Et isbjørnepar lever harmonisk i vildmarken langt fra menneskenes harpuner, men et galpende ulvekobbel bryder idyllen og angriber bjørnene. Det lykkes dem at undslippe, men den drægtige hunbjørn er så medtaget af strabadserne, at hun i en hule i fjeldet føder en død unge. I en hytte føder en kvinde samtidig en sund og livskraftig dreng, som den stolte far kalder Lille Bjørn.

Isbjørnehunnen sørger så meget over tabet af sin unge, at hun lægger sig til at dø på isen. Derfor stjæler isbjørnehannen kvindens barn og bringer drengen ud på isen. Først vil hunnen ikke vide af barnet, men godt opildnet af en emsig ravn tager hun Lille Bjørn til sig og beskytter ham mod kulden ved at give ham sin afdøde unges pels. Han vokser lykkeligt op hos isbjørnehunnen og lærer alt det, som en bjørn skal kunne for at klare sig i naturen.

Kvinden sørger dybt over tabet af sit barn, og manden sværger, at han vil dræbe bjørnen og bringe drengen tilbage. Os så begynder en djævelsk jagt. Manden finder spor i sneen og dræber bjørnemor, og Lille Bjørn bringes tilbage til sin menneskemor. Han er ulykkelig over tabet af bjørnen og kan ikke finde sig til rette hos sin rigtige far og mor – og slet ikke i byen med dens mange mennesker og moderne køretøjer. Han føler, at han er mere bjørn end menneske og flygter til fjeldet.

Her opsøger han "Ånden i fjeldet", som bjørnemor på sit dødsleje har fortalt ham om. Ånden fortæller Lille Bjørn, at hvis han virkelig er så meget en bjørn, som han påstår, så kan han også klare bjørnens tre opgaver: Kampen mod Havet, Nordenvinden og den værste af dem alle, Ensomheden. Det lykkes for ham at bestå de tre prøver. Han bliver en bjørn, en rigtig bjørn, og han møder en smuk hunbjørn, som han legede med som lille.

Men hans menneskefar har ikke opgivet at finde sin søn. Han drager igen på jagt og sårer ved et uheld en rasende hanbjørn, som for øjnene af den overraskede fanger forvandler sig til et menneske. Hans egen søn. Igen bringes Lille Bjørn til forældrenes hus, men nu er han mere vild end nogensinde og må lænkes. Forældrene er i dyb tvivl. Hvad skal de gøre, for at deres søn kan blive lykkelig? De beslutter sig for at give ham friheden. Lille Bjørn løber bort fra hytten. Og efter et øjebliks tøven genforenes han med isbjørnehunnen som flot hanbjørn.

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

"Det er den arktiske natur, mørketidens knugende rædsel, stormenes uhygge og ensomheden på de uendelige vidder, der er baggrunden for den eskimoiske religion – en religion, hvor al livsbetragtning bunder i kategoriske og barske bud og forbud og ikke kender noget til mildhed og hengivelse, der følger med tilbedelse. Alle naturens vilde kræfter har talt til mennesket og gjort det lille, lille over for elementernes vældige sprog, famlende over for mørkets mystik og fuld af undren over alt det, man ikke forstår". (Knud Rasmussen: 'Myter og sagn fra Grønland', udvalgt af Jørn Riel. Anden samling. Sesam, 2000. OBS. Citaterne fra bogen er udtryk for sin tid; i dag bruges inuit/inuittisk af og om den oprindelige arktiske befolkning og ikke eskimo/eskimoisk).  

'Drengen der ville gøre det umulige' er fuldstændig formet som et klassisk eventyr og bygger på arktiske myter, men filmen foregår i nutiden. Byen er fx skildret med moderne snescootere og lastbiler og mennesker i jakkesæt med slips. Men jægeren jager på gammeldags vis med harpun, hvilket gør, at historien hæver sig over tid og sted. Der er derfor tale om en eviggyldig historie til alle tider. Der er heller ikke angivet et præcist geografisk udgangspunkt, men anslaget præsenterer et arktisk område, og menneskene er inuitter, der lever nord for trægrænsen. Grønland kunne være et godt bud, men det kunne i princippet lige så godt være Sibirien, Alaska, det nordlige Canada eller Labrador. I disse enorme områder frister inuitterne en fælles skæbne og fælles livsvilkår: hårde kuldegrader helt ned til minus halvtreds grader, lange perioder med mørke og voldsomme snestorme. Her lever man af jagt på områdets dyr og ved kysterne især af sæler, hvalros, hvaler og fisk. Det er på denne baggrund, at historien udspiller sig og skal forstås. Det er en nutidig udlægning af inuitternes fortællinger om liv og død i et favntag med en barsk natur. Mange af disse historier handler også om samspillet mellem mennesker og dyr, hvor dyrene ofte kan tale og indgå i fysiske forhold som fx ægteskab med mennesker – som i fortællingen med den sigende titel 'Hvalen og ørnen som giftede sig med to småpiger'!

