Under en borgerkrig i et afrikansk land bruger oprørerne børnesoldater i deres forsøg på at vælte regeringen og få magten i landet. Filmen følger en gruppe børnesoldater, der kalder sig ’The Death Dealers’, og som bliver ledet af den 15-årige dreng Johnny Mad Dog. Alle børnene i gruppen er blevet bortført fra deres familier og har fået besked om aldrig mere at tale om deres mor og far. I stedet skaber de sig en ny identitet ved at iklæde sig noget af det sjove tøj, de finder, når de er ude på mission og ved at finde på et nyt navn til sig selv.

Sideløbende med historien om børnesoldaterne følger vi pigen Laokole. Da oprørerne indtager hovedstaden, flygter folk ud af byen, men Laokole vil ikke lade sin invalide far og sin lillebror Fofo i stikken. På et tidspunkt møder hun Johnny Mad Dog, men han sparer hendes liv ved ikke at afsløre over for de andre soldater, at hun gemmer sig for dem.

I slutningen af filmen, da krigen er slut, mødes Laokole og Johnny Mad Dog igen i en flygtningelejr, og Laokole konfronterer ham med hans handlinger under krigen.

Anvendelsen af børnesoldater er forbudt ifølge krigens regler og menneskerettighederne. Krigens regler er internationale regler, der gælder i krige. Selvom det kan lyde sært, så er der faktisk regler for noget så kaotisk som krig. Reglerne beskytter personer, der er almindelige civile mennesker og ikke er en del af krigen. Men de beskytter også soldaterne, som kæmper ved for eksempel at regulere de metoder og våben, der må bruges i en krig. Det er eksempelvis ikke tilladt at bruge landminer, fordi det er for grusomt et våben.

Børn og krig er en meget dårlig kombination. Derfor har langt de fleste lande været enige om, at børn har behov for beskyttelse under en krig - og at de ikke må bruges som soldater. Men landene har haft meget svært ved at blive enige om, hvornår man er et barn. Mange vestlige lande mener, at man er barn, indtil man fylder 18 år, mens andre lande mener, at man er voksen, når man fylder 15 år.

FN har besluttet, at unge under 15 år ikke må deltage i kamphandlinger, og at antallet af 15-18-årige soldater skal være så lille som muligt. Reglerne kaldes FN’s Konvention om Barnets Rettigheder eller bare Børnekonventionen. Danmark har underskrevet en udvidet version af Børnekonventionen, der hæver aldersgrænsen til 18 år. To-tredjedele af alle verdens lande har tilsluttet sig 18-års grænsen.

Reglerne siger også, at de lande, som har brugt børnesoldater, skal tage sig ordentligt af dem. Børn, som har været soldater, skal tilbydes hjælp til at vende tilbage til et normalt liv.

Hvor stort er problemet med børnesoldater?

Det er svært at få præcise tal på antallet af børnesoldater. For hvilke lande vil fortælle om noget, der er forbudt? Mange lande vil derfor ikke oplyse, om de bruger børn i krig. Desuden er det især oprørsstyrker og militser, der bruger børnesoldater. De kidnapper børnene eller tvinger dem på anden måde fra deres forældre. Oprørshære arbejder tit i junglen eller i isolerede områder, og bruger ikke mange kræfter på at skrive ned, hvor mange børn de har i deres styrker. Og selv om de har tallene, er det i praksis næsten umuligt at få dem oplyst.

Hvis man alligevel skal forsøge at gætte på et antal børnesoldater, så skyder forskellige organisationer på, at der var mindst 300.000 børnesoldater i verden i 2004, og at hundredetusinder flere er rekrutteret til hære eller væbnede grupper, hvor de udføre forskellige opgaver, men ikke er i direkte kamp. De seneste 10 år har mere end en million børn været brugt som børnesoldater.

Siden 2004 er mange tusinde børnesoldater blevet sendt hjem i lande som Burundi, det sydlige Sudan, Liberia og andre steder fordi krigene i de lande er afsluttet. Til gengæld er der kommet flere børnesoldater i lande og regioner som Chad, Somalia, Darfur og Myanmar. I 2007 var børnesoldater i direkte kamp i omkring 17 forskellige krige og konflikter rundt om i verden. 

