Hugo Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Elevspørgsmål
  • Film, links og litteratur

Elevark

Om filmen

'Hugo' er en fantastisk fortælling om små mennesker i samfundets store hjul; og om fantasiens inderste væsen, som dybest set består af lige dele behændighed, mekanik og magi. Det er også en børnefilm, hvor verden er beskuet fra en drengs vinkel. Og det er ikke så lidt af en sensation, for instruktørens navn er Martin Scorsese (f.1942). Han er manden bag ofte meget brutale, sviende skildringer af sindets skyggesider og amerikansk gangstervæsen i bl.a. 'Taxi Driver' (1976), 'Raging Bull' (1980), 'GoodFellas' (1990) og 'The Departed' (2006). Men Martin Scorsese er samtidig fra barnsben en passioneret filmelsker, og da filmen fejrede sin hundredårige historie i 1995, var det ham, som i tre indsigtsfulde dokumentarfilm skildrede amerikansk film: 'A Personal Journey with Martin Scorsese through American Movies'.

Martin Scorsese kan givetvis genkende noget af sig selv i den lille hovedperson fra bogen bag filmen 'Opfindelsen af Hugo Cabret' ('The Invention of Hugo Cabret', 2007) af Brian Selznick (f. 1966). Scorsese føler sig tydeligvis også beslægtet med en anden central karakter i 'Hugo', nemlig tryllekunstneren og filmpioneren Georges Méliès (1861-1938). Figuren i filmen er bygget over virkelighedens Méliès, der med entusiasme visualiserede de mest fantastiske fortællinger. Han havde videnskabsmandens sans for nødvendige opfindelser og tekniske landvindinger, der kan forløse instruktørens intentioner.

Filmens smukke menneskesyn, farverige skildring af en epoke og dens mennesker samt en smittende glæde ved film og litteratur gør 'Hugo' oplagt i en undervisningssituation. Og sjældent er filmhistorien tilrettelagt så underholdende – ja, næsten forbilledlig pædagogisk – som i denne film.

Foto: GK Films

Handlingsreferat

Gare Montparnasse, Paris, 1930’erne. På den store banegård kører tog til tiden. Det kan den pertentlige stationsforstander konstatere ved punktligt at kontrollere urene. At urene går, som de skal, skyldes Hugo. En 12-årig, forældreløs dreng, som efter sin fars død passer, plejer og pudser urenes mange tandhjul. Hugo bor i al hemmelighed inde i et stort ur og skaffer sig mad ved rapserier på banegården, der summer af liv, musik og handel. Blandt andet er der en butik med slik og legetøj, som bestyres af den vrantne Papa Georges, som Hugo også stjæler småting fra. Dingenoter, som han bruger til at reparere en mekanisk metaldukke – en automaton. Robotten er det eneste, som hans far har efterladt ham.

En dag gribes Hugo på fersk gerning af Papa Georges, som truer med at aflevere ham til stationsforstanderen, som sætter en ære i at indfange hjemløse drenge. Men da Hugo demonstrerer sine tekniske evner, bliver han i stedet sat til at reparere legetøj og møder Isabelle, som efter sine forældres død bor hos Papa Georges. Isabelle indvier Hugo i bøgernes verden, og han introducerer hende for film.

Da Hugo opdager, at Isabelle har en nøgle om halsen, som passer til den mekaniske robot, får han den til at fungere. Robotten tegner en månemand med en rumraket i øjet! Børnene finder ud af, at billedet er fra en stumfilm af filmpioneren Georges Méliès – der viser sig at være Papa Georges. Han er også skaberen bag Hugos robot. Hjulpet af forfatteren Tabard og Mama Jeanne lykkes det børnene at få Papa George til at fortælle om fortiden. Skuffet over 1. Verdenskrigs vanvid, og at ingen ville se hans film efter krigen, har Georges Méliès brændt sin scenografi og solgt filmene, hvis celluloid kan omdannes til eksempelvis skohæle. Men Tabard genfinder en række film og klip, og filmtroldmanden Méliès oplever i sit livs efterår at få den rette hædersplads i filmhistorien.

