Vi er i den skotske by Glasgow; her bor familien Kahn, som stammer fra Pakistan. Faderen, Tariq, emigrerede som ung til Storbritannien, og hans tre børn er født og opvokset her. Tariq Kahn ejer en kiosk, men har anderledes karrieremæssige ambitioner på sine børns vegne – de er alle tre i gang med længere uddannelser. Den ældste datter, Rukhsana, har taget en bachelorgrad på universitetet – men det, hun lige nu går mest op i, er det forestående bryllup med den unge, veluddannede engelsk-pakistanske Amir. Familiens søn, Casim, studerer økonomi, men hans drømme går i en anden retning: I sin fritid arbejder han som DJ, og han vil gerne åbne en natklub sammen med nogle venner. Den yngste datter, Tahara, er familiens rebel – hun går stadig i gymnasiet og planlægger i hemmelighed og mod sin fars ønske at tage en uddannelse som journalist og flytte væk fra Glasgow.

Tahara er også oprører, hvad angår det, hun oplever som den vestlige verdens fordomme over for muslimer og islam. Efter at have holdt en tale på skolen i den forbindelse, bliver hun drillet og løber rasende efter nogle jævnaldrende elever gennem skolen. Casim løber efter for at berolige hende – og de ender i musiklokalet, hvor musiklæreren Roisin Hanlon underviser. En guitar bliver ødelagt, og senere vender Casim tilbage til skolen med en ny guitar. Han tilbyder Roisin et lift hjem, hjælper hende med at flytte et flygel og ender med at invitere hende i byen. De indleder et passioneret forhold.

Hjemme hos familien Kahn er alle glade, da Rukhsana bliver forlovet med Amir. Men for Casims vedkommende er det gode miner til slet spil: Vi erfarer, at han er forlovet med sin kusine Jasmine i Pakistan – en pige, han stort set ikke kender, men som alle er enige om, vil være den perfekte kone for ham. De skal snart giftes, og faderen er ved at opføre en tilbygning til huset, hvor Casim og Jasmine skal bo.

Casim fortsætter med at ses med Roisin i hemmelighed, og da de tager på en kort kærlighedsferie til Spanien, lyver Casim for sine forældre og siger, han er i London med sin ven Hammid. På ferien fortæller Casim langt om længe Roisin, at han er forlovet – hvilket kommer som et chok for hende. De bliver forsonet igen, og Casim lover at tale med sin familie om det hele, når de kommer hjem. Ved ankomsten til lufthavnen ser en stor flok elever fra skolen Roisin og Casim sammen.

Foto: Sixteen Films

Men kort efter mister Casim alligevel modet. Han kan ikke såre og skuffe sin familie, siger han til Roisin og gør det slut med hende. De er begge ulykkelige. Hjemme hos familien Kahn går situationen op i en spids, da Tahara afslører, at hun er kommet ind på en journalistuddannelse i Edinburgh, hvor faderen forbyder hende at flytte hen. Tahara føler sig svigtet af sine søskende og skælder ud på Casim, som bryder sammen og fortæller sin mor, at han ikke kan gifte sig med Jasmine.

Casim flytter over til sin ven Hammid. En dag møder han Roisin på en café, og da hun – efter at have talt med Tahara – finder ud af, at brylluppet er aflyst, forsones Casim og Roisin. De flytter sammen. Men Casim har dårlig samvittighed over for sin familie, som han nu ikke har ret meget kontakt med. Han foreslår, at Roisin kunne blive muslim – så ville familien acceptere, at de giftede sig. Men hun nægter.

Samtidig får Roisin tilbudt en fast stilling på den katolske skole, hvor hun arbejder – men først skal hun forny sit trosbrev. Det udarter sig til en meget ubehagelig oplevelse for Roisin, da en kolerisk katolsk præst nægter at forny trosbrevet, før hun holder op med at "leve i synd" med en muslimsk mand. Selvom hun bliver bakket op af skolens rektor, tvinges hun til at skifte skole.

Rukhsana opsøger Roisin og prøver at overtale hende til at gøre det slut med Casim "for familiens skyld". Amirs familie har ophævet forlovelsen mellem Rukhsana og Amir, efter det er kommet for dagens lys, at Casim lever sammen med en ikke-muslim. Men Roisin har ikke i sinde at ofre sin lykke for Rukhsanas – hun nægter at gå fra Casim.

