Om filmen
Dokumentarfilmen 'Den bevægede jord' fortæller historien om en enestående revolution i renæssancens Europa. Med afsæt i Nikolaj Kopernikus’ idéer får et netværk af nye naturvidenskabsmænd gennem et par århundreder vendt op og ned på alle gængse forestillinger om verdens opbygning. Tycho Brahes banebrydende opmålinger af stjernehimmelen efterfølges af Johannes Keplers påvisning af planeternes elliptiske baner og Galileis epokegørende observationer med kikkerten, som efterfølgende fuldendes af Sir Isaac Newtons teori om tyngdekraften. Alle disse opdagelser og opfindelser var med til at rokke ved et særdeles fasttømret verdensbillede, der stammede fra antikken.
I bogen 'Om Himmellegemernes Omløb' fra 1543 fremsatte den polske astronom Nikolaj Kopernikus idéen om “den bevægede jord”. Han mente, at solen – og ikke jorden – er universets centrum. For den romersk-katolske kirke var det en kættersk idé fuldstændig i modstrid med bibelens ord, hvilket førte til et bittert opgør mellem videnskab og tro, der har fået vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi i dag betragter verden på.
I århundreder efter Kopernikus forfulgte fremtrædende videnskabsmænd som Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Sir Isaac Newton vedholdende spørgsmålet om “jorden i bevægelse”. Ud af dette banebrydende forløb opstår ikke bare et nyt verdensbillede, men også den moderne naturvidenskab.
Den moderne naturvidenskab og det nye verdensbillede bliver til i et skarpt opgør med den romersk-katolske kirke, og det varede lang tid, før det blev alment accepteret. I Italien blev filosoffen Giordano Bruno brændt på bålet for sine kætterske tanker om et uendeligt univers med andre solsystemer. Senere blev Galileo Galilei stillet for inkvisitionens domstol i Rom og idømt livsvarig husarrest. Også Tycho Brahe faldt i unåde og måtte forlade sit observatorium Uraniborg, da et ortodokst religiøst styre under Christian 4. tog magten i Danmark.
Konflikten om verdensbilledet rystede hele verdensordenen og kan følges helt frem til vore dage, hvor pave Johannes Paul II først så sent som i 1992 kommer med en officiel beklagelse af processen mod Galilei.
I dag udforsker satellitter de yderste områder af solsystemet og med rumteleskoper iagttager astronomer det, som Giordano Bruno døde for på bålet: planeter i andre solsystemer mange lysår borte.
Filmen er instrueret af Lars Becker-Larsen, der tidligere bl.a. har lavet dokumentarfilmen 'Københavnerfortolkningen' (om Niels Bohr, Albert Einstein og kvantefysik).
Filmens anvendelse i undervisningen
Det er oplagt at inddrage 'Den bevægede jord' i såvel historie- som naturfagsundervisningen, eftersom dokumentarfilmen indgående beskriver udviklingen af den naturvidenskabelige arbejdsmetode i et historisk perspektiv. Filmen gør den historiske virkelighed særdeles levende og nærværende for eleverne.
Historie (6.-10. klasse)
'Den bevægede jord' kan anvendes på flere måder. Filmen kan fx inddrages i et kronologisk forløb, hvor der arbejdes med videnskabelige fremskridt, religionskrigene og den romersk-katolske kirkes forsøg på at undertrykke anderledes troende og tænkende. Filmen kan desuden anvendes i et tematisk forløb, hvor omdrejningspunktet er frihed og undertrykkelse.
Filmen kredser selvfølgelig om de omtalte tænkere; astronomer, matematikere og videnskabsmænd – Kopernikus, Bruno, Brahe, Kepler, Galilei og Newton – der var med til at igangsætte en banebrydende udvikling af vores verdensopfattelse, som formodentlig endnu ikke er tilendebragt. Det er oplagt at se på deres rolle i forhold til den romersk-katolske kirkes magtposition og de genvordigheder, som de hver især oplevede, og som enhver form for videnskabelig udvikling og fremskridt syntes at afføde helt frem til vor tid.
For historielærere er det tillige oplagt at inddrage Reformationen, Modreformationen og Religionskrigene generelt og Trediveårskrigen i særdeleshed – eventuelt med en afstikker til Bartholomæusnatten i Frankrig og dens vidtrækkende konsekvenser. Det er desuden muligt at trække linjer til Korstogene og deres påvirkning af den kulturelle og videnskabelige udvikling i det middelalderlige Europa – og til Krigen mod Terror fra 11. september til krigen i Irak.
Filmen beskriver ikke kun den tankemæssige udvikling men belyser tillige, hvordan tekniske og mekaniske fremskridt som fx kikkerten medvirker til nye opdagelser, der igen åbner op for nye tanker og mulige sammenhænge.
Samtidigt sætter filmen også ytringsfriheden i spil. Flere af de omtalte videnskabsmænd blev retsforfulgt og måtte fornægte deres resultater eller flygte for at redde livet (Bruno var mindre heldig og måtte lade livet på bålet), hvilket er et oplagt tema at inddrage i historieundervisningen. Sagen om de danske Muhammed-tegninger og den hollandske filminstruktør Theo van Goghs islamkritiske film ”Submission” (Undertrykkelse) kan med fordel inddrages i diskussioner om (ytrings)frihed. Temaet kan udvides med Landboreformerne og inddragelse af den personlige frihed samt Den amerikanske Uafhængighedserklæring, den Franske Revolution af 1789 og Menneskerettighedserklæringen fra samme år samt tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849.
