hvorfor?

Hvem er jeg? Det er et betydningsfuldt og kompliceret spørgsmål, der ikke lige lader sig besvare i en enkelt sætning eller to. Et menneskes syn på sin egen identitet er afhængig af mange faktorer: køn, alder, nationalitet, religion, uddannelse, job, venskaber, fritidsinteresser, familiemæssig baggrund, tøjstil og meget andet. Der er situationer, hvor ens opfattelse af egen identitet ændres og fører til, at man kommer ud i en krise – fx hvis man mister en kæreste eller bliver fyret fra sit job. I andre situationer medfører ændringen i synet på ens egen identitet voksende selvtillid – hvis man fx kommer ind på den uddannelse, man drømmer om, eller som Jess i filmen finder ud af, at man har et særligt talent.

Mange film – ikke mindst film med unge mennesker i hovedrollerne – handler om at søge efter og kæmpe for sin identitet.

• Find i fællesskab eksempler på andre film, der handler om konflikter omkring identitet. Skriv titlerne på tavlen og diskuter, hvilke faktorer der er vigtige for, hvordan hovedpersonen definerer sin identitet i de enkelte film (alder, seksuelt ståsted, interesser osv.)

Jess' forældres identitet er stærkt forbundet med indisk kultur og religion. Jess og hendes jævnaldrende er også præget af det indiske, men ikke i samme grad som forældrene.

• Find eksempler på, hvornår Jess opfører sig indisk, og hvornår hun gør eller siger ting, der viser, at hun også er påvirket af engelsk kultur.
• Måske har du selv en anden etnisk baggrund, eller måske kender du nogen, som har. Skriv en stil, hvor du beskriver, hvordan du eller dine bekendte kombinerer elementer fra de to kulturer, som du/de står i. En alternativ opgave kunne være at forestille sig, at man flytter til et andet land – hvad vil man "tage med" (på det mentale plan) fra Danmark, og hvorfor? Hvad ville man tage imod fra det nye land – og hvad ville man ikke tage imod?
• Overvej, hvorfor det er så svært for mange at slippe den kultur, de selv er vokset op i. Eksempelvis: Forestil jer, at det blev besluttet, at eftersom dansk er så lille et sprogområde, vil det være smartere helt at fjerne det og gøre engelsk til Danmarks hovedsprog. Ville det være i orden? Hvorfor værner man om sit eget sprog?
• Diskuter, hvad nationalitetsfølelse er. Hvad består den af? Hvad er med til at definere ens nationalitetsfølelse? Er det noget man får, når man fx ser Dannebrog blive hejst, eller har man den hele tiden? Hvorfor kan man opleve fremmede kulturer som en trussel?

Foto: Kintop Pictures

Jess og Jules er meget anderledes end Jess' søster og hendes veninder (som de møder i skobutikken, og som sidder på bænken i parken og savler over fyrene, der spiller fodbold).

• På hvilke måder adskiller Jules og Jess sig fra søsteren og de andre indiske piger?
• Hvem er mest sympatisk fremstillede i filmen, og hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at gøre det sådan? Hvad skulle ændres ved karaktertegningerne af de indiske piger for at gøre dem til nogle personer, man har lyst til at identificere sig med?

Jess' indiske ven Tony gemmer på en stor hemmelighed omkring sin identitet: Han er bøsse.

• Diskuter: Tror I nogensinde, Tony træder ud af skabet og fortæller familien, at han er bøsse? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jules' mor har mange forestillinger og uskrevne regler om, hvordan "en rigtig kvinde" er. Det samme gælder Jess' mor.

• Lav en liste over egenskaber, der karakteriserer "en rigtig kvinde" ifølge Jules' mor.
• Lav en liste over egenskaber, der karakteriserer "en rigtig kvinde" ifølge Jess' mor.
• Diskutér i fællesskab eller skriv en stil: Hvilke egenskaber mener du, der karakteriserer en "rigtig kvinde" eller en "rigtig mand"? Bliver man mere kvinde af at gå i stiletter, og mere mand af at kunne slå et søm i et bræt? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvorfor tror du, at der er flere mænd end kvinder i lederjobs i store virksomheder, og hvorfor er der flere kvindelige end mandlige pædagoger i børnehaver? Hvilket job drømmer du selv om, og betragter du det som et mandligt eller kvindeligt job? Hvorfor?

Jess og Jules spiller fodbold, der af mange betragtes som en mande-sport.

• Hvilke sportsgrene mener I er maskuline, og hvilke er feminine? Hvorfor er det sådan? Hvorfor inspirerer kvindelige kuglestødere og mænd, som danser jazzballet, til vittigheder og latter? Og hvorfor er nogle sportsgrene, fx svømning, i orden at dyrke for begge køn?
• Dyrker du selv sport eller en anden fritidsinteresse? Er der flest piger eller drenge, som dyrker det? Hvorfor tror du, det er sådan? Burde det være anderledes?

Foto: Kintop Pictures