Ida kaster sig i vandet, fordi hun ikke kan klare sit liv mere. Gud vil dog ikke lukke hende ind i Paradis, fordi hun er alt for ung, hun har slet ikke prøvet livet. Hun har ikke engang været forelsket. Men hun vil ikke leve, der er kun elendighed at komme tilbage til, synes hun.

Vi får så - i et flash-back - fortalt den historie, der fører frem til dette møde mellem Ida og Gud.

Moderen og faderen er blevet skilt, og moderen er begyndt at drikke. Ida og hendes lillebror, Skrubsak, må efterhånden passe sig selv, fordi moderens drikkeri bliver værre og værre. Ja, Ida må oven i købet passe moderens arbejde om natten.

Men på trods af alle disse ting, drømmer Ida stadigvæk om den ferie, de tre skal på til Thailand - for kommer de på ferie, så vil alt blive godt. Men det bliver det ikke. Det bliver værre og værre. Til sidst ved Ida ikke, hvad hun skal gøre og lukker moderen ned i kælderen. Hun tør samtidig ikke fortælle nogen - ikke engang mormoderen - om hvad der sker i hjemmet. Moderen har nemlig fortalt, at de tre må holde sammen, for hvis andre voksne opdager moderens drikkeri, vil børnene blive fjernet fra hende.

Da mormoderen opdager, hvor alvorligt det står til med moderen, løber Ida hjemmefra - hun er bange for, hvad der nu skal ske.

Men det vækker moderen, hun går ud for at finde Ida, og da hun opdager, hvad der er sket, springer hun i vandet efter hende.

Gud er lige ved at give Ida lov til at komme ind, da moderen kommer op ad trappen til Paradis. Men hun vil ikke give slip på sin datter endnu, og hun lover at tage sig af Ida og holde op med at drikke. De to bliver indlagt på hospitalet, og derefter tager de sammen med Skrubsak på den længe ventede ferie til Thailand.

Da de kommer hjem, bliver alle optaget af det kommende store afdansningsbal, hvor Ida har gode chancer for at vinde, fordi hun danser sammenmed Ogginoggen, som hun kalder ham. Men da Ida opdager, at han er forelsket i hende, vil hun ikke danse med ham, for det er for ulækkert!

Sammen med Klara, Idas bedsteveninde, gemmer Ida hans tøj, så hun ikke kan komme til at danse med ham. Men nogle af de andre drenge fortæller idas mormor, hvad der er sket, og mormoderen tvinger Klara til at fortælle, hvad de har gjort. Ida bliver rasende over Klaras forræderi, og hun styrter hjem. Ida forklarer sin ulykkelige situation, og moderen får hende til at tage tilbage og kæmpe for sin ret: at danse med Ogginoggen. For Ida vil jo godt. Hun er faktisk også forelsket, men det er svært for hende at indrømme det for sig selv.

Til sidst tager hun sig sammen og går tilbage, og de to danser ud i natten, hvor et stjerneskud samtidig lyser himlen op.

Da Idas legeme (krop) rammer havbunden, stiger hendes sjæl op ad himmelstigen for at komme ind i Paradis. Men Gud vil ikke lukke hende ind. "Man må have oplevet lykken p å jorden for at kunne nyde lykken i Paradis, man skal have været forelsket og kysset", siger Gud.

Men Ida lever jo ikke lykkeligt på jorden, det er derfor, hun har kastet sig i vandet - for at slippe fra det hele. Hun vil ikke leve.

Gud er lige ved at lade hende slippe ind, da moderen kommer og kræver Ida tilbage, men hun må til gengæld love ikke at drikke mere.

Herefter oplever Ida, at forholdet til moderen forandrer sig, men livet er stadigvæk besværligt. Nu er det bare andre ting, hun slås med: forholdet til veninden og sin forelskelse i Ogginoggen. For som Gud sagde, så hører forelskelser også med til livet - selvom det er besværligt. Men Ida oplever til sidst, at livet det ikke kun er hårdt og grimt, det er trods alt også værd at leve.

Aktiviteter

Ida har det virkelig hårdt i begyndelsen af filmen, og man kan godt forstå, at hun er træt af livet. Hun lever ikke et lykkeligt liv.

• Hvad er et lykkeligt liv? Skriv ned, hvad I synes, man skal opleve for at have et lykkeligt liv. Skriv forslagene op med store bogstaver på stort papir. Hæng dem op i klassen. Hver elev får nu lov til at sætte et kryds ud for de tre ting, som hun/han synes er de vigtigste. På den måde får I klassens Top tre liste over, hvad I synes er vigtigt for at leve lykkeligt: livsværdier.
• Hvad skal man selv gøre for at opnå disse livsværdier? Tror I, at mennesker altid har haft de samme livsværdier? I kan eventuelt få hjælp til at besvare denne opgave ved at spørge jeres forældre og bedsteforældre.

Ida er tvunget til at leve et hårdt voksenliv som barn. Nogle børn har det som Ida, andre bliver måske overbeskyttede, fordi deres forældre synes, at voksenlivet er forbudt for børn?

