Arbejdsform

Det er en fordel allerede i indskolingen at lære eleverne, at vi i skolen kan se film på flere måder. Nogle gange ser vi en film for at få en fælles oplevelse eller et fælles udgangspunkt for en dialog, mens hensigten andre gange er at lære noget om et land, et dyr eller et helt tredje emne. Og så er der de situationer, hvor vi ser film med det formål at arbejde mere dybtgående med den – både for at blive klogere på den enkelte film, og for generelt at lære mere om filmsprog og filmmediets virkemidler.

Det er en god idé at forberede eleverne på, at de skal se og gense den film, de arbejder med, flere gange – både i korte sekvenser og i fuld længde og med fokus på forskellige områder. Når eleverne på forhånd er forberedt på den arbejdsform, skaber det færre gnidninger og mislyde i processen. Desuden giver det i høj grad bonus på de ældre klassetrin, hvis eleverne allerede i indskolingen har vænnet sig til den arbejdsform.

Lad eleverne få lov til at opleve, at filmen er et samlet værk, der er skabt til at blive oplevet som en helhed. Gør det derfor til en vane at se filmen første gang i sin fulde længde uden afbrydelser, og gør plads til, at der efterfølgende er tid til at gyse færdigt, sunde sig, undre sig, stille spørgsmål og snakke om oplevelsen, inden eleverne går i gang med at udforske filmen nærmere. Giv derefter eleverne en konkret opgave, som de skal koncentrere sig om under andet gennemsyn. Der kan dog af og til være gode grunde til at afvige fra denne model, fx hvis læreren ønsker at arbejde med en eller anden form for meddigtning, hvor det er vigtigt, at eleverne ikke kender passager i filmen eller filmens slutning.

Fokus på oplevelse, fortælling og handlingsgang

Børn omkring indskolingsalderen er i fuld gang med at udvikle deres indsigt i fortællestrukturer, og der kan være store forskelle på, hvor langt børnene er nået i denne udvikling. Nogle børn på 6-7 år vil måske opleve en film som en række usammenhængende episoder, mens andre børn på samme alderstrin har en klarere fornemmelse af helhed og struktur. Udviklingen af børnenes fortælleskemaer har både betydning for, hvordan de oplever en filmfortælling, og for hvordan de selv fortæller. Der er selvfølgelig flere forhold, der har betydning for denne udvikling. 

Af samme grund er det vigtigt, at der i undervisningen bliver givet plads til, at eleverne arbejder med deres egne fortællinger, gerne med udgangspunkt i en filmoplevelse.

Elevernes tegninger

Som et udgangspunkt for arbejdet med oplevelsen, fortællingen og/eller handlingsgangen kan det være en god idé at lade eleverne tegne:

• det bedste sted i filmen, det mest sørgelige, det sjoveste, det mest spændende osv. Tegningerne kan være med til at fastholde og synliggøre elevernes oplevelser og reaktioner. Hæng dem evt. op i kronologisk rækkefølge i klassen, så eleverne kan støtte sig til tegningerne i en fælles samtale om filmen. Gør det evt. til en vane, at alle børn fortæller om deres tegning og måske også kommer ind på farvevalg og lignende. I løbet af sådan en samtale er der tit anledning til at snakke om elementer som personskildring, konflikter, miljøskildring, genre og filmiske virkemidler. Gør desuden noget ud af at tale om filmens univers i forhold til virkeligheden. Forklar, at skuespillerne spiller roller og hedder noget andet i virkeligheden. Vis, at det fremgår af rulleteksterne i filmens slutning. Ofte vil flere børn tegne de samme hændelser i en film. Hvis det er tilfældet, er det for det meste en god idé at dvæle lidt ved disse særlige hændelser og gense nogle af scenerne. På et senere tidspunkt kan det desuden være relevant at beskæftige sig lidt grundigere med de samme scener fx i relation til brugen af de filmiske virkemidler.
• i relation til filmfortællingen, handlingsgangen og fortællingens struktur. Giv eleverne den opgave, at de efter andet gennemsyn hver skal tegne tre tegninger; første tegning skal knytte sig til filmens begyndelse, anden tegning til filmens midte og en tredje tegning til dens slutning. Eleverne beslutter selv, hvad de vil tegne, men det er en god idé at lade dem drøfte deres valg i makkerpar. Hæng efterfølgende tegningerne op i klassen, og lad eleverne på tur fremlægge deres tegninger; tal også om deres overvejelser bag deres valg af netop de tre motiver.
• i relation til elevernes egne fortællinger. Eleverne kan digte korte fortællinger, der har en eller anden lighed med filmen, fx samme miljø, samme slutning, samme tema mm. Fortællingerne skal være meget korte, så eleverne bevarer overblikket over dem. I lighed med opgaven ovenfor skal eleverne med fx syv tegninger illustrere fortællingen, så tegningerne knytter sig til fortællingens begyndelse, midte og slutning. Forløbet kan afsluttes med, at eleverne bruger tegningerne som en simpel disposition eller drejebog, når de beretter deres fortælling til resten af klassen. Forløbet kan afsluttes her, men fortællingerne og tegningerne kan også danne grundlag for et videre arbejde med at kombinere billeder og lyd. Se nedenfor under afsnittet 'Fokus på billedside, lydside og stemning'.
• i forhold til elevernes meddigtning. Stop fx filmen på et centralt sted, og lad eleverne tegne, hvad de tror, der efterfølgende sker. Det kan være, at de skal tegne deres forestillinger om filmens højdepunkt eller filmens slutning. Meddigtningen kan også vedrøre en af filmens personer – fx skal eleverne forestille sig denne person i et andet miljø, i en ny situation eller måske i en helt ny konflikt.