Der opstår diskussioner mellem Casim og Roisin: Han synes ikke, hun gør nok for at sætte sig ind i hans familiesituation med andre normer og regler, og hun synes, at han skal sige fra over for familien og prioritere deres parforhold. Imidlertid tager familien Kahn mere drastiske midler i brug. Moren beder Casim komme hjem, hvor han pludselig står ansigt til ansigt med Jasmine – og samtidig har Rukhsana overtalt Roisin til at køre med hende. Og nu er Roisin vidne til, at Casim møder Jasmine. Roisin bliver ulykkelig og løber væk. Casim bliver rasende og siger endelig klart og tydeligt fra over for sin far. Faderen bliver også rasende, men er magtesløs. Tahara benytter anledningen til at meddele, at hun flytter til Edinburgh og i øvrigt agter at holde kontakt med Casim, uanset hvad resten af familien vælger.

Casim opsøger Roisin, og de erklærer hinanden deres kærlighed på trods af alle forskelligheder.

Foto: Sixteen Films

"Izzat" er et begreb, der dækker over en opfattelse af, at familiens ve og vel er overordnet det enkelte individ. Denne holdning er en central værdinorm for familien Kahn, og den har stor betydning for Casims selvopfattelse og hans relation til Roisin.

Roisin, på den anden side, er en stærk og selvstændig person, der repræsenterer en meget genkendelig form for individualisme, som er almindelig i den moderne vestlige kultur.

• Diskutér de positive og negative sider af "izzat" – ville det fx være positivt, hvis Casim ofrede sit forhold til Roisin (der måske bare er en døgnflue, som faderen mener), for at resten af familien kan bevare deres ære og Rukhsana blive gift? Ville det være et udtryk for uselviskhed fra Casims side? Eller ville det være negativt, hvis Casim ofrede sig, fordi han så ville ofre sig for nogle værdier, han egentlig er modstander af – ud fra den betragtning, at det er de pakistanske familier, som har et problem med fordomme over for katolikker og udviser intolerance over for anderledes måder at leve på end den traditionelle? Kan I forstille jer situationer, hvor "izzat" er utvetydigt positivt?
• Diskutér de positive og negative sider ved individualisme. Hvor går grænsen mellem at forsvare sin personlige frihed – og simpelthen være sig selv nærmest og ligeglad med konsekvenserne for andre? Argumentér for, hvorvidt Roisin forsvarer sin frihed – eller er sig selv nærmest på en egoistisk og kompromisløs måde. Er vi i Vesten blevet for individualistiske? Er vi blevet for egoistiske, og sker det på bekostning af loyalitet overfor fx vores familie – som når forældre med karriereambitioner lader deres små børn være i institution 9-10 timer om dagen? Er det okay, at børnene således "betaler en pris" for deres forældres karriere? Er det en paradoksal, vestlig form for "izzat"?
• Diskutér begrebet "solidaritet" – hvilke associationer giver det jer, og hvad betyder ordet? Hvor og hvornår oplever I "solidaritet" i hverdagen og i samfundet?

Foto: Sixteen Films

Under præsentationsmiddagen hjemme hos familien Kahn, hvor Amir's familie er til the, hører vi forældrene bekræfte hinanden i den holdning, at børns opførsel og væremåde er et direkte spejl på forældrenes opdragelse og deres kvalitet som forældre. Et dygtigt ungt menneske er bevis på, at forældrene er dygtige – og børnene opfattes således som et direkte kvalitets- og succesparameter for forældrene.

• Diskuter denne opfattelse af opdragelse og forholdet mellem børn og forældre. Er det rigtigt, at børn er et spejl på deres forældre, og at man derfor kan dømme forældrene på, hvordan deres børn er?
• Diskutér, hvorvidt opfattelsen også findes – måske under overfladen – i den vestlige kultur. Har I oplevet, at forældre og bedsteforældre praler af deres børn? Hvis ja, hvorfor tror I, de gør det?
• Vi har udtrykket "Æblet falder ikke langt fra stammen". Hvad betyder det? Er det et positivt eller negativt ladet udtryk, eller kan det bruges på begge måder?

I begyndelsen af filmen holder Tahara en passioneret tale om, hvordan hun mener, at Vesten opfatter muslimer, og hvor klichépræget og uoplyst hun synes, den opfattelse er. Hun er træt af, at det at være muslim generaliseres – således at fx moderate muslimer slås i hartkorn med fundamentalister. Og hun argumenterer for, at det at være muslim kan forstås meget bredt og forskelligartet:

"Jeg er glasgowianer, pakistaner, teenager, muslimsk kvinde, som hepper på Glasgow Rangers i en katolsk skole, eftersom jeg er et fantastisk mix – og stolt af det. Jeg kræver, at skolen besejrer dette hykleri!" siger Tahara i sin tale.