Ofre og gerningsmænd

Børnesoldater er både ofre og gerningsmænd. Børnene udstyres med automatvåben eller andre håndvåben, og de er ofte ligeglade med, hvem de slår ihjel. Børnene hjernevaskes ofte og er påvirkede af narkotika eller alkohol. De er enormt farlige, eftersom de ikke forstår, hvad krig betyder, og ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger. De er stadig i gang med at lære, hvad der er rigtigt og forkert, og det kan krigsherrer udnytte til deres fordel. Ofte frygter børnesoldaterne også for deres eget liv eller trues på livet, hvis de nægter at slås og slå ihjel. Det får dem til at begå grusomme handlinger.

Hvis du er 14 år gammel og har brugt to år af dit liv på at slå ihjel, plyndre og lemlæste, så kan det være svært at vende tilbage til et almindeligt liv igen. Hvis børnene ikke skal forfølges af de grusomme oplevelser og handlinger gennem resten af livet, skal de bearbejdes. Tomhed, mareridt, angstanfald, skamfølelse og misbrug af stoffer og alkohol er noget af det, tidligere børnesoldater oplever, når de har smidt våbnene. Det er ting, de kun kommer af med, hvis de kommer i behandling.

Nogle børnesoldater kommer også ud for, at deres forældre, venner eller naboer ikke vil have noget med dem at gøre, enten fordi de er ‘mordere’, eller fordi de vil have, at børnene skal stilles til ansvar for det, de har gjort. Eller måske vil de have hævn, fordi børnene har såret eller slået en ihjel, de var tæt på.

Der er lang vej fra livet som børnesoldat til et normalt liv. En vej, som kræver forståelse i lokalsamfundene og vilje til at afsætte penge til at give børnene støtte og behandling. I nogle lande har man oprettet centre, der skal hjælpe børnene med deres traumer og kriser og med at vende tilbage til et normalt liv. Andre steder støtter man i lokalsamfundet. Det kan for eksempel være familien eller den landsby, hvor børnene kommer fra. Det vigtigste er, at børnene får hjælp til at bearbejde deres oplevelser – næsten uanset hvordan.

Vejen hjem for børnesoldater i Congo

Under konflikten i DR Congo har børnesoldater været brugt meget. I Bukavu i den østlige del af DR Congo ligger et center, der har hjulpet mere end 1500 tidligere børnesoldater til at få et normalt liv, efter de er vendt hjem. Røde Kors støtter centeret med penge.

Centeret for tidligere børnesoldater drives af en frivillig organisation. I de sidste fem år har centeret taget sig af mere end 500 tidligere børnesoldater, hvoraf 173 af dem var piger.

“Mor og far er fremmede for børnesoldaterne, og de har mistet forståelsen for at være en del af en familie”, forklarer Mamy Wema, som arbejder på centeret. ”Når de er en del af de væbnede styrker, ser de mødre og fædre som genstande – måske som et mål, der skal skydes, noget der står i vejen for deres fremfærd eller noget andet. De har ikke oplevet moderlige og faderlige figurer eller familiens kærlighed i meget lang tid. At lære dem det igen er en vigtig del af vores arbejde”, fortsætter Mamy.

Psykisk hjælp og tilbage på skolebænken

Børnene bor i centeret i minimum tre måneder, før de flytter hjem til deres familier igen. På centeret lærer de ting, som er nødvendige for at leve et normalt liv. Mange har kun gået kort tid i skole, så noget af det vigtigste er at lære at læse og skrive. De arbejder også med hvordan, de skal begå sig socialt uden brug af vold. Børnene lærer også et håndværk; at dyrke jorden eller andre evner, der giver dem bedre mulighed for at tjene penge til mad og et sted at bo.

Fra 1998 til 2003 foregik der i DR Congo en af de mest blodige krige siden 2. verdenskrig. Selv efter fredsaftalen i 2003 er kampene fortsat i de østlige dele af landet. Nye kampe sendte hundredetusinder på flugt så sent som i efteråret 2008.

Centeret hjælper også børnene med deres psykiske problemer og har egen sundhedsklinik. “Nogle af børnene har seksuelt overførte sygdomme, lungeinfektioner og endda skudsår. Nogle af pigerne er gravide, og de lider alle af fejlernæring”, forklarer Adolphine Nsimire, som er sygeplejerske på centeret. På centeret prøver de at hjælpe børnene med at være børn igen. Gennem leg og samtaler lærer børnene at håndtere deres dårlige oplevelser, så de kan leve med dem og langsomt bearbejde dem.

