Til læreren
Komikerparret Wikke & Rasmussen, alias Michael Wikke (f.1959) og Steen Rasmussen (f.1949), er et begreb i dansk showbiz. Deres tv-serier med titler som 'Robin Hat' (1983-84) og de finurlige bogstavrim 'Tonny Toupé Show' (1985), 'Sonny Soufflé Chok Show' (1986) eller det litterære kitsch 'Søren Kierkegaard Road Show' (1990) og Svend Åge Madsen-filmatiseringen 'Se dagens lys' (2003) er folkeeje og har givet deres ophavsmænd en anselig og meget trofast fanskare. De har boltret sig i alle medier, og radioen giver stadig genlyd af fx 'Særløse overdrev' (2003). De spillefilmsdebuterede i 1993 med 'Russian Pizza Blues', der allerede fra starten fik kultstatus, og der er også en god portion af det stof, som kult er gjort af, i den finurlige Shakespeare-krimi 'Motello' (1998), hvor Wikke & Rasmussen selv optræder som detektiverne Gyldenstjerne og Rosenkrands.
Hvor stor og rig deres produktion egentlig er, kan man læse om i Christian Monggaards fine bog om parret, 'Så er der kronhjort Kurt!' med undertitlen 'Wikke & Rasmussens kulørte univers' (Informations forlag 2006). Bogen vrimler med muntre anekdoter og kloge betragtninger og beskæftiger sig naturligvis også med deres meritter på det store lærred.
Ligegyldigt, hvad Wikke & Rasmussen rører ved, er det umiskendeligt signeret af parret selv og stemplet med deres varemærke, som er legelyst og smittende fortælleglæde tilsat stor musikalitet. Ingredienserne blandes på fineste måde i deres "børnefilmstrilogi": 'Hannibal & Jerry' (1997), 'Flyvende farmor' (2001) og 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger' (2006). Sidstnævnte udløste Danske Børne- og Ungdomsfilmklubbers pris, 'Pråsen', der gives til personer, som har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomsfilm. Denne Danmarks fornemste børnefilmpris må siges at være givet med rette for trilogien, hvis sidste del i børne- og ungdomsfilmklubbernes nyhedsbrev (nummer 1, 2007) fik følgende salut fra den ene halvdel af dette undervisningsmateriales forfattere under overskriften 'Den film glemmer jeg aldrig':
”Den var for mørk og dunkel og gotisk og uhyggelig” – mener Michael Wikke om Hanne Kvists børnebog "Drengen med sølvhjelmen". Citatet er hentet fra Christian Monggaards fortræffelige bog "Så er der kronhjort Kurt", der kærligt og indfølt med den sande filmelskers blik for det originale skildrer de herrer Wikke & Rasmussens vidunderlige og vidunderligt vildtvoksende univers.
Men selv om en bog kan være ”for mørk og dunkel og gotisk og uhyggelig”, kan den sagtens være den katalysator, der sætter et par hoveder i gang med at tænke. Og tænke originalt. For filmen ”Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger” (2006), som altså bygger på en grundidé i Hanne Kvists bog, er en af de bedste børnefilm i lange tider eller nogensinde. Egentlig kommer mesterværket ikke som den store overraskelse, for den er jo sidste del i parrets børnefilmtrilogi, der startede forrygende i 1997 med ”Hannibal og Jerry”, og som fortsatte i fin stil med ”Flyvende farmor” (2001), men måske netop det ’mørke’ udgangspunkt (nogle prosaiske realister vil også nævne det forholdsvis fornemme budget på 20 millioner kroner) har i den grad fået det bedste frem i Michael Wikke og Steen Rasmussen. De har i skrivefasen allieret sig med Rasmus Heisterberg, men sidste fingeraftryk er så umiskendeligt Wikke & Rasmussen, for ingen kan som dem vende og dreje en historie, så den kommer til at strutte af varme og livsmod. Det er formodentlig den sværeste kunst i verden at fortælle muntert og ofte direkte morsomt om i virkeligheden alvorlige emner og traumatiske oplevelser, men for Wikke & Rasmussen virker det så enkelt som at klø sig i nakken. Og her ligger muligvis deres egentlige genialitet, selv om deres hittepåsomhed og hang til skøre indfald og sangnumre, der ophæver tyngdekraften, heller ikke just er hæmsko, når man skal fortælle en rigtig god historie for børn og deres voksne venner. De fortæller historier fra et positivt ståsted, og deres menneskekærlighed formidles så fjerlet og gennemmusikalsk, at selv en kølig granitklippe bliver varm og blød som smør i solen.
