USA i 1950'erne. Ud for den lille kystby Rockwell styrter en ildkugle fra det ydre rum i havet under en voldsom storm. En fisker når at se silhuetten af et gigantisk metaluhyre, inden en bølge skyller ham overbord. Da han senere fortæller om sin oplevelse, er der ingen i byen, som tror på ham.

Hogarth Hughes er en dreng i tiårsalderen, der bor alene med sin mor i Rockwell. Moderen er servitrice, og meget af tiden er Hogarth alene. Han er en ensom dreng uden nogen rigtige venner. Han er besat af tegneserier og gyserfilm, og da han en nat hører en mystisk lyd uden for huset, sætter han sig for at undersøge, hvor den kommer fra. Han opdager, at husets tv-antenne er væk, og han ser spor efter noget stort, som er gået mod byens skov. Hogarth følger sporene ind i skoven. Her ser han et kæmpestort jernvæsen, der er i færd med at spise af en transformatorstation. Skræmt ser Hogarth, hvorledes jernkæmpen vikles ind i højspændingsledninger, men selvom han er bange, tager han i sidste øjeblik mod til sig og redder kæmpen ved at slukke for strømmen. Kæmpen falder livløs om i skoven, men da den pludselig vågner, stikker Hogarth af.

Hogarth fortæller ikke nogen om sin oplevelse. Men dagen efter går han ud i skoven igen for at finde jernkæmpen, og her møder han kæmpen, som viser sig at være meget venlig. Den minder nærmest om et (meget) stort barn. Kæmpen følger med Hogarth hjem, hvor Hogarth skjuler den.

Samtidig har regeringen sendt den paranoide og hidsige agent Kent Mansley til Rockwell for at undersøge, præcis hvad det var, der styrtede i havet få dage før. Til at begynde med er Mansley mest stemt for at komme hurtigt hjem, men da kæmpen tager en bid af hans bil, får han blod på tanden. Spor i sagen fører Mansley til Hogarth og hans mor, og Mansley er så påtrængende, at Hogarth indser, at han må skjule jernkæmpen et andet sted. Han opsøger den excentriske skrothandler Dean, som fatter sympati for drengen. Efter sit første chok over at se jernkæmpen indvilliger Dean i at skjule den på sin skrotplads. Her kan den være i fred – og der er rigeligt med jern at spise!

Imens bliver Mansley mere og mere besat af tanken om at finde jernkæmpen. Han udspionerer Hogarth ved at leje et værelse i huset, og en dag finder han et foto af Hogarth og kæmpen, som én gang for alle beviser, at hans mistanke til drengen er korrekt.

Under en leg opdager Dean og Hogarth, at kæmpen, hvis den bliver provokeret, kan forvandle sig til et dødbringende våben. Den er lige ved at slå Hogarth ihjel, og i skam forlader den skrotpladsen. Imens har Mansley tilkaldt hæren, som opdager kæmpen og fanger den midt i Rockwell. Dean forsøger at overbevise soldaterne om, at kæmpen er ufarlig, så længe den ikke føler sig truet. Men en desperat Mansley får affyret et atommissil mod kæmpen. For at redde Rockwell – og Hogarth – flyver kæmpen ud i rummet, hvor den sprænges i luften af atommissilet.

Nogen tid efter har Hogarth fået en masse nye venner i byen, men han savner stadig jernkæmpen. Men så ser vi, at kæmpen er ved at samle sig selv igen på en fjern gletcher på Island …

Før eleverne ser filmen, er det en god idé at introducere den: Hvad er det for en film, hvad handler den om, hvad skal børnene kigge efter? Det handler ikke om at afsløre for meget af handlingen, men om at forberede børnene på, hvad de skal se.

Når arbejdet med filmen bagefter skal til at gå i gang, er det vigtigt at sikre sig, at eleverne har rigtigt fat om filmens handling. På den måde vil det senere være lettere at diskutere de mere filosofiske dele af filmen.