Foto: GK Films

Faglige mål

Filmen 'Hugo' og dette undervisningsmateriale kan bidrage til en forståelse af menneskers rolle i et samfund generelt og i en epoke i særdeleshed. 'Hugo' er en film om menneskets muligheder eller mangel på samme; om optimisme og mismod samt især om fantasiens og fortælleglædens betydning for eksistentiel bevidsthed. Filmen har et humanistisk budskab om menneskelig værdighed og værdi: Hvert menneske er en del af samfundet, og samfundet kan ikke fungere uden eller undvære et eneste menneske.

Undervisningsmaterialet er tilrettelagt sådan, at det beskæftiger sig med både oplevelse og analyse og med både mundtligt og skriftligt udtryk. Der lægges generelt vægt på samarbejde og debatkultur.

Elevarket indeholder en række spørgsmål og opgaver, hvis målsætning præsenteres, og arbejdet afsluttes med en skriftlig opgave, der forudsætter forståelse for og stillingtagen til filmens temaer. Opgaven kan også danne grundlag for en evaluering af arbejdet med filmen.

Fag og temaer

Martin Scorseses 'Hugo' er en rig, facetteret og vildtvoksende fortælling med appel til flere fag. Der er mange muligheder for tværfagligt arbejde med fx temaer, litterære referencer og tidsepoke som et fællesprojekt i dansk og historie. Det er også oplagt at inddrage filmkundskab og medier og fokusere på den filmiske fortælleform og filmhistorie.

Forslag til temaer i de enkelte fag:

Dansk

Filmen handler om en dreng, som lider afsavn. Han har aldrig for alvor kunnet bearbejde sorgen efter farens død og kæmper for at udfylde sin plads i samfundet. Temaerne sorgbearbejdelse og en rolle i samfundsmaskineriet er evigt aktuelle og kan med stort udbytte behandles i en danskundervisning. Med en metafor siger hovedkarakteren Hugo, at der intet overflødigt er i en maskine, og at verden er én stor maskine – hvert menneske er et lille tandhjul, der har sin vigtige funktion og plads at udfylde. Det udsagn kan relateres til en bog og film om en dansk fiktionsfigur, der er beslægtet med Hugo – nemlig Gummi Tarzan: ”Der er altid noget, som man er god til! Det gælder bare om at finde ud af, hvad det er!”, lyder det i Søren Kragh-Jacobsens filmatisering (1981) af Ole Lund Kirkegaards 'Gummi Tarzan' (1975).

'Hugo' er en hyldest til den store fortælling, og der refereres til en række kendte værker og litterære sværvægtere i filmen. 'Robin Hood' spiller for eksempel en central rolle. Det er den bog, som bogelskeren Monsieur Labisse forærer Hugo. Isabelle nævner navnene Sydney Carton og Heathcliff, som er karakterer fra henholdsvis Charles Dickens’ 'To byer' ('A Tale of Two Cities', 1959) og Emily Brontës 'Stormfulde højder' ('Wurthering Heights', 1847). Hun henviser også til Dickens’ 'David Copperfield' (1850). Den mekanikglade Hugo har læst Jules Verne, sammen med sin far, og Jean Valjean fra Victor Hugos 'De elendige' ('Les Misérables', 1862) dukker også op i en af de to forældreløse børns samtaler. Disse værkers karakterer og indhold kan granskes og relateres til filmen 'Hugo'.

Foto: GK Films

Historie

Filmen foregår i 1930’erne – en tid, som er karakteriseret ved økonomisk nedtur (man bruger ofte direkte ordet depressionen), og hvor forældreløse børn opretholder livet ved tyveri. Der er yderligere fysiske og psykiske ar efter 1. Verdenskrig, hvor den fremskridtsbegejstring, som havde præget det 19. århundredes slutning, og i hvis ånd filmmediet blev opfundet, krakelerede. De mange opfindelser og maskiner, der skulle hjælpe menneskeheden, blev til dødbringende våben i forbindelse med krigen. 1930’ernes mentale tilstand afspejles i filmens portræt af livet og hverdagen på Gare Montparnasse, der er et mikrokosmos, hvor også sød musik kan opstå. Filmen opererer med flere små kærlighedshistorier.

Filmkundskab og medier

Filmen 'Hugo' er nærmest skræddersyet til disse fag. Den er en hyldest til en af filmens markante pionerer Georges Méliès, og hans opfindelser og fortælleglæde er det bedst tænkelige udgangspunkt for at se på den tidlige filmhistorie (se afsnittet Filmfaglige vinkler). Filmglæde gennemstrømmer hele Scorseses fortælling, og her er et sandt festfyrværkeri af korte scener med filmiske ikoner fra stumfilmperioden.

