Det er sommeren 1969. Tolvårige Frits bor på en gård i Jylland sammen med sin far Peder, sin mor Stine og sine små søskende Ellen og Hanne. Faren arbejder som landmand på gården. Frits har et godt og kærligt forhold til sin far, men lider under farens depressive perioder, hvor han indlægges og er borte fra hjemmet. Frits’ viljestærke og handlekraftige mor arbejder som sundhedsplejerske hos lægen i byen. Frits farfar og farmor bor i nærheden. Farfaren, der også hedder Frits, har ligget i sengen, siden før Frits blev født. Farmoren er angivelig synsk; hun drømmer om en sort hestevogn, når nogen skal dø.

Hidtil har Frits gået i landsbyskole, men skal begynde sit sjette skoleår på en større skole, hvor han hurtigt rager uklar med skoleinspektøren Lindum-Svendsens autoritære linje.

Frits har beatleshår. Han har i sommerferien fulgt levende med i tv-udsendelser om ungdomsoprøret og friheds- og lighedskampen i USA. For Frits er det svært at forene skolens strenge, undertrykkende regelsæt, hvor både elever og lærere må adlyde Lindum-Svendsen, med sine tanker om frihed og lighed. Frits har det ikke nemt blandt kammeraterne, men er gode venner med skolekommissionsformandens datter, Iben. Det bliver et lyspunkt, da Frits’ klasse får ny dansk- og sanglærer, hr. Svale. Hr. Svale er langhåret, vil kaldes ved sit fornavn Freddy og har deltaget i ungdomsoprøret. Frits og hr. Svale bliver hurtigt venner. Hr. Svale arrangerer jazzorkester med eleverne, hvor Frits synger for, og han låner Frits en LP med Martin Luther Kings taler. Hjemme hos Frits’ farfar og farmor lytter Frits, hans far og farfar betaget til Martin Luther Kings tale om menneskerettigheder. Frits ønsker at tage navneforandring til Martin.

En morgen på skolen havner Frits utilsigtet i pigernes omklædningsrum. På vej ud løber den forskrækkede Frits lige i armene på inspektøren. Frits bliver trukket ind på inspektørens kontor til afstraffelse og bliver senere på dagen fundet på drengetoilettet med sit øre halvt revet af og må sys hos lægen. Hr. Svale opfordrer forældrene til at melde inspektørens vold mod Frits til skolekommissionen. I skolegården udsættes Frits for mobning, og Iben svigter ham. På kontoret får inspektøren at vide, at Frits’ forældre vil lægge sag an mod ham, hvilket han ikke bryder sig om.

Oprøret og trangen til frihed vokser i Frits. Han fortæller sin ven Søren, at livet handler om frihed og om ikke at skulle gå rundt og være bange hele tiden. På et lærermøde meddeler inspektøren, at Frits, på grund af disciplinære problemer, skal gå i hjælpeklasse og undervises af ham. Opholdet i hjælpeklassen bliver ingen succes, da Frits fortsætter med at trodse inspektøren. Forholdet mellem forældrene er anspændt. Moren beskylder faren for, at det er hans stolthed, der ødelægger tingene for Frits, og at han aldrig vil få en indstilling til realskolen. Hr. Svale giver faren et eksemplar af skoleloven. Faren bryder ind på et lærermøde og forlanger, at Frits skal tilbage til sin egen klasse. Faren argumenterer, at skolen ifølge lovgivningen ikke kan placere en elev i hjælpeklassen uden forældrenes samtykke.

Frits og faren høster. I frokostpausen hygger de sig, Frits tager en tår af farens øl. Faren fortæller, at den dag, hvor han blev syg, var det, som om der kom en stor vinge af mørke tanker og tog ham med, og at han blev bange for at miste sine børn. Frits siger, at hvis det nogensinde sker igen, så vil Frits passe på ham.