• Find de centrale personer i filmen, og skriv dem op på tavlen. Få eleverne til at beskrive dem med deres egne ord, og skriv eventuelt stikord op på tavlen sammen med personens navn.
• Skriv filmens vigtigste begivenheder op på tavlen. Hvad sker der i filmen og i hvilken rækkefølge?
• Lad eleverne hver især finde en scene, som de husker særligt godt, og bed dem tegne scenen. Hvem er med i scenen? Hvad sker der? Hvorfor er det lige den scene, der er blevet valgt?
• Få eleverne til at digte videre på filmens handling: Filmen slutter med, at vi ser, at jernkæmpen tilsyneladende er ved at samle sig selv igen, ligesom vi har set den gøre det tidligere i filmen. Hvad mon der sker efter filmens slutning? Møder Hogarth og jernkæmpen hinanden igen? Bed eleverne tegne, hvad de forestiller sig, at der kunne ske.

Første gang vi ser jernkæmpen, ligner den et uhyggeligt monster: en kæmpestor robot med lysende øjne, som lever af jern og uden besvær kan bøje metal og vælte træer. Der er ikke noget at sige til, at Hogarth er bange, da han ser jernkæmpen ved transformatorstationen ude i skoven.

Alligevel er der et eller andet i ham, som får ham til at glemme sin frygt og komme jernkæmpen til hjælp, da den er blevet fanget i højspændingsledningerne. Jernkæmpen falder og ligger livløs på jorden, og her bliver Hogarth alligevel så nysgerrig, at han kravler op for at se, hvad det er for et væsen, han har mødt. Men da kæmpen pludselig kommer til live igen, bliver Hogarth på ny bange og løber.

• Da Hogarth møder jernkæmpen i skoven om natten, er det ret uhyggeligt. Beskriv, hvorfor scenen er uhyggelig? Hvorfor virker jernkæmpen uhyggelig?
• Hvor kommer jernkæmpen mon fra? Hvad er den for et væsen?
• Hvorfor vælger Hogarth at hjælpe kæmpen i stedet for at stikke af?

Så nysgerrig er Hogarth efter sit første møde med jernkæmpen, at han dagen efter går tilbage i skoven for at finde den. Hogarth falder i søvn i skoven, og da han vågner, står kæmpen pludselig foran ham. Først er han bange, men så bliver han rolig.

• Hvordan finder Hogarth ud af, at jernkæmpen er ufarlig og bare gerne vil være hans ven?

Nu ser kæmpen pludselig helt anderledes ud. Selvom den selvfølgelig stadig er kæmpestor, ligner den nærmest et barn. Den efterligner Hogarth. Den sætter sig ligesom ham og prøver at efterligne de ord, han siger: "Sten!", "træ!"

• Hvordan kan Hogarth – og vi andre – se, at jernkæmpen ikke er farlig, men i virkeligheden er meget sød? Prøv fx at se, hvor meget den minder om et menneske, da den sidder foran Hogarth. Se på dens krop og dens "ansigt"!

Kæmpen er ikke den eneste i filmen, som er anderledes, end man skulle tro ved første blik. Tag fx Hogarth: Udadtil er han lille, men han er i virkeligheden meget modig. Da han redder jernkæmpen ved at slukke for strømmen på transformatorstationen, er han bange. Men selvom han er bange, overvinder han sig selv – og det kræver mod.

Hogarth og kæmpen får hjælp af Dean, der er en mærkelig mand med sort tøj, som laver underlig kunst og bor på en skrotplads. Dean kunne godt se lidt farlig ud. Men han er heller ikke helt, som man skulle tro, lige når man ser ham. Han er lidt underlig, men han viser sig også at være den eneste, der rigtig forstår Hogarth, og han er den første ud over Hogarth, der indser at kæmpen ikke er ond.

Endelig er der Kent Mansley, den hemmelige agent, der er på jagt efter jernkæmpen. Han er nydelig i tøjet og arbejder for regeringen, og så skulle man selvfølgelig tro, at han var god nok. Men han viser sig hurtigt at være filmens rigtige skurk – ondskabsfuld, hidsig, ligeglad med andre end sig selv.