Det er unægtelig en spændende præmis, at en dreng får en lillesøster, der har hudlapper eller vedhæng, som fantasiløse voksne udtrykker det, men som naturligvis for det poetiske øje har intet mindre et par vinger på ryggen og kan flyve på det ansporende råb: SkyMaster! Kloge Åge og Holger Fortolker kan selvfølgelig straks fastslå, at det er en metafor for at være anderledes eller måske direkte at have et handicap, og den er i og for sig også god nok, men Wikke & Rasmussen kan mere end den oplagte allegori. De nemlig ikke alene placerer historien i en tidløs eventyrramme, hvor de selv og eventyrets opbygning sætter reglerne; de opstiller også et sært og særegent persongalleri, hvor alle er omgærdet af varme og medfølelse, og som den naturligste ting i verden bryder ud i sang – uden at dette, vel at mærke, sløver handlingstråden. Det gælder især den i virkeligheden stærkt tvangsneurotiske karakter med eventyrnavnet Alf. I ovennævnte bog, som altså igen anbefales til nyttig og oplysende læsning, fortæller Wikke & Rasmussen, at de så gerne ville arbejde sammen med skuespilleren Nicolas Bro og vise nye sider af hans talent, og det har de så sandelig opnået ved at gøre ham til en romantisk helt, der dog først finder sig selv og kærligheden, da han med drengen Kalles hjælp bryder ud fra sin selvvalgte isolation og tror på, at ikke nødvendigvis alt, hvad han rører ved, går i stykker! Hvor Kalle er børnenes identifikationsfigur og den ungersvend, der ganske som i de klassiske eventyr drager ud på en mission for at frelse pigen fra dragen – in casu lillesøster fra operationsbordet – er Alf den egentlige hovedkarakter, der gennem filmens række af forhindringer formår at ændre på sin skæbne og finde lykken. Dette betyder, at filmen ikke ’kun’ er en børnefilm, men en film for hele familien. Eller endnu bedre: En herlig og klog filmoplevelse for alle vi små og store menneskebørn, der så frydefuldt lærer at flyve lidt højere og synge lidt smukkere.
Ulrich Breuning, DaBUF’s nyhedsbrev #1 2007
Nærværende undervisningsmateriale er opdelt i tre temaer, og man kan i efterbearbejdningen – efter at have nydt filmen sammen – vælge at beskæftige sig med ét, to eller alle tre temaer. Man kan også vælge at plukke de opgaver ud, som passer til ens elevgruppe og den tid, man kan afsætte til arbejdet med filmen. Der er således stof til kun én lektions samtale om filmen eller til et længere forløb med flere elevopgaver.
Det første tema hedder Drengen, der gik ud i verden for at redde sin lillesøster og handler om eventyr og eventyrets fortælleformer, og der henvises også til nogle af filmens mange referencer.
Andet tema, En lillesøster med vinger, handler om filmens grundidé og dens finurlige leg med at være anderledes eller måske endog have et handicap – og hvordan den vender dette til noget positivt.
Tredje tema, De tre pandekagepiger på pandekagetanken, handler om at bruge sanserne, om at se, at høre, at lugte og at smage – samt at analysere en enkelt scene, nærmere bestemt scenen i pandekagebutikken. Det turde allerede nu være tydeligt, at dette undervisningsmateriales forfattere er fælt fornøjede med 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger', og det er vores håb, at denne glæde også har udmøntet sig i spørgsmål og opgaver, så det bliver en fornøjelse at arbejde med filmen og blive lidt klogere på filmfortællingens mekanismer og filmens grundlæggende temaer.