• Hvilke ting tror I, at voksne vil beskytte børn mod?
• Hvilke ting synes I, at det er rimeligt eller urimeligt at beskytte børn mod?
• Skriv to digte, et der hedder: Det er skønt at være voksen og et andet, der hedder Jeg vil aldrig være voksen. Læs digtene op for hinanden i grupper.

Til sidst i filmen, hvor Ida er helt knust siger moderen til hende: "Hvis du selv tror på en ting, så har du også ret til at gøre det." I dette tilfælde må Ida vise, at hun er forelsket i Ogginoggen og dermed også bryde med Klara.

Alle mennesker kan se tilbage på situationer, hvor de gerne ville have gjort noget på en anden måde, end den måde, de gjorde det på.

• Fortæl hinanden i grupper om nogle situationer, hvor I gerne ville noget, men ikke turde.
• Vælg den situation, som I synes passer bedst til at spille for resten af klassen.
• Spil situationen - stop spillet før I når til stykkets højdepunkt: inden I når til en eventuel løsning. Jeres klassekammerater kan nu gå ind og overtage en af rollerne og I spiller stykket færdigt. På den måde kan I få afprøvet flere forskellige løsninger på situationen.
• Diskuter, hvorfor man nogen gange tør noget og andre gange ikke tør det?

Ida bruger al sin tid på at skjule familiens problemer i starten af filmen. Hun skal rydde op efter moderen, hun skal passe sin lillebror, gå i skole og også overtage moderens arbejde. Hun kan næsten ikke klare det.

Men der er ikke nogen, hun tør fortælle om det - alt skal se pænt og normalt ud på overfladen. Hun føler sig derfor også meget alene med problemerne.

Og selvom hun er vred på moderen og ked af det, så drømmer hun stadigvæk om ferie og et lykkeligt familieliv. Ingen voksne har hun tillid til - de er alle sammen fjender I hendes øjne, fordi hun tror, at de vil splitte familien.

Aktiviteter

Ida har rent faktisk nogle voksne, som hun kunne have henvendt sig til: en mormor, en god veninde, skolelærere, naboer eller andre. Faktisk kan man som voksen blive straffet, hvis man ved at børn har problemer, men ikke gør noget.

• Hvorfor tror I, at hun ikke bruger disse voksne, men at hun nærmest opfatter dem som fjender?

Prøv at få jeres lærer, sundhedsplejerske, skoleleder eller skolepsykolog til at fortælle jer om, hvad man som voksen kan gøre for at hjælpe en elev, der har problemer som Ida.

Ida har det godt sammen med veninden Klara, selv da alt går skidt derhjemme, kan de pjatte og have det sjovt. Alligevel tør Ida ikke invitere Klara med hjem, for ikke engang hun må vide, hvad der foregår i huset. Senere kan de også pjatte med at udspionere de voksne og lege med vandmænd, men på danseskolen til sidst oplever Ida, at Klara svigter, da det virkelig gælder.

Aktiviteter

• Prøv at fortælle om Klaras og Idas venskab
• Hvorfor er Ida bange for at fortælle Klara om sin mor?
• Hvorfor svigter Klara Ida til sidst?
• Er det et rigtigt venskab?
• Hvad er et godt venskab?
• Hvordan skal man være over for hinanden i et venskab?
• Arbejd i grupper, hvor I skriver to lister:

1. En god ven skal altid..
2. En god ven må aldrig..

Diskuter jeres lister med resten af klassen. Er det de samme ting, der er vigtig for jer? Gælder der samme regler for pigevenskaber som for drengevenskaber?

• Hvordan kan du vise over for en anden, at du vil være hans/hendes ven?
• Hvilke ting kan få et venskab til at gå i stykker?

Ida er sammen med Klara meget optaget af det frække. De kikker på badegæster og leger med vandmændene! De møder det frække hele tiden - også ved ballet til sidst. Det er spændende og ulækkert på samme tid. Men når det bliver alvor - som en forelskelse jo også er - bliver det først rigtigt svært. Så er det ikke bare noget, man kikker på, så er det en selv, det handler om. Ida er jo forelsket i Ogginoggen (Kristoffer), men vil ikke være det. Hun viser det endelig til sidst, og hun opdager, at det ikke kun er farligt, det er faktisk dejligt.

• Hvordan vises det farlige og dejlige i filmen?

Aktiviteter

Ida har opdaget, at forelskelse er både dejligt og forfærdeligt. Det ene øjeblik er man i den syvende himmel, i det næste øjeblik græder man. Filmen slutter med, at Ida og Kristoffer danser ud i natten, hvor himlen lyses op af stjerneskud.

• Drømmekæresten: Del klassen op i en drengegruppe og en pigegruppe. Pigerne laver nu en samlet liste (stor format) over, hvordan deres drømmefyr skal være (ikke kun hvordan han skal se ud!). Drengene laver en samlet liste over, hvordan deres drømmepige skal være (ikke kun hvordan hun skal se ud!). Sæt listerne op og se om det er de same idealer, piger og prenge har.