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

"Østgrønlænderne deler ligesom andre eskimoer mennesket i et navn, et legeme og en sjæl. Navnet opfattes som en afdøds navnesjæl, der skal blive på jorden og som derfor, når et menneske dør, må tage bolig i et andet legeme. Dette nye legeme forlenes da med de kræfter og den dygtighed, som knytter sig til navnet. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket navn en nyfødt får; thi man tænker sig altid, at det er en bestemt sjæl, som ønsker at tage bolig i det nye menneske". (Knud Rasmussen: 'Myter og sagn fra Grønland', udvalgt af Jørn Riel. Anden samling. Sesam, 2000).

• Da fangeren i 'Drengen der ville gøre det umulige' kommer hjem og ser sin søn for første gang, er der stor glæde. Moderen hører en klagende bjørn i det fjerne og tager det som et varsel, men manden slår det hen som en naturlig bekymring over, at en stor fanger er født. De kalder sønnen Bjørn, Lille Bjørn.
• Skriv navnet 'Bjørn' på tavlen, og snak i klassen om, hvorfor drengen bliver kaldt Bjørn. Hvad betyder navnet? Hvilke egenskaber har en bjørn? Kender I nogen, som hedder Bjørn?
• Kender I andre navne, der har noget med dyr at gøre? Ved I, hvad jeres egne navne betyder? Og hvilke egenskaber, der forbindes med navnene? Er der nogen historie bag ved jeres navne? Synes I, at navne er vigtige? Hent eventuelt lidt hjælp på skolebiblioteket, og lån bøger, der fortæller om navne, deres oprindelse og betydning.
• For Lille Bjørn betyder navnet meget, for han kommer til at dele skæbne med bjørne – ja, han bliver ligefrem til en bjørn. Hvordan gør han det? Prøv på tavlen at tegne en linje, hvor starten er drengens fødsel og slutningen hans forvandling til bjørn. Marker på linjen, hvilke oplevelser undervejs fører frem til denne forvandling? Hvordan overlever han som bjørn? Hvad lærer han af bjørnemor?

Lille Bjørn har en hjælper. En ravn, der altid er på jagt efter en godbid. Den er ikke specielt heldig og har i øvrigt problemer med at lande. Men dens omsorg for Lille Bjørn er ikke til at tage fejl af.

• Skriv ordet "Ravn" på tavlen, og fortæl i stikord om alle de gange i filmen, hvor ravnen hjælper Lille Bjørn. Prøv at fortælle historien, som ravnen oplever den. Historien kan fortælles med ravnens sprog og vittigheder – "Det er vel ingen skade til, som ravnen sagde"!
• En ting er at leve som bjørn, noget andet er at leve som menneske. Snak om, hvad Lille Bjørn oplever, da han kommer tilbage til sine forældres hus. Hvad er anderledes end i vildmarken?
• Lille Bjørn kommer også til menneskenes by. Hvordan bliver han modtaget dér? Han oplever også en leg, der handler om at dræbe en bjørn. Prøv at snakke om, hvordan Lille Bjørn opfatter legen. Hvorfor løber han væk?

Menneskemoderen kan fornemme hunbjørnens sorg og smerte, og da hanbjørnen stjæler barnet, taler hun truende til den på bjørnens eget sprog.

• Snak i klassen om, hvorfor I tror, at moderen kan tale bjørnesprog. Snak også om, hvad hun mon har eller har haft med bjørne at gøre.
• Hvorfor forstår hun bedre end faderen hunbjørnens sorg, og hvorfor tror I, at hun med det samme foreslår sin mand at opsøge Ånden i fjeldet?