Fokus på lyd

Mange børn i indskolingsalderen er ikke bevidste om lydsiden, når de ser film. De har en totaloplevelse, hvor de efterfølgende kan have svært ved at huske, hvad de har set, og hvad de har hørt. Nogle børn har fx ikke registreret specielle lydeffekter eller filmmusikken. Det er derfor en god idé at lade eleverne eksperimentere med lyd og lydoptagelse i indskolingen. Hvis de selv optager lyde, får de skærpet høresansen og bliver mere bevidste om forskellige lydkilder i hverdagen. Elevernes erfaringer fra de små, praktiske lydøvelser indgår derefter som et fælles grundlag, når de sætter fokus på relationen mellem billeder og lyd i forskellige sammenhænge og specielt i arbejdet med film.

Gætte lyde og lydrejser

En god introduktion til arbejdet med lyd kan være at lade eleverne gætte lyde. Det må gerne være meget forskellige lyde, der afspilles fra CD, computer eller lignende. Der findes flere hjemmesider med gode lydeksempler fx www.findsounds.com.

Det er desuden en god idé at lade eleverne selv optage nogle af de lyde, der skal gættes. Undersøg hvilke lydoptagere, skolen råder over – digital voice recorder og minidisc kan anbefales, men det er også muligt stadig at bruge diktafoner eller lydoptagefunktionen i mobiltelefoner.

Udstyret med en lydoptager kan eleverne i små grupper gå rundt på skolen og samle lyde forskellige steder, både ude og inde. Eleverne skal på forhånd instrueres i den tekniske side af lydoptageren og desuden have at vide, at hver lydoptagelse ikke må være af alt for kort varighed, hvis andre skal have mulighed for at gætte den. Det er en god ide at aftale en maximumsgrænse på fx to minutter for hver gruppes samlede lydindspilninger, da gætteprocessen ellers kan blive meget langvarig. Lydoptagelserne afspilles i klassen, og klassekammeraterne skal gætte lokalitet og lydkilde.

En variation af denne opgave er, at lade eleverne i små grupper lave en lydrejse, der også skal gættes af klassekammeraterne. Det kan fx være en mere bunden opgave, der lægger op til en fiktiv form med brug af lydeffekter, men uden brug af replikker. Et eksempel kunne være: "Christian/Ida er blevet vækket for sent og skal skynde sig i skole …" eller "Christian/Ida er alene hjemme, da …" Også her er det vigtigt, at forløbet er af kortere varighed, og den færdige lydrejse højst varer fx 2 minutter.

Filmens lydside

Det er ofte en god idé at gøre en del ud af arbejdet med filmens lydside. Ved andet gennemsyn kan billedsiden fx afmaskes, så kun lydsiden kan høres. Fokuser fx på, hvilke former for lyd der er brugt, og på de forskellige lydkilder. I kan desuden komme ind på, hvilken stemning lydsiden skaber, og om man kan høre, hvornår spændingen stiger og falder. Hvis der også er musik på lydsiden, er det oplagt at rette opmærksomheden mod musikkens betydning for stemningen i filmen og for vores forventning til, hvad der skal ske. Kom i den forbindelse ind på, at effektlyde og musik er fiktive træk i filmen.

En anden mulighed er at skrue helt ned for lyden og kun se billedsiden. Tal fx om billedsidens stemning, når der er stille på lydsiden, og sammenlign med stemningen, når lydsiden igen er slået til. Det er en god idé at fokusere på specielle stemningsmættede eller særligt spændende sekvenser. Kom desuden ind på musikkens store betydning for filmens stemning. Eleverne kan evt. få til opgave at finde et musikstykke, som udtrykker samme stemning som filmen eller måske en helt anden. Afspil den nye musik samtidig med filmens billedside, og tal om udtryk og virkning.

Fokus på billedside, lydside og stemning

Elevernes egne fortællinger og billeder kan være et godt udgangspunkt for et videre arbejde med at kombinere billeder og lyd. Det kan gøres på mange måder og ved at bruge forskellige medier. Forløbet kan fx være en fortsættelse af projektet beskrevet ovenfor under afsnittet 'Elevernes tegninger', hvor eleverne skal tegne tre tegninger til deres egne fortællinger. En fortsættelse kunne være:

• at eleverne får til opgave at lave en lydkulisse til deres fortælling; lydkulissen skal passe til fortællingens stemning og miljø. Eleverne kan arbejde med forskellige typer lyd: tale, underlægningsmusik, reallyd og effektlyd.

Reallyd er den lyd, der passer til en scenes billeder og er gengivet i et realistisk lydniveau; lyden kan være optaget sammen med billederne eller være lagt på efterfølgende, fx støj fra trafik, legende børn eller folk der småsnakker og drikker kaffe.

Effektlyd er en lyd, der som regel er lagt på efter optagelserne; det er ofte en forstærket eller overdreven lyd, fx slag i en slåskamp eller hvinende bildæk.