God fornøjelse,
Judith & Ulrich Breuning
Filmens handling
Karl, eller Kalle som han kaldes, lever i et pænt kvarter blandt pæne mennesker og har det godt. Han behersker sin cykel, og på det forkromede styr sidder Smarty Boy fastspændt, så han kan spille SkyMaster og dirigere et fly over en bjergtop på dens display. Smarty Boy er en slags avanceret Game Boy, der kan alt – fx fortælle, hvordan vejret bliver, hvad klokken er i Tokyo og angive præcis, hvor du befinder dig i verden. Kalle bor i et pænt hus sammen med sin far, der er truckfører og derfor naturligvis hedder Palle, og sin mor Trille.
Pludselig bryder mor ud i sang og proklamerer med glad røst:
Jeg vil ha’ en baby
Jeg vil ha’ en lille én
Med store smukke øjne
og med små bitte ben
Jeg vil ha’ en lille én
Jeg vil ha’ en baby
Den er far med på og blander sig lystigt i sangen, mens ægtefællerne bogstaveligt svæver af lykke over spisebordet. Men det kræver alligevel rent teknisk, at de behøver en halv time for sig selv, hvilket er helt i orden med Kalle, der dog tørt konstaterer, at det blev til adskillige halve timer!
Naboens Rikke mener, at det vil være en god idé, at hun og Kalle kom fast sammen, men Kalle er ikke rigtig interesseret, da han får at vide, hvad det indebærer at komme fast sammen med en pige. Nej, så er Kalle mere optaget af mors store, tykke mave og af, at far bygger legehus og indretter børneværelse, og da tiden er moden, kører Palle den højgravide Trille og Kalle på sin gaffeltruck til hospitalet.
Trille føder, mens læger og sygeplejersker lystigt synger, men da babyen er ved at komme ud, bliver Palle og Kalle sendt uden for døren. Lægen kan kort tid efter fortælle dem, at mor har født en fin, lille pige. Især hvis man ser hende forfra! Den lille, som naturligvis skal hedde Lille, for det rimer på Trille, ligesom Kalle rimer på Palle, har nemlig et vedhæng, nogle hudlapper på ryggen, som Kalle straks glædestrålende udnævner til at være vinger. Lægen mener, at det er noget overflødigt, der bør fjernes. Det ønsker familien dog ikke, men opdager hurtigt, at det kan være svært at finde en flyverdragt til Lille. Selv hos Baby Bent, der ellers synger, at han har
Alt til børn
Kom og slå til sø’rn
Du bli’r som barn igen
Når du kommer ind af dør’n
Navnet det er Baby Bent
Jeg hedder faktisk Jør’n
Og jeg har alt til børn
må de gå forgæves. Baby Bent har ikke en flyverdragt, der har plads til vinger!
Med Lille på sin cykel opdager Kalle, at hun faktisk kan flyve på den glade kommando "SkyMaster", men da han skal demonstrere nummeret for far og mor, får Lille vingerne i klemme i cykelhjulet og kommer ikke i luften. Det får familierådgiveren Karin fra kommunen til at anbefale at få de overflødige "hudlapper" fjernet af et par ferme plastikkirurger på Plastic Palace. Palle og Trille vægrer sig imidlertid stadig, men da Lille kommer ud for endnu et uheld, tør forældrene ikke andet end at følge lægens og Karins råd om at få fjernet "vedhænget". De efterlader en seddel til Kalle med det nedslående budskab, at de er taget på gaffeltrucken med Lille til Plastic Palace, og at operationen skal finde sted i morgen klokken 8.00.
Palle springer straks på sin cykel, og Smarty Boy kan oplyse, at han med de nuværende cykelkræfter kan være fremme ved Plastic Palace klokken 7.32 – altså lige i sidste øjeblik til at forhindre operationen! Men så nemt går det ikke. Kalle punkterer, og Smarty Boy fortæller, at der er 14,6 kilometer til den nærmeste cykelhandler. Når nøden er størst, er hjælpen dog nærmest. Eller er den? For godt nok ser Kalle et skilt, hvorpå der står "Alfs Auto", men da han beder Alf om hjælp til at lappe cyklen, undslår denne sig. Og med rette. For alt, hvad Alf rør ved, går i stykker. Han har i mange år levet inden for autoværkstedets beskyttende mure, fordi hans far og mor fik en bil i hovedet, da de en dag vovede sig udenfor.
