Året er 1952. 17-årige Johnny Larsen (Allan Olsen) bor i København i en lille lejlighed sammen med sin far (Frits Helmuth), der er arbejdsmand, og sin mor (Hanne Ribens), der er hjemmegående. Johnny selv arbejder med at køre kul ud, mens hans ene ven Poul (Jens Ottoson) træner til at blive bokser og pilot, og hans anden ven Hans (Ole Meyer) er en mere tilbagelænet drømmer, der hellere vil fable om at tjene nemme penge. Gennem Poul møder Johnny den søde bagerjomfru Britta (Elsebeth Nielsen), som han bliver forelsket i.

Imidlertid går kulfirmaet, hvor Johnny arbejder, nedenom og hjem. Han må ud og søge arbejde, og får hyre i et snedkeri. Men forvalteren (Ib Mossin) er en ondskabsfuld hidsigprop, og efter en arbejdsulykke og konflikter omkring arbejdsforholdene på snedkeriet siger Johnny fra - og mister jobbet. Aftenen inden har han inviteret Britta med i biografen, men selvom de har det sjovt sammen, går det ikke helt, som Johnny havde ønsket sig: Da han vil kysse hende, afviser hun ham. Nu står han arbejdsløs og i kærestesorg, og af mangel på bedre ideer følger han sin fars velmente råd og melder sig som soldat.
Men tiden i militæret bliver et helvede af råbende overordnede og meningsløse regler. Johnny finder sig i det en tid; hans familie, som han har et relativt godt forhold til, beundrer hans uniform og nye status som soldat. Under en orlov er han på danserestaurant med Hans og Poul; Pouls drømme om både boksning og pilotuddannelse er gået i vasken, og til vennernes chok viser det sig at Hans, der drikker mere og mere, har haft sin debut som trækkerdreng. Samme aften møder Johnny igen Britta, som viser sig alligevel at være interesseret i ham.

Tilbage på kasernen er Johnny ved at have fået nok. Han nægter at rede sin seng, deserterer og opsøger sine morforældre. Det viser sig at morfaren (Karl Stegger), som er den stærke og oprørske kraft i familien, er blevet meget syg. Mormoren (Berthe Qvistgaard) råder Johnny til at tage tilbage til kasernen, men inden da opsøger Johnny Britta, og de går i seng sammen. Tilbage på kasernen ryger han i spjældet, men bliver hjemsendt, da morfaren dør. Efter begravelsen kommer et par ting for dagens lys: faren har alligevel ikke fået den forfremmelse, han var blevet sat i udsigt, og Johnny siger nej til et job hos sin onkel (Claus Strandberg), da onklen kalder ham en kuli. Johnny vil ikke gå i farens fodspor og være en ufaglært arbejder som kun kan sige 'javel' - via Britta har han fået en ny ide: han vil have en uddannelse.

I drømmetydning arbejder man ud fra den teori, at alle personer, som optræder i en drøm, repræsenterer en side af én selv. Noget lignende gælder for de mange bipersoner i Johnny Larsen. Udover at være del af handlingen repræsenterer de hver især nogle muligheder, som ligger i hovedpersonen - en retning, Johnny kan vælge at gå, og nogle holdninger, Johnny kan vælge at tage til sig.

En af de vigtige personer i Johnnys liv er hans far. Han er arbejdsmand og har været det hele sit liv.

• Lav en personkarakteristik af faren. Hvordan er han som person? Hvilke normer lever han efter og hvilket livssyn har han? Er han tilfreds med sit liv eller er der noget han savner? Hvordan viser han det?
• Beskriv hvordan farens og Johnnys forhold er til hinanden. Holder de af hinanden? Og i så fald, hvordan viser de det? Hvad skulle Johnny gøre for at blive en succes i sin fars øjne?
• Forestil jer farens fremtid. Hvad er mon hans drøm om sit liv om ti-tyve år? Han og Johnny har et opgør i filmens sidste scene, hvor Johnny kommer til at såre faren. Hvordan bliver mon deres relation i fremtiden - vil de glide længere og længere fra hinanden, eller får de det godt sammen igen med tiden? Hvad lærer Johnny af sin far? Hvordan kan han bruge farens erfaringer til at forme sit eget liv? Hvad kan faren lære af Johnny - og vil han mon tage denne lærdom til sig? Hvorfor/hvorfor ikke?