Eftersøgning og genforening

Internationalt Røde Kors eftersøger de tidligere børnesoldaters familier i DR Congo og i nabolandene Rwanda og Uganda. Når en familie er fundet, sørger Røde Kors for, at familien og den tidligere børnesoldat kan sende beskeder til hinanden. Sidste skridt er, at børnesoldaten bliver genforenet med hans eller hendes familie.

Direktøren for centeret, Murhabazi Namegabe, fortæller, at de krigende grupper, der benytter børnesoldater, bevidst flytter børnene til områder langt fra deres hjem for at holde dem adskilte fra deres familier. ”Med de dårlige transport- og kommunikationsmuligheder i landet er det kun en organisation som Internationalt Røde Kors, der er til stede overalt og har adgang til fjerntliggende områder, der kan finde børnenes familier igen.” 

Vejen hjem er svær

”De unge menneskers problemer fortsætter desværre ofte efter de genforenes med deres familier”, fortæller Marnie Lloyd, som arbejder for Internationalt Røde Kors i Bukavu. Hendes arbejde er at sørge for, at både børn og voksne får beskyttelse, når der er krig eller voldelig konflikt. Det indebærer blandt andet at forsøge at hindre, at børn bliver soldater og at hjælpe dem bagefter.

Hun fortæller, at børnene er meget skadede af deres mange grusomme oplevelser. De kender ofte ingen og har ikke nogen venner. De har heller ikke haft kontakt med deres familier i meget lang tid. Som regel har de ikke gået i skole, og mange er blevet vant til at bruge vold som en metode til at opnå det, de vil.

”Familierne eller beboerne i landsbyen er måske bange for de tidligere børnesoldater, og ofte oplever vi, at der også skal arbejdes med dem, for at få dem til at acceptere børnene igen”, fortæller Marnie.

Beskederne mellem barnet og familien er ofte den første kontakt efter mange års adskillelse.

”Beskederne er vigtige for at genskabe forholdet og den nødvendige tillid mellem barnet og familien, før en genforening kan finde sted. Vi sender fotos med meddelelserne, og når de modtages, er det en meget bevægende oplevelse”, afslutter Marnie.

Hvornår er man et barn?

Inden man går i gang med at arbejde med børnesoldater, er det en god idé at finde ud af, hvad eleverne i klassen egentlig forstår ved et barn. Lad eleverne få ti minutter til to og to at drøfte: Hvad et barn er, og hvor gammel man skal være, før man ikke længere er et barn? Hvilke behov har et barn, og hvem skal sørge for, at børn får opfyldt deres behov? Hvad kan der ske, hvis behovene ikke bliver opfyldt?

Herefter kan klassen sammen prøve, om man kan nå til enighed om nogle svar på spørgsmålene. Som lærer kan man spørge, om der ville være forskel på elevernes svar, hvis der er tale om andre steder end i Danmark. Hvis man skriver det, klassen bliver enig om, på flipover-papir, kan svarene blive hængende på opslagstavlen som fælles reference, så længe klassen arbejder med børnesoldater.

Herefter kan klassen deles i grupper, som diskuterer følgende spørgsmål:

• Hvad skal minimumsalderen for soldater være, hvis I kunne bestemme?
• Skal det enkelte land selv kunne bestemme denne alder, eller skal det være bestemt i en international lov? Begrund jeres valg.
• Kan der opstå situationer i en krig eller i en konflikt, hvor I mener, at aldersgrænsen for at blive soldat skal kunne ændres? Hvilke situationer kan det være?

Hvilke rettigheder har børn?

Børnekonventionen er en slags grundlov for børn, der giver børn grundlæggende rettigheder: Ret til overlevelse, beskyttelse, udvikling og medbestemmelse. På www.unicef.dk kan I downloade eller bestille en folder med en kortfattet udgave af alle artiklerne i Børnekonventionen. Artikel 38-39 er særligt relateret til spørgsmålet om børnesoldater.

• Lad børnene kigge i folderen og diskuter, hvilke andre af børns rettigheder der krænkes, når børn bruges som soldater.
• Børnesoldater frarøves noget af deres barndom. Diskuter, hvad I mener, børn har brug for? Hvad er vigtigt for at have en god barndom?

I hvilke lande findes der børnesoldater?