• Hvad skal der til for at give tilhøreren en fornemmelse af, at fortællingen foregår i en stor skov, på et hav eller i en skolegård? Lyde kan være med til at dramatisere handlingen. En dør der smækker, en ugle der tuder, et skud fra et gevær – lyde kan 4 bl.a. virke spændingsopbyggende, styrke tilskuerens indlevelse i fortællingens univers eller føre tilskuerens opmærksomhed i en bestemt retning. Lydkulissen kan optages på forskellige lydoptagere afhængigt af, hvad skolen råder over. Til slut fremlægger eleverne deres fortællinger ved at afspille lydkulissen samtidig med, at deres historie læses op eller de viser tegningerne i deres billedserie.
• at variere den opgave, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, og lade eleverne samarbejde om fortællinger, tegninger og lydkulisser i makkerpar eller små grupper og bagefter overføre tegningerne til overheadtransparenter. Under fremlæggelsen kan en elev styre overheadene, mens en anden elev tager sig af lydsiden. Det er desuden også en mulighed at lade eleverne lave en lille video ”klippet i kamera”. Eleverne filmer deres tegninger i den rigtige rækkefølge, samtidig med at en elev læser fortællingen op til kameraets mikrofon og en anden laver lydkulissen. På den måde optages billedsiden og lydsiden på en gang, så der ikke er noget efterarbejde.
• at variere opgaven, som er beskrevet i afsnittene ovenfor, endnu engang og lade eleverne arbejde videre på skolens computere. Her er det vigtigt at gøre opgaven så enkel som muligt på det tekniske område. Det kan desuden anbefales på forhånd at have aftalt støtte fra skolens IT/medievejleder eller fra skolebiblioteket til dele af processen. Tegningerne skal scannes ind af læreren eller måske af eleverne i samarbejde med skolens IT/medievejleder og fx placeres i elevernes mapper på skolens intranet. Efter en kort instruktion i dele af programmet PowerPoint kan eleverne hente tegningerne ind i deres egen præsentation af deres fortælling og placere en tegning på hvert dias. Lydsiden optages i selve programmet: gå ind under menupunktet ”Indsæt” og vælg ”film og lyde”. Vælg herefter ”optag lyd”. Hvis arbejdet foregår på en stationær computer, skal lydarbejdet nok begrænses til kun at omfatte enkle lydeffekter og evt. elevernes oplæsning. Vælg her den teknisk enkle løsning, hvor lydeffekter og oplæsning optages på en gang, da opgaven ellers bliver for vanskelig for elever i indskolingen. Eleverne kan herefter vælge et stykke musik, som de synes udtrykker den stemning, de gerne vil have frem i fortællingen. Under fremlæggelsen kan en elev styre musikken, samtidig med at en anden elev viser præsentationen.

Arbejdet med elevernes fortællinger kan også kombineres med, at eleverne fortæller med stillbilleder, dvs. fotografier. Eleverne introduceres fx indledningsvist til enkle billedmæssige virkemidler som fx billedudsnit (evt. kun nærbillede og supertotal) samt frø-, normal- og fugleperspektiv. Fortællingens hovedperson kan fx være et stykke legetøj – en dukke, en bamse, en dinosaurus mm., der kommer ud for en oplevelse. Eleverne finder eller opbygger et egnet miljø/scenografi til fortællingen og arrangerer legetøjet i miljøet/scenografien, så det passer til fortællingen. Eleverne får herefter udleveret kompaktkameraer – evt. engangskameraer – og vejledes i, at mindst et af fotografierne skal være et nærbillede. Forklar, hvordan nærbilledet ved at komme tæt på personen/legetøjet kan afsløre figurens følelser, og nævn, at fotografen skal tænke nøje over hvor i fortællingen, han/hun vil bruge nærbilleder. Endnu engang er det vigtigt, at fortællingen er meget kort, og at eleverne arbejder med et på forhånd aftalt antal fotografier. Lydsiden kan være oplæsning af fortællingen kombineret med en stemningsskabende musik eller lydkulisse.

Foto: ASA Film Production

Titel: Ernst i svømmehallen
Produktionsland og -år: Danmark, 2000
Instruktion: Alice de Champfleury
Længde: 7 min.

Dette undervisningsmateriale indeholder ideer til arbejdet med filmen 'Ernst i svømmehallen' i indskolingen. Materialet er delt i 3 afsnit:

• Et kort handlingsreferat af filmen og ideer til arbejdsfelter.
• En billedbank med 81 framegrabs (enkeltbilleder, som er taget ud af filmen) fra 'Ernst i svømmehallen' og et arbejdsark med 14 framegrabs fra filmen. Forskellen på billedbanken og arbejdsarket er, at der i arbejdsarket er tilføjet noteslinjer under de enkelte billeder.
• Forslag til en arbejdsgang.

Filmens handling og forslag til arbejdsfelter

Filmen handler om drengen Ernst, der skal i svømmehallen sammen med sin mor. Mens hans mor køber billetterne, får Ernst øje på en sød pige, der svømmer i en badering, Han opdager samtidig 10-meter-vippen, hvor modige drenge laver flotte og kraftfulde udspring. Sammen med sin mor skal han igennem afsæbning i kvindernes omklædningsrum, inden han er parat til at gå i vandet. Ernst vil helst hoppe ned til den søde pige, men hans mor trækker ham over i den anden ende af bassinet, hvor hun vil lære ham at svømme. Mens en smart livredder taler med hans mor, slipper han over til den søde pige i den anden ende af bassinet. De fornøjer sig med forskellige badekunster, da en dreng laver et flot udspring fra 10-meter-vippen og lander lige ved siden af den søde pige. Hun er begejstret og klapper. Ernst vil gerne gøre et godt indtryk på pigen og beslutter sig for at lave et spring fra 10-meter-vippen. Vejen op ad trappen til selve vippen er meget, meget lang, og der er utroligt langt ned. Højt oppe på vippen får han taget mod til sig, springer ud og besvimer. Ernst vågner op på svømmehallens gulv med mor og mange andre mennesker omkring sig. Han kommer hurtigt til sig selv. Slukøret begiver han sig ind i omklædningsrummet. Heldigvis opdager han den søde pige under bruseren, og straks er der igen kontakt.

