En indvandrer ligger på hospitalet, skudt af en politiassistent ved en fejl. 100 unge hærger et indkøbscenter og bygninger og belejrer en politistation. Abdel Ichahas tilstand er kritisk, ligesom livet i ghettoen. Han skal hævnes.

Sådan starter "Hadet" - som en nyhedsreportage fra gadekrigen i ghettokvarteret Les Muguets: tåregas, hærværk, flugt fra polititæsk, sten mod pistol, sort mod hvid. 33 anholdte og 14 sårede betjente. Og sådan fortsætter rundturen med politisammenstød, biltyveri, skænderier, slagsmål og en tabt politirevolver i de slidte og graffitiramte dele af Paris. Tonen er ubarmhjertig, som ghettolivet, men den opvejes af rå humor og sjove dialoger, der flyder fra den sjove (Molotov-)cocktail Said, Vinz og Hubert. De er lige så forskellige som filmens sort/hvide kontraster. Said er araber og trekløverets sexglade, forfængelige og vittige slagterhund. Vinz er den skræmte, jødiske drømmer, der skjuler sin frygt bag filmcitater og hård attitude. Hubert er den afrikanske bokser og tænker, hvis vrede og had til systemet er indestængt og dybtfølt. De har ghettolivet til fælles og kæmper mod politiets uretfærdigheder i et miljø, hvor våben, had og at det holde ord er vejen op - eller endnu længere ned mod bunden?

Under gadekampen har Vinz fundet en tabt politirevolver, som han viser til Said og Hubert. Og det er ikke bare en revolver. Det er en Smith & Wesson .44 Magnum, afkortet og forkromet. Et magtsymbol. "Hvad vil du så med den?", spørger Hubert, der filmen igennem mener, at Vinz har mere i munden end i aftrækkeren. "Lad os nu se, om Abdel dør", tøver Vinz. En tabt politirevolver giver muligheder i et kvarter, hvor de fleste kun har småsten at kaste mod politiet. Mulighed for at hævne Abdel? Mulighed for respekt? Vinz lover at "bøffe en panser", men altså kun hvis Abdel dør. Og man holder sit ord.

Herefter dalrer de tre rundt i Paris. Inden besøget hos Asterix har de et par sammenstød med politiet: Først nægtes de adgang til Abdel på hospitalet, og senere på dagen må de flygte under en razzia i ghettoen. Her mærker Vinz for første gang, hvilken magt revolveren har, da han truer en betjent.

Asterix er en paranoid udgave af Tarzan på stoffer, og besøget ender med, at de flygter lige ud i favnen på politiet. Vinz flygter, da han har revolveren på sig, imens Said og Hubert tages med på stationen uden årsag og protest. De kender turen: politichikane.

På et toilet møder de en lille gråhåret jøde i jakkesæt, der taler om glæden ved "at skide" og stiller spørgsmålstegn ved hvem, der tror på hvem: Gud eller mennesket? Som en trold af en æske kommer han ud fra et af toiletterne og er så skæv i sin fremtoning og tale, at de tre drenge for første gang i filmen er tavse. Et særsyn, som ellers kun sker to gange tidligere: da en DJ slår sine vinduer op og lader musikken skylle hen over ghettoen, og da hiphoppere folder sig ud i breakdance. Den lille mandspersons tale om tvivl eller tro på gud bider sig fast og popper op, da de senere er i de højere luftlag på tagene i Paris.

De havner på et galleri, hvor de nyder champagne og gratis mad, indtil det mislykkes for Said at kurtisere to kvinder, der er over hans (social)klasse. Under protest bliver de smidt ud og bryder ind i en bil, som de får startet. Desværre kan ingen af dem køre, og efter flugt fra politiet ender de på et tag med udsigt til Eiffel-tårnet. De er alene, og de store filosofiske bobler kommer op til overfladen: Hvad mente ham manden, da han talte om gud? Hubert fortæller historien om en mand, der falder ned fra et tag. For hver etage, han flyver forbi, siger han: "Så langt, så godt", indtil han rammer jorden. "Men det er ikke faldet, der er det vigtige", siger Hubert. "Det er landingen", siger han og taler om ghettodrengenes skæbne. Said forsøger at slukke Eiffel-tårnet med et fingerknips. "Det virker kun på film", sukker han, og de går. Eiffeltårnet slukker, uden de ser det. Måske ligger der en anden verden lige foran næsen på dem, de ser den bare ikke?

Ligesom filmen er en mosaik af ekstreme situationer, ender de tre drenge i et tomt storcenter, hvor de sidder og ser på en masse tv-skærme, der viser billeder af ofre for verdens krige: Krigen i Bosnien og gadekampen i Muguet. Abdel er død. I en blanding af hævntørst og desperation løber Vinz væk fra Said og Hubert og forestiller sig at han skyder en betjent. Men har han det, der skal til for at gøre det i virkeligheden?