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

"Tôrnârssuk er en hjælpeånd – den allervigtigste af dem alle, thi den er hjælpeåndernes herre. Kan andre hjælpeånder ikke klare en ting, så kan Tôrnârssuk, men det kræver et meget frygtløst liv i ensomheden. Han vandrer igennem fjældene, som om de var luft; for ham findes ingen hindringer". (Gitz-Johansen: 'Figurer i grønlandsk mytologi'. Gitz, Højene, Svaneke 2000).

"Kan andre ikke klare en sag, kalder man blot på toornaarsuk. Men den er svær at få fat på, man må gå lange tider forgæves oppe mellem fjeldene og leve i stor ensomhed, før den viser sig. Man må være udholdende og frygtløs". (Knud Rasmussen: 'Myter og sagn fra Grønland', udvalgt af Jørn Riel. Anden samling. Sesam, 2000).

Ånden i fjeldet kan forvandle sig og samle og forene hvalros, fugl, bjørn – dyr og menneske. Det er en mægtig ånd, som både moderen og isbjørnehunnen mener kan hjælpe. Faktisk er det kun den, som kan hjælpe menneskemoderen til at kunne få sin dreng tilbage, og isbjørnemoderen ved, at den kan hjælpe Lille Bjørn til at blive rigtig bjørn.

• Snak om, hvad "Ånden i fjeldet" er for en størrelse. Hvad er en ånd? Hvorfor kan "Ånden i fjeldet" forandre sig? Hvorfor eksisterer den? Er det en god eller ånd ond?
• Kender I andre slags ånder – fx ånder fra andre lande, eller ånder som I kender fra film, bøger og eventyr?
• Prøv at gå på biblioteket, og find bøger om inuitiske ånder. Tegn nogle ånder, og skriv eller fortæl, hvilke egenskaber de har, og hvad de kan.

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

Da Lille Bjørn er kommet tilbage til sine menneskeforældre, begynder moderen at fortælle en historie om en sæl, der ville være en hval. Sælen opsøger "Ånden i havet", der giver den tre prøver, hvor den første handler om den farlige strøm. Her slutter historien, og vi får aldrig slutningen.

• Snak i klassen om "Ånden i havet". Hvorfor tror I, at moderen vil fortælle Lille Bjørn den historie? Hvorfor fortæller hun ikke historien til ende?
• Prøv at skrive historien færdig i jeres hæfter, og læs historierne højt for hinanden. Eller I kan lave historien som en tegneserie i jeres hæfter.

Da Lille Bjørn opsøger Ånden i fjeldet, tager historien form som et klassisk eventyr. Hovedpersonen skal gennemgå og bestå de magiske tre prøver, og han har modstandere og hjælpere.

• Skriv de tre prøver på tavlen, og snak om, hvem der er modstanderne og hjælperne. Hvorfor hjælper de drengen til at bestå prøverne? Hvorfor er det netop Havet, Nordenvinden og Ensomheden, som han skal kæmpe mod?

Drengen består prøverne og bliver en bjørn, og her kunne historien slutte. Men der er et efterspil, hvor fangeren ved et uheld kommer til at dræbe/såre bjørnen, og den forvandler sig til hans søn. Drengen kommer endnu en gang tilbage til fødehjemmet, men er nu vildere end nogensinde, og han bliver lænket. Hans bjørneveninde kalder fra isen, og moderen er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Forældrene giver ham friheden, og han forsvinder efter et kort øjebliks tøven med isbjørnehunnen i den store natur.

• Snak i klassen om, hvorfor der er denne "ekstra" slutning. Hvorfor sætter forældrene ham fri? Er det en god eller sørgelig slutning? Snak om, hvordan det ville være gået Lille Bjørn, hvis han var blevet hos menneskene.

