Der er kun fire dage til jul. Alle glæder sig. Det vil sige alle på nær Karla på ti år. For Karlas mor er stresset og har rengøringsvanvid – og så det værste: Karlas far og mor er skilt, og det er surt ikke at skulle være sammen med alle dem, man elsker, juleaften!

Ellers har Karla det ganske