Frøernes spådom Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Materialets opbygning
  • Det indledende arbejde
  • Dyrene – de gode og de onde
  • Tom og Sille – sammenhold og udfordringer
  • Frederik og Julie – ansvar og fællesskab
  • Virkemidler

Til læreren

Kloge frøer har afgivet deres profeti om syndflodens komme, og snart ligger landet under høje bølger. Ombord på et skib lastet med alverdens dyr bliver fremtiden for filmens to søde hovedfigurer, Tom og Sille, både uforudsigelig, udfordrende og farefuld.

'Frøernes spådom' er en varm og filosofisk animationsfilm med et enkelt og smukt budskab om sammenhold og fællesskab for enhver pris. Filmen rækker dog længere endnu i sin righoldige og væsentlige tematik ved samtidig at fortælle en dybt foruroligende historie om tab, ondskab, frygt og afsavn.

Det er en historie om at miste sit eksistensgrundlag og om at tro, at man har mistet sine forældre. Om at det onde i verden skal tages med det gode, og at hævn aldrig kan retfærdiggøres. At vores verden så langt fra er entydigt god, men befolket med mennesker og dyr med modsatrettede interesser og behov.

Midt i filmens alvor er der rig mulighed for at grine over de karikerede personer og dyr og deres skæve og underfundige replikker. Det er så langt fra nogen tung og trist film, for den formår, på fornemste vis, at forløse sine problemstillinger undervejs.

'Frøernes spådom' mestrer det at fortælle i børnehøjde, hvilket gør den til en særdeles god børnefilm. En musikalsk og poetisk animationsfilm med en afstemt og indbydende billedside. Dyrenes bløde og runde former associerer mest af alt til børneværelsets kæreste krammedyr. Figurer som elever fra børnehaveklassen til 3. klasse nemt vil kunne identificere sig med, more sig over og foruroliges med.

Filmens rammehistorie bygger på mange børns forforståelse om syndfloden fra Det gamle Testamente: Gud er vred på menneskene og vil straffe dem for deres synder. Verden bliver oversvømmet, og Noah får til opgave at redde dyrearterne ombord på sin ark. I 'Frøernes spådom' er det frøer, som varsler syndflodens komme, og filmens faderskikkelse, Frederik, som, godt hjulpet af den heltemodige Tom, redder familien og dyrene fra verdens undergang. Som i den bibelske fortælling må også mennesker og dyr i 'Frøernes spådom' gå mange prøvelser igennem, inden de atter kan sætte fødderne på fastlandet – en hel del klogere på livet.

God fornøjelse!

Hanne Probst

Filmens handling

Alt ånder fred og idyl hjemme på gården hos Frederik, hans hustru Julie og deres adopterede søn, Tom. I Frederiks traktor kører familien til Toms veninde Sille. Sille skal passes hos Tom, da hendes forældre, René og Louise, skal rejse til Afrika for at hente en krokodille hjem til deres Zoologiske have.

Samtidig hos frøerne er et skæbnesvangert møde under forberedelse.

Hjemme på gården leger Tom og Sille. Tom hjælper Frederik med at puste luft i et stort gummihjul. Julie er i færd med at bage vafler, og Tom og Sille henter æg hos hønsene på loftet. Sammen går de to venner på opdagelse på det mørke og hemmelighedsfulde loft. Sille vil højere op på høloftet for at udforske området, men falder ned fra stigen.

Hele 40 dage og 40 nætter vil det regne, er beskeden fra frøernes møde. Jorden vil blive oversvømmet. Samtidig sænker aftenhyggen sig over den intetanende familie. Mætte og tilfredse hygger de sig i ly af stearinlysene og Frederiks sømandsviser.

Dagen efter leger Tom og Sille igen. Tom løber ned til åen efter en flok frøer og falder i vandet. Frøerne advarer Tom og Sille om den forestående oversvømmelse, og børnene fortæller Frederik og Julie om frøernes profeti. Et frygteligt uvejr tager derefter fat. I silende regn og tordenvejr rider Frederik gennem skoven for at befri dyrene i Zoologisk have. Dyr i alle størrelser løber ud af Zoologisk have og ombord på Frederiks skib. Frederik kaster sig, på sin hest, ud i det oprørte hav for at slutte sig til resten af familien og dyrene.

På havet ser en ny begyndelse dagens lys for den lille familie og de bjergede dyr. Alle er glade for at have overlevet. Frederik fortæller, at han har 28 tons kartofler om bord, så ingen vil komme til at sulte. Rovdyrene er dog ikke tilfredse med udsigten til et kødløst liv om bord. Sille får øje på en skildpadde, som flyder rundt i havet. Frederik springer i vandet og redder skildpadden. De ombordværende stimler sammen om det forkomne dyr. Sille bøjer sig ned og kysser skildpadden til live. Skildpadden fortæller, at krokodillerne har spist dens ene ben.

Foto: Folimage Valence Production

En ny dag oprinder. Sille taler med skildpadden. Tom hjælper Frederik, som reparerer traktoren. Grisene guffer pommes frites, men rovdyrene skummer af vrede og vil have kød. Julie opfører en dans, hvor hun forsøger at forvandle en kartoffel til kød, men forgæves. Dyrene morer sig over Julies optrin. Skildpadden viser tre æg frem og fortæller, at krokodillerne har ædt resten.

Samme nat drømmer Sille om afskeden med sin mor og far. I drømmen genoplever hun, hvordan Frederik ved afskeden overrakte forældrene redningsvesten med hendes navn på. Sille opdager, at samme redningsvest befinder sig om bord på skibet. Derfor tror Sille, at hendes forældre er omkommet i oversvømmelsen. Julie trøster den ulykkelige Sille og bliver selv trøstet af Frederik, da hun fortvivler over katastrofens omfang.

En ny dag gryr, og Tom fortæller Sille, at han selv er adopteret af Frederik og Julie. De voksne beroliger Sille med, at de også vil tage hende til sig.

Blandt rovdyrene er noget i gærde, de drømmer om kød. Dagen efter forsøger de kødædende dyr sig med at spise fåret, som forsvarer sig med høje skrig. Frederik griber ind og hejser de vilde dyr ned på havet i et badekar.

I nattens mulm og mørke indleder skildpadden et hævntogt. Hun vil have krokodillerne til at angribe og fortæller samtidig rovdyrene, at Frederik vil kaste dem for krokodillerne. Rovdyrene lister om bord fra badekarret og begår, med skildpadden i spidsen, mytteri. Frederik bliver smidt over bord i en tønde, og Julie følger efter sin mand for at redde ham. Et stort oprør er i gang. De kødædende dyr spiser hønsene ombord. Tom og Sille bliver taget til fange og sidder bagbundet med tape for munden, mens de bliver holdt i skak af den ophidsede skildpadde. Skildpadden bliver udnævnt til kaptajn og sammen med ræven arrangerer hun en afstemning om, at børnene næste dag skal serveres som måltid for de vilde dyr.

Tom slipper fri og bakser med at få startet traktoren, hvis motorkraft skal sejle skibet væk fra krokodillerne. I en farefuld redningsaktion forsøger Tom at bjerge Frederik og Julie. Imens forsøger skildpadden at forhindre bjergningen.

Traktorens motor eksploderer, og skibet stopper med krokodillerne lige i hælene. Skildpadden bliver afsløret. Hun viser sig at være en hanskildpadde – og æggene har han stjålet fra krokodillerne.

De oprørte dyr vil hævne sig på skildpadden, men Frederik maner til besindelse og siger, at intet kan retfærdiggøre hævn. Tom og Sille bliver genforenet med Frederik og Julie.

Tom kalder Frederik for far i stedet for bedstefar. Frederik bliver lykkelig over sin nye titel. Tom og Sille finder sammen, og Sille vil vide, hvem Tom gerne vil giftes med. Kattene får killinger. Elefanterne støder til optrinnet omkring de nyfødte killinger og overrækker Frederik den glædelige begivenhed, at skibet har ramt land.

I filmens slutscene fester alle. Julie danser omkring et bål med paraplyen over hovedet. Paraplyen flyver til himmels og bliver afløst af scenen, hvor Silles forældre, til hendes usigelige glæde, kommer hjem fra deres rejse. De har alligevel overlevet syndfloden.

Alle er glade og omfavner hinanden.

Foto: Folimage Valence Production

Materialets opbygning

Det detaljerede handlingsreferat er primært ment som en hjælp til læreren til at holde styr på handlingen.

Afsnittet 'Det indledende arbejde' lægger op til at sammenligne 'Frøernes spådom' med den bibelske fortælling om Noas ark. Desuden indeholder afsnittet spørgsmål, som skal danne udgangspunkt for arbejdet med personerne og handlingen.

Undervisningsmaterialets øvrige indhold består af tre temablokke. Her kan læreren hente idéer og inspiration til at arbejde med filmens karakterer, karakterernes indbyrdes relationer og filmens grundkonflikter.

I afsnittet om "virkemidler" kan læreren hente idéer til at arbejde med de filmiske virkemidler.

Materialet er tænkt som inspiration til læreren, der frit kan plukke i de enkelte afsnit og derved vælge at arbejde med de enkelte områder efter eget ønske.

Den musisk-kreative dimension er tænkt ind i det dialogiske og analytiske opgaveudvalg. Undervejs i opgaveudvalget får eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt, parvis og i mindre grupper.

Foto: Folimage Valence Production

Det indledende arbejde

Rammehistorien i 'Frøernes spådom' har lighedspunkter med den bibelske fortælling fra 'Det gamle Testamente' om Noas ark. Tag udgangspunkt i en billedbogsversion af historien om Noas ark, som stilmæssigt minder om filmen. Fx Georgie Adams og Anna C. Leplars billedbog med titlen: Noas ark (Forlaget Klematis).

  • Vis eleverne billeder fra bogen. Snak i klassen indledningsvis om, på hvilken måde 'Frøernes spådom' minder om og adskiller sig fra den bibelske fortælling om Noas ark.
  • Hvad handler 'Frøernes Spådom' om? Tegn og skriv de vigtigste begivenheder fra filmen på tavlen.
  • Tegn personerne Tom og Sille på tavlen. Lad eleverne fortælle det, de ved om Tom og Sille. Tegn og skriv elevernes oplysninger ud for personerne.
Foto: Folimage Valence Production

Dyrene – de gode og de onde

Skibet huser dyr i alle varianter. Både søde, sjove, kloge og ondskabsfulde dyr. Men husdyrene og de vilde dyr har modsatrettede interesser og behov, hvilket besværliggør samværet og fællesskabet blandt dyrene ombord.

  • Hvor mange dyr kan eleverne komme i tanke om fra filmen? Skriv dyrenes navne på tavlen.
  • Snak indledningsvis om de problemer, dyrene har med hinanden.
  • Hvorfor har dyrene problemer med hinanden?

Mange børn husker de store, kloge og godmodige elefanter, som undervejs kommenterer handlingen. De viser sig at være handlekraftige i forhold til skildpadden, og de overbringer besætningen den glædelige nyhed, at skibet har ramt land.

De tykke, pommes-frites-elskende grise hører, som elefanterne, også med til kategorien de gode og sjove dyr. Og som symbol på liv og kærlighed har skibet et kattekærestepar. Umiddelbart inden elefanterne fortæller, at skibet er stødt på grund, og at faren derved er drevet over, får kattene killinger – et symbol på glæde og befrielse.

  • Hvilke dyr har eleverne særligt lagt mærke til? Lad eleverne fortælle eller dramatisere den rolle, dyrene hver især spiller i filmen.
Foto: Folimage Valence Production

Ræven, tigeren og løven hører til de kødhungrende og krævende dyr. Det er indlysende, at der er forskel på dyrs behov, men de griske rovdyr er og bliver filmens skurke. Vi godter os over scenen, hvor Frederik skrider til handling og hejser rovdyrene ned på havet – siddende i badekarret. Det må have konsekvenser at ville spise et får levende!

  • Find i fællesskab ud af hvilke dyr på tavlen, der kan karakteriseres som henholdsvis de gode og de onde dyr i filmen. Sæt ring om de gode dyr på tavlen.
  • Del eleverne ind i mindre grupper. Hver gruppe skal vælge ét dyr blandt dyrene på tavlen. De skal tegne og farvelægge dyrene på karton. Dyrene klippes ud og limes på et vægbillede. På vægbilledet kan læreren og eleverne forinden have malet bølger og skibet fra filmen.
  • Eleverne skal forberede en fortælling om det dyr, de har valgt til vægbilledet. Fortællingen kan indeholde oplysninger om dyrets udseende, væremåde, replikker, opførsel, relationer og oplysninger af meddigtende karakter. Eleverne fremlægger fortællingerne for hinanden i klassen.

Skildpadden har sin helt egen og ganske fremtrædende rolle i filmen. Et fredeligt og godmodigt (kæle)dyr i virkelighedens verden, men i filmens univers – den rendyrkede ondskab.

I første omgang føler vi sympati for skildpadden, som har været døden nær og bliver vækket til live af Silles kys. Men som handlingen skrider frem, viser det sig, at skildpadden både er en løgner, en bedrager og skibets værste skurk. Ikke nok med at skildpadden lyver om de tre æg, den lyver også om sin identitet og arrangerer mytteri ombord. Skildpadden får rovdyrene til at stemme om, at Tom og Sille skal spises. Samtidig efterlader skildpadden et mysterium. Hvor kommer den egentlig fra? Hvad er gået galt i dens liv, siden den optræder som en blodtørstig galning?

Følgende spørgsmål kan hjælpe til at karakterisere skildpadden og afdække dens livsforløb:

  • Hvad er der mon sket med skildpadden, inden den bliver samlet op af Frederik?
  • Udarbejd en liste over skildpaddens skurkegerninger ombord.
  • Hvorfor handler skildpadden, som den gør?
  • Hvem er skildpaddens venner?
  • Hvem er skildpaddens fjender?
  • Bliver skildpadden en bedre skildpadde efter filmens slutning?
  • Ikke alle dyrene har det bedste forhold til Frederik. Eleverne skal, på dyrenes vegne, skrive et brev til Frederik og fortælle ham, hvordan de har det ombord. Brevene læses højt i klassen. De yngste elever fortæller læreren, hvad de synes skal med i et brev til Frederik. Læreren læser det færdige brev op for eleverne.
Foto: Folimage Valence Production

Tom og Sille – sammenhold og udfordringer

Tom og Sille er filmens to gennemgående børnekarakterer. Som legekammerater har de et let og ukompliceret forhold til hinanden. Børnene er sammen om at få overrakt frøernes profeti om syndflodens komme og sammen om at indgå et skæbnefællesskab ombord på skibet. De har et rummeligt venskab, som viser sig både at give plads til afvisning, leg, filosofiske tanker, uhyggelige oplevelser og udvikling.

  • Tegn to tidslinjer på tavlen for hhv. Toms og Silles liv. Skriv og tegn de store begivenheder på linjerne, som de nu indtræffer i løbet af filmen. Lad illustrationerne danne udgangspunkt for en snak om Tom og Silles begivenhedsrige liv.
  • Eleverne spiller på skift Tom og Sille i "den varme stol." De andre elever stiller spørgsmål til personerne.

I filmens anslag får vi at vide, at Tom som ganske lille blev adopteret af Frederik og Julie. Da Sille ombord drømmer, at hun har mistet sine forældre, spørger hun Julie og Frederik, om de vil adoptere hende. Tom hjælper Sille ved at fortælle hende om sin egen skæbne og giver hende derved ikke alene sin accept af tingenes tilstand – men også sin trøst og opmuntring.

I et af filmens dramatiske højdepunkter sidder Tom og Sille bagbundet med tape for munden og får at vide, at de næste dag skal serveres som måltid for de vilde dyr. I fællesskab overvinder de også denne begivenhed og viser sig at være til hinandens gensidige støtte og hjælp.

  • På hvilke måder er Tom og Sille hinandens bedste venner?
  • Diskuter venskaber i klassen. Hvordan er man en god ven?
  • Eleverne skal parvis og efter hukommelsen dramatisere små rollespil med Tom og Sille i hovedrollerne. Vælg temaerne for rollespillene fra tidslinjeillustrationen på tavlen.

Tom og Sille er også selvstændige personer. I afgørende øjeblikke er Tom og Sille alene om de store begivenheder. Sille tror, hun har mistet sine forældre. Sille knytter sig til skildpadden og er også alene om at sørge over tabet af venskabet, da det viser sig, at skildpadden er gal.

I filmens dramatiske flugtscene er Tom alene på traktoren. Det lykkes for den heltemodige Tom at holde krokodillerne på afstand og bjerge Frederik og Julie. Alene og med skildpadden som stærk modstander må Tom træffe afgørende beslutninger på egne og andres vegne.

  • Eleverne skal tegne og/eller skrive små meddigtende billedbøger med Tom og Sille som hovedpersoner. Bøgerne kan handle om de vigtige begivenheder, Tom og Sille kommer ud for i filmen, eller de kan digte videre på filmens slutning.
Foto: Folimage Valence Production

Frederik og Julie – ansvar og fællesskab

Frederik og Julie er filmens to voksne hovedpersoner. De vanskelige livsbetingelser taget i betragtning må Frederik og Julie karakteriseres som stærke og fornuftige voksne. De agerer begge hensigtsmæssigt i et uoverskueligt og uforudsigeligt univers.

  • Hvilke opgaver har Frederik og Julie i filmen? Del tavlen i to kolonner, og skriv og tegn elevernes forskellige besvarelser på tavlen. Få eleverne til at komme med eksempler på, hvordan Frederik og Julie er som forældre og som voksne.
  • Hvad foretager Tom, Sille, Julie og Frederik sig, når de er sammen. Hvad taler de sammen om?
  • Lad eleverne fortælle om, hvad de holder af at foretage sig i deres familier.
  • Er der situationer eller tidspunkter i løbet af året, hvor det er rart at være en familie. Hvorfor?

Frederik og Julie viser åbenlyst deres kærlighed overfor hinanden og over for Tom og Sille. Da Julie, efter at have trøstet Sille, bryder sammen i gråd og fortvivlelse over katastrofen, er Frederik ved hendes side med trøstende og beroligende ord.

I en af filmens rørende scener tror Julie at have mistet Frederik og kaster sig i bølgerne efter ham. Længe flyder Julie rundt liggende på tønden med Frederik indeni. Julie nægter at opgive håbet, og med ord og gråd er hun en medvirkende årsag til, at Frederik igen bliver vakt til live.

  • Lad eleverne i mindre grupper tegne, farve og klippe Frederik og Julie ud i karton. Figurerne klistres på blomsterpinde og danner udgangspunkt for rollespil fra filmens handling.
  • Eleverne skal forberede rollespil i 4-mands grupper med Tom, Sille, Frederik og Julie i hovedrollerne. Rollespillene kan handle om situationer fra filmen, men eleverne kan også selv finde på nye situationer ud fra deres kendskab til personerne.
Foto: Folimage Valence Production

Den runde Frederik med den dybe stemme har forstand på motorer, dyr og mennesker. Han elsker god mad og familiehygge og er gerne centrum for underholdende og pædagogiske sange ledsaget af guitarspil. Frederik leder og fordeler arbejdet om bord og opretholder disciplinen blandt dyrene. Han har et hidsigt temperament, men viser også sin hengivenhed overfor sine nærmeste.

  • Hvordan er Frederik som kaptajn, far og ægtemand?
  • Hvad handler Frederiks sange om?
  • Lad eleverne i fællesskab finde på en ny sang til Frederik. Sangene kan handle om rejsen på havet.

Julie er en sød og kærlig mor, som viser omsorg overfor sine omgivelser. Julie tager sig af husholdningen, og sammen med Frederik udgør hun et fast og stabilt holdepunkt i Tom, Sille og dyrenes liv. Hun sværmer for det okkulte, og ved flere lejligheder forsøger hun at udøve magi: at få mælken fra koen til egenhændigt at løbe ned i spanden og at forvandle en kartoffel til et stykke kød. Hun har ikke selv megen tiltro til sine magiske evner og har intet imod at være medvirkende til andres morskab. I filmens slutning fristes man dog til tro, at øvelse gør mester. For i Julies karakteristiske dans med paraplyen hævet over hovedet giver hun slip på den, og paraplyen flyver til himmels. Ind i billedet kommer René og Louise – og lykken fuldendes.

  • Er Julie en god mor? Hvordan/hvorfor?
  • Eleverne skal to og to fortælle hinanden om Julie. (Udseende, arbejde, væremåde, evner, personlighed).
  • Har Julie magiske evner?

I starten af filmen giver Frederik udtryk for, at han gerne vil have, at Tom kalder ham for far i stedet for bedstefar. Tom afviser ønsket med, at Frederik er for gammel til, at det føles rigtigt at kalde ham far. Tom fortsætter derfor filmen igennem med at kalde Frederik for bedstefar. Efter den dramatiske flugt fra krokodillerne omfavner Tom Frederik og kalder ham for far. Frederik bliver lykkelig. En mulig tolkning på Toms holdningsændring kan være, at Frederik, i Toms øjne, har handlet modigt, klogt og kærligt i de begivenhedsrige dage, de sammen har tilbragt i et trangt og konfliktfuldt kaos. Har Frederik i Toms øjne ligefrem gjort sig fortjent til titlen?

  • Tal med eleverne om det, at Tom ved filmens begyndelse ikke vil kalde Frederik for far, men til sidst i filmen gerne vil. Lad eleverne pege på grunde til at Tom ændrer holdning.
  • Hvad er forskellen på at kalde sin far for "far" og at kalde ham ved hans navn?
Foto: Folimage Valence Production

Virkemidler

Filmen formår at kræse for sit publikum i måden, den tilrettelægger og opbygger stemninger på. De hyppige skift mellem dag og nat og lys og mørke skaber filmisk variation og fremdrift. Stemningen i de enkelte scener bliver også godt hjulpet på vej af baggrundsmusikken, som er tilpasset de hyggelige og uhyggelige scener.

  • Del klassen i to grupper. Lad den ene halvdel fortælle om dagscener fra filmen. Lad den anden halvdel af klassen fortælle om natscener fra filmen.
  • Hvilke forskelle er der på begivenhederne som dagen og natten i filmen – og i virkeligheden?
  • Hvordan gør filmen dagscenerne rare og natscenerne uhyggelige?

Snak med eleverne om musikkens betydning som stemningsskabende element.

  • Lad eleverne tegne og beskrive musikken i filmen, som de husker den.
  • Kom i fællesskab i tanke om scener, hvor musikken var kraftfuld. Eller modsat scener, hvor musikken var blid.

Den bløde og farverige billedside gør noget godt for øjet – og sindet. Billederne associerer i udtryk til billedbogsgenren og dermed til noget genkendeligt for børn.

  • Få eleverne til at male akvarelbilleder med situationer fra filmen. Skriv små tekster til malerierne.
  • Sæt eleverne sammen i grupper på tre. Lad eleverne vælge tre væsentlige argumenter for at 'Frøernes spådom' er henholdsvis en god eller dårlig film. Grupperne fremlægger for klassen.
Foto: Folimage Valence Production