Filmen er en håndtegnet animationsfilm, der foregår i et genkendeligt miljø med genkendelige personer og problemer og med en enkel, fremadskridende handling. Det er en varm, humoristisk historie, der er fortalt i et roligt tempo. Stregen er forholdsvis enkel, men billedsiden er ikke desto mindre præget af klassiske filmiske virkemidler. Filmens lydside er beskrivende og stemningsfuld. Den fungerer som en udtryksfuld lydkulisse, der kombinerer lydeffekter, musik og den menneskelige stemme, hvor hver person har sin tydelige stemme, der ”taler” i tonefald og ”volapyk-sprog” uden forståelige ord.

Filmen er i høj grad velegnet til arbejdet med filmfortælling, handlingsgang og fortællingens struktur på de yngste klassetrin. Desuden er filmens lydside helt speciel og velegnet til et grundigere arbejde med filmlyd, hvor det vil være interessant at fokusere på de forskellige lydkilder og deres samlede udtryk. Her er det oplagt at inddrage analytiske aktiviteter som fx at gøre billedsiden sort, mens eleverne koncentrerer sig om lydsiden. Men der er også gode muligheder for at inspirere til elevernes egne eksperimenter med at optage lyd og til at kombinere lyd og billeder. I flere sammenhænge kan arbejdet bestå i elevernes meddigtning, fx kan eleverne skabe dialogen til flere af filmens sekvenser. I arbejdet med filmens billedside er det oplagt at komme ind på visuelle virkemidler som perspektiv, beskæring og synsvinkel samt virkemidler, der er knyttet til det tegnede udtryk fx i scenen, hvor afstanden mellem trinene på vippens stige bliver længere og længere, jo højere Ernst kravler op.

Billeder fra filmen

Billedbanken til 'Ernst i svømmehallen' indeholder 81 framegrabs (enkeltbilleder, som er taget ud af filmen). Billederne er nummererede og ligger i kronologisk rækkefølge i forhold til filmfortællingen. Billederne kan printes ud eller downloades og gemmes i klassens eller elevernes mapper på skolens intranet, og derfra inddrages i elevernes arbejde med filmen.

Desuden findes her arbejdsark med 14 framegrabs fra filmen. Også disse billeder er nummererede og ligger i rækkefølge. Når man aktiverer et billede, kommer det frem på en A4-side med noteslinier under billedet og kan printes ud.

Forslag til arbejdsgang

1. Se filmen første gang. Tal med eleverne om deres oplevelse. Kom i den forbindelse ind på spørgsmålene:

• Hvad kunne du lide ved filmen?
• Hvad kunne du ikke lide?

2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handlingsgang.

• Hvordan begynder den?
• Hvad sker der?
• Hvordan slutter den? 

3. Se filmen anden gang. 

4. Inddel klassen i makkerpar, og vælg en af følgende opgaver:

a. Print billederne fra billedbanken ud, så hvert makkerpar har en samlet udskrift – helst i farve – af alle 81 billeder. Bed derefter eleverne om at vælge de 7 billeder ud, som til sammen bedst dækker fortællingen om 'Ernst i svømmehallen'. Billederne skal klippes ud og lægges i rækkefølge, hvor første billede skal knytte sig til fortællingens begyndelse, de fem næste billeder til fortællingens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres på et stykke papir, som hænges op på klassens opslagstavle.

Eleverne fremlægger på tur fortællingen om 'Ernst i svømmehallen'. Kom ind på ligheder og forskelle i de forskellige makkerpars valg. Hvis der er store indholdsmæssige forskelle i fortolkningerne, er det oplagt at se filmen igen og justere opfattelserne. Kom desuden ind på de udvalgte billeders virkemidler, hvor det er naturligt i fremlæggelserne. Det er fx en god idé at komme ind på perspektiv og synsvinkel i den sekvens, hvor Ernst kravler op på 10-meter-vippen for at springe ud.

Variationer af denne opgave er: 

• at lade eleverne skrive historien til billederne,
• at lade eleverne lave en lydside til billederne. Det kan være en lydside, der enten har en gennemgående fortællestemme, eller hvor eleverne skaber personernes dialog.
• at lægge billederne ind i klassens mappe på skolens intranet, så eleverne kan arbejde videre med billederne på computer. De kan fx indsætte billederne i et tekstbehandlingsprogram og skrive til, eller lade dem indgå i en PowerPoint præsentation, hvor de også kan arbejde med lydsiden.

b. Print billederne fra arbejdsarket ud. Giv hvert makkerpar et af billederne med linier. Der er 14 forskellige billeder i alt, så der er nok til 14 makkerpar i en klasse på 28 elever. Hvert makkerpar skal desuden have en oversigt over samtlige 14 billeder – enten printet ud eller tilgængelig på klassens opslagstavle. På noteslinjerne under billedet skal hvert makkerpar skrive om den sekvens, de ser på billedet. Eleverne fremlægger til sidst deres resultater.

5. Lad makkerparrene arbejde med øvelserne at gætte lyde og lave lydrejser. Se afsnittet 'Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin'. Introducér i den forbindelse begreberne tale, reallyd og effektlyd. Reallyd er den lyd, der passer til en scenes billeder og er gengivet i realistisk lydniveau; lyden kan være optaget sammen med billederne eller være lagt på efterfølgende, f.eks. støj fra trafik, legende børn eller folk der småsnakker og drikker kaffe. Effektlyd er en lyd, der som regel er lagt på efter optagelserne; det er ofte en forstærket eller overdreven lyd, fx slag i en slåskamp eller hvinende bildæk.