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

Moren, der i sin stilling som sundhedsplejerske hos byens læge bl.a. behandler børnene på skolen, bliver afskediget på grund af påstået inhabilitet. Skolekommissionen holder møde med Lindum-Svendsen hjemme hos Ibens far. Inspektøren gennemtrumfer, at der skal afholdes en åben afstemning om, hvorvidt han skal gennemgå et tjenstligt forhør. Medlemmerne er beklemte ved den åbne afstemning og Lindum-Svendsens tilstedeværelse. Under mødet har Iben lyttet ved døren. Kort efter ringer hun til Frits, og vi forstår af samtalen, at kommissionen har besluttet, at inspektøren skal til tjenstligt forhør. Frits bliver lykkelig. Forældrene inviterer sognet til høstgilde. Farfaren er for første gang stået op af sengen og forsøger sig med at holde en tale om sammenhold, men er for berørt til at gennemføre talen. Alle er glade og holder hinanden i hænderne og synger: "Sku’ gammel venskab rent forgå."

Skolebestyrelsesformanden og inspektøren diskuterer sagen. Formanden siger, at de ikke kan komme uden om et tjenstligt forhør på grund af prygleregulativet, der bekendtgør, at det er slut med korporlig afstraffelse. Inspektøren hævder at have handlet i bedste mening. Formanden foreslår, at inspektøren udarbejder en skriftlig redegørelse, hvori han skriver, at han aldrig har rørt drengen. Senere hjemme hos Iben fortæller hun sine forældre, at Frits blev skubbet ind i pigernes omklædningsrum, og at hun ikke havde noget imod, at Frits så hende nøgen. Faren giver Iben en lussing, og hun reagerer ved at råbe, at alle eleverne har set, at det var Lindum-Svendsen, der tog Frits med ind på skolens kontor til afstraffelse.

Moren og faren er til møde med skolekommissionen i skolens gymnastiksal. Frits og Iben står og lytter. Inspektøren beretter, at Frits den pågældende dag mødte på skolen med øret halvt revet af. Hr. Svale indkaldes som vidne. Hr. Svale fortæller, at han fandt Frits på drengetoilettet med øreflippen halvt revet af, og at han kørte ham til lægen med det samme. Hr. Svale bliver spurgt, om Frits’ øreflip var revet af, da han så ham om morgenen. Hr. Svale svarer tøvende, at Frits var for langt væk til, at han kunne se det. Inspektøren konkluderer, at sagen dermed står påstand mod påstand. Han henviser til farens sygejournal fra sindssygehospitalet, hvorfra han citerer, at faren var angst for at skade sine egne børn. Faren og moren protesterer og forlader dybt nedbøjet mødet. Iben træder ind i lokalet og stirrer på de tilstedeværende. Frits er fortvivlet og beder Fadervor.

Frits drømmer om en sort hestevogn. Da han vågner, har faren fået et nervesammenbrud og bliver kørt væk af lægen. Hr. Svale afleverer sin opsigelse til inspektøren og meddeler, at han ikke kan holde inspektøren og skolen ud længere. Iben fortæller Frits, at hun skal sendes på kostskole. I klassen hvisker eleverne bag Frits’ ryg om, at hans far igen er blevet indlagt. Hr. Lindum-Svendsen overtager undervisningen af klassen efter hr. Svale. Da han vil have klassen til at synge "Løft dit hoved du raske gut", boykotter eleverne inspektøren ved ikke at synge. Frits kalder inspektøren for løgner og bakkes op af eleverne. Inspektøren banker løs på Frits, der bliver ved med at kalde ham for løgner. Inspektøren forlader klassen. Eleverne klapper. Inspektøren falder om med et hjerteslag; på sit dødsleje hvisker han ’løgner’.

Hjemme dukker Frits hovedet i bækken. Da han rejser sig, står Iben foran ham og fortæller, at Lindum-Svendsen er død. Frits føler sig skyldig i inspektørens død, men trøstes af Iben, der mener, at Gud har villet Lindum-Svendsens død. I skolens gymnastiksal informerer skolekommissionsformanden eleverne om inspektørens død, og alle eleverne jubler. Hr. Svale fortæller Frits, at Frits besidder det mod, han ikke selv har.

Frits og moren er på sygebesøg hos faren. Moren fortæller faren, at Lindum-Svendsen er død. Frits siger, at faren skal komme med hjem nu, for hvis han bliver på sindssygehospitalet, har inspektøren vundet. Frits rækker sin hånd frem mod faren.