Kalles mission synes umulig. Men Alf har "vejenes konge", en ægte vandtæt Cadillac De Ville årgang 1959, stående i værkstedet, og den må da kunne bruges til at komme Lille til undsætning. Det kan der ifølge Alf slet ikke være tale om, men Kalle "låner" bilen, og pludselig er Alf ufrivilligt også med på redningsaktionen. Og det trygge værksted er slet ikke trygt mere, for da Cadillac’en med både Kalle og Alf om bord er vel udenfor, falder en bil ned fra himlen og smadrer værkstedet!
Alf er dog ikke en ørn bag et rat, og Cadillac’en snegler sig af sted med 20 kilometer i timen – og så er det pludselig slut med benzin. Alf er igen ved at opgive ævred, da en "pandekagetank" ligger lige forude. De fylder Cadillac’ens tank med benzin, men selv om Kalle konstant påpeger, at de har travlt, må Alf lige sætte tænderne i et bjerg af pandekager, som serveres af tre smilende og syngende pandekagepiger. Men da regningen skal betales, forsvinder smilene, og sangen forstummer, da pigerne finder ud af, at hverken Alf eller Kalle har penge til at betale med. De to uheldige pandekagespisere bliver lukket inde i køkkenet for at vaske op. Men hvordan skal man kunne vaske op, når Alf hele tiden smadrer porcelænet? Så får Kalle den lysende idé at udnytte Alfs uheldige håndelag. Han lader simpelthen Alf berøre køkkenets ene væg, og fluks falder muren sammen – og Alf og Kalle kan undslippe og genoptage rejsen mod Plastic Palace!
Men uheldet er atter ude. Et stormvejr blæser træer omkuld omkring bilen, så Cadillac’en sidder uhjælpeligt kilet fast af væltede stammer i skoven! Nu er gode råd for alvor dyre, men pludselig dukker en pige, der kaldes Snehvide, op med et hjælpehold på syv seje skovhuggere, der under sangen 'Hey, Hey, Hyv – Her kommer syv gange syv' starter motorsavene og hjælper de nødstedte fri. Og nu vil Alf faktisk ikke være med mere, for han er blevet forelsket i Snehvide – og hun i ham – og de hygger sig i hendes hus, der er så lavt, at man går på knæ.
Kalle får dog overtalt den forelskede Alf til at fortsætte missionen, og nu er målet inden for rækkevidde. Men nej. Cadillac’en ender på bunden af en sø. Lige uden for Plastic Palace. Smarty Boy er for længst brændt ud på grund af de svære opgaver, så her er ingen hjælp at hente. Druknedøden lurer. Men husk så lige på, at en Cadillac De Ville årgang 1959 er vandtæt! Og Alf og Kalle når – med Alfs specielle evner til at få alting til at gå i stykker – frem til Plastic Palace, og operationen af Lille standses. Men den var nok aldrig blevet til noget alligevel, for den ene plastickirurg er ikke så god med en skalpel, og den anden tåler ikke synet af blod!
Lilles vinger er reddet, og hun demonstrerer nu lykkeligt sine flyveevner til alles begejstring. Hele det pæne kvarter tager del i begejstringen, og Alf får sin Snehvide.
Drengen, der gik ud i verden for at redde sin lillesøster
"Der var engang" – allerede filmens titel signalerer eventyr, og det er også kun i et eventyr, at prinsessen/dronningen (hér: moderen) bare proklamerer, at nu vil hun altså have et barn, og så får det så let som ingenting (selv om der dog har været flere halve timer, hvor far og mor har været alene). Det er vel også kun i eventyr, at barnet har vinger og kan flyve. Men det stærkeste eventyrtræk i 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger' er fortællingens struktur, der læner sig op ad det klassiske middelaldereventyr om ungersvenden, der må drage ud i verden og besejre dragen for at redde prinsessen. Undervejs er der forskellige forhindringer, som må overvindes, før kampen mod dragen kan finde sted. Der er ofte de magiske tre- eller syvtaller i handlingen. Fx kan man med lidt god vilje identificere hele syv forhindringer i dette eventyr:
- Kalles cykel punkterer.
- Kalle kan ikke forlade Alfs autoværksted.
- Alfs Cadillac løber tør for benzin.
- Kalle og Alf holdes fanget på pandekagetanken af tre "hekse".