I denne opgave skal eleverne to og to fordybe sig i, hvor der findes børnesoldater, og hvad de bruges til. Eleverne skal finde de nødvendige oplysninger via internettet. På http://www.dennisrk.dk/krigenraser under ”Mennesker i krig” og ”Børnesoldater” er der en række links til internetsider med information om børnesoldater.

Hvis eleverne har mod på at læse stof på engelsk, kan de også prøve Coalition to Stop the Use of Child Soldiers’ hjemmeside: www.child-soldiers.org

Bed eleverne om at finde tre lande, hvor der bruges eller har været brugt børnesoldater og få dem til kort at forklare, hvad konflikterne i de tre lande går ud på, hvordan eller i hvilket omfang børnesoldater har været brugt, og hvad de har været brugt til.

Hvorfor bliver børn soldater?

Hvorfor der er så mange børnesoldater, er et centralt spørgsmål. Lad eleverne arbejde med, hvorfor de tror, at nogle militser og væbnede styrker bruger børn som soldater, og hvorfor nogle børn og unge har lyst til at deltage i krige eller væbnede konflikter. Den centrale problemstilling i øvelsen er at lade eleverne finde ud af, hvorfor børn bliver soldater, når både krigens regler og Børnekonventionen forbyder det. Lad eleverne diskutere det i grupper, samlet i klassen eller bed dem finde eksempler på nettet enten på ovenstående links eller ved at søge efter information om børnesoldater. Eleverne kan også arbejde med, hvordan de tror, man undgår, at børn bliver soldater ud fra de tidligere børnesoldaters bud i artiklen.

Nedenfor er eksempler på, hvorfor børn bliver soldater:

Eksempler på, hvorfor en hærfører vil have børnesoldater:

• De stiller ikke spørgsmål, de følger ordre.
• De er lette at kontrollere.
• De er ikke fuldt ud klar over farerne.
• De kan gøres til martyrer.
• Der er behov for soldater.

Eksempler på, hvorfor børn og unge vil være soldater:

• Hævn eller vrede.
• Svage forældre eller ringe støtte fra familien.
• For at beskytte sig selv.
• Fattigdom; et forsøg på at overleve.
• Kulturelle traditioner, der værdsætter kamp, krig, helte og martyrdom.

Hvem bærer ansvaret?

Børn begår ofte forfærdelige krigsforbrydelser. Men hvem bærer ansvaret, og hvem skal straffes? Børnene selv eller de personer, der er ansvarlige for dem og giver dem våben og besked om at dræbe? På den ene side er det en krigsforbrydelse at rekruttere børnesoldater og lade dem deltage i kamphandlinger. De voksne ansvarshavende, som tillader eller tvinger børn til at deltage i kamphandlinger, skal derfor holdes ansvarlige for deres handlinger. På den anden side er børnesoldater, som alle andre soldater, individuelt ansvarlige for overtrædelser af krigens regler.

Del klassen op i grupper, som diskuterer følgende spørgsmål:

• Har børnene selv et ansvar for de handlinger, de begår som børnesoldater?
• Er det rimeligt at retsforfølge børn, der har begået krigsforbrydelser?

Lad efterfølgende eleverne skrive et kort essay, hvor de tager afsæt i de to spørgsmål og diskuterer dem.

Afmagt og angst

Afmagt og angst kan få mennesker og dermed også børn til at begå grusomheder over for selv deres nærmeste. Børnene reagerer på de farlige situationer og de voldsomme oplevelser ved at adskille tanker, handlinger og følelser. Nogle lukker af for omverdenen og bruger deres energi på at holde sig i live.

Lad eleverne arbejde med en personkarakteristik over filmens to hovedpersoner Johnny Mad Dog og pigen Laokole, hvor de enten i grupper eller individuelt beskriver de to personers personlige styrker og overlevelsesstrategier: Hvordan beskytter de sig selv og eventuelt andre? Hvordan opsøger de tryghed og nærhed?

Livet efter tilværelsen som børnesoldat

Børnesoldater er ofte dybt mærkede og traumatiserede af deres grusomme oplevelser og handlinger. Traume er en psykisk reaktion, der kan komme, når man har været udsat for ekstremt voldsomme hændelser. Traumer forårsages ofte af overvældende oplevelser som for eksempel trusler mod ens liv eller trusler om mishandling eller ydmygende behandling. Trusler mod venner eller familie, store ødelæggelser af ens hjem, eller overværelse af ekstrem vold mod andre eller en selv. Krig er derfor ofte meget traumatiserende for børn og kan have stor betydning, fordi det påvirker et barns udvikling, dets måde at føle på, og dets måde at være sammen med andre mennesker på.