Filmen fortæller en spændende og barsk historie. En historie som vi godt kunne have læst om i avisen. Men når man ser filmen, bliver man nogle gange usikker på, hvornår der er virkelighed, og hvornår det er fantasi. For eksemple er det, som om familiens hus nu og da forvandler sig til et uhyggeligt slot fra et eventyr.

Når man fortæller historier på film, bruger man som regel ikke ord til at beskrive stemninger, man bruger filmiske virkemidle.

Når man for eksempel vil skabe en uhyggelig stemning, - kan man:

a) finde et sted (en location), der ser uhyggelig ud.
b) sætte lyset op en uhyggelig måde.
c) bruge skæve kameravinkler.
d) bruge uhyggelig underlægningsmusik.

Aktiviteter

• Det var da mærkeligt - gruppeaktivitet
  Gruppen skriver en liste over scener fra filmen, som I synes er mærkelige. Hvorfor er de mærkelige? Fremlæg for resten af klassen og diskuter, hvad filmens skabere har opnået ved at fortælle historien på denne måde.
• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem et eventyr og filmen Forbudt for børn? Hvad er typisk for et eventyr?
• Det er uhyggeligt - videoøvelse i grupper
  Hver gruppe finder en uhyggelig location på skolen. Find på en scene uden ord (ca. to minutter), der egner sig godt til stedet. Brug de filmiske virkemidler, der er nævnt øverst på siden. Lån et videokamera og optag scenerne. Vis dem med lyd/musik til (I kan bruge en almindelig båndoptager til at afspille den til filmen) for resten af klassen. Diskuter om scenen virkelig blev uhyggelig, eller hvad man ellers kunne have gjort.

Jeg har gennem mange år ønsket at arbejde med at omsætte klassiske eventyr til film. Når man læser eventyr, så foregår de rigtig nok i en opdigtet verden, men den egentlige grund til, at vi er optaget af dem, er at de fortæller om virkeligheden. De fortæller på en ligefrem og barsk måde om afgørende ting, som vi allesammen kommer ud for i vores liv. Særlig om de besværligheder, der er knyttet til det at være et barn, der skal lære at blive voksen. Eventyret kan således være med til at lære os at blive bedre til at klare vores eget liv.

Nu har det bare været sådan, at eventyrene tit har været brugt på en u-alvorlig måde, vi har omformet dem til søde og harmløse historier, som ikke kunne gøre en kat fortræd, men som derfor heller ikke kunne bruges til at lære noget om livet. De blev til underholdning og virkelighedsflugt.

Det var som om, de voksne ville prøve at holde børn væk fra virkeligheden, fordi de ville undgå at skulle være sammen med børnene og hjælpe dem med deres problemer. Men hvis vi skal lære at klare os i livet, må vi i kontakt med livet - ikke holdes væk fra livet.

Vi har altså med denne film forsøgt at arbejde med eventyrformen, men fastholdt at den fortæller om livet - også livets barske side.

Grunden til at vi valgte at fokusere på selvmordet var den sørgelige kendsgerning, at selvmord i Danmark er voldsomt stigende også blandt de helt unge. Helt ned til 10 års alderen er det stigende.

Så vi ville både tage udgangspunkt i denne kendsgerning og samtidig fastholde, at en god fortælling og et godt eventyr kan give børn livskraft - give dem mod på at leve selvom det er hårdt arbejde at skulle leve og blive voksen. Så filmen skal være med til at give dette overskud - dette livsmod.

Men det kræver naturligvis, at filmen bliver set af både voksne og børn sammen, så de bagefter virkelig kan drøfte problemerne.

Det er også derfor, filmen bærer titlen Forbudt for børn. Mange voksne er bange for at hjælpe børn med at blive voksne, de er bange for at se i øjnene, at livet er hårdt og kræver noget af os, selvom den voksne verden virker truende for barnet.

Men titlen Forbudt for børn skal også forstås på den måde, at børnene skal lære livet at kende langsomt og i deres egen tempo - ikke som Ida oplever det i starten af filmen, hvor hun jo skal være den ansvarlige voksne både over for sin mor og sin lillebror.

Men i forelskelseshistorien i anden del af filmen nærmer hun sig langsomt det, der netop er med til at gøre livet smerteligt og glædeligt: forholdet til det andet køn.

Det er fortalt som et rent eventyr, for sådan er det: når vi oplever det, så er det vidunderligt - noget vi slet ikke kan sætte ord på.

Derfor stjerneskuddet til sidst, for ligesom Gud i starten af filmen griber ind over for Ida og sender hende tilbage til livet, sådan griber han også ind her og lader hende opleve det vidunderlige.

Bøger

Danske Folkeeventyr - i udvalg af Ejgil Søholm, Forlaget Sesam 1991
Danske Tekster - genrer og fortællinger af Jens Balle, Dansklærerforeningen 1996
Mio, min Mio af Astrid Lindgren, 1954
Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, 1973
Hvad kommer det mig ved? - Om dig og mig af Knud Munksgaard, Nyt Nordisk Forlag 1993
De stakkels børn af Godion Zlotnik, Gyldendal 1999

Film fra Det Danske Filminstitut

Drengen der gik baglæns af Thomas Vinterberg, 37 min. (filmen findes på Filmcentralen)