• Diskutér Taharas påstande. Hvad associerer I med ordet "muslim"? Hvorfor? Hvad vil det sige at være "fundamentalist"? Har Tahara ret i, at vesterlændinge har et ensidigt og klichépræget syn på muslimer? Hvis ja, hvad skyldes det, og hvordan kunne man ændre på det?
• I Danmark er vi overvejende protestanter – men vi har også kristne mindretal som Jehovas Vidner og Pinsemissionen. Undersøg, hvad disse trossamfund står for, og på hvilken måde de adskiller sig fra protestantismen. Kan man kalde disse mennesker for "fundamentalister"? Hvorfor/hvorfor ikke.
• Hvilke religioner er repræsenteret i jeres klasse? Mange er sikkert døbt og konfirmeret i den kristne tro – opfatter I jer som kristne? Hvordan giver det sig udtryk i jeres selvopfattelse? Hvor meget betyder det for jeres identitet? Kunne I – som Casim foreslår Roisin – finde på at konvertere, hvis I fik en kæreste med en anden religion? Hvorfor/hvorfor ikke?

Roisin får en ordentlig overhaling af den lokale katolske præst. Han vil ikke forny hendes trosbrev, før hun begynder at komme i kirken og holder op med at "leve i synd" – dvs. bo sammen med en muslim og have sex uden for ægteskabet. Han mener ikke, hun opfører sig som "en god katolik".

• Diskutér, hvorvidt hans krav er rimelige eller urimelige. Hvorfor? Burde han bare skrive under – eller er der noget sandt i, at hun, for at kalde sig selv katolik, skal følge det regelsæt, præsten henviser til og læser op af? Kan man kalde præsten "fundamentalist"?
• Eller er det skolen, som har et problem med at være for gammeldags – idet den kræver et trosbrev fra sine lærere? Er det vigtigt og nødvendigt, at lærerne på en katolsk skole er katolikker – eller burde man i stedet lægge vægt på, om de er gode undervisere, uanset trosretning og privatliv?

Foto: Sixteen Films

Det, at tro kan være en positiv kraft for det enkelte menneske. Det kan give styrke, trøst, glæde, håb og en følelse af mening med tilværelsen. Desuden kan det give en følelse af at være del af et fællesskab og har dermed både individuelle og sociale dimensioner. Men en tro kan også være en begrænsning for livsudfoldelse og personlig frihed. For med troen følger regler om, hvordan man bør og skal opføre sig, og forestillinger om, hvad der er "forkert" og "rigtigt", hvad angår fx adfærd, tankemønstre og kønsroller.

• Find eksempler i 'Et dristigt kys', hvor vi ser de positive sider af det at tro.
• Find eksempler i 'Et dristigt kys', hvor vi ser de negative sider af det at tro.
• Vejer de positive eller negative aspekter tungest i filmen som helhed? Hvad tror I, instruktøren vil fortælle om tro og religion med sin film? Er han positiv eller negativ over for det at tro? Begrund dit svar med eksempler i filmen.

På deres rejse til Spanien sidder Casim og Roisin og taler om lighedspunkter mellem kristendommen og islam. De kender begge til engle, jomfrufødsler, Jesus og den centrale morale om, at man skal behandle sin næste som sig selv. Men der er også forskelle på kristendommen og islam.

• Find oplysninger om centrale ligheder og forskelle på de to religioner. Diskutér, hvorvidt forskellene og lighederne findes konkret nedskrevet i Koranen og Biblen – eller hvorvidt de ligger i tolkningerne af Koranen og Biblen.
• Diskutér, hvordan Roisins kristne baggrund og Casims og familien Kahns muslimske baggrund afspejles i deres adfærd. Kom med konkrete eksempler. Kan man adskille kultur og religion – eller er kulturelle normer og religiøse forestillinger og forskrifter to sider af samme sag?
• Se nu på Casim, hans ven Hammid, Tahara, Rukhsana, deres far og de øvrige muslimer i filmen, og beskriv, hvordan deres muslimske baggrund manifesterer sig gennem deres valg og handlinger og de råd, de giver hinanden. Er der forskel på, hvordan de tolker det at være muslim?