Lad eleverne diskutere i grupper, hvad et traume er og i relation hertil, hvordan det påvirker børn og unge at deltage i kamphandlinger. Hvordan tror de, børnesoldaterne i Johnny Mad Dogs gruppe ”The Death Dealers” kan være traumatiserede af deres handlinger? Bed dem også om at komme med eksempler på, hvad der gør det svært at vende tilbage til et normalt liv, efter man har været børnesoldat.

Nedenfor er en række eksempler på mulige følgevirkninger for traumatiserede børn:

• De bliver ofte syge.
• De klarer sig dårligere i skolen.
• De har store humørsvingninger.
• De viser ikke følelser.
• De kan ikke finde sig til rette i virkeligheden.
• De kan ikke koncentrere sig.
• De er hele tiden i alarmberedskab og bliver hurtigt vrede.
• De mangler energi.
• De har problemer med at knytte sig til andre.
• De ændrer deres personlighed.
• De har intet håb for fremtiden.

En film kan gøre et stort indtryk på os, og når man analyserer film, er det vigtigt at være bevidst om, at det ikke kun er filmens tema, der kan påvirke os, men også måden, det bliver formidlet på.

Fordi ”Johnny Mad Dog” skildrer en brutal virkelighed for børn i store dele af verden, har filmens produktionshold gjort sig en lang række overvejelser om, hvordan de stilistiske virkemidler såsom kamerabevægelse, farve og lyd skulle fortælle historien på den rette måde. Det ser vi nærmere på i denne del af undervisningsmaterialet om de filmfaglige vinkler i ”Johnny Mad Dog”.

Den filmfaglige del af undervisningsmaterialet er inddelt i følgende afsnit: Genre, filmens personer, filmens form og stil. Alle afsnit indeholder en række opgaveforslag, som kan bruges i undervisningen. Der vil blive lagt op til både individuelt arbejde og gruppearbejde.

Genre

Film kan inddeles i forskellige genrer, det vil sige bestemte kategorier af film, der har nogle særlige træk tilfælles, enten handlingsmæssigt eller stilistisk.

”Johnny Mad Dog” er en krigsfilm. Det er en genre af film, der blandt andet er defineret ud fra deres setting, det vil sige det miljø, som filmene foregår i. Andre genrer, der er defineret ud fra setting, er for eksempel westerns, der foregår i det vilde vesten, eller en science fiction film, der foregår ude i rummet eller i fremtiden.

Det er underordnet for genren, hvilken krig filmen beskæftiger sig med. Det kan være hvilken som helst krig, lige fra første og anden verdenskrig (eller tidligere) til en borgerkrig i et afrikansk land i dag.

I ”Johnny Mad Dog” ved vi, at filmen foregår under en krig, dels på grund af at karaktererne omtaler krigen, men også fordi filmens miljø indeholder ’ikoner’ på krigen, det vil sige bestemte ting, man forbinder med krig. Det mest udtalte ikon i ”Johnny Mad Dog” er geværerne. Da de hænger rundt om halsen på små børn med spinkle kroppe, kommer geværerne til at se endnu større ud, og de understreger derved det groteske og uhyggelige i, at det er børn, der udkæmper den blodige krig. Et andet ikon i filmen er de fattige, krigshærgede omgivelser. Når et land er i krig, flygter befolkningen fra kampzonerne, og det betyder, at husene ikke bliver vedligeholdt, og mange af dem er skudt i stykker. Når folk flygter fra deres hjem, kan de ikke beholde deres job. Så tjener de ingen penge, og derfor er omgivelserne ofte også præget af fattigdom. Derfor får små ting, som vi til daglig tager for givet, en stor betydning. I filmen ser vi for eksempel en gammel mand, der kommer slæbende med sin gris på ryggen, fordi den besidder en stor værdi for ham; han vil kunne spise den eller bytte den væk for noget andet af værdi. Og kort tid efter møder vi en ung dreng, der tilsyneladende risikerer sit liv på grund af en spand med appelsiner.

At omgivelserne i en film består af et krigspræget miljø afgør ikke, hvilken slags handling filmen skal indeholde. En krigsfilm kan sagtens rumme elementer fra andre genrer. For eksempel er ”Trophic Thunder” en komedie, og ”Pearl Harbour” en kærlighedsfilm – men begge har en krigs-setting, der gør dem til krigsfilm.