En anden vigtig person i Johnnys liv er Britta, bagerjomfruen som han bliver kærester med. Hun kommer fra et andet og lidt mere moderne miljø end Johnny - hendes mor er enlig og udearbejdende og har det tilsyneladende godt med det. Forholdet mellem moren og Britta er øjensynligt præget af tillid og gensidig respekt - f.eks. får Britta lov at være alene hjemme uden formaninger.

• Lav en personkarakteristik af Britta. Hvordan er hun som person? Hvad er hendes fremtidsdrømme? På hvilken måde er hun anderledes de andre kvinder, Johnny kender (moren, mormoren, den lyshårede pige han danser med)?
• Beskriv hvordan Brittas og Johnnys forhold udvikler sig i løbet af filmen. Hvorfor afviser hun i første omgang hans kys, når hun senere er den, som tager initiativ til at gå i seng sammen?
• Forestil jer Brittas fremtid. Hvordan lever hun om ti-tyve år? Hvilket job får hun? Er hun og Johnny sammen til den tid?

Morfaren er en biperson, som trods det, at han kun er på lærredet i korte episoder, præger historien og Johnny som person. Morfaren er en helt anden mennesketype en Johnnys far, og repræsenterer en faderfigur med et noget andet værdisæt.

• Lav en personkarakteristik af morfaren. Hvordan er han som person? Hvilke idealer har han? På hvilken måde skiller morfaren sig ud fra resten af familien?
• Beskriv forholdet mellem morfaren og Johnny. På hvilke måder minder de om hinanden? Sidste gang Johnny ser morfaren, siger han "Du skal ikke finde dig i noget, knægt." Kommer dette råd til at betyde noget for Johnny? Hvad skulle Johnny gøre for at blive en succes i sin morfars øjne?
• Forestil jer Morfarens fortid. Hvordan var han som ung? Hvad er mon hans mening om den mand, hans datter (Johnnys mor) har fundet?

Hans og Poul er Johnnys gode venner, og man fornemmer, at de har kendt hinanden, siden de var små.

• Lav en personkarakteristik af Hans og Poul. På hvilke punkter minder de tre venner om hinanden, og på hvilke punkter er de forskellige?
• Beskriv de tre venners forhold - og udviklingen i deres forhold gennem filmen. Hvorfor sviner Hans Poul til, da han taber boksekampen? Bliver de mon ved at være venner efter Hans' afsløring af sin debut som trækkerdreng?
• Forestil Jer Hans' og Pouls fremtid. Hvor er de to henne om ti-tyve år? Hvilke drømme har de om fremtiden, og bliver de drømme mon realiseret?

Da vi i starten af filmen møder Johnny til nytårsfesten er han på mange måder stadig et barn, mens han mod slutningen af filmen virker mere voksen.

• Lav en personkarakteristik af Johnny og beskriv hans udvikling gennem filmen. Hvad er det, han lærer om verden og om sig selv? Hvad skyldes det, at han i slutscenen vender sig imod sin far?
• Tre gange i filmen siger Johnny meget kontant fra. Første gang er i snedkeriet, hvor han ender med at blive fyret, anden gang i militæret og tredje gang er efter morfarens begravelse.
• Diskuter om han handler rigtigt i de tre situationer, eller om han skulle have gjort anderledes. Diskuter ud fra arbejdet med de fem bipersoner - faren, Britta, morfaren, Hans og Poul - hvilke sider af Johnny og hvilke fremtidsmuligheder, de repræsenterer. Diskuter hvem - og dermed hvilke livsværdier - Johnny vælger og fravælger. Hvordan ser Johnnys liv ud om ti-tyve år?