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

Tiden er ved at løbe fra den aldrende skoleinspektør Lindum-Svendsen. Alligevel lykkes det ham at styre skolens lærere og elever med et magtmisbrug, der grænser til ren terror. Ved skoleårets begyndelse formulerer skoleinspektøren i sin 25 års jubilæumstale sit syn på skolen: ’Hvert skoleår er en ny kamp. Hver skoledag er et nyt slag, der skal vindes.’ Imidlertid blæser der nye pædagogiske vinde her i slutningen af 60’erne. Den sorte skole med kæft, trit og retning er på retur, og skolen betragtes ikke længere som en kamparena mellem lærere og elever. Hr. Svale står for den moderne, bløde pædagogiske linje med et musisk-kreativt syn på undervisningen og en grundlæggende respekt for barnet som selvstændigt individ.

• Lad eleverne tegne en personlig og professionel karakteristik af henholdsvis Lindum-Svendsen og hr. Svale.
• Sammenlign de to forskellige lærerprofiler.
• Lad eleverne gå på biblioteket og på internettet og søge omlysninger om skolen i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Diskuter, hvad begrebet ’den sorte skole’ dækker over.
• Hvad var indholdet i "prygleregulativet"?
• Hvad var skolekommissionens opgave, og hvordan varetager kommissionen sin opgave i filmen?
• Diskuter i klassen, hvordan en god lærer og inspektør skal være. Lad eleverne skrive en fiktiv præsentation til deres skoleavis under overskriften "Den gode lærer" eller "Den gode inspektør."

Mødet med skolen og Lindum-Svendsen bliver en smertefuld oplevelse for Frits og en psykisk belastning for familien. Undervejs i sagens forløb går bølgerne højt mellem moren og faren. For Frits bliver erfaringerne med Lindum-Svendsens magtfulde overgreb en ensom vandring. Frits finder opbakning hos sin familie, men må også se sig svigtet af faren, da han bukker under for presset, får endnu et psykisk sammenbrud og bliver indlagt anden gang. I skolen knytter Frits venskaber med Iben og hr. Svale, der undervejs bliver sat på prøver. Frits oplever at blive svigtet af dem begge, men glimrer med sin fine menneskeforståelse ved at tilgive dem.

• Diskuter forholdet mellem Frits, Lindum-Svendsen, hr. Svale og Ibens far, skolebestyrelsesformanden.
• Hvilken rolle spiller Frits i den magtkamp, der finder sted mellem Lindum-Svendsen og hr. Svale?
• Hr. Svale svigter både Frits og sine egne idealer, da han fortier sandheden under det tjenstlige forhør. Hvorfor gør han det? Hvad ville du selv have gjort i hans situation?
• Ibens far hører fra Iben, at alle børnene på skolen har set, at det var inspektøren, der begik overgrebet mod Frits – og alligevel hjælper han inspektøren med at fralægge sig ansvaret. Hvorfor handler Ibens far, som han gør? Hvorfor giver han Iben en lussing, da hun fortæller, hvad der skete i omklædningsrummet?

Filmens klimaks er scenen, hvor Frits bakkes op af resten af klassen i sit oprør mod Lindum-Svendsen og kalder ham en løgner.

• Hvad er gået forud for denne episode?
• Der er en radikal ændring i elevernes adfærd gennem filmen. Langt hen ad vejen kryber de i angst for inspektøren og kører magtkampe med hinanden indbyrdes – men i scenen, hvor Frits kalder inspektøren ’løgner’, står eleverne modigt frem i fælles front. Frits er tidligere blevet mobbet af klassekammeraterne. Hvorfor ændrer de adfærd og bakker Frits op på dette afgørende tidspunkt?
• Virker scenen troværdig? Begrund dit svar.

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

Frits fascineres af en tv-transmission med den amerikanske prædikant Martin Luther King. Hr. Svale låner Frits en LP med Martin Luther Kings taler. Hjemme hos farfaren lytter de tre generationer til Martin Luther Kings berømte frihedstale 'I Have A Dream' (1968). Faren, der ikke selv forstår engelsk, bliver berørt af ordene og beder Frits om at oversætte følgende citat to gange: ’Jeg har en drøm om, at en dag i Georgias røde bakker vil sønner af tidligere slaver og sønner af tidligere slaveejere blive i stand til at sidde sammen ved et bord af broderskab…’

• Bed eleverne om at analysere citatet. Lad eleverne perspektivere citatet i forhold til tiden.
• Hvorfor er farfaren, faren og Frits optaget af budskabet om frihed og lighed i talen?
• Hvilke livsomstændigheder i henholdsvis faren, farfaren og Frits’ liv er undertrykkende og tvangsfulde?