Filmen kan desuden indgå som en del af optakten til 9. klasses projektopgave.
Forslag til arbejdsspørgsmål:
- Hvordan reagerede den romersk-katolske kirke over tid på videnskabelige opdagelser som de, der blev gjort af Kopernikus, Bruno, Brahe, Kepler, Galilei og Newton?
- Med hvilket mål for øje har den romersk-katolske kirke forsøgt at undertrykke de nye opdagelser og teorier?
- Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse. Hvad betyder ytringsfrihed for samfundsudviklingen?
- Før tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849 blev der i Danmark ikke lovgivet om ytringsfrihed – hvorfor ikke?
- Find eksempler på love, der indeholder paragraffer om ytringsfrihed og gængse menneskerettigheder.
- Hvor og hvorfor opstod idéerne om menneskers naturlige og umistelige rettigheder i 1700-tallet?
- Hvordan og hvorfor har frihedsrettighederne ændret betydning i tidens løb?
- Forsøg at perspektivere filmens idéer om ytringsfrihed til sagen om de danske Muhammed-tegninger og den hollandske filminstruktør Theo van Goghs islamkritiske film ”Submission”.
- Hvorfor har den romersk-katolske kirke gennem tiderne forsøgt at undertrykke anderledes troende og tænkende?
- Fra det 11. til det 13. århundrede spillede de paveligt godkendte korstog en væsentlig rolle i forsøget på at generobre Det Hellige Land, som var under muslimsk kontrol. Hvordan påvirkede korstogene Europa og den romersk-katolske kirke?
- Hvordan kan korstogene perspektiveres til verden i dag?
- Hvordan påvirkede Reformationen, Modreformationen og siden de europæiske religionskrige – herunder Trediveårskrigen – den romersk-katolske kirkes magtposition?
- Hvad var Reformationen – og hvorfor opstod den?
Naturfag (7.-9. klasse)
Filmen dækker en væsentlig del af det pensum, som er afstukket i læseplanen for naturfag. Gennem sin grundige belysning af de forskellige fremskridt, der hver især ligger til grund for yderligere fremskridt og nye tanker, beskrives den naturvidenskabelige tankegangs opståen og dens videre udvikling. Ydermere forklarer filmen den kopernikanske revolution på en letforståelig måde.
Det er en god idé at inddrage filmen på et relativt tidligt tidspunkt i 7. eller 8. klasse, således at eleverne tidligt i forløbet får en mulighed for at se, høre og efterfølgende diskutere nogle af de væsentlige grundbegreber, som filmen introducerer dem for.
Forslag til arbejdsspørgsmål:
- Med Kopernikus’ opdagelser og Tycho Brahes undersøgelser bliver den naturvidenskabelige tankegang født. Redegør i grundlæggende træk for den naturvidenskabelige tankegang.
- Hvordan fører tekniske og mekaniske fremskridt til nye opdagelser?
- Tycho Brahe havde et hemmeligt kammer på Uraniborg på Hven. Hvad beskæftigede han sig med i det hemmelige kammer?
- Hvad er alkymi? Og hvorfor var man så interesseret i det i Renæssancen?
- Hvorfor følte Tycho Brahe, at han var nødsaget til at standse sine undersøgelser og forlade Danmark, da Christian 4. kom til magten i landet?
- Hvilken betydning havde/har ytringsfrihed for naturvidenskabelige fremskridt?
- Findes der steder på jorden, hvor forskere i dag har holdninger, der ligner dem, som Kopernikus, Bruno, Brahe og Galilei fremførte?
- Findes der emner eller videnskabsområder, som i dag kan give anledning til grundlæggende forandringer i samfundet; jævnfør de opdagelser, som Kopernikus, Brunos, Brahes og Galileis gjorde.
- Hvordan er åbenheden over for nye, naturvidenskabelige opdagelser i dag?
- Der har altid været forskellige, modstridende verdensopfattelser – det vil sige teorier om, hvordan alting hænger sammen. Gælder det også i dag? Og kan der være fejl eller huller i den teori, som vi anser for at være den mest rigtige?
Links og litteratur
Olaf Pedersen & Helge Kragh: ”Fra kaos til kosmos – verdensbilledets historie gennem 3000 år”. Gyldendal, 2000 (baggrundsviden til læreren)
”En ny himmel” – antologi som perspektiverer filmen ”Den bevægede jord”. Filmen er vedlagt på dvd. Aarhus Universitetsforlag 2009. Se www.unipress.dk
Adskillige historiebøger indeholder dele, som kan anvendes, bl.a.:
Birgit Knudsen & Carl Erik Andersen: ”Mellem fortid og fremtid” 1-2. Alinea, 2004
Jens Aage Poulsen: ”Hit med historien!”. Gyldendal, 2005-6
http://www.boernafgalileo.dk/ (siden indeholder mange gode opgaver)