- Kalle og Alf overraskes af en storm og sidder fastkilet i skoven.
- Alf fristes af en kvinde og vil blive hos Snehvide.
- Cadillac’en havner på søens bund.
- Tag en snak i klassen om eventyr. Hvad er et eventyr? Hvilke personer optræder i et eventyr? Hvilke ting kan ske i et eventyr?
- Hvilke eventyr kender I? Lav en liste på tavlen over alle de eventyr, I kender – og snak om, hvilke I kender fra film og hvilke fra bøger?
- Er der nogle eventyr fra listen på tavlen, som ligner eller bliver brugt i 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger'? Snak om, at filmen også selv er et eventyr.
- Snak videre om filmens handling og de forhindringer, Kalle og Alf møder. Tegn en handlingslinje på tavlen, og markér de steder, hvor der er forhindringer, og tal om, hvordan forhindringerne overvindes. Find også de steder, hvor tallene 3 og 7 spiller en rolle.
- Snak om de enkelte forhindringer på handlingslinjen, og find de eventyr, som har elementer, der her er genbrugt på en sjov måde. Hvor kender I fx et pandekagehus fra? Det findes selvfølgelig i Brødrene Grimms eventyr 'Hans og Grethe'. Og det er næsten for let at spørge om, hvor I kender Snehvide og hendes syv hjælpere fra. Ja, naturligvis 'Snehvide', som igen er fra Brødrene Grimms eventyr, og som Walt Disney filmatiserede som 'Snehvide og de syv dværge' i 1937.
- Læs 'Hans og Grethe' højt i klassen, eller genfortæl handlingen i korte træk.
- Snak om, hvorfor Hans og Grethe ender i pandekagehuset, og hvad heksen vil med dem.
- Hvorfor havner Kalle og Alf på pandekagetanken? Og hvad vil de tre pandekagepiger bruge dem til? Tror I, de er onde – en slags hekse?
- Hvordan ligner historierne hinanden – og hvordan er 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger' alligevel anderledes moderne i forhold til de gamle eventyr?
(Gå eventuelt her videre til afsnittet 'De tre pandekagepiger på pandekagetanken', der yderligere beskæftiger sig med Alfs og Kalles ophold hos de tre "hekse").
- Læs 'Snehvide' højt i klassen, eller genfortæl handlingen i korte træk. Eller se/gense Walt Disneys film 'Snehvide og de syv dværge', som på dvd hedder 'Snehvide og de syv små dværge' (hvilket egentlig er noget sludder, da dværge per definition er små)!
I 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger' er de syv dværge blevet til syv hærdebrede skovarbejdere, men ganske som hos Walt Disney har de en sang. Dværgene synger "Hej ho, hej ho, til arbejd’ ud vi gå", mens skovarbejderne har moderniseret teksten til "Hey, hey, hyv / Her kommer syv gange syv".
- Snak i klassen om, hvordan filmen på en sjov måde bruger det gamle eventyr. Snak fx om huset, der er så lavloftet, at Snehvide og Alf må gå på knæ og naturligvis have sutsko på knæene!
- Vælg et sted i filmens handling, hvor det kunne være sjovt at være, og tegn stedet og personerne. Hæng tegningerne op på opslagstavlen, og fortæl, hvorfor I har valgt netop den episode og det sted.
En lillesøster med vinger
Det fortælles i filmens start, at Kalle er optaget af flyvemaskiner, og det er da også ham, der straks kan se, at lillesøsters såkaldte hudlapper naturligvis er vinger! Men læge og familierådgiver mener klart, at hudlapperne er overflødige og skal fjernes, og Baby Bent, som ellers har alt til børn, kan ikke hjælpe med en flyverdragt til Lille. Hvis man tolker meget bastant, er udsagnet, at vores samfund ikke er indrettet til individer, der er anderledes eller måske ligefrem har et handicap. Det anderledes skal simpelthen væk. Men filmen viser, at Lille netop har noget, som kan føre til positive resultater. Hendes vinger bevirker, at hun kan flyve, og hvis man tolker videre, er det en metafor for poesi og for udvidelse af et ellers prosaisk verdensbillede. Engle har jo som bekendt også vinger, og den på alle måder stækkede Alf bærer også et navn, der giver associationer til vinger:
alf subst. –en, -er, –erne
1. et overnaturligt væsen i nordisk folketro; i senere romantisk poesi om et venligsindet og smukt lille væsen ofte afbildet med vinger ('Politikens Nudansk Ordbog', Politikens Forlag A/S 2000)
Men Alf har for længst (i hvert fald i overført betydning) fået klippet vingerne af. Han lever indespærret og bærer på den forbandelse, at alt, hvad han rører ved, går i stykker. Og han genvinder først mod og livslyst, da han møder og frelses af kærligheden.