Film er et visuelt medie og fortæller sine historier gennem billeder. Af samme grund spiller valget af locations - dvs. de steder, hvor scenerne foregår - en central rolle for vores oplevelse af filmen. Stederne er med til at skabe atmosfæren. Et klinisk hvidt hospitalsrum, en mørk, regnvåd gade, en solbeskinnet have - med sit valg af locations (og kulisser) kan en instruktør styre vores oplevelse og associationer i en bestemt retning. Eksempelvis vil klart definerede rum i højere grad give en følelse af overblik end labyrintiske steder (måske med spejle eller mørke hjørner), som kan øge fornemmelse af forvirring. Stederne kan også præge historiens udvikling og få særlige karaktertræk frem hos filmens personer - f.eks. vil en person sandsynligvis ikke opføre sig på samme måde i Tivoli og i tandlægens venteværelse.

Det meste af Johnny Larsen foregår i København. Storbyer danner baggrund for mange film. Omkring 60 % af alle europæiske film og 40% af Hollywood-film foregår i storbyer (ifølge antologien "Filmbyer", redigeret af Palle Schantz Lauridsen). Nogle film foregår i genkendelige nutidsbyer som f.eks. Paris, New York eller Venedig, andre film foregår i fortids- eller fremtidsbyer. I nogle film fungerer byen primært som atmosfæreskabende kulisse, i andre film er byen "medspiller" i handlingen. Storbyen kan f.eks. have rollen som "hjælper", som hvis den lader vores helt og heltinde løbe tilfældigt ind i hinanden på et gadehjørne.

• Lav en liste over de steder, Johnny Larsen udspiller sig - Johnnys hjem, bokseklubben, kasernen osv. Skriv eventuelt stederne op på tavlen.
• Del jer op i grupper, og lad hver gruppe arbejde med et par af stederne. Lad grupperne lave en miljøbeskrivelser af hver enkelt sted. Se særligt på: Hvordan er atmosfæren? Hvilke normer og usagte regler gælder dette sted (f.eks.: i snedkeriet er der et bestemt hierarki, som har betydning for, hvad man kan tillade sig at sige til hinanden). Hvad betyder stedet (og det som sker her) for Johnnys og historiens udvikling?
• Diskuter hvornår de forskellige steder/locations er Johnnys hjælpere og modstandere, og hvornår de blot fungerer som stemningsskabende kulisse (f.eks.: Hans' hjem, hvor de holder festen, er Johnnys hjælper, da han gerne vil tættere på Britta).

Et af filmens centrale steder er Johnnys hjem - en lille lejlighed, enkelt indrettet i gammeldags stil og præget af brune farver. I de fleste scener er lejligheden ret mørk, lyset kommer fra få og svage lyskilder, som ikke har styrke til at lyse rummene op, så personerne (f.eks. moren og faren i stuen) er omkranset af mørke. Et andet centralt sted er gaderne, ofte præget af et lidt kuldslået vinterlys eller af nattemørke.

• Diskuter hvad farverne og lyset gør ved vores oplevelse af de to steder (lejligheden og gaderne). Forestil jer at der var masser af lys i lejligheden, solskin ind af de åbne vinduer - hvad ville det betyde for oplevelsen af Johnnys hjem (og dermed vores indtryk af hans baggrund og opvækst)? Forestil jer gaderne en varm højsommerdag, eller badet i gyldent solnedgangslys - hvad ville det betyde for vores oplevelse af en scene som den, hvor Johnny ikke får sit kys af Britta?

Én scene skiller sig noget ud fra resten af filmen, både hvad angår location og måden, den er fotograferet på: da Johnny deserterer fra hæren og løber ud over de grønne, bølgende marker. Scenen er fotograferet med et "helikopterskud" - lidt oppefra og i bevægelse - og filmens musik bliver meget fremtrædende.

• Beskriv hvilke følelser, denne scene vækker. Hvorfor vækker den disse følelser? På hvilken måde står den i kontrast til de foregående scener i filmen (herunder lys- og farvemæssigt)?
• Diskuter hvordan filmen bruger henholdsvis bymiljøet og naturen (herunder familiens skovtur). Hvor er der rarest at være (ifølge filmen)? Har Johnny hovedsaglig positive eller negative oplevelser i henholdsvis byen og naturen, og hvilke krav stilles der til ham de to steder? Hvad har mon instruktørens tanke været med at anvende byen og naturen på denne måde - hvad repræsenterer de to steder?