”Johnny Mad Dog” er et krigsdrama. Filmen følger drengen Johnny Mad Dog, der forsøger at finde kærlighed i en krig. Da han selv er forældreløs, er han ikke blevet opdraget med de normer, der skal lære børn, at kærlighed er noget, der opstår frivilligt mellem to mennesker. Johnny prøver derfor at bruge magt til at få pigerne til at elske ham, men det fungerer ikke. Først til sidst i flygtningelejren, da Laokole slår fra sig, bryder han grædende sammen. Måske begynder han at forstå?

Opgaver

• Giv eleverne 10 minutter til hver især at lave en liste over tre film, de selv har set, og som de skal genrebestemme. Diskuter på klassen, hvordan I kan vide, hvilken genre en film har.
• Lav en fælles brainstorming på klassen om de ting i ”Johnny Mad Dog”, der illustrerer, at filmen foregår under en krig. Hvordan kommer krigen til udtryk i omgivelserne?
• Lav en fælles liste på tavlen over krigsfilm, eleverne kender. Sammenlign titlerne med ”Johnny Mad Dog”. Hvad har de andre krigsfilm til fælles med ”Johnny Mad Dog”, og på hvilke punkter adskiller de sig fra den?

Filmens hovedperson er Johnny Mad Dog. Filmens kvindelige hovedkarakter er Laokole. Derudover møder vi i filmen en række bikarakterer, hvor de vigtigste er No Good Advice, som er en af børnesoldaterne, og pigen Lovelita, som Johnny Mad Dog møder på et marked og tvinger ind i gruppen. De andre børnesoldater i gruppen - Small Devil, Butterfly, Chicken Hair, Pussy Cat og Nasty - lærer vi ikke nærmere at kende.

Begge af de to store bikarakterer kan ses som en anden udgave – eller en afspejling – af hovedkarakterernes personlighed. Pigen Lovelita arbejder i en bod på et marked. Her møder hun Johnny Mad Dog, der tvinger hende med i gruppen. De næste par dage følger Lovelita med gruppen rundt på togt, men en aften møder hun sin mand, som hun kysser med i smug. Johnny opdager det og skyder hende. Forskellen på Lovelita og Laokole er, at Laokole siger fra over for Johnny med det samme og slår fra sig, da han forsøger at overfalde hende, på trods af at hun ved, at Johnny er i stand til at begå mord. Første gang Laokole møder bandelederen, ser hun ham skyde en dreng, der forsøger at flygte. Laokole er en pige, der er opdraget til at tage ansvar for andre mennesker. Gennem hele filmen ser vi, hvordan hun prøver at redde først sin lillebror og siden sin invalide far. De dør dog begge to, og i flygtningelejren tager Laokole en lille forældreløs pige til sig. I modsætning til Johnny Mad Dog forstår Laokole, hvad det vil sige at elske andre.

No Good Advice er Johnnys højre hånd i gruppen af børnesoldater. Han er væsentligt mindre og yngre end Johnny, men optræder ofte dobbelt så voldeligt over for sine ofre. No Good Advice råber meget højt og truer alle folk, han møder, men da Johnny på et tidspunkt tager en gris fra ham, græder han. No Good Advice kan ses som en yngre udgave af Johnny. Han er endnu ikke blevet helt hård og kan græde over en gris. Hans truende fremfærd skal dække over, at han i virkeligheden er en fortabt lille dreng. Vi lærer på intet tidspunkt børnesoldaternes individuelle baggrund at kende. Den eneste tilkendegivelse af deres forhistorie optræder i første scene, hvor de tvinger en lille dreng til at skyde sin egen far. ”Kill your father or you die! We’ve all done it”, råber børnesoldaterne til drengen og fortæller dermed, at de alle er blevet tvunget til at skyde deres forældre.

Opgaver

• Find frem til de vigtigste personer i filmen – og find en række stikord, der karakteriserer dem hver især.