Han redder Said og Hubert, der er i undertal overfor en gruppe skinheads. Ved synet af Vinz's revolver flygter alle, undtagen ham de holder tilbage. "En god skinhead er en død skinhead!", siger Hubert sammenbidt til Vinz, der presser revolvermundingen mod skinheadens pande. Det er nu, han skal holde ord, vise hvad han er lavet af. Han kan ikke. Al den hårdhed, han igennem filmen har bygget op, falder sammen, og han kaster op. Han føler sig uværdig som bærer af revolveren og giver den til Hubert. De skilles, og alt ligner sig selv. Hubert går alene, mærker revolverens tunghed, Said fortæller nonnevittigheder til Vinz. En politibil dukker op. Holder Said og Vinz tilbage uden grund. Politichikane. Alt er ved det gamle, næsten. For Hubert vender om, nu har han revolveren. En overivrig betjent kommer til at trykke på aftrækkeren. Vinz er død. Hubert trækker. En betjent trækker. Said lukker øjnene og forsøger at holde virkeligheden ude. Ligesom han ved filmens start slog øjnene op og lukkede 24 timers virkelighed ind. Et skud høres, sort skærm. En hård landing.

Politivold og les cités

Den 7. december 1986, under nogle studenter-demonstrationer i Paris, bliver Malik Oussekine, voldsomt maltrakteret af den franske politistyrke også kendt som CRS(1). Den unge studerende af nordafrikanske oprindelse dør få timer efter.

Ni år senere, inspireret af begivenheden, instruerer Mathieu Kassovitz filmen "Hadet" ("La Haine"), som tager afsæt i politiets "fejltrin". Der er en tydelig henvisning til den autentiske hændelse i scenen, hvor Vinz og Hubert skændes på toilettet om revolveren. Hubert advarer "det ender galt", mens Vinz svarer: "Jeg er ikke Malik Oussekine!"

Baggrunden for filmen er det, man kalder "bavures policières", en slags politiplet, en UPS! Men Kassovitzs film handler ikke kun om politivold, men også om vold i bredere forstand: den latente vold der findes i det franske samfund mod de unge især med indvandrerbaggrund, mod de unge der bor i store betonboligkomplekser, som i Frankrig kaldes "les cités".

Instruktøren beslutter sig for at komme så tæt på virkeligheden som muligt og har valgt en rigtig "cité", La Noè i Chanteloup-les-Vignes, hvor filmen skal optages. Flere måneder i forvejen kontakter han befolkningen i Chanteloup, det er lang proces. Beboerne dér skal overtales, overbevises om hans intentioner. Han skal forsikre beboerne om, at filmholdet har respekt for deres situation og levevilkår. Det tager flere måneders overtalelse til at skabe kontakt for at få alle til at føle sig trygge. Kassovitz kommer med en reference til sig selv i scenen, hvor man ser to journalister, der får en ordentlig omgang skældud, da de prøver at komme i kontakt med drengene. At filmen er optaget i et ægte miljø giver den autenticitet. Mange af statisterne spiller sig selv, byen og miljøet er ikke konstrueret, men ser ud som i virkeligheden.

Med sin film har Kassovitz ønsket at åbne øjnene for den almindelige franskmand, som intet aner om livet i "les cités". Disse beton-byer lever nemlig ret isoleret fra resten af det franske samfund. Filmen kom som et chok. Da den blev præsenteret på Cannes-filmfestivalen, blev Kassovitz og hans filmhold modtaget af et politikorps, der vendte dem ryggen. Men det er trods alt en kendsgerning, at grov politi-vold er ikke ualmindelig i Frankrig. Fra 1997 til 2002 kunne man registrere 3 til 4 tilfælde om året, hvor unge mennesker var døde som konsekvens af politivold (2). Fysisk vold, ydmygelse, kontrol-check på grund af udseende, kropsvisitering, skældsord og trusler er hverdagskost. Man har registreret mellem 300 og 400 sager om året i årene 1990 til 2002. Det er ofte unge fra beton-byerne, der er ofre for den vold og chikane. Derfor kan man rolig sige, at Kassovitz' film både er en slags skæbnefortælling og samtidig et vidnesbyrd, der skal få befolkningen og myndighederne i Frankrig til at indse problemerne.

Chanteloup-les-Vignes

La "Noé" er et stort boligkompleks i Chanteloup-les-Vignes, som ligger vest for Paris. Det tager ca. en halv time med tog at køre dertil fra Paris. La "Noé" blev bygget i 1977 under store protester fra befolkningen, der på daværende tidspunkt boede i en lille, traditionel landsby. På kort tid blev en betonby på 2229 boliger rejst. Byen er en samling af store betonblokke med forskellige geometriske former (firkanter, kvadrater, cirkler, ellipser) i forskellige farver (lilla, sort, brun, grå, grøn, blå). Alle blokke er forbundet med hinanden ved hjælp af smalle stisystemer, som forvandler byen til mange små lukkede områder. Alt, også udsmykningen, er lavet af beton. Dog blev der anlagt en enkelt græsplæne! Biler kan ikke cirkulere i området. Der blev vendt op og ned på alt i området på grund af den store demografiske eksplosion.

Boligblokkene i cité ligner ikke hinanden. Nogle er pænt vedligeholdt; andre totalt hærgede. Der er ganske få butikker, en bager, en købmand, et apotek og en café. Andre forretninger har været nødt til at lukke på grund af hærværk. Banegården er det centrale opholdssted for byens unge, da mange ikke har bil. Her har de overblik og gode flugtmuligheder, hvis polititet skulle dukke op under f.eks. ulovlig handel med stoffer. Det gør stedet usikkert for mange beboere.