Kendetegnende for den naturalistiske film er, at den stræber efter at ligne virkelighed. Klipning, fotografering etc. fremstår forholdsvis "usynlige" - dvs. de påkalder sig ikke opmærksomhed. Lyset ser ud til at komme fra "naturlige" kilder (lamper, vinduer etc.), lydsiden virker umanipuleret og underlægningsmusikken er som regel diskret. Alt dette er med til at skabe den virkelighedsillussion, der er forudsætningen for, at vi, publikum, glemmer os selv og lever os ind i filmens univers og personernes følelser.
I den naturalistiske film er den psykologisk realistiske menneskeskildring i centrum. Historien er centreret om personernes handlinger. Det gøres klart, at der er årsager til og virkninger af deres handlinger - en såkaldt kausal sammenhæng. Den samme kausalitet finder man i scenerne, i den forstand at hver enkelt scene fører videre til den næste og ligger i en logisk rækkefølge. F.eks. fører Johnnys sammenbrud i køkkenet direkte videre til scenen, hvor han er til session. Hans krise fører over i en ny tilstand, et valg han har taget for at komme videre, væk fra krisen.· Prøv at finde flere eksempler på scener med kausal sammenhæng, og beskriv hvorfor det er logisk, at de scener følger efter hinanden (i forhold til personernes følelser og reaktioner).

• Find andre eksempler på naturalistiske film. På hvilken måde minder de i fremstillingsform om Johnny Larsen?
• Find eksempel på en film i en helt anderledes genre (f.eks. en bestemt science fiction- eller actionfilm, størstedelen af eleverne har set) og kom med nogle bud på, hvordan denne film adskiller sig fra Johnny Larsen hvad angår visuel fremstilling, brug af lyd osv. Diskuter hvordan filmens form og indhold er forbundet - hvorfor er den specifikke form valgt til at fortælle netop den historie? Hvad står i centrum i historien, og hvordan støttes dette visuelt og lydmæssigt?

Johnny Larsen er en film, hvor der er økonomiseret med de visuelle virkemidler. I en film, der handler om miljøets betydning for personerne, er det logisk, at totaler og halvtotaler dominerer. Filmen rummer meget få nærbilleder, og desto stærkere bliver effekten, når vi en enkelt gang imellem ser personernes ansigter helt tæt på. Så ved vi, at der er noget vigtigt på færde.
To gange bruges zoom. Den ene gang er en scene på kasernen, hvor en af Johnnys kammerater bliver offer for en bjæffende befalingsmand, og kameraet zoomer ind på Johnnys ansigt og reaktion. Den anden gang er scenen på farens arbejdsplads, hvor det går op for faren, at en anden har fået forvalterstillingen.

• Hvorfor bruges der zoom i netop disse to scener? Hvad er det særlig afgørende eller vigtige ved scenerne?
• Kunne man forestille sig, at man ved hjælp af andre filmiske virkemidler (klip, lyd osv.) kunne lægge vægt på disse scener?

I den naturalistiske film oplever man ofte, at detaljen fungerer som et billede på helheden. Både på det indholdsmæssige plan, hvor en række hændelser i en enkelt persons liv afspejler almene forhold og vilkår og dermed mange menneskers liv. Og på det formmæssige plan, hvor enkelte ting, der ses i billederne - f.eks. Johnnys støvler - viser personens sociale og psykologiske situation.

• Find eksempler på konkrete ting i billederne, der afspejler personernes sociale og psykologiske situation. Hvad siger disse ting om personerne? Kunne man fortælle det samme på en anden måde?
• Diskuter hvordan hverdagshændelserne i Johnny Larsens liv bliver brugt til at fortælle noget mere overordnet om verden i 50'erne - og i det hele taget. Hvilken ideologi kunne gemme sig under filmens budskab (tag i betragtning at den er lavet i 1979, og at instruktøren er født i 1945)?