Disse underliggende lag er med til at give den ellers lystige og muntre fortælling et vedkommende perspektiv. Instruktørernes humor og positive livssyn giver plads til både handicap, særheder og traumer, der skildres som ting, der kan føre til noget positivt eller kan helbredes.
- Tag en snak i klassen om Lilles fødsel. Hvordan reagerer lægen? Hvordan reagerer forældrene? Og hvordan reagerer Kalle?
- Snak også om, hvad I tænkte, da I første gang så ryggen af Lille.
- Snak videre i klassen om, hvorfor læge og familievejleder vil have "vedhænget" fjernet. Og hvorfor beslutter forældrene sig til at få dem fjernet?
- Hvorfor synes Kalle, at det er helt forkert at fjerne vingerne med plastikkirurgi?
- Og snak så om vinger! Hvilke væsner har vinger? Hvis I havde vinger, hvad ville I bruge dem til, og hvor ville I flyve hen? Hvad hvis alle mennesker havde vinger? Hvordan ville verden så se ud?
- Lav en "drømmerejse":
- Find et sted på gulvet, hvor der er rart at ligge.
- I skal nu lukke øjnene og følge med på en rejse.
- I befinder jer på en høj, og I har vinger.
- I skal kigge ud over landskabet og lægge mærke til, hvordan der ser ud.
- I skal nu føle, at vinden tager blidt i jeres tøj og vinger.
- I breder vingerne ud og føler, hvordan I kan styre vingerne.
- Sæt af fra jorden med fødderne, og I kan mærke, hvordan vingerne bærer jer ud over landskabet.
- Nyd den dejlige flyvetur, og mærk, at vinden kærtegner ansigtet.
- Læg mærke til, hvad I ser fra oven.
- Flyv tilbage til højen, og mærk, hvor stille og roligt det er at lande på fødderne.
- Lig nu i to minutter, og tænk på jeres oplevelser.
- Snak om jeres oplevelser på flyveturen.
- Tegn jer selv med vinger, og hæng tegningerne op på opslagstavlen. Snak om, hvordan ting ser ud, når man ser dem fra oven. Gense eventuelt filmens sidste scene, hvor verden ses fra Lilles fugleperspektiv. Lav en ny tegning, der viser klasseværelset eller skolen set fra oven.
- Lille får lov til at beholde sine vinger. Snak om, hvordan hendes liv vil blive. Hvordan vil det fx være at gå i skole? Fortæl en lille historie – eller tegn en tegning – om en dag i Lilles liv.
- Snak også om Alf. Hvad er en "alf"? Passer filmens Alf på jeres opfattelse af en alf? Skriv navnet Alf på tavlen. Find på ord, der kan karakterisere Alf og Alfs liv, før han møder Kalle. Snak så om, hvordan Alf ændrer sig, og hvordan hans "handicap" – alt, hvad han rører ved, går i stykker – kan bruges positivt. Og hvordan ændrer Alf sig, da han møder Snehvide? Hvordan hjælper Snehvide ham?
- Leg med den tanke, at Alf i virkeligheden er født med vinger, og hvad det har betydet for ham, at vingerne muligvis er blevet skåret af, da han var spæd.
- Hvordan tror I, at Lilles liv ville være blevet, hvis hun havde fået skåret vingerne af?
De tre pandekagepiger på pandekagetanken
Wikke & Rasmussen arbejder i deres tre børnefilm med klare og stærke farver for at skabe fantasifulde eventyruniverser, hvor virkeligheden på sin vis er ophævet, og alt kan ske. Samtidig har deres problemkomplekser naturligvis rod i realiteternes verden. Eksemplerne i 'Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger' er mange. Det er både morsomt og har sin egen indre logik, når en bil fx falder ned fra himlen og ødelægger Alfs garage. Vi har nemlig fået at vide, at en lignende ulykke ramte hans forældre!