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

"Det er gået vestgrønlænderne således, at den nye kultur, de optog i sig, fik dem til at se ned på deres egen fortid. Alle deres traditioner blev hedenskab over en bank, den hedenskab, som de ved kristendommens indførelse skulle vende ryggen. Det er nemlig således, at de grønlandske sagn ikke blot er historie og underholdning, de indeholder også ekstrakterne af alle deres religiøse forestillinger, deres leveregler og livsanskuelse og alle de eksempler til efterfølgelse, som de kloge forfædre gav de nye og mindre erfarne slægter. Det er netop denne opfattelse, som polareskimoen Uusaqqak udtrykker i følgende fyndige sætninger: Vore fortællinger er menneskers oplevelser, og det er ikke altid smukke ting, man hører om; men det lader sig ikke gøre at udsmykke en fortælling, for at den kan blive behagelig at høre, når den samtidig skal være sand. Nyfødtes ord kan ingen fæste lid til, men gamle slægters erfaring rummer sandheden. Når vi beretter sagn, taler vi ikke ud af os selv; men da er det forfædrenes visdom, der taler gennem os". (Knud Rasmussen: 'Myter og sagn fra Grønland', udvalgt af Jørn Riel. Anden samling. Sesam, 2000).

"Udviklingen i Grønland går meget hastigt frem – det vil sige den tekniske udvikling – men det har blot til følge, som vi også har set det andre steder, at den oprindelige kultur går til grunde – ja den glemmes ganske. De har ikke lejlighed til som vi andre gennem vores langsomme udvikling at bevare det oprindelige jævnbyrdigt med det nyerhvervede". (Gitz-Johansen: 'Figurer i grønlandsk mytologi'. Gitz, Højene, Svaneke 2000).

Handlingen i 'Drengen der ville gøre det umulige' foregår i tre lokaliteter: Vildmarken, forældrenes hus og en by. Men det er oplevelserne i vildmarken, der fylder mest.

• Opstil på tavlen tre kolonner, og skriv stikord til de tre lokaliteter. Hvordan ser der ud? Hvordan lever man, og hvordan er man klædt? Hvad skal man kunne for at kunne leve de tre steder? Prøv at dele stikordene op i positive og negative udsagn.
• Tegn også en linje på tavlen med stationerne vildmark – hus – by. Huset ligger i midten mellem vildmark og moderne storbyliv, mellem natur og kultur.
• Moderen kender til historier om ånder og tror på dem, mens faderen er skeptisk over for de gamle skrøner. Snak i klassen om, hvorfor faderen er så afvisende og ikke vil opsøge "Ånden i fjeldet". Giv nogle bud på, hvad der er sket i faderens liv. Og giv ligeledes nogle bud på moderens opvækst.
• Prøv at snakke om, hvor far, mor og Lille Bjørn hører hjemme i kolonnerne. Kan de være i flere kolonner?

Lille Bjørn vokser op hos isbjørne og føler sig derfor som en bjørn. Der findes andre eksempler på historier om børn, som opdrages hos dyr. Mowgli opdrages fx af ulve og Tarzan af aber.

• Kender I historierne om Mowgli og Tarzan? Hvis I ikke gør, så få jeres forældre eller lærer til at fortælle om dem – eller gå selv på biblioteket og lån Rudyard Kiplings 'Junglebogen' og Edgar Rice Burroughs 'Tarzan – abernes konge'. Prøv at snakke om, hvad der er fælles for historierne, og på hvilke måder de er forskellige. Hvor vælger Mowgli og Tarzan fx at leve?

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps

Hvis I har fået lyst til at vide mere om inuitternes liv, kan I gå på biblioteket, der har mange bøger om emnet. Og der er også mange dokumentarfilm om inuitternes liv før og nu. De kan ses på Filmcentralen. Nationalmuseet i København har en meget stor afdeling om de arktiske områder. Man kan også lave en udflugt til Knud Rasmussens hus i Hundested. Knud Rasmussen var polarforsker og besøgte inuitter og nedskrev deres fortællinger, så de kendes i dag og ikke gik tabt. Han er en spændende mand, hvis begivenhedsrige liv også kan være interessant at dykke ned i.

• Bent Haller skrev i 1991 bogen 'Silke – en forvandlingshistorie', som Jannik Hastrup filmatiserede i 1993 efter forfatterens manuskript. Filmen hedder 'Havets sang'. Den handler om en pige, der heller ikke rigtigt hører til blandt mennesker. Se filmen på Filmcentralen, og sammenlign 'Havets sang' med 'Drengen der ville gøre det umulige'. Snak derefter om Silke og Lille Bjørn og deres livsvalg. Hvad er vigtigst her i livet? Hvor man fødes og af hvem, eller hvordan man opdrages og lever. Arv eller miljø?

Foto: Dansk Tegnefilm 2 Aps