• Hvordan kan vi se, at Dean er sød? Hvordan opdager vi, at Kent Mansley er en skurk? Kan man altid se på folks ydre, hvordan de i virkeligheden er?

Hogarth er en ensom dreng. Hans mor arbejder meget, og hans far er tilsyneladende død – vi hører ikke om ham, men Hogarth har et billede af ham. Han har ikke nogen søskende, og i skolen har han ikke rigtig nogen venner – de andre synes vist, at han er lidt underlig. I stedet for venner bruger han sin tid på at læse tegneserier og se gyserfilm. Det er først, da han møder jernkæmpen, at han får en rigtig ven.

• Hvorfor har Hogarth ikke nogen venner i skolen?
• Er det svært at være meget alene? Kan det også have nogle fordele? Hvad er det værste ved at være alene? Og hvad er det bedste?
• Jernkæmpen bliver Hogarths ven. Er den en god ven – og hvorfor?

Jernkæmpen ligner lidt et stort barn. Faktisk kunne den godt være en slags lillebror for Hogarth, der jo ikke har nogen søskende.

• Prøv at finde steder, hvor forholdet mellem kæmpen og Hogarth ligner forholdet mellem en storebror og en lillebror. Kig blandt andet på de steder i filmen, hvor Hogarth er nødt til at hjælpe kæmpen.
• Hvad er egentlig en god ven? Er det fx én, der ofrer sig for en anden, ligesom jernkæmpen gør til sidst i filmen, da den lader sig sprænge i luften af atommissilet for at redde byen og Hogarth?

Skrothandleren Dean bliver også Hogarths ven. Det er ham, der hjælper med at skjule jernkæmpen, da hæren kommer til byen. Og det er ham, der får overbevist generalen om, at kæmpen ikke er farlig, men at den kun forsvarer sig, når den bliver skudt på af soldaterne.

Til sidst i filmen – efter at jernkæmpen har reddet byen fra atommissilet – ser vi Dean og Hogarths mor tale sammen. Faktisk kunne det godt se ud, som om de er blevet kærester. Og måske er Dean også mere end en almindelig ven for Hogarth. Måske er han ved at blive en far for Hogarth.

• Hvordan kan vi se det? Hvad er det for ting, Dean gør for Hogarth?
• Ville Dean være en god far for Hogarth? Hvad gør ham til en god far – og er der noget ved ham, som ikke er så godt?

Dean lærer Hogarth en meget vigtig ting: "Du er den, du vælger at være," siger han – og det er den samme sætning, som Hogarth siger til jernkæmpen, da den er lige ved at dræbe ham til sidst i filmen.

• Hvad betyder det, at "du er den, du vælger at være"? Kan det sommetider være svært at være den, man selv vælger at være? Kan man sommetider have lyst til at være som en anden – en skolekammerat eller én, man fx kender fra fjernsynet?
• Til sidst i filmen har Hogarth tilsyneladende fået en masse venner i byen. Hvordan kan det være, at han har venner nu, mens han ikke havde nogen i starten af filmen? Er det Hogarth, der er blevet anderledes, eller er det de andres opfattelse af Hogarth, som er blevet en anden?

I mange film er der en skurk. Det kan være forbrydere eller andre personer, som er efter hovedpersonen, eller som på den ene eller den anden måde gør onde ting.

I 'Drengen og jernkæmpen' er skurken Kent Mansley, regeringsagenten, der er på jagt efter jernkæmpen. Men han er ikke nogen helt almindelig skurk. For det første er han en slags politimand – og i de fleste film er det jo politiet, der er heltene. For det andet skulle man egentlig tro, at han var helten: Det er Mansley, der skal finde og fange det mystiske rumvæsen, der er faldet ned på Jorden.