Filmens scenografi er lavet af Peter de Neergaard, og billedkunstneren Michael Kvium har kreeret en række visuelle ideer og bl.a. lavet udkast til pandekagetanken. Der er fx i filmen en mark med får, og Michael Kvium har i sine senere malerier arbejdet med lignende motiver. Denne reference er naturligvis en kærlig hilsen til maleren og vennen Michael Kvium (han har selv medvirket i parrets film, og hans søn spiller hovedrollen i 'Hannibal & Jerry'), men det viser også meget om Wikke & Rasmussens kunstneriske ambitionsniveau, at de allierer sig med en af Danmarks største nulevende billedkunstnere.
- Projicer billedet af de tre pandekagepiger op på et lærred, eller kopier billedet, og del det rundt i klassen.
- Snak om billedet. I kan for eksempel starte med at snakke om pigernes frisurer og hårfarver. De tre pandekagepiger er meget forskellige, men også meget ens. Nævn de ting, der får dem til at høre sammen, og nævn ligeledes de ting, der gør dem forskellige.
- Snak om farverne. Hvilke farver er der brugt? Hvad betyder farverne? Og hvordan virker farverne?
Sekvensen med pandekagepigerne refererer lystigt til Brødrene Grimms eventyr 'Hans og Grethe', Shakespeares tre hekse i 'Macbeth' og formodentlig også til Elsa Beskows klassiske børnebog 'Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla', men hvordan opfatter eleverne de tre pigers funktion i handlingen?
- Snak om de tre piger. Hvordan opfatter I dem? Er de rare? Eller er de ikke rare? Hvorfor handler de, som de gør?
Pigerne lokker med søde sager og er en forhindring for Kalle og Alf. I Homers 'Odysseen' lokkes søfareren Odysseus af troldkvinden Kirke på lignende måde, og heksen i 'Hans og Grethe' har en grum plan om at fede Hans op, så han kan blive en rigtig lækkerbisken.
- Del jer i to hold. Det ene tegner de tre pandekagepiger, så de bliver søde og rare – og det andet hold skildrer dem som uhyggelige og onde.
- Vis tegningerne frem i klassen, og fortæl, hvad I har gjort for at få udtrykkene frem.
I kan også prøve at gense hele scenen og høre pandekagepigernes lokkende sang (som sirenerne i 'Odysseus'). Læs eventuelt sangen højt før gensyn med scenen:
Det er bar’ os, der bager
De bedste pandekager
Det er lige dem, der smager
af mer’, mer’, mer’
Vi har et kæmpelager
En masse pandekager
Og du kan få dem lige
her, her, her
Og du kan få dem lige her
Pandekager, vi vender dem i luften
Pandekager, du kan kende os på duften
Pandekager, kom du bare hen og guf dem
Pandekager
De lækre landeplager
Vores store pandekager
De er fyldt med gode sager
Hver eneste dag
Det er derfor, at vi flager
Med vores pandekageflag
Flag
Du kan få pandekager
lige her, her, her
Ja, det ka’ du
Pandekager, vi vender dem i luften
Pandekager, du kan kende os på duften
Pandekager, kom du bare hen og guf dem
Pandekager
Vi får aldrig nogen klager
Aldrig
over vores pandekager
for vores pandekager
smager af mer’, mer’, mer’
For vores pandekager
Smager bare godt
Og du ka’ få dem
Lige her, her, her
Her
Pandekager, vi vender dem i luften
Pandekager, du kan kende os på duften
Pandekager, kom du bare hen og guf dem
Pandekager – ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha
Huv
- Snak om pandekagetanken. Hvordan ser den ud, og hvordan ser der ud inde i restauranten? Hvordan lugter der i og omkring pandekagetanken? Hvad vil de tre pandekagepiger opnå med deres sang? Får I lyst til pandekager? (for så er det bare om at komme i gang i skolekøkkenet!)
- Fortæl hvilke ord, I forbinder med pandekager. Skriv ordene op på tavlen, og vælg nogle ud, som I kan rime på.