Mange pakistanere, som bor i Vesten, er præget af de historiske religiøse konflikter, der har været i Pakistan. I 'Et dristigt kys' fortæller Casim Roisin om sin fars baggrund, for at hun bedre skal forstå, hvorfor han handler og mener, som han gør. Vi hører om, hvordan Casims far mistede sin tvillingebror under en blodig krig og siden emigrerede til England.

• Find oplysninger om Pakistans historie – hvad var det, der skete, da Øst- og Vestpakistan blev til Bangladesh og Pakistan? Hvad handlede konflikten om, og på hvilken måde var religionsspørgsmålet del af konflikten?
• Find oplysninger om den nuværende konflikt mellem Indien og Pakistan – hvilke roller spiller provinsen Kashmir og religiøse forskelle i konflikten?
• Definer begrebet "religionskrig", og diskutér, hvorfor religioner kan være årsag til krig. Hvorfor er det så afgørende, om man er muslim, kristen eller hindu? Kan det ikke være lige meget, hvilken Gud man tror på – eller om man overhovedet tror på en Gud?

Kærlighed – og ikke mindst umulig kærlighed – er et af de store temaer i fiktion. 'Et dristigt kys' giver mindelser om en af de helt store kærlighedsklassikere i vores kultur, nemlig William Shakespeares skuespil 'Romeo og Julie'.

• Læs skuespillet 'Romeo og Julie' (eller uddrag fra det), og sammenlign Shakespeares skuespil og 'Et dristigt kys'. Hvori ligger lighederne og forskellene i handling, situationer og karakterer? Hvilke budskaber har de to historier til fælles – og hvilke er forskellige?

En central forskel på 'Romeo og Julie' og 'Et dristigt kys' er slutningen. Hvor den første er en tragedie, hvor de elskende dør for deres kærlighed til slut, har 'Et dristigt kys' en optimistisk slutning. Vi ser Casim og Roisin finde sammen igen, efter at de har overvundet en lang række forhindringer. I den afsluttende scene i 'Et dristigt kys' er de fyldt med hengivenhed for hinanden, og de leger humoristisk med forestillingen om at blive gamle sammen – altså at have fundet deres livs kærlighed i hinanden. Det er i et lykkeligt øjeblik, at vi forlader parret, og filmen slutter.
Men hvad sker der herefter?

• Skriv en tekst, hvor I giver jeres bud på, hvad der kommer til at ske for de to hovedpersoner siden hen. Hvordan kommer det til at gå i forhold til Casims familie? Accepterer de Roisin? Bliver Casim natklubejer – eller revisor? Får de børn? Bliver de børn katolikker eller muslimer? Hvad sker der mellem Casim og Roisin, når forelskelsen damper af, og hverdagen sætter ind? Vil deres forskelligheder være en positiv ting og holde lidenskaben i live, eller bliver forholdet så konfliktfyldt, at de går fra hinanden?
• Diskutér om filmens slutning virker realistisk. Hvorfor/hvorfor ikke?

Kærlighed er mange ting. Fx findes der platonisk kærlighed, næstekærlighed, kærlighed mellem forældre og børn – og der findes den erotiske kærlighed, forelskelse, kærlighed til en kæreste.

• Casim er splittet mellem kærlighed til sin familie og kærlighed til Roisin. Eller er han splittet mellem kærlighed og forelskelse? Diskutér, hvad der karakteriserer hhv. hans følelser for familien og hans følelser for Roisin. Hvordan viser han sine følelser?
• Diskutér forskellen på forelskelse og kærlighed. Er det ene en mere egoistisk følelse end den anden? Er Roisin egoistisk – og er hun forelsket, eller føler hun kærlighed til Casim? Hvordan viser hun sine følelser?

Foto: Sixteen Films

I familien Kahn starter et ægteskab som en fornuftspræget beslutning mellem to familier. Der skal være en tiltrækning mellem de to unge, men det handler i ligeså høj grad om, at forholdet mellem dem danner basis for et venskab og et arbejdsfællesskab i fremtiden. For Roisin er udgangspunktet for et ægteskab helt anderledes – her kommer passioner og følelser i første række. Og det er følelserne lige nu, det handler om – ikke forestillinger om, hvordan det bliver om 10 år.

• Diskutér de positive og negative aspekter ved de to tilgangsvinkler til ægteskabet. Hvilken holdning deler I? Hvorfor?
• Hvorfor skal man egentlig gifte sig? "Til døden jer skiller", siger man – men i virkeligheden drejer det sig bare om en underskift på et stykke papir, hvis man vil ophæve ægteskabet. Er et ægteskab "tomme løfter" og romantisk drømmeri med hvid kjole i kirken? Eller er der en alvor bag ægteskabsløftet – og i så fald, hvad består den alvor i?