I begyndelsen af filmen tror vi, at jernkæmpen er ond: Den ser farlig ud. Men ligesom Hogarth og Dean opdager vi, at den i virkeligheden er god nok. Efter at Hogarth og kæmpen er blevet venner, er der dog to vigtige scener, hvor jernkæmpen pludselig opfører sig som det uhyre, den ligner. Første gang er da Hogarth og kæmpen leger, og kæmpen pludselig forvandler sig til et våben og skyder efter Hogarth. Den tror, at Hogarths legetøjspistol er et rigtigt våben, og så gør den, som den er programmeret til – den skyder.

Men kæmpen er blevet så menneskelig, at den med det samme indser, at den har været tæt på at dræbe sin bedste ven – og den bliver meget ked af det og går. Til sidst i filmen forvandles kæmpen igen til et dødbringende våben – præcis sådan en farlig skabning, som Kent Mansley er på jagt efter. Men her minder Hogarth kæmpen om, at den selv kan vælge, om den skal skyde eller ej. Kæmpen vælger at lade være og viser, at den både kan tænke og føle.

• Hvorfor skyder kæmpen efter Hogarth, da de leger på Deans skrotplads?
• Hvorfor bliver kæmpen ked af det bagefter? Kan man komme til at gøre "onde" ting uden at være ond?
• Kæmpen er programmeret til at fungere som et våben, men i løbet af filmen lærer den at føle. Kan man også sige, at vi som mennesker er "programmeret" til at gøre bestemte ting? Er der ting, vi gør helt uden at tænke over dem?

Kent Mansley er i virkeligheden den, der opfører sig som en forprogrammeret maskine. Han er fuldstændigt besat af at finde og fange jernkæmpen, og selv da Dean og Hogarth har fået overbevist generalen om, at kæmpen ikke er ond, vil Mansley ikke give sig. I stedet sender han et atommissil af sted mod kæmpen. På den måde er det faktisk Mansley, der er livsfarlig: Han vil hellere udslette hele byen end give sig.

• Prøv at finde eksempler på onde ting, Mansley foretager sig. Hvordan er han fx over for andre mennesker (Hogarth, Dean, generalen, folkene i byen)?
• Er Mansley egentlig ond – eller opfører han sig bare ondt, fordi han ikke forstår, hvad jernkæmpen er for et væsen? Ved han godt, at han gør onde ting, eller tror han måske, at han gør det rigtige?

Mansley er bange for jernkæmpen, fordi den ikke passer ind i hans verdensbillede. Han er bange for den, fordi han ikke kender den. Hogarth møder derimod jernkæmpen med åbenhed og nysgerrighed samt selvfølgelig en del forsigtighed til at starte med. Hogarth ændrer sig i løbet af filmen. Mansley er derimod meget stiv. Han ved, at han leder efter et farligt uhyre, og selv da det viser sig, at jernkæmpen ikke er farlig, nægter Mansley at give sig.

• Er det, fordi Hogarth er et barn, at han er mere åben over for jernkæmpen? Er voksne mennesker mere bange for ting, de ikke kender, end børn er? Hvorfor kan Mansley ikke se, at jernkæmpen er god?

Nedenunder effekterne og den fantastiske historie handler 'Drengen og jernkæmpen' om noget meget aktuelt – om angsten for det fremmede, angsten for alt det, man ikke kender. Det er de færreste, som i dag er bange for, at der skal falde robotter eller rumvæsener ned i baghaven. Men der er til gengæld mange, der er bange for indvandrere og andre fremmedartede mennesker, som kommer hertil.

• Få eleverne til at forestille sig, at det ikke var en robot, men en dreng fra et fremmed land, Hogarth mødte i skoven – en dreng, som ikke talte dansk, og som ikke kendte noget til Hogarths verden. Ville det ændre på historien i 'Drengen og jernkæmpen'? Prøv at digte denne historie.
• Sammenlign Mansleys angst for jernkæmpen med den angst mange i dag har for mennesker, der er anderledes. Hvis vi fx er bange for folk med en anden hudfarve eller en anden religion, er det så, fordi vi ikke kender dem? Hvad sker der, når vi lærer dem at kende?