Martin Luther King (1929-68) var præst i en sort baptistmenighed i Alabama, hvor de hvides undertrykkelse af de sorte var tydelig og hård. Martin Luther Kings kamp for borgerrettigheder var begyndelsen til en omfattende frihedsbevægelse i USA. En kamp, der grundlæggende gik ud på at skaffe de sorte samme livsbetingelser som de hvide. Martin Luther King var bl.a. stærkt inspireret af den indiske politiker og folkefører Mahatma Gandhi (1869-1948), der blev kendt for bl.a. sine ikke-voldelige protestaktioner og sine opfordringer til passiv modstand.

• Lad eleverne søge oplysninger om Martin Luther King og Mahatma Gandhi. Eleverne kan søge oplysninger på biblioteket, i leksikoner eller klikke sig ind på www.religion.dk.
• Hvilke tanker og ideer havde de to historiske personligheder om frihed og lighed? Hvilke begivenheder huskes de for?

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

I filmens anslag bliver Frits vidne til farens nervesammenbrud. Under farens indlæggelse er Frits alene på gården med sin mor og to småsøstre. Samtidig står Frits midt i en brydningstid i sit liv. Han er tolv år, skifter skole og har problemer med at indrette sig efter skolens autoritære system. Frits bliver hurtigt en brik i den magtsyge inspektørs system, der bygger på undertrykkelse og frygt. Frits lider både psykisk og fysisk, idet han bl.a. får sin øreflip halvt revet af. Samtidig følger Frits verdens gang på tv, og tanker om frihed og lighed vokser i ham.

• Giv eksempler på, at Frits lider psykisk og fysisk.
• Tag udgangspunkt i filmens anslag, hvor faren får et nervesammenbrud under køkkenbordet. Lad eleverne beskrive deres oplevelse af scenen.
• Bed eleverne referere til konkrete begivenheder i Frits’ liv, hvor han havde brug for sin far.

Faren kommer hjem fra hospitalet. I en rørende og poetisk scene sidder far og søn på marken og holder frokostpause under høsten. Der er stor samhørighed mellem de to.

De fører følgende dialog:

Frits: ’Hvad skete der med dig under bordet?’
Faren: ’Det var, som om der kom en stor vinge af mørke tanker og tog mig med. Jeg blev bange for at miste dig, Ellen og Hanne.’
Frits: ’Hvis du nogensinde får det sådan igen, så skal jeg nok passe på dig.’
Faren: ’Nu har mørket tabt. Jeg ved godt, man ikke kan gå og drømme i sommeraftner. Du ved, når man kan føle den våde aftendis komme listende og lægge sine dugperler i græsset, og man ved, at det er nok. At man ikke behøver mere for at være lykkelig.’

• Tag udgangspunkt i scenens location, billedbeskæringen, lyden, farverne og dialogen. Diskuter, på hvilken måde scenen er central i filmen og for forholdet mellem faren og Frits.
• Lad eleverne tage udgangspunkt i dialogens poetiske billeder og skrive et digt, der f.eks. illustrerer forholdet mellem faren og sønnen.
• Bed eleverne forholde sig til farens måde at forklare sin søn om sit nervesammenbrud. Frits siger til sin far, at hvis det sker igen, vil han passe på faren. Hvordan kan Frits konkret gøre det? Skal og kan et tolvårigt barn passe på sin far?
• Tal generelt om, hvordan man som jævnaldrende kammerat eller som voksen kan hjælpe et barn med en psykisk syg forælder.

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

Faren går aktivt ind i kampen mod Lindum-Svendsen. Han møder op på skolen, og med loven i hånden kræver han, at Frits kommer ud af hjælpeklassen og tilbage til sin egen klasse.

Men under det tjenstlige forhør af Lindum-Svendsen mislykkes det for faren at vinde over skoleinspektøren. Faren forlader skolekommissionsmødet som en knækket mand. Inspektøren har brugt oplysninger om farens psykiske problemer imod ham.