Filmfaglige vinkler

Et tog kører ind på perron

Filmen er en forholdsvis ny kunstart. Hvor billedkunsten går årtusinder tilbage, er filmen kun godt og vel hundrede år gammel. Det er dog en sandhed med modifikationer, for drømmen om at fortælle i levende billeder eksisterer allerede i ældgamle traditioner med for eksempel skyggeteater. Med fotografiets opfindelse tog eksperimenterne med at skabe bevægelse for alvor fart.

Æren for filmens opfindelse tilskrives traditionelt to brødre. Louis Lumière (1864-1948) og Auguste Lumière (1862-1954) ejede en fotofabrik i Lyon, hvor de havde opfundet et apparat, som kunne optage og fremvise levende billeder. Og den 28. december 1895 fandt den officielt første filmforestilling sted i Paris. Det er igen en sandhed med modifikationer: Brødrene havde tidligere vist deres film i Lyon. Desuden havde den amerikanske opfinder Thomas Edison (1847-1934) allerede på verdensudstillingen i Chicago i 1893 vist film i en "kukkasse", hvor kun en tilskuer ad gangen kunne se, at fotografiet bevægede sig. Yderligere havde to andre brødre, tyskerne Max Skladanowski (1863-1939) og Emil Skladanowski (1856-1945) den 1. november 1895 vist en film ved en varietéforestilling i Berlin.

Men altså: Den første filmforestilling for et publikum, der talte mere end én person, – og en filmforestilling, som ikke var en del af en anden form for underholdning – foregik lørdag den 28. december 1895 klokken 18.00 i en salon på Grand Café, Boulevard des Capucines nummer 14 (der var jo af gode grunde ingen biografer endnu). 33 mennesker så ti små film af knap og nap et minuts varighed denne dag, der betragtes som den autoriserede start på filmens historie. Det var små, uklippede optagelser af dagligdags sysler, og længden blev begrænset af, hvor meget film der kunne være på en spole.

Forestillingens første film hedder 'Arbejderne forlader fabrikken' ('La sortie des ouvriers de l’usine Lumière'), og den ser vi et kort klip fra i 'Hugo'. Kameraet står foran brødrene Lumières fabrik i Lyon og filmer arbejderne, der er på vej til middagspause. Én film skiller sig ud ved at have et handlingsforløb. 'Le jardinier' har tre klassiske akter – en begyndelse, en midte og slutning – og handler om en gartner, der bliver drillet af en dreng, som ender med at få et drag prygl.

En af de tidlige Lumière-film, der ikke var med i den første forestilling, men som gjorde indtryk, var 'Et tog ankommer til perronen' ('L’arrivée du train en gare de La Ciotat'). Vi ser den lille film og publikums reaktion i 'Hugo'. Det filmuvante publikum i 1895 skreg simpelthen og dukkede sig, da toget kørte ind på perron med retning mod salen. Men der var også en anden årsag til reaktionen. For den 23. oktober 1895 var et løbsk tog braget gennem Gare Montparnasse og ud på gaden. Der blev taget et nu berømt billede, som kan ses her: Løbsk tog på Gare Montparnasse

Det løbske tog får betydning for handlingen i 'Hugo', hvor det optræder i en drøm som et varsel om en fantastisk scene mod slutningen af filmen, hvor stationsforstanderen med nød og næppe redder Hugos liv. Både drømmescenen og redningsscenen er så imponerende flotte og medrivende, at et moderne publikum kan opleve lidt af det sus, man følte i 1895, da Lumières tog for første gang kørte ind på perronen.

Det vil være en god idé at lade filmglæde være en indgang til arbejdet med filmhistoriens tidlige film – og at lade Martin Scorseses fascination smitte. Den første forestilling på Grand Café og 'Et tog ankommer til perronen' kan findes på nettet (se under Links og litteratur). Disse små film kan danne udgangspunkt for en samtale om 'Hugo'. Hvad fortæller de gamle strimler, og hvorfor giver Scorsese dem nyt liv? Og hvad er det særlige ved den berømte 'Et tog ankommer til perronen'?