6. Bed eleverne om at fokusere på lydsiden, inden de skal se filmen tredje gang.

7. Vis filmen tredje gang, og tal efterfølgende om de forskellige lydkilder. Kom evt. ind på, hvordan lyden arbejder sammen med de visuelle virkemidler, fx i den sekvens, hvor Ernst kravler op ad stigen til 10-meter-vippen og vi bl.a. hører hjertebanken på lydsporet.

8. Vælg derefter en af nedenstående opgaver:

a. Lad makkerparrene lave en lydside til deres billeder eller deres billedserie. Lydsiden må gerne være en kombination af dialog og lydeffekter.

b. Lad makkerparrene digte deres egen fortælling. Temaet kan være at gøre noget dumdristigt for at gøre indtryk. Illustrer fortællingen med højst 7 billeder, og lad dem derefter lave en lydside til fortællingen med lydeffekter samt fortællestemme eller dialog.

9. Eleverne fremlægger deres fortællinger for resten af klassen. Tal om produktionerne, og kom ind på:

• Hvad er lykkedes?
• Hvad fungerer ikke så godt?
• Hvad var svært/let?
• Hvordan har samarbejdet været?

Foto. Eyeworks Denmark

Titel: Huler
Produktionsland og -år: Danmark, 2005
Instruktion: Mariella Harpelund Jensen
Længde: 19 min.

Dette undervisningsmateriale indeholder ideer til arbejdet med filmen 'Huler' i indskolingen. Materialet er delt i 3 dele:

• Et kort handlingsreferat af filmen og ideer til arbejdsfelter
• Forslag til en arbejdsgang
• Materiale til eleverne: syv arbejdsark – et til hver hule.

Filmens handling og forslag til arbejdsfelter

Filmen handler om syv huler og de børn, som leger i dem. Det er huler, som børnene selv har bygget – nogle udenfor, andre indenfor, og af mange forskellige materialer. Børnene åbner deres huler og fortæller om deres huleliv. Nogle af hulerne er hemmelige og meget svære at få øje på, mens andre huler mest holder andre mennesker ude. Filmen beskriver også børnenes lege og fantasier, når de opholder sig i hulen.

'Huler' er en dokumentarfilm, der kombinerer forskellige udtryk og virkemidler på både billed- og lydside. I nogle scener er kameraet "fluen på væggen", og vi oplever børnene udfolde deres huleliv øjensynligt upåvirket af instruktørens tilstedeværelse. I andre scener ser vi "interviews" med børnene i deres huler, hvor de fortæller om deres huleliv. I nogle af disse sekvenser taler børnene direkte til kameraet, som dermed får en aktiv rolle som samtalepartner. Desuden indgår der korte sekvenser med stillbilleder i både sort/hvid og i farver. På lydsiden ledsages børnenes fortællinger, lege og fantasier af musik og forskellige stemningsgivende lydeffekter. Musikken og lydeffekterne fungerer desuden i nogle sekvenser som dramatiserende elementer.

Filmen er velegnet til arbejdet med fiktion og ikke-fiktion (i dette tilfælde dokumentarisme) på de yngste klassetrin. I den forbindelse er det oplagt at fokusere på, at filmens personer er virkelige børn, der fortæller om deres egne, virkelige huler, og ikke skuespillere, der spiller roller. Samtidig er filmens lydside meget velegnet til et grundigere arbejde med emnet filmlyd. Det er interessant at fokusere på de forskellige former for lyd, der optræder i filmen, de forskellige lydkilder, filmens stemning og det samlede udtryk. Der er desuden gode muligheder for at komme ind på nogle af effektlydenes fiktive træk og fiktive funktion i filmens samlede udtryk, fx lyden af en telefon, der ringer, da drengen fortæller en gyser, hvor netop telefonen spiller en central rolle. Det er desuden oplagt at inddrage eleverne aktivt ved at lade dem optage lyd og eksperimentere med både realistiske og eksotiske lydeffekter og musik. I arbejdet med filmens billedside er der gode muligheder for at komme ind på billedmæssige virkemidler som lys, perspektiv og beskæring i relation til f.eks. stemning. Man kan også tale om elementer som håndholdt kamera, zoombevægelser, synsvinkel og blandingen af stillbilleder (såvel i sort/hvid som farver) med de levende billeder.

Forslag til arbejdsgang

1. Inddel klassen i makkerpar, og lad makkerparrene arbejde med øvelserne at gætte lyde og lave lydrejser. Se undervisningsforslagene i afsnittet 'Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin'. Introducér i forbindelse med det produktive arbejde begreberne tale, reallyd, effektlyd og evt. musik, og gør noget ud af at tale om stemning, når eleverne fremlægger deres lydrejser.

• Reallyd er den lyd, der passer til en scenes billeder og er gengivet i et realistisk lydniveau; lyden kan være optaget sammen med billederne eller være lagt på efterfølgende, fx støj fra trafik, legende børn eller folk der småsnakker og drikker kaffe.
• Effektlyd er en lyd, der som regel er lagt på efter optagelserne; det er en forstærket eller overdreven lyd, fx slag i en slåskamp eller hvinende bildæk.

2. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse. Kom i den forbindelse ind på spørgsmålene:

• Hvad kunne du lide ved filmen?
• Hvad kunne du ikke lide ved filmen?

3. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens lydside og finde frem til de forskellige former for lyd, der indgår.

4. Vis filmen anden gang. Lad eleverne efterfølgende komme med eksempler på forskellige former for lyd i filmen. Afspil nogle af disse eksempler og gør evt. billedsiden sort, så eleverne kan koncentrere sig om lydene. Tal om hvilke lydkilder, der er anvendt, og hvilken stemning lydsiden rummer samt hvilken virkning, lydsiden har på tilskueren.

5. Forbered eleverne på, at de ved tredje gennemsyn skal lægge mærke til, hvor mange huler, filmen handler om. De skal desuden tage stilling til:

• Hvordan er hulerne forskellige – og hvilke ligheder er der mellem dem?
• Hvordan passer hulen sammen med det barn/de børn som har lavet den?
• Hvilken hule vil du helst have? Hvorfor? Kunne du tænker dig at være venner med hulens ejer(e)?

6. Se filmen tredje gang, og kom i den efterfølgende samtale ind på, at filmen er ikke-fiktion. Tal om, at det er virkelige børn, der fortæller om virkelige huler. Kom samtidig ind på at lydsiden indeholder fiktive elementer, og at nogle af lydeffekterne er knyttet til børnenes fantasier og lege.

7. Del klassen i små grupper eller makkerpar, så elever, der har valgt samme ”yndlingshule” kommer i samme gruppe. Vælg derefter en af følgende opgaver:

a. Print arbejdsarkene til de enkelte huler ud, så hver gruppe/makkerpar får arbejdsarket til den hule, de har valgt som den bedste. Bed eleverne fortælle om hulen og dens beboer(e) med støtte fra et eller flere af billederne på arbejdsarket. Hæng billederne på opslagstavlen og lad eleverne på tur fremlægge deres resultater.

Variationer af denne opgave er:

• at lade eleverne skrive til de enkelte huler og deres beboer(e)
• at lade eleverne skabe en lydside til billederne på arbejdsarket. Lydsiden skal udtrykke samme stemning som på filmen og kan indeholde forskellige former for lyd, f.eks. en kombination af en fortællestemme, lydeffekter og musik.
• at lægge billederne til de enkelte huler ind i elevernes mapper på skolens Intranet, så eleverne kan arbejde videre med billederne på computer. Grupperne kan evt. indsætte et eller flere billeder i et tekstbehandlingsprogram og skrive til, eller skabe en lydside til billederne i f.eks. PowerPoint.

b. Bed eleverne om i grupper/makkerpar at forestille sig, at de får lov til at lave deres egen hule, som de skal tegne. Bed derefter eleverne fortælle om hulen og skabe en lydside til den. Lydsiden skal indspilles på fx kasettebånd eller digital lydoptager. Den skal optages så simpelt som muligt, dvs. fortællestemme, lydeffekter, musik mm. skal optages på en gang uden efterfølgende redigering.

Lad eleverne efter tur fremlægge deres huler for resten af klassen og selv være ansvarlige for at fremvise tegningerne samtidig med at de afspiller lydsiden. Tal om produktionerne, og kom bl.a. ind på:

• Hvilke former for lyd er der anvendt?
• Hvilken stemning rummer lydsiden/hulen?
• Hvad er lykkedes/hvad fungerer knap så godt?
• Hvad var let/svært?
• Hvordan har samarbejdet været?

En variation af denne opgave er fx i samarbejde med fritidshjemmet eller SFO’en at lade eleverne bygge deres egne huler. Opgaven er derefter at lade eleverne fotografere billedsiden og kombinere dette med optagelser af lydsiden. Se undervisningsforslagene i afsnittet 'Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin'.

Foto: Rosendahl Film

Titel: Lauges kat
Produktionsland og -år: Danmark, 2004
Instruktion: Christina Rosendahl
Længde: 12 min.

Dette undervisningsmateriale indeholder ideer til arbejdet med filmen 'Lauges kat' fra 2. til 4. klassetrin. Materialet er delt i 3 afsnit:

• Et kort handlingsreferat af filmen og ideer til arbejdsfelter
• Forslag til arbejdsgang
• Materiale til eleverne – arbejdsark med 8 framegrabs (enkeltbilleder, der er taget ud af filmen)

Filmens handling og forslag til arbejdsfelter

Filmen handler om den ca. 8-årige Lauge, der bor på en gård på landet sammen med sin far og mor. Ude i laden har han fundet et kuld kattekillinger, som han passer og leger med. Naboens søn Sonny er tit på besøg på gården og er med til at lege med killingerne. Han er en voldsom dreng, der hele tiden udfordrer og dominerer Lauge. Da Lauges far en dag vil aflive killingerne, undslipper en af dem, og Lauge får smuglet den op på sit værelse. Sonny opdager killingen, blander sig og får Lauge overtalt til at smide killingen ud af vinduet. Få sekunder efter giver faren Lauge lov til at beholde killingen, men killingen er død. Lauge er ulykkelig og vred, men får gjort op med Sonny.

'Lauges kat' er en dramatisk udviklingshistorie, hvor åbningsbilledet og slutbilledet er det samme: Vi ser en mark og en grå himmel, og i silhuet mod himmelen – forholdsvis langt væk fra kameraet – traver en dreng af sted. Imellem de to ens billeder har hovedpersonen Lauge gennemløbet en markant udvikling. Oplevelserne med killingen og dens død udvikler Lauge fra at være en lille underkuet dreng, der ikke tør sige fra over for faderen og Sonny, til en dreng, der sætter Sonny på plads. De filmiske virkemidler på både billed- og lydside har meget stor betydning for person- og miljøbeskrivelserne og for fremstillingen af konfliktudviklingen.

Filmen er velegnet til arbejdet med filmfortælling og handlingsgang og til det begyndende arbejde med dramaturgi og komposition i overgangen mellem indskoling og mellemtrin. Filmen har en enkel, fremadskridende handling og strækker sig tidsmæssigt over forholdsvis kort tid, så det er let for eleverne at få overblik over handlingsgangen. Samtidig benytter filmen fortælletekniske virkemidler som fx krydsklipning, dvs. en klippeteknik hvor der klippes mellem to sideløbende handlinger, der udspiller sig samtidig men som typisk foregår to forskellige steder. Krydsklipning virker ofte spændingsopbyggende og skaber forventning om et møde. I Lauges kat bruges krydsklipning i en sammenhæng med markante filmiske virkemidler på både billed- og lydsiden. I filmens indledende sekvens krydsklippes mellem Lauge og Sonny, inden de mødes. En rolig og harmonisk komponeret billedside ledsaget af en afdæmpet lydside, får Lauge til at fremstå som en rolig dreng, mens Sonny er fuld af uro. Krydsklipningen imellem de to drenge understreger forskellen og varsler en konflikt. Ideer til arbejdet med netop denne sekvens indgår i forslaget til arbejdsgang nedenfor.

OBS til læreren!:

'Lauges kat' er en film, som med sin kradse realisme kan virke meget stærkt på nogle børn – fx når vi hører kattekillingerne miave ynkeligt, da faren tager dem med for at aflive dem, og når vi ser både Lauges ulykkelige ansigt og den døde kattekilling i nærbilleder. Derfor er der ekstra god grund til at se filmen igennem, inden det besluttes, om den skal bruges i undervisningen.

Forslag til arbejdsgang

1. Se filmen frem til sekundet, inden Sonny banker på Lauges dør (48 sekunder inde i filmen). Stop filmen, og bed eleverne om at karakterisere de to drenge. Gense evt. sekvensen, og bed eleverne om at lægge mærke til lydsiden.

2. Inddel eleverne i makkerpar. Uddel arbejdsarket til filmen, og bed eleverne om at klippe billederne fra hinanden. Bed derefter eleverne om:

• at fordele billederne i to locations (de to steder hvor scenerne foregår).
• at beskrive rolige og urolige elementer i billederne.

3. Lad makkerparrene på tur fremlægge deres resultater og overvejelser. Inddrag desuden lydsiden i samtalen om rolige og urolige virkemidler. Kom ind på, at krydsklipningen virker spændingsopbyggende og skaber forventning hos tilskueren – i dette tilfælde en forventning om, at drengene vil mødes, og at de har gang i noget hemmeligt. Tal evt. om, hvad eleverne forventer af drengenes møde.

4. Nu ses filmen for første gang i sin helhed.

5. Tal med eleverne om deres oplevelse. Vær opmærksom på, at filmen kan virke stærkt på nogle børn, som kan blive kede af det. Understreg over for eleverne, at filmen er fiktion og ikke virkelighed. Spol evt. filmen helt hen til slutningen af rulleteksterne, hvor der står ”Ingen dyr kom til skade under indspilningerne”. Kom også ind på spørgsmålene:

• Hvad kunne du lide ved filmen?
• Hvad kunne du ikke lide?

Gør desuden noget ud af at tale om de forventninger eleverne havde, da de så starten af filmen, i forhold til, hvad der reelt sker i filmen.

6. Del klassen i fire grupper, og bed hver gruppe inden andet gennemsyn om at fokusere på en af følgende iagttagelsesopgaver:

• Hvornår bruges der musik?
• Hvornår bruges der krydsklipning?
• Hvornår bruges der fugle- eller frøperspektiv?
• Hvornår bruges der zoom eller håndholdt kamera?

7. Se filmen anden gang.

8. Lad hver gruppe fremlægge sine iagttagelser, og tal om effekten af de filmiske virkemidler, der (som nævnt ovenfor) bliver brugt i filmen. Kom desuden ind på, hvad der sætter handlingen i gang (anslaget), og hvordan filmen slutter. Har Lauge forandret sig?

9. Bed derefter eleverne forestille sig, hvad der sker næste gang, der kommer killinger på gården. Eleverne nedskriver evt. deres bud som korte fortællinger.

10. Lad eleverne læse deres fortællinger op, og tal om forskelle og ligheder i forventningerne til Lauges udvikling.

Foto: Magic Hour Films

Titel: Lille far
Produktionsland og -år: Danmark, 2003
Instruktion: Michael W. Horsten
Længde: 14 min.

Dette undervisningsmateriale indeholder ideer til arbejdet med filmen 'Lille far' i indskolingen. Materialet er delt i 3 afsnit:

• Et kort handlingsreferat af filmen og ideer til arbejdsfelter
• Forslag til arbejdsgang
• En billedbank med 90 framegrabs (enkeltbilleder, som er taget ud af filmen) fra filmen og 2 arbejdsark til arbejdet med filmens realplan og fantasiplan.

Filmens handling og forslag til arbejdsfelter

Filmen handler om Marie på 7 år. Hun bor normalt hos sin mor, men skal være hos sin far i weekenden. På vej gennem byen møder far hele tiden nogen, han skal snakke med. Marie keder sig, men venter pænt. Da Marie møder en pige, som hun gerne vil lege med, gider far ikke vente. Han vil hjem. Men kort tid efter møder far igen en mand, som han skal snakke med. Nu bliver Marie sur, løber væk og gemmer sig for far helt oppe i Rundetårn. Hun forestiller sig, at far bliver nervøs, da han opdager, hun er væk. I sin fantasi ser hun, at far leder efter hende, og at han løber bange op i Rundetårn. Marie venter spændt på, at far skal komme helt op, men han kommer ikke. Pludselig opdager Marie, at far stadig taler med manden, og at han slet ikke har opdaget, at Marie er væk. Marie bliver vred og skælder en flink opsynsmand ud i stedet for faren. Opsynsmanden bærer Marie ned fra Rundetårn, og lige da hun er gået i gang med at lege med pigen, vil far hjem. Men nu tør Marie godt sige til far, at det er hans tur til at vente på hende.

Filmen er en udviklingshistorie, hvor hovedpersonen Marie i løbet af filmen får lært at give luft for sin vrede og at sige sin far imod. Filmens tema er aktuelt og vedkommende for mange børn i indskolingsalderen, og miljøet er et typisk dansk storbymiljø. Mange børn i indskolingen kan identificere sig med Marie og hendes problemer. Kompositorisk er filmen dog vanskelig for børn i indskolingen, da den indeholder mange fortælletekniske skift. Filmen springer fx mellem nutid og fortid i indledningen, hvor konflikten præsenteres: Marie kan let sige sin mening til mor, men har svært ved at sige far imod eller at vise ham sin vrede. Derefter fortælles historien ved, at der veksles imellem et realplan, hvor fortællingen langsomt skrider frem og et fantasiplan, der fremstiller Maries drømme og fantasier.

Filmen er velegnet til arbejdet med tema og handlingsgang. Temaet er velkendt for mange elever i indskolingen, og hovedpersonens følelser, reaktioner og udvikling vil være oplagte at diskutere i klassen. Filmen kan desuden anvendes til det begyndende arbejde med fortællingens komposition, hvor det vil være en udfordring for børn i indskolingen at arbejde med filmens realplan og fantasiplan. I den forbindelse vil det desuden være oplagt at fokusere på skiftet mellem de to planer og de billedmæssige konventioner, der er knyttet til disse former for skift, fx zoomes der de fleste gange langsomt ind på Maries hoved lige inden skiftet fra realplanet til Maries fantasiverden, og når hendes forestillinger og tanker visualiseres, er billederne lidt slørede i kanten.

Man kan også fokusere på filmens klipning og klipperytme. I hovedparten af filmen bruges kontinuitetsklipning og en forholdsvis langsom klipperytme. Kontinuitetsklipning er en klippeteknik, hvor målet er at skabe en sammenhæng eller kontinuitet fra den ene indstilling til den næste, så tilskueren ikke lægger mærke til, at filmen består af en række klip, men derimod oplever filmen som en flydende "strøm". Denne form for klipning kaldes også usynlig klipning. Da Marie bliver vred, brydes den rolige klipperytme og den usynlige klipning. Dette er i høj grad med til at understrege Maries vrede.

Billedbank

Billedbanken indeholder 90 frame grabs (enkeltbilleder, som er taget ud af filmen) fra 'Lille far'. Billederne er nummererede og ligger i kronologisk rækkefølge i forhold til filmfortællingen. Hele samlingen eller dele af den kan printes ud eller downloades og gemmes i klassens eller elevernes mapper på skolens intranet, og derfra inddrages i elevernes arbejde med filmen.

Forslag til arbejdsgang

1. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse, og kom i den forbindelse ind på spørgsmålene:

• Hvad kunne du lide ved filmen?
• Hvad kunne du ikke lide ved filmen?
• Var der noget, der undrede dig?

2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til, hvor filmen foregår – i Maries hoved/i hendes tanker eller på realplanet.

3. Se filmen anden gang.

4. Inddel klassen i makkerpar eller små grupper, og uddel begge arbejdsark til hvert par/gruppe. Bed eleverne om at klippe hver billedstrimmel ud og derefter fordele dem i to bunker – en bunke, hvor billederne viser situationer, der foregår i Maries hoved/fantasi og en bunke, hvor billederne viser situationer, der foregår på realplanet. Gense evt. hele filmen eller dele af filmen mens eleverne arbejder med denne opgave.

5. Lad eleverne fremlægge deres resultater, og tal om ligheder og forskelle på, hvordan eleverne har valgt at opdele billederne.

6. Se filmen tredje engang. Stop filmen, ved overgangene mellem realplan og fantasiplan. Tal om, hvordan overgangene er fremstillet.

7. Print billederne fra billedbanken ud, så hvert makkerpar har en samlet udskrift af alle billederne. Bed eleverne om at vælge de 9 billeder ud, som til sammen bedst dækker filmens handling. Billederne klippes ud og lægges i rækkefølge, så første billede knytter sig til filmens begyndelse, de næste syv billeder til filmens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres på et stykke papir og hænges op på klassens opslagstavle. Eleverne fremlægger på tur fortællingen om 'Lille far'. Kom ind på ligheder og forskelle i elevernes valg. Hvis der er store indholdsmæssige forskelle, er det oplagt at se filmen igen og justere opfattelserne. Ideer til variationer over denne opgave kan findes i undervisningsmaterialet til filmen 'Ernst i svømmehallen'.

8. Se sekvensen, hvor Marie bliver vred på sin far. Tæl klip, og tal om klipperytme og overgangen mellem klippene. Kom ind på den samlede virkning og sammenlign evt. med andre steder i filmen.

9. Se filmen fjerde gang. Tal om Maries udvikling. Kom ind på spørgsmål som:

• Hvorfor tør Marie sige, at faren skal tage det roligt?
• Hvad er der sket med Marie?

I forbindelse med en række lærerkurser har materialets forfatter, Susanne Gjessing, samlet billedmateriale til yderligere to kortfilm for målgruppen: 'Musen' og 'Drengen i kufferten'. Begge film kan ses på Filmcentralen. Du kan downloade materialet ved at klikke på links i menuen Ressourcer til venstre på skærmen.