Frits drømmer om en sort hestevogn, og faren bliver igen indlagt. Frits reagerer voldsomt, da faren bliver kørt bort. Familien har ikke alene været oppe imod skolen som autoritet og tabt. De har også under hele forløbet følt sig sat offentligt til skue i det lille landsbysamfund. Forældrene har givet op, men Frits har en urokkelig tro på sig selv og sine egne tanker om frihed. Frits kæmper imod inspektøren til sidste blodsdråbe.

• Bed eleverne beskrive, hvilke følelser der går gennem Frits, da faren indlægges anden gang?
• Hvorfor er det vigtigt for Frits, at faren på dette tidspunkt bliver i familien og viser styrke?
• Hvorfra får Frits sin styrke, sin vilje og sit mod i kampen mod inspektøren? Ligger det i hans natur, i hans opdragelse, i tidsånden eller andet?

I filmens slutscene besøger Frits og moren faren på sindssygehospitalet. De fortæller faren, at Lindum-Svendsen er død. Frits siger, at faren skal komme med hjem nu. Hvis han bliver, så har Lindum-Svendsen jo vundet. Faren sidder på en stol, og Frits står foran ham og rækker sin hånd frem mod faren. Slutscenen lægger op til meddigtning. Meget er gået forud i filmens handling og spiller ind på farens beslutning.

• Diskuter i klassen, om faren bliver på hospitalet, eller om han tager med familien hjem. Lad eleverne begrunde deres mening.
• Bed eleverne samle filmens tråde og skrive en meddigtning i form af et essay, en novelle eller en ny slutning til filmen i f.eks. manuskriptform.
• Lad eleverne give deres bud på, hvad der videre sker med Frits og faren. Hvordan kunne man forestille sig, at Frits’ liv vil forløbe?

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

Frits’ farfar ligger i sengen. Dér har han ligget, siden før Frits blev født. Farfaren lytter medrevet til Martin Luther Kings tale om frihed og lighed. Farfaren har selv et oprør boende i sig. Han fortæller bl.a. Frits, at han altid har hadet sit tyskernavn og udtrykker forståelse for, at Frits vil tage navneforandring til Martin. Farfaren er tydeligvis ikke selv handlingens mand. Dog afholder han sig ikke fra at give faren instrukser om sagens gang fra sygesengen. Farfaren har mange ideer om, hvad han selv ville have gjort i forhold til den undertrykkelse og ydmygelse, Frits udsættes for af Lindum-Svendsen.

Farfaren rejser sig fra sit sengeleje, da faren og moren arrangerer høstgilde, og sagen ser ud til at falde ud til familiens fordel. Under gildet vil farfaren holde en tale, men det eneste han får sagt er: ’Vi er et stærkt hold…’ På denne måde tilkendegiver farfaren, at han, på trods af sit skrøbelige sind, har følt sig som en del af den kamp, der har udspillet sig mellem familien og Lindum-Svendsen.

• Bed eleverne karakterisere farfaren. Flere gange i filmens forløb siger farfaren: ’Det er altid de gode, der dør først…’ Hvad mener han mon med det? Får han ret?
• Farmoren er angiveligt synsk, idet hun drømmer om en sort hestevogn, når nogen skal dø. Diskuter, hvilken betydning Frits’ hestevognsdrøm har for hans handlinger og historiens udvikling. Er Frits synsk, eller er det bare et tilfælde, at han har den drøm?
• Diskuter i klassen, hvorfor farfaren ligger i sengen. Hvad kunne man forestille sig, at der er hændt i hans liv?
• Hvordan er relationen mellem faren og farfaren?
• Hvordan er Frits’ forhold til farfaren?
• Bed eleverne finde ligheder og forskelle mellem de tre generationer i filmen.
• Lad drengene i klassen forfatte et brev til deres far eller bedstefar. I brevet skal de fortælle om personlige forskelle og ligheder mellem mændene og drengene i deres egne familier. Bed pigerne i klassen på samme måde skrive et brev til deres mødre eller bedstemødre.

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri

I dansk og udenlandsk film og litteratur kan vi finde andre fortællinger, der kredser om de samme problemstillinger som "Drømmen". Den russiske film "The Return" (2003), den danske roman og film "Det forsømte forår" (1940 og 1993), den svenske roman "Ondskaben" (1981) og filmatiseringen "Ondskab" (2003) beskæftiger sig alle med sammenlignelige tematikker, heriblandt magtkamp og magtmisbrug, vold, afmagt, oprørstrang og kampen for et frit liv uden undertrykkelse og angst.