Nævn nogle store kærlighedshistorier, I kender fra fiktionen – fra film, litteratur, teater, opera eller andet.

• Hvad kendetegner den kærlighed, der beskrives i fortællingerne? Karakterisér forskellige typer kærlighed – fx uselvisk kærlighed, lidelsesfuld kærlighed, kærlighed, der dræber, og kærlighed, der overvinder alt – selv døden.
• Relatér fiktionens kærlighed til virkelighedens kærlighed. Nævn lighedspunkter og forskelle. Kender I til nogle kærlighedshistorier fra virkelighedens verden, som overgår fiktionen? Eller er det omvendt – er kærligheden ofte "større" i fiktion end i virkeligheden?
• Diskutér begrebet "romantisk kærlighed" – er der romantik i 'Et dristigt kys'? I så fald hvor? Hvad er "romantisk kærlighed", og findes den i virkeligheden eller kun i fiktion og drømme?

'Et dristigt kys' præsenterer en række forskellige synspunkter på bl.a. religion, modernitet, kønsroller, familieroller og det at leve i et multietnisk samfund. Instruktøren Ken Loach sætter en række karakterer i spil over for hinanden – karakterer, der hver især repræsenterer en synsvinkel på situationen. Derved legemliggør han nogle emner og temaer, som også kunne være fremstillet på en mere teoretisk måde.

Det er centralt for filmen, at instruktøren fremstiller sine personer på en måde, så vi får sympati for dem – også selvom vi ikke umiddelbart er enige i deres holdninger. Ved at skabe forståelse for personernes baggrund dannes der basis for, at vi ser med større tolerance på deres negative handlinger – såsom Casims løgne over for familien og Roisin. En af de få personer, som fremstilles overvejende negativt, er den katolske præst – men ser man bort fra hans umiddelbart uhøflige og koleriske adfærd, kan man godt sætte sig ind i, at han fra sit eget synspunkt handler korrekt, idet han holder sig til loven, når han nægter at skrive under.

Foto: Sixteen Films

Filmen er generelt præget af, at personerne er flerdimensionalt beskrevet, at de både har "gode" og "dårlige", stærke og svage sider – og dermed er meget menneskelige.

• Lav en personkarakteristik af Casim. Hvad er hans stærke og svage sider? Hvad mener I om hans bedrageri – at han sidder og smiler sødt til Amirs familie under familiesammenkomsten, hvor de taler om hans forlovelse med Jasmine, samtidig med at han har et forhold til Roisin. Og at han først fortæller Roisin om, at han er forlovet, da de har kendt hinanden noget tid.
• Lav en personkarakteristik af Roisin. Hvad er hendes stærke og svage sider? Er hun realistisk fremstillet? Er det rigtigt af hende at sige fra over for Rukhsana på cafeen – eller er Roisin egoistisk, og skulle hun have ofret sig for familien Kahns "ære og lykke"?
• Lav en personkarakteristik af faderen, Tariq. Hvad er hans stærke og svage sider og karaktertræk? Forstår man hans valg og handlinger? Burde han have gjort sig mere umage med at tilpasse sig det engelske samfund – hvorfor/hvorfor ikke? Beskriv hans og Casims forhold. Hvem er den stærke, og hvem er den svage – og hvorfor? Beskriv, hvordan deres forhold ændrer sig i løbet af filmen.
• Lav en personkarakteristik af Casims søstre, Rukhsana og Tahara. Hvad er deres stærke og svage sider? Forestil jer, hvordan deres liv videre forløber – hvilken livssituation befinder de sig i om 10 år?

Det faktum, at personerne er flertydige og flerdimensionale, gør også, at filmens moralske budskab virker flerdimensionalt. Her er ingen løftede pegefingre, her er snarere en fremstilling af synspunkter og en undersøgelse af, hvilke ideer og forestillinger der ligger bag disse synspunkter.

• Diskutér, om filmen har en morale, og hvad moralen i så fald er. Hvad har instruktøren haft på hjerte, da han lavede filmen – hvad er det, han vil fortælle os med den?
• Og lykkes det for ham? Synes I, filmen var god? Hvorfor/hvorfor ikke? Blev I følelsesmæssigt grebet af den? Følte I jer opløftet efter at have set filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? Var der ting, instruktøren skulle have gjort anderledes?