Diskuter karakterernes handlemåder på klassen:

• Hvorfor græder No Good Advice, da Johnny Mad Dog tager grisen fra ham? Hvorfor er han så knyttet til grisen?
• I scenen, hvor børnesoldaterne er brudt ind til et veluddannet ægtepar, stiller Johnny dem nogle matematiske spørgsmål. Hvorfor gør han det?
• Hvorfor giver Johnny Mad Dog smykker til pigerne, som han voldtager / forsøger at voldtage? (Både Lovelita og Laokole giver han halskæder)
• Hvorfor er Laokole ikke bange for Johnny, da han har låst sig inde i hytten sammen med hende i filmens slutning?
• Hvorfor siger den voksne hærfører til børnesoldaterne, at det er forbudt at tale om mor og far?
• Hvordan tror I, Johnny har det, da den voksne hærfører fortæller ham, at krigen er slut, og at Johnny ikke længere må begå voldelige handlinger?
• Hvordan tror I, at Johnny har det med at arbejde som vagt i flygtningelejren?

De filmiske virkemidler – blandt andet kamerabevægelser, klipning, farve og lyd – har en stor indflydelse på, hvordan vi opfatter filmens handling. Med de rette virkemidler kan vold på film for eksempel fremstå æstetisk smukt og koreograferet, blandt andet fremstår volden i en amerikansk action film som ”Sin City” uvirkelig og fascinerende. Det er ikke målet med ”Johnny Mad Dog” at få børnenes handlinger til at fremstå flot, derfor er de filmiske virkemidler brugt på en måde, der fremhæver det rå og håbløse i børnesoldaternes verden på en autentisk facon. Volden er for eksempel ikke flot og fascinerende, den er beskidt og skræmmende.

Kamerabevægelser og klip

Når en instruktør går i gang med at lave en film, har han/hun mange overvejelser om, hvordan filmens visuelle stil skal være. Ikke mindst er den måde, kameraet bevæger sig på, med til at understrege filmens handlingsmæssige indhold.

I ”Johnny Mad Dog” bliver der brugt håndholdt kamera, hvilket giver rystede optagelser, der fremstår autentiske på en måde, som kameraoptagelser lavet på et stativ ikke gør. Mange forbinder nok det håndholdte kamera med den danske dogme-bevægelse fra 1990’erne, hvor det ligefrem var forbudt at bruge kamerastativ! Men den håndholdte kamerateknik hører i høj grad også til dokumentarfilmgenren. Når man optager en dokumentarfilm, optager man virkeligheden, og det er derfor sjældent, der er tid til at bruge stativer i optagelsesøjeblikket. Instruktøren er meget mere mobil, når han selv holder kameraet i hånden. Fordi det håndholdte kamera bliver brugt så konsekvent i dokumentarfilm, så giver håndholdte optagelser indtryk af at være mere ’ægte’. Det er derfor et meget bevidst valg fra filmholdets side, at de har valgt at optage ”Johnny Mad Dog” med håndholdt kamera. Selvom filmen er fiktion, så er den verden, der skildres i filmen, virkelighed for mange mennesker, og det er et faktum, der understreges af filmens visuelle stil.

Samtidig med at ”Johnny Mad Dog” benytter sig af en dokumentarisk stil, så er filmens scener klippet sammen på en måde, der sikrer, at seerne ikke ser de værste ting. I starten af filmen voldtager Johnny Mad Dog og No Good Advice en nyhedsvært på en tv-station. Optagelserne er mørke og filmet i et close-up/nærbillede, der gør det svært at se, hvad der foregår. Derudover er scenen blevet klippet sammen af mange små bidder, så voldtægten visuelt set ikke virker så voldsom, som den ville være i virkeligheden. I scenen, hvor The Death Dealers er brudt ind til det højtuddannede ægtepar, hører vi Johnny Mad Dog beordre dem til at tage tøjet af og gå i seng med hinanden. Men vi ser det ikke; filmens næste indstilling foregår et helt andet sted.

Opgaver

Diskuter på klassen:

• Hvilket indtryk giver den håndholdte, rystede stil filmen? Virker det for eksempel realistisk?
• Hvorfor viser filmen os ikke de værste scener?
• Den scene, hvor børnesoldaterne indtager hovedstaden i åben ildkamp, er optaget i slowmotion. Hvad forskel gør det, at det er i slowmotion? Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at bruge slowmotion?
• Voldtægterne i filmen er filmet i close-up, så man kun kan se en del af handlingen. Hvorfor tror I, at det er filmet sådan?