I dag er byen beboet af 9000 personer. Indbyggerne er meget unge. Gennemsnits-alderen er 30 år, og 50 % af befolkningen er under 20 år. 20 % af befolkningen er arbejdsløse, og 50 % har en indvandrer-baggrund. La "Noé" er præget af arbejdsløshed, kriminalitet, bander, narkohandel, rapseri. For at forhindre kriminaliteten er der gjort forskellige tiltag. Især for at bekæmpe ungdoms-lediggang og mangel på rammer i tilværelsen.

I 1992 er en del af befolkningen meget bekymret især over den stigende vold hos de 9-15-årige. En gruppe opretter en forening, "les messagers", budbringerne. Formålet er at skabe større sikkerhed for beboerne og hele området omkring banegården. Myndighederne vil gerne hjælpe. De "ældre" beboere (18-25 år) bliver tilbudt arbejde som "stemningskabere og sikkerheds-vagter". De får en slags uniform på, en grøn jakke, en sportsdragt og et badge, hvor der står "médiateur social". De vandrer rundt i byen, og deres job er at lytte til og oplyse befolkningen. Hvis der er optræk til ballade, kan de kalde professionelle ind: politi, brandvæsen, læger, osv. Pointen er at "les messagers" skal være opvokset i "cité," og kende til dens specielle sprog og omgangstone. Derved håber man, at "les messagers" kan trænge igennem dér, hvor myndigheder, skole og andre institutioner har slået total fejl.

Noter 

1. Politi og gendarmerie er ikke det samme i Frankrig. Politiet hører under indenrigsministeriet, og gendarmerie hører under forsvarsministeriet. Les CRS (Compagnie Républicaines de Sécurité) er en særlig afdeling af politiet, som skal sørge for opretholdelse af orden. I løbet af 80'erne gjorde politiet en stor indsats omkring opretholdelse af "indenrigssikkerhed" især i byerne og deres omegn. Siden 1989 har politiet erkendt, at den langsigtede indsats skal involvere indbyggere og lokale socialhjælpere.

2. Kilder : L'écho des cités, octobre 2001, juin/juillet 2002 ; Le Rire, juillet 2002, L'Humanité, 25/09/2001, 26/09/2001, 01/10/2001 ; Le Monde, 15/12/1997, 21/12/1997, 26/06/1999, 20/04/2000, 30/09/2001, 16/10/2001, 08/02/2002, 06/07/2002, ; Libération, 15/07/1997, 17/03/1998, 26/12/1998, 19/12/1997, 21/03/2001, 07/09/2001, 11/09/2001, 26/09/2001, 29/09/2001, 01/10/2001, 15/10/2001, 05/11/2001, 30/01/2002, 01/02/2002, 02/07/2002, 04/07/2002, 05/07/2002, 10/07/2002, 04/03/2003, 12/03/2003 ; Le Parisien, 12/05/1999, 15/05/1999 ; France 2, 06/07/2000 ; Var matin , 14/10/2000 ; Plein droit, avril 1998 ; og http://mibmib.free.fr

Det er godt at give eleverne en grundviden om nogle af de virkemidler, de kan blive udsat for, når de ser film: Beskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd og klipning. Her følger en kort gennemgang af disse begreber, hvorefter selve opgaven præsenteres. Alt efter hvor meget genren film kommer til at fylde på årets pensumliste, kan det anbefales at finde filmklip, der illustrerer de beskrevne filmtekniske virkemidler, så eleverne får "syn for sagen".

Beskæring

Kameraet er publikums øje. Det er det, der bestemmer, hvad vi ser og ikke ser. Jo tættere vi er på motivet, des mere vil instruktøren have os til at se detaljerne, og jo længere væk vi er, des vigtigere er vort overblik og helhed.

Motivet er det, som instruktøren vil have, at publikum skal interessere sig for. Motivet er oftest i fokus, dvs. skarpt, så vi har et tydeligt billede. Uskarpe billeder kan også anvendes som filmisk virkemiddel til f.eks. at illustrere drømmetilstand eller besvimelse. Hvis instruktøren vil lede vores opmærksomhed fra ét motiv til et andet, kan fokusskifte benyttes, ved at noget nyt kommer i fokus.

Billedbeskæringen findes i supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær.
Supertotal kunne være en bil, der kører igennem et landskab. Hele motivet er synligt, og publikum har overblik over motivet samt de omgivelser, det befinder sig i.
I totalbilledet stiger passagererne ud af bilen og ses i fuld kropsstørrelse. Nu er det ikke længere vigtigt, hvor bilen er, men hvem der sidder i den.
Den halvtotale billedbeskæring er bilens passagerer filmet fra livet og opefter. Publikum får et umiddelbart indtryk af personerne.
Ved halvnær beskæres personerne ved brystkassen, og instruktøren vil have publikum til at interessere sig for de mere psykologiske og kropssproglige detaljer omkring en af bilens personer: ansigtstræk, mimik og humørtilstand.
I den nære billedbeskæring er intet andet end motivets ansigt i billedet, intet andet skal publikum lægge mærke til.
Ultranær billedbeskæring er den mest tætte og nysgerrige billedbeskæring. Publikum er så tæt på nu, at bare optræk til en lille tåre i øjenkrogen registreres.

Perspektiv og kamerabevægelser

Kameraet kan også gå tættere på eller længere væk fra motivet ved at zoome. Der er tale om en teleoptagelse, når kameraet går tættere på motivet og derved gør billedet fladere. Omvendt er der tale om en vidvinkeloptagelse, når motivet "skubbes væk" og billedet bliver dybere, fordi flere omgivelser kommer med.

Et motiv kan filmes i enten fugle-, normal- eller frøperspektiv - filmiske virkemidler, der viser, hvordan instruktøren vil have personerne til at fremstå. I fugleperspektivet filmes motivet oppefra, så det virker mindre og måske endda underdanigt. I normalperspektiv filmes der i øjenhøjde, som stod publikum overfor motivet, der fremstilles neutralt. Når der filmes nedefra, i frøperspektiv, fremstår motivet som overlegent eller almægtigt.

Panorering og tiltning er betegnelser for kameraets enten horisontale eller vertikale bevægelser.

Lyd

Lyden spiller en stor rolle for publikums opfattelse af filmen, da den er med til at kommunikere de enkelte sceners indhold.

Synkron lyd dækker alle de lyde, som kan stamme fra de ting, der indgår i billedet. Reallyden dækker de lyde, der optages samtidig med, at filmoptagelsen sker. Effektlyde er de lyde, der senere er lagt på for at udbygge lydbilledet. En gammel radio kan f.eks. få lyden af en gammel radioudsendelse, eller lyden af hjertebanken kan puttes på en scene for f.eks. at fremhæve en persons angstfølelse.

De lyde, der ikke indgår som en del af billedet, kaldes asynkrone lyde. Det gælder f.eks. underlægningsmusik og "mickeymousing", som dækker de lyde, der ofte bruges i tegnefilm til at efterligne personers følelser eller bevægelser.

Lydsiden kan også spille mod billedets handling og på den måde forstærke billedernes udtryk - som f.eks. Bob Marleys tilbagelænede reggaerytmer i starten af "Hadet".

En voice-over/fortællerstemme bruges f.eks. til at lade en person tænke tilbage eller på anden måde kommentere filmens handling.

Klipning

En films klipning er den måde, de enkelte scener og optagelser er sat sammen på. Klipningen er helt grundlæggende for filmens forløb.

Kontinuitetsklipning er den "usynlige" klipning, som publikum ikke lægger mærke til. Denne type klipning er langt den mest udbredte, ikke mindst i amerikanske film. En telefonsamtale kan f.eks. klippe fra den ene til den anden alt efter hvem, der siger noget. Det er ikke meningen, at publikum skal lægge mærke til klippene, hvorfor der ofte klippes efter øjenretning, bevægelse eller replikskifte.

Ved montageklipning er noget "unaturligt" klippet ind: En mand står i en kø i banken. Ved et uheld træder en ældre dame manden over tæerne. I et kort øjeblik er et brændende bål klippet ind for at vise mandens indre vrede, hvorefter der klippes tilbage til banken, hvor manden siger: "Alt forladt". Her var bålet "monteret" for at vise mandens sande reaktion.

Et klip viser en mand, der går på et fortov. Der klippes nu over til en dame, der også går på et fortov, bare et andet sted. Pludselig støder de to ind i hinanden i et billede. Deres veje krydses, hvorfor der er tale om krydsklipning. Havde de to ikke mødte hinanden, var der tale om parallelklipning, fordi de var ude at gå på samme tid.

Springer filmen i tid, er der er tale om elliptisk klipning.

Alle klip, der er længere end 10 sekunder, betragtes som lange klip. Publikum får mulighed for at dvæle og tænke over handlingen. Normal kliplængde er 5-7 sekunder, og korte klip er 1-3 sekunder og benyttes især i actionfyldte scener, fx biljagter eller slagsmål.

Frihed, Lighed og Broderskab

At have et lykkeligt liv er noget, vi alle stræber efter. Vi vil gerne have det rart, have et liv med gode oplevelser og glæder, vi vil have noget, vi kan engagere os i, gode venskaber, spændende fritidsinteresser, udfordrende arbejde, og så vil vi også gerne se meningen med vores liv, opleve at vi er en del af et større fællesskab, at vi er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Indflydelse på eget liv handler om mere end at bestemme, hvor man vil bo, hvordan man vil bo, hvad man vil spise, eller hvem man vil omgås. Indflydelse er også et spørgsmål om at få del i de borgerlige rettigheder, som den øvrige befolkning tager for givet, at gå i skole, at have et arbejde, at blive behandlet ordentligt af sine medmennesker. Men som det fremgår i filmen, er det ikke det, vores tre hovedpersoner oplever. De har ikke indflydelse på deres egen situation, de er plantet i en "cité", hvor der intet er at fortage sig. De har knap nok gået i skole, de kender ikke til andre ord, sprog og omgangstoner, de er fanget i deres meningsløse tilværelse.

Muligheden for at være anerkendt og accepteret som medborger i samfundet er i Frankrig symboliseret ved parolen Frihed - Lighed - Broderskab (Liberté - Egalité - Fraternité)

"Frihed, lighed og broderskab" er et revolutionært slagord fra den franske revolution. Slagordet blev i det 19. århundrede brugt af den fremvoksende arbejderklasse mod borgerskabet, der nu havde fået magten. Frihed, lighed og broderskab kan i dag betragtes som balancen mellem den sociale retfærdighed og den personlige frihed: Frihed handler om retten til at tænke, tale, tro og bevæge sig frit i samfundet. Lighed handler om lige ret til muligheder og samfundshjælp. Broderskab handler om et fælles virke mod fællesskabet mål, en solidarisk ånd.

Introduktion

Start med at skrive: "FRIHED, LIGHED og BRODERSKAB" på tavlen. Man kan eventuelt gennemgå parolens historiske baggrund og diskutere og spørge ind til elevernes definition af disse begreber. Læs eventuelt afsnittet: "Frihed, lighed og Broderskab" på netadressen http://www.leksikon.org/art.php?n=4753.

Organisering

Herefter deles klassen i et gruppeantal, der er deleligt med tre. Lad hver gruppe vælge mellem "frihed/fangenskab", "lighed/ulighed" og "broderskab/fjendtlighed" som arbejdstitel. Der er intet i vejen for, at flere grupper arbejder med samme titel.

Eleverne skal analysere scener fra "Hadet", og gruppearbejdet kræver derfor, at grupperne har tv, video og film at arbejde med. En ide kan være at lave forskellige aktiviteter, så grupperne roterer om f. eks. de samfundsfaglige og franskfaglige opgaver, da det næppe er muligt at skaffe film og AV-udstyr til hver gruppe.

Opgaveformulering

Herefter beder du hver gruppe finde to sekvenser fra "Hadet", som de er enige om dækker den kontrast, deres arbejdstitel dækker. Det er vigtigt for elevernes ejerskab, at de selv udvælger de sekvenser, de ønsker at arbejde med. Dette vil sandsynligvis medføre en del diskussion. Når sekvenserne er fundet, beder du hver gruppe lave en analyse af sekvensens filmtekniske virkemidler og diskutere nedenstående:

Analyse af filmtekniske virkemidler

• Hvad er i fokus/defokus?
• Hvilke billedbeskæringer bruges: Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær?
• Zoombevægelser: Tele- og vidvinkeloptagelse? Panorering og tiltning?
• Perspektiver: Fugle-, normal- og frøperspektiv?
• Lydside: Synkron eller asynkron lyd?
• Klipning: Kontinuitetsklipning, montageklipning, krydsklipning, elliptisk klipning?
• Klippetempo: Højt, middel eller lavt?

Diskussion

• Hvorfor valgte I lige netop den sekvens i forhold til jeres arbejdstitel?
• Hvilken betydning har de filmtekniske virkemidler for jeres opfattelse af sekvensen?
• Hvilke filmtekniske virkemidler kunne forstærke eller ændre publikums opfattelse af jeres sekvens?

Fremlæggelser

På skift fremlægger grupperne deres arbejde med følgende dagsorden:

• Resume - fortæl kort om sekvensens handlingsindhold
• Analyse af filmtekniske virkemidler

Sekvensen vises evt. på film

Fremlæggelse af gruppediskussion

• Når alle grupper har fremlagt, kan der rundes af med en klassediskussion af arbejderklassens oprørsparole mod det bedre borgerskab under den Franske Revolution: "Frihed, lighed og broderskab". Hvordan ville parolen lyde i dag, hvis det var Mathieu Kassovitz, der skulle skrive den?
• Hvis en lignende film skulle laves i Danmark, hvor skulle den da optages, og hvilke karakterer skulle Said, Vinz og Hubert skiftes ud med?
• Hvilket billede giver Kassovitz af det franske politi? Ville en dansk version af filmen vise et lignende billede af politiet?

Andre opgaveforslag

• Personkarakteristik af Said, Hubert og Vinz.
• Hvorfor ser Vinz en ko? Er den virkelig? Hvad betyder den, og hvad vil Kassovitz fortælle med den? Lad eleverne byde ind, og lad dette være inspiration til en symboljagt i filmen. Eksemplificer evt. hvad et symbol er: Det kan være flammen, korset, diverse farver, ringen fra "Ringenes Herre".
• Sammenligning med "Ringenes Herre": I denne roman/film er et broderskab på en mission, hvor en ring skal tilintetgøres for at bekæmpe ondskaben. Hvad med broderskabet Said, Vinz og Hubert? Hvem kunne de minde om i Ringenes Herre? Hvad er ringen? Hvem er det onde i "Hadet"?

La France: Black Blanc Beur

Det typiske franske udtryk, som betyder "Sort, Hvid, Araber", fortæller meget godt, hvordan Frankrigs blandede befolkning opleves i dag. Udtrykket refererer til, at i dag har mange franskmænd blandet oprindelse og blandede hudfarver, og det referer også til den blandede befolkning, man finder i storbyernes forstæder i Frankrig.

Hvad betyder disse tre ord? Blanc/Hvid giver sig selv. Black, som betyder sort, opleves ikke i Frankrig som et skældsord, men bruges tværtimod ofte i en positiv vending. Beur kommer oprindeligt af ordet arabe, hvor man har vendt stavelsen om (fænomen der kaldes "Verlan" på fransk). Det har givet udtrykket Beur, som bruges til at beskrive en person, der er født i Frankrig, men hvis forældre oprindeligt kommer fra Nordafrika.

Black, Blanc, Beur er selvfølgelig en analogi til det Franske flag Bleu, Blanc, Rouge (blå, hvid, rød), selv om udtrykket først kom frem i medierne i 1998, efter at det franske fodboldlandshold vandt VM. Man kan sige at instruktøren Mathieu Kassovitz var meget fremsynet, da han valgte Hubert, Vinz og Said som repræsentanter for den nye generation.

En lang erfaring med integration

Frankrig har en lang erfaring med integration. Med befolkningsgrupper fra Italien, Polen, Spanien, Armenien, Portugal, Nordafrika, Vestafrika, Asien, Tyrkiet. Siden den franske revolution er Republikkens enhed baseret på ånd og ideer og ikke på blodbånd som f.eks. i Danmark. ("droit de sol" mod "droit de sang"). Frankrig er en integrationsmaskine. Der er tradition i Frankrig for at tage alt det bedste fra de forskellige kulturer, som man finder i mad, musik, kunst, litteratur. For dem, der ønsker at arbejde videre med temaet i franskundervisningen, kan vi anbefale undervisningsmaterialet "Avant-Garde 3, Vivre ensemble"(Malling Beck), der viser den positive side af integrationen i Frankrig.

Frankrig er et verdslig stat, og man bliver franskmand ved at tilslutte sig verdslighed. Immigranter bliver sluset ind i det franske samfund - blandede ægteskaber og accept af verdslighed er typiske træk på dette. Det har gennem årtier fungeret meget godt, dog har processen været svær for nordafrikanere (les maghrébins). Krigen i Algeriet, fattigdomsproblemer, dårlig uddannelse og arbejdsløshed er blandt af årsagerne, der har gjort processen sværere.

Introduktion: Top 5

Temaet for disse opgaver er de værdier, der binder individet til gruppen: Menneske og samfund. Som indgangsvinkel til de efterfølgende gruppeopgaver kan man på tavlen samle elevernes holdninger til, hvilke værdier, der kendetegner det at være dansk. Der vil sikkert være mange bud, og snakken kan drejes over i diskussion og argumentation ved, at man som klasse skal blive enige om: "Top 5 værdier over det at være dansk".

Opgave: Gruppens værdier

Top 5-listen viser klassens bud på de værdier, der binder os sammen som danskere. Kendetegnende for en gruppe er et fælles værdisæt, hvorfor man kan fortsætte diskussionen med en brainstorm over hvilke forskellige grupper, klassen kender.

• Del klassen op i mindre hold, og tildel hver af dem en gruppe fra klassens brainstorm. Nu skal hver gruppe finde frem til Top 5 for det at være f.eks. rocker, hip-hopper, fodboldspiller eller hvad nu, klassen er kommet frem til.
• Dernæst skal de se på sig selv som gruppe: Har vi nogle fælles værdier? Hvor er vi ens, og hvor er vi forskellige? Hvordan kommer det til udtryk? Hvorfra har vi vores værdier?

Værdier: Said, Vinz og Hubert

• Klassen forbliver i grupperne og skal nu arbejde med filmens hovedpersoner. Hvilke værdier har Vinz, Said og Hubert hver for sig, og hvilke har de til fælles? Denne øvelse kan kombineres med at bede eleverne om at skrive dagbog for én af de tre i 10-årsalderen: Deres miljø, sprogtone, familie- og venskabsrelationer og valg af fritidsaktiviteter skal fremgå af dagbogsskriverierne.
• Forslag til klassediskussion: Hvilke værdier tæller i ghettoen? Kommer det til udtryk, at de tre hovedpersoner kommer fra hver sin kultur? Kunne filmen foregå i Danmark?

Elevens tilhørsforhold og værdier

• Hver elev kan dernæst reflektere over, hvilke grupper de færdes i til daglig: familien, vennerne, klubben og arbejdet. Hvilke værdier gælder de forskellige steder?
• Hver elev kan lave en Top 5 over vigtigste værdier i eget liv og skrive, hvilke ting han/hun gør i sit liv lige nu, der viser, at disse ting er vigtige.

Disse opgaveforslag er specielt møntet på brug i franskundervisningen og præsenteres i tre dele:

Mise en appétit: aktiviteter, der kan bruges, før man ser filmen i sin helhed.
Comprendre le film: forslag til at arbejde med forskellige elementer i filmen.
Allez plus loin: forslag til aktiviteter der rækker ud over filmen.

Mise en appétit

Hvis man har mulighed for det, er det en god ide at starte ved at vise et lille klip fra filmen. Vælg den scene, hvor de tre drenge sidder på taget i Paris, og Said prøver at få Eiffeltårnet til at slukke.

Qui sont-ils ?
Lad eleverne fabulere over disse spørgsmål så de kan danne sig indre billeder og forestillinger af personerne og filmen.

• Il y a combien de personnages?  
• Où sont-ils?
• Pourquoi sont-ils là?
• Quelles sont leurs relations?
• Où est-ce qu'ils habitent?
• C'est quel moment de la journée?
• Qu'est-ce qu'ils vont faire?
• Est-ce qu'ils ont l'air heureux?
• Quelles sont leurs origines?
• Pourquoi est-ce que le film est en noir et blanc?

Skriv alle forslag på tavlen og husk at gemme dem, så de kan tages frem igen, når eleverne har set filmen.

Quel genre de film? 
Spørg eleverne:

• A ton avis, c'est quel genre de film?
• Quel genre de film aimez-vous ?
• Connaissez-vous des films français ?

Mathieu Kassovitz
Man kan bede eleverne om at lave et lille forarbejde. Find, på internettet eller i aviser og tidsskrifter, omtale og anmeldelser af filmen, samt interviews med instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller(e) på dansk, engelsk eller fransk. Se evt. filmens trailer eller instruktørens hjemmeside: http://www.mathieukassovitz.com/

• Qui est Mathieu Kassovitz ?
• Dans quels films a-t-il joué ?
• Quels autres films a-t-il réalisé ?
• Quand est-ce qu'il a réalisé son premier film ?
• En quelle année a-t-il réalisé la Haine ?

Pourquoi ce film?
Det vil også være en god idé at inddrage nogle af de begivenheder, der har inspireret instruktøren. Ved at søge på nettet under "Malik Oussekine" finder man en del artikler af forskellige længde og sværhedsgrader. Herunder et eksempel:

1986 
6 décembre
Mort de Malik Oussekine
Lors d'une manifestation estudiantine contre le projet de réforme universitaire Devaquet, un jeune français d'origine algérienne, Malik Oussekine (22 ans) est battu à mort par des voltigeurs motocyclistes de la police, rue Monsieur-le-Prince à Paris. La France est sous le choc. Le 8 le projet Devaquet sera retiré par le Premier Ministre, Jacques Chirac.

COMPRENDRE LE FILM

Her kommer en række forslag til aktiviteter, hvor opgaverne er formuleret direkte til eleverne. Alle elever behøver nemlig ikke at lave de samme opgaver på samme tid. Tværtimod kan man med fordel bruge disse aktiviteter differentieret, ved at dele klassen i mindre gruppe og lade hver gruppe vælge en opgave, de vil arbejde med, og som de derefter skal fremlægge for resten af klassen.

1. Jusqu'ici tout va bien 
Filmen starter og slutter med disse ord:

"C'est l'histoire d'un mec qui tombe d'un immeuble de cinquante étages. A chaque étage, au fur et à mesure de sa chute, le mec n'arrête pas de se répéter: Jusqu' ici tout va bien, Jusqu' ici tout va bien, Jusqu' ici tout va bien. Tout ça, c'est pour dire que l'important, c'est pas la chute, c'est l'atterrissage. "

Læs dette lille digt - hvilke ord forstår du? Slå ordet " atterissage " op i ordbogen. Lær digtet udenad og øv udtalen, så du kan læse det op for klassen. Oversæt evt. digtet for dine kammerater. Diskuter, hvordan I forstår disse ord.

2. Trouvez des photos
Gå på nettet og find nogle billeder fra filmen, således at du kan lave din egen præsentation af filmen i form af en billedreportage eller en plakat.

3. L'image de la police dans le film
Le film commence violemment avec des émeutes policières. On voit les CRS dans leurs uniformes. On voit des affiches où il y a écrit " La Police tue ". Un jeune écrit " Saïd baise la police ". Plus loin dans le film les répliques fusent : " qui nous protège des flics ", " un arabe dans le commissariat tient pas plus d'une heure ". Au poste, à Paris l'humiliation est totale !

Giv et førstehåndsindtryk af hvad du har lagt mærke til i film ang. politi

• Qu'est-ce que vous avez remarqué?
• Qu'est-ce que vous avez entendu?
• Quelles images de la police vous donne le film?

Hvordan ser politifolkene ud og hvad hedder de (uniformes, casques, matraques, CRS)? Hvordan bliver begivenheder og steder fremstillet i fjernsyn (les émeutes, les banlieues, une bavure)? Hvad og hvorfor skrive Saïd på politibilen i sraten af filmen ("Saïd baise la police")? Fremlæg dine indtryk som f.eks et interview med Saïd, hvor du stiller ham nogle spørgsmål om, hvad der sket og om, om hvad han synes om politiet.

4. Le langage dans le film
Avalanche de mots, d'expressions, d'histoires, rythme infernal du dialogue, bizarre invention qui crée sa propre langue. C'est cette logique linguistique qui donne sa pulsation au film, à travers ses accents, les inflexions, la musicalité faite de syncope et de fluidité, les bordées d'insultes... Le verlan et pas seulement cela, pittoresque rap, qui démontre comme le cinéma français peut rivaliser avec le cinéma américain sur le territoire du mouvement, et du rythme.

Ja! Sproget i filmen er svært at forstå, og det er nok en god ide at snakke om de forskellige niveauer i sproget, le français formel, le français familier, l'argot, le verlan. Gør eleverne opmærksom på, at på fransk er det meget almindeligt at forkorte ord, således at sidste stavelse forsvinder: Le p'tit dèj et l'info à 7 heures du mat.
Le verlan er et "sprog", der opstod som et kodesprog blandt unge i 70'erne. Det går ud på at bytte om på stavelserne, således at ordene udtales baglæns (à l'envers = verlan). Nogle af ordene er blevet en del af det uformelle franske sprog: un flic = un keuf Elision (bortfald af lyd) er også et typisk fænomen i det franske talte sprog, hvor mange vokaler bortfalder. Dette fænomen optræder f.eks. ofte i sange og mere og mere i uformelt skriftsprog: je ne sais pas = j'sais pas.

Lav en lille aktivitet med det spraglede ordforråd, der optræder i filmen. Vælg nogle af ordene eller udtrykkene fra listen nedenfor og print dem på forskellige kort, således at du får et memory spil, som dine klassekammerater skal prøve af.
Du skal også kunne forklare noget om noget om le verlan et l'argot

un homme - un mec / un keum
une femme - une nana / une meuf
un policier - un flic / un keuf
l'argent - l'oseille / le fric / le blé
le haschich - le chit / le techi
la fête - la teuf
un pistolet - un flingue
les fesses - le cul
le travail - le boulot
la prison - la taule
un arabe - un rebe

bizarre - zarbi

idiot - enfoiré / batard /conard

brûler - cramer
voler - piquer
frapper - buter
trouver - vétrou

va t-en - casse-toi / dégage
tais-toi - ta gueule
laisse moi tranquille - lache-moi
tu sens mauvais - tu pues
il est énervé - il est venère
qu'est-ce que tu fais - qu'est-ce que tu fous
se donner du mal - se casser le cul

5. Les jeunes des cités
Cet aspect est particulièrement frappant dans La Haine. L'action se déroulent souvent sur les toits, dans les caves ou souterrains, qui permettent de fuir ou se cacher, tandis que les esplanades, terrains de jeux désolés de Chanteloup-les-Vignes sont synonymes de dangers.

Læs historien om Chanteloup-les-Vignes på dansk (se afsnittet "Baggrundsviden til Hadet"). Giv på fransk en beskrivelse af byen i filmen ved at svare på nedenstående spørgsmål. Du kan vælge at illustrere dine svar med en tegning

• Comment est la cité ?
• Où se passent les scènes ?
• Quels sont les différents endroits où les jeunes se retrouvent ?
• Comment sont les immeubles ?
• Quelles activités est-il possible de faire dans la cité ?

Fortæl derefter, hvad du synes, der mangler i cité, for at det skulle være et bedre sted. Fortæl om, hvordan du selv bor, dit miljø og hvad du laver i din fritid.

• Comment habites-tu?
• Comment est ta ville?
• Qu'est-ce que tu aimes dans ta ville?
• Quelles activités peut-on faire dans ta ville ?
• Qu'est-ce que tu fais quand tu es libre ?

6. Les personnages
On peut dire que Hubert, Vinz et Saïd représentent la France Black, Blanc, Beur. Hubert avec ses origines d'Afrique noire, Vinz ses origines juives et Saïd ses origines Nord africaines. Les trois garçons évoquent les différentes facettes de l'immigration en France avec tout son histoire et ses rêves.

Vælg en af de tre hovedpersoner og præsenter dem, i form af et interview, eller en fiche portrait.

Choisissez un des trois personnages. Vous êtes journalistes et vous faites un interview ou bien vous faites sa fiche portrait pour le journal local.

• Nom :
• Prénom :
• Âge :
• Nationalité :
• Situation familiale :
• Trait dominant du caractère :
• Goûts :
• Rêves :
• Réactions et comportement :
• Ce que l'on peut deviner du personnage : (pensées, angoisses, sentiments, désirs, passions, souffrances...)

Derefter kan du finde og fortælle om andre franskmænd med lignende indvandrerbaggrund: Y. Noah, Marie José Perec, Zidane, Tahar Ben Jelloun, Khaled, P. Bruel, JJ, Goldman, osv

7. Liberté Egalité Fraternité
Réaliser ses rêves, se sentir libre, ne pas subir d'inégalités, avoir des amis envers et contre tous, c'est à quoi ses trois jeunes aspirent comme tous les jeunes de leur âge. Hubert, Vinz et Saïd aspirent à la Liberté, mais se retrouvent souvent en captivité, ils aimeraient être traité avec Egalité, mais subissent toutes les inégalités, ils sont unit dans leur Fraternité, contre toutes les adversités.

Læs på dansk om den franske devise Liberté, Egalité, Fraternité (se afsnittet "Til brug i danskundervisningen - kontraster") - hvad vil være dens modsætning? Inégalité, Fraternité, Adversité!

Choisissez 2 scènes qui illustrent une de ces trois idées et leur contraire. Présentez cette scène soit comme un jeu de rôle, une bande dessinée ou une histoire.

ALLEZ PLUS LOIN

Autres films
Dans de nombreux films tels que La Haine (Mathieu Kassovitz, 1995), Raï (Thomas Gilou, 1995), Etat des lieux, Un deux trois soleil (Bertrand Blier, 1993), on retrouve ce parti pris d'espaces précis et délimités de la cité. Tours, toits, dalles, parkings, cages d'escaliers, couloirs, caves, murs recouverts de graffitis jalonnent les déplacements des personnages, les rassemblent ou les isolent.

Vivre ensemble
For dem der ønsker at arbejde videre med teamet i fransk undervisning kan vi anbefale undervisningsmaterialet "Avant-Garde 3, Vivre ensemble" (Malling Beck), der viser den positive side af integrationen i Frankrig.