Øjets træghed

Den nød, der skulle knækkes for at skabe levende billeder, var at indse, at en filmstrimmel skulle bestå af faste (døde) billeder. Hvis disse gennem en projektor vises med 24 billeder i sekundet, opstår der en illusion om bevægelse. Øjet kan ikke nå at opfange, at det er en række selvstændige billeder, og det fænomen kaldes ”øjets træghed”. Det foregående billede bliver på nethinden sammen med det næste. Fænomenet illustreres på nedenstående link, hvor man kan se en række eksempler på, hvordan øjets træghed udnyttes i forbindelse med fx legetøj. Den optiske illusion gør sig gældende i bl.a. en Trylletromle og en flipbog. Det ser vi et eksempel på i 'Hugo', da Papa Georges bladrer hurtigt gennem Hugos notesbog, så det ser ud som om, den tegnede robot drejer ansigtet. Scorsese viser, at film er opstået som eksperimenter og som magisk legetøj. Klassen kan med udbytte eksperimentere med øjets træghed i en række små øvelser, som er beskrevet i dette link: Øjets træghed – øvelser

Foto: GK Films

Georges Méliès

En ung mand spurgte en dag Louis Lumière, om han kunne købe brødrenes filmapparat. Han fik det klare svar, at det kunne han ikke – med den begrundelse, at der ingen fremtid var i film! Det var kun en døgnflue, mente Lumière. Men Georges Méliès (1861-1938) – som den unge mand hed – gav ikke op og skaffede sig et filmkamera på anden vis. Han var tryllekunstner og så muligheder i det nye medie. Hvor brødrene Lumière registrerede omgivelserne og foretrak realisme, skabte Méliès fantastiske fortællinger. Han fandt på at stoppe kameraet, udskifte en genstand eller person med en anden og derefter starte det igen. Og vupti var en mand for eksempel blevet til en gulerod! Méliès lavede den første science fiction-film 'Rejsen til månen' efter roman af Jules Verne. Det var en meget frit fortolket filmatisering, for Méliès var en gøgler med sans for, hvad der sælger billetter. Der var for eksempel labre korpiger som blikfang!

Men Méliès’ illusionsnumre og optrin holdt ikke i længden. Og han formåede ikke at forny sin fortælleform eller sit filmsprog. Det er amerikaneren David Griffith (1875-1948), som tilskrives æren for at have opfundet filmens grammatik med fx nærbilleder og krydsklipning, og i 'Hugo' vises der da også en scene fra Griffiths skelsættende 'En nations fødsel' ('The Birth of a Nation') fra 1915. Efter 1. Verdenskrig havde Méliès’ film for tydeligt datostempel, og han og hans film gik i glemmebogen. De blev destrueret og genanvendt. Men Méliès nåede at opleve, at flere af hans omkring 530 film blev genfundet og restaureret. Han blev hyldet og hædret. Hans plads i filmhistorien er evident. Brødrene Lumière skabte den realistiske filmtradition. Georges Méliès skabte den fantastiske.

Filmtroldmanden Georges Méliès’ fantasifulde univers peger direkte frem mod nutidens science fiction-film, fx 'Star Wars' og 'Aliens', og fantasy-film, fx 'Harry Potter'-serien og rækken af Marvel-filmatiseringer.

Anslag, rekvisitter og varsler

Analyse af dramaturgiske greb er nøglen til filmforståelse og i videre forstand til at fortælle og forstå historier. Det vil altid være interessant at gennemgå dramaturgien med eleverne og finde frem til enkelthedernes funktion i den samlede fortælling. Enkeltheder, der som tandhjulene i det store stationsur har hver deres vigtige funktion.

Anslag: Vi ser en mekanisk urskive. Der overtones til et Paris, som har samme konturer. Et drengeansigt bag et ur. Travlhed på perronen, filmet i en flot og hurtig kamerakøretur, som standser ved stationsforstanderens øje, hvor urskiven spejles i øjeæblet.

Dette filmiske anslag præsenterer filmens stil og centrale udsagn. Storbyen er en pumpende maskine, og drengen, som passer det mekaniske værk, er selv en del af det store samfundsmaskineri. Vi møder også kontrolinstansen – stationsforstanderen – som bliver hovedkarakterens modstander. Anslaget angiver samtidig en filmstil, som er visuelt centreret omkring ure og mekanik, cirkler og tandhjul. Disse bliver samtidig rekvisitter, som fører Hugo til Papa Georges og hans gudbarn Isabelle, der har den vigtige nøgle, som kan fuldføre reparationen af den mekaniske robot.

Nøglen er hjerteformet – et fingerpeg om, at kærligheden er den største magt på jorden og noget, som alle har brug for. Faktisk giver filmen alle sine personer en flig af kærlighed: Hugo og Isabelle, stationsinspektøren og blomsterpigen, den gamle mand og kvinden med hunden på banegården – samt naturligvis Monsieur og Madame Méliès, hvis visne liv blomstrer op. Det skyldes også en anden form for kærlighed, som en række af filmens personer deler med filmens instruktør Martin Scorsese: nemlig kærligheden til filmmediet, bøgerne og de fantastiske fortællinger.

Den hjerteformede nøgle er den filmiske rekvisit, som driver handlingen fremad, bl.a. fordi den får robotten til at tegne rumraketten i månens øje. Tegningen fører ikke alene frem til genopdagelsen af en filmpioner og hans værk, men peger også tilbage. For Hugo er robotten et vigtigt forbindelsesled til hans afdøde far – og i filmens slutning til hans nye plejefar Méliès.

I filmiske fortællinger plantes der ofte forskellige ting, som senere får ny eller dybere betydning. En scene kan gentages, men i ny form, som sætter person og konflikt i relief. Tydeligst er Hugos drøm om det løbske tog, der gentages i en virkelig version. Et andet eksempel er stumfilm-klippet, hvor Harold Lloyd hænger i en urviser – og senere klarer Hugo skærene ved at gøre det samme. Men også mange andre små ting har betydning. Hugo er for eksempel god til mekanik. Stationsforstanderen har et kunstigt ben, som generer og går i baglås, og til slut hjælper Hugo ham ved at opfinde en mekanisme, der fungerer.

Foto: GK Films

Elevspørgsmål

'Hugo' kan opleves umiddelbart som en spændende film, men kan også danne udgangspunkt for at få viden om en tidsperiode og om filmmediets historie. Det er også en fortælling om de problemer og udfordringer, som en forældreløs dreng frister, og om, hvordan en glemt kunstner får oprejsning og livsmodet tilbage.

Formålet med arbejdet med filmen er, at I:

  • får indblik i, hvordan en film skildrer epoker, dens mennesker og især filmpioneren Georges Méliès
  • får kendskab til den tidlige filmhistorie og fænomenet "øjets træghed"
  • får forståelse af en films brug af anslag og univers, rekvisitter og varsler
  • beskæftiger jer med spørgsmål som at finde og udfylde sin plads i samfundsmaskineriet

Opgaver

Karakteristik af personer og tidsbillede

  • Tal i klassen om filmens to tidsperioder. Hvordan er filmens nutid (omkring 1930) skildret? Og hvad får man at vide om 1890’erne?
  • Hvad kendetegner de to perioder? Og hvordan er de forskellige? Hvilken betydning får 1. Verdenskrig? Og især for Georges Méliès?
  • Skriv en kort personkarakteristik af filmens Georges Méliès, og brug noterne til en diskussion om hans mål, drømme og konflikter. Hvordan reagerer han på konflikten? Hvad er hans største problem? Find eventuelt oplysninger om virkelighedens Méliès og sammenhold dem med filmens. Hvor korrekt er det filmiske portræt?
  • Tal om filmens start, og beskriv universet. Hvordan er banegården skildret? Hvilke personer får vi præsenteret, og hvad beskæftiger de sig med? Hvilke mål har de? Og hvordan opfyldes de? Tal især om hovedkarakteren Hugo. Hvilke modstandere har han? Og hvilke hjælpere fører ham mod målet?
Foto: GK Films