Filmen "The Return" (2003), der er instrueret af Andrei Zvyagintsev, skildrer forholdet mellem en far og hans to sønner. Faren har været væk fra familien i tolv år og vender uventet tilbage. Han tager sine to drenge på henholdsvis tolv og seksten år med ud på en fisketur, hvor problemerne i relationen mellem især den yngste søn Ivan og faren bryder ud.

Ivan har samme alder som Frits og samme trang til frihed og selvstændighed. Drengene har begge, dog på forskellig vis, været udsat for svigt og undertrykkelse. For Ivan drejer det sig om hans rolle som lillebror, i gruppen af kammerater og i forholdet til sin fraværende og autoritative far. For Frits drejer det sig om hans situation i skolen, i forholdet til inspektøren og i forholdet til hr. Svale, der på et afgørende tidspunkt svigter ham.

Følgende scener egner sig særligt til sammenlignende analyse:

1. Anslaget i filmen "The Return", hvor Ivan står på vippen og bliver presset til at springe i vandet.
2. Scenen på stranden, hvor Ivan har smidt farens ske i vandet og gør oprør imod faren.
3. Scenen på restauranten, hvor Ivan ikke vil spise.
4. Scenen, hvor Ivan bliver sat af bilen og står alene tilbage i regnen.
5. Scenen fra "Drømmen", hvor Frits løber ned til bækken og dukker hovedet under vandet.
6. Scenen i hjælpeklassen, hvor Frits gør oprør imod inspektøren.
7. Scenen i klasseværelset, hvor Frits kalder inspektøren for løgner.

• Tag udgangspunkt i ovenstående scener fra filmen "The Return" og "Drømmen". Karakteriser de to drenges oprør.
• Sammenlign Ivan og Frits’ livsomstændigheder og reaktionsmønstre.
• Få eleverne til at foretage en sammenligning mellem fremstillingen af de to forskellige faderskikkelser i henholdsvis "The Return" og "Drømmen". 

På Filmcentralen findes et selvstændigt undervisningsmateriale til filmen "The Return". Filmen findes endnu ikke på dansk dvd, men kan evt. bestilles hjem til en skolevisning i din lokale biograf. I Hans Scherfigs roman "Det forsømte forår" fra 1940 (filmatiseret af Peter Schrøder i 1993) står lektor Blomme i spidsen som lærerrepræsentant for Den sorte Skole. Han ydmyger eleverne mentalt og benytter sig af fysisk afstraffelse.

• Foretag en sammenligning mellem det skolesyn, vi finder i "Det forsømte forår", og Lindum-Svendsens skolesyn. Find oplysninger f.eks. på internettet om ’prygleregulativet’ og om skolelovgivning i Danmark i 1930’erne til 1960’erne.

Den svenske journalist og forfatter Jan Guillou udgav i 1981 den selvbiografiske roman "Ondskaben", der er blevet en moderne svensk romanklassiker. I 2003 blev romanen omsat til en stærk og vellykket film med titlen "Ondskab". I såvel romanen som filmen diskuteres begrebet pacifisme. Fortællingen handler om sekstenårige Erik Ponti, der underkues og mishandles af sin sadistiske far. På kostskolen møder Erik den ældre, psykopatiske elev Silverhielm, der ved hjælp af pinefulde afstraffelsesmetoder holder skolens yngre elevflok i angstens tøjler. Godt hjulpet af sin værelseskammerat Pierre Tanguy får Erik formuleret sit oprør mod sin far og Silverhielm. En kamp mod magt og voldsudøvelse og en drøm om frihed og fred.

• Lad eleverne foretage en sammenligning mellem den sekstenårige Erik Ponti og den tolvårige Frits.
• Diskuter, hvad de to drenge har til fælles. Hvori adskiller deres liv sig fra hinanden?
• Lad eleverne skrive en brevveksling mellem Erik og Frits. I brevene skal drengene udveksle erfaringer samt tanker og ideer om frihed, lighed, vold, ondskab, familieliv, magt – og afmagt.

På Filmcentralen findes et selvstændigt undervisningsmateriale til filmen "Ondskab".

Foto: Ole Kragh-Jacobsen & Thomas Petri