Farver

Filmens grundlæggende farveskala består af kølige, neutrale toner, i særdeleshed er der mange blå og brune farver. Det er en farveskala, der er med til at understrege de trøstesløse og fattige krigshærgede omgivelser, som børnesoldaterne færdes i. Når filmens scener er holdt i triste brune farver, lægger man ekstra mærke til det, når der dukker en livlig og varm farve op. En stor kontrast til de brune grundtoner er de lyserøde t-shirts, som en del af filmens personer er iklædt. I ”Johnny Mad Dog” symboliserer de lyserøde trøjer de uskyldige karakterer. Laokole er hele filmen igennem iført en lyserød trøje, hvilket også får Johnny til at spørge hende, om hun går i søndagsskole, og om hun er jomfru. Derudover har mange af filmens unavngivne bifigurer lyserøde trøjer på. I de scener, hvor man ser befolkningen flygte ud af hovedstaden, er adskillige af de flygtende iført lyserøde t-shirts, der blafrer hen over deres løbende rygge.

Allerede i filmens første scene bliver den lyserøde farve etableret som uskyldens farve. I scenen er børnesoldaterne brudt ind i et hus, og de har tvunget familien udenfor, hvor de sidder på knæ med hænderne over hovedet, mens soldaterne holder geværerne rettet mod deres hoveder. I familien er der en lille dreng, som børnesoldaterne gerne vil have med i deres gruppe. Drengen har en lyserød trøje på. Drengens far prøver at bede for sin søns liv, men det ender med, at børnesoldaterne tvinger drengen til at skyde sin egen far. Så indrullerer de ham i deres gruppe, men kort efter ser vi hans lille døde krop ligge på vejen, hvor han er blevet skudt ned af regeringens soldater, på trods af at han endnu ikke havde fået udleveret et rigtigt gevær - han havde kun en attrap af træ. I modsætning til den dreng har de andre børnesoldater overlevet krigen længe, og der er ikke længere nogen af dem, der har lyserøde trøjer på.

Opgaver

Diskuter på klassen nogle af de scener, hvor den lyserøde farve skiller sig ud.

• Hvad betyder det, når folk er iklædt lyserødt tøj i filmen?
• Hvordan kan det være, at man lægger mærke til den lyserøde farve i filmen?
• Hvilke andre farver har I lagt mærke til i filmen og hvorfor?

Lyd

En films lydside har en stor indflydelse på, hvordan handlingen i en scene bliver opfattet af seerne. Baggrundsmusik hjælper os for eksempel med til at forstå, om vi skal opfatte en scene som romantisk eller komisk. På samme måde som brugen af lyd kan betyde meget, kan fraværet af lyd helt ændre en scenes karakter. Hvis en krigsscene, der er fyldt med høje eksplosioner og skrig, pludseligt bliver frataget lyden, vil det få billedet til at fremstå endnu stærkere end før.

Størstedelen af scenerne i ”Johnny Mad Dog” bliver ledsaget af reallyd. Reallyd er den lyd, der er realistisk funderet i en scene. Hvis man for eksempel ser børnesoldaterne på vej ind i hovedstaden, virker det realistisk, at man kan høre soldaternes råb og skrigene fra de bange mennesker, der flygter. En almindelig Hollywoodfilm har ofte underlægningsmusik i de fleste scener. Brugen af reallyd uden musik i ”Johnny Mad Dog” er endnu et element, filmen har til fælles med dokumentarfilmen, og som får filmens scener til at fremstå virkelige.

Kun ganske få steder i filmen optræder der underlægningsmusik. Efter filmens første scene, hvor gruppen har tvunget den lille dreng til at skyde sin far, ser vi gruppen gå hen ad vejen. Johnny går forrest, tæt på kameraet, og resten af gruppen ses utydeligt i baggrunden. På lydsiden høres en disharmonisk, buldrende musik, der ikke har nogen tydelig melodi, og som fremstår som truende larm. Johnnys lukkede og følelsesforladte ansigtsudtryk passer til den kaotiske og voldsomme lydside – måske er det sådan, det lyder inde i hans hoved, efter han har begået en voldelig og uretfærdig handling?

Opgaver

• Diskuter på klassen to-tre af de scener, der indeholder baggrundsmusik: Hvordan lyder baggrundsmusikken? Hvordan påvirker det jeres filmoplevelse, at musikken er så disharmonisk og truende?
• Prøv at skrive stikord til filmens lydside (det kan både være musik, replikker, skud m.m.). Hvilken effekt har filmens lydside på jeres oplevelse af filmen?
• Diskuter afsluttende, hvordan filmens stil (billede, lyd m.m.) passer til filmens tema.