Filmhistorie – fra brødrene Lumière til Chaplin

  • Tal om sammenhængen mellem togulykken ved Gare Montparnasse og brødrene Lumières film fra 1895 'Et tog ankommer til perronen'. Hvordan var reaktionen i 1895? Hvorfor virkede filmen så voldsomt på tilskuerne? Og hvordan bliver det brugt i 'Hugo'?
  • Se brødrene Lumières første filmforestilling (se link nedenfor), og tal om, hvad det er, som har fascineret. Hvad ønskede brødrene at vise? Og på hvilken måde adskiller 'Le jardinier' ('Gartneren') sig fra de andre film?
  • Del jer i grupper, og vælg et af de stumfilmikoner, der præsenteres i 'Hugo': Douglas Fairbanks, Harold Lloyd, Charlie Chaplin, Buster Keaton, Louise Brooks, Rudolph Valentino, William S. Hart. Fortæl om skuespilleren og hans film og særkende for klassekammeraterne. I kan illustrere med filmklip.
  • I kan med udbytte også se filmen 'The Artist' (2011), som er en moderne stumfilm, og som beviser, at fortælleformen stadig kan fungere og fascinere.
  • Tal om sammenhængen mellem togulykken ved Gare Montparnasse og brødrene Lumières film fra 1895 'Et tog ankommer til perronen'. Hvordan var reaktionen i 1895? Hvorfor virkede filmen så voldsomt på tilskuerne? Og hvordan bliver det brugt i 'Hugo'?

Lav jeres egne optiske illusioner

  • Lav små forsøg med bevægelse og øjets træghed. I kan bruge en tynd træpind til at klistre to hvide labels mod hinanden med træpinden som akse, så det ligner et lille skilt. Tegn på den ene side et bur og på den anden en fugl. Rul hurtigt pinden mellem håndfladerne og vupti: Det ser ud, som om fuglen sidder i buret!
  • I kan også tage et lille papstykke, hvor I tegner et bur og en fugl (eller en fjernsynsskærm og et hoved). Lav et hul med en hullemaskine i hver side og sæt en elastik gennem hvert hul. Drej pappet rundt en del gange, mens I holder i elastikkerne i hver side. Stræk elastikkerne ud, lad pappet snurre og vupti: Fuglen sidder i buret og hovedet i fjernsynsskærmen!
  • Bevægelse af billeder kan også illustreres med en flipbog, hvor I på hver side ændrer lidt på en tegning.
  • Find mere inspiration her: Link til optiske illusioner
Foto: GK Films

Rekvisitter og varsler

  • Tal om filmens brug af teknik og mekanik. Hvordan bruges disse rekvisitter til at bringe handlingen videre? Hvilken betydning har de enkelte dele for fremdriften af filmens handling? Og for hele filmen?
  • Tal om de forskellige varsler, som er plantet i filmen. Og hvad betyder de for filmens personer og for tilskuerens oplevelse af historien?
  • Hvordan bruges de filmhistoriske elementer i 'Hugo'?

Filmanmeldelse og filmquiz

  • Afslut arbejdet med filmen 'Hugo' med at skrive en anmeldelse af filmen. I kan få god hjælp fra undervisningsmaterialet 'Filmanmeldelse' fra Det Danske Filminstitut.
  • I kan også vælge at lave en filmhistorisk quiz med spørgsmål. Del jer i fx fem grupper og lav ti spørgsmål til hinanden.

Film, links og litteratur

Om filmhistorie og Martin Scorsese

I filmmagasinet EKKO nr. 56 (marts/april 2012) har Jakob Stegelmann (fra 'Troldspejlet') skrevet et essay om stumfilm, og i samme blad findes desuden et interview med Martin Scorsese om 'Hugo' samt en anmeldelse af filmen. Bladet kan lånes på biblioteket.

Der er korte og præcise informationer om de filmpionerer og -ikoner, som præsenteres i 'Hugo', i 'Filmleksikon' redigeret af Peter Schepelern (Gyldendal 2010).

Hvis I vil vide mere om filmhistorie og filmkunst, kan det anbefales på biblioteket at låne 'Filmkunst' af Niels Jensen (Gyldendal 1991) og 'Film – historie, kunst, industri' af Kaare Schmidt (Gyldendal 1995).

Georges Méliès og hans film

Læs om Georges Méliès liv og arbejde på engelsk:

Se film af Georges Méliès:

Se 'Rejsen til månen' (1902):

Brødrene Lumière og deres film

Læs om Auguste og Louis Lumière på engelsk:

Se den første filmforestilling på Grand Café 1895 her:

Om bogen bag filmen

Her kan I læse en anmeldelse af 'Opfindelsen af Hugo Cabret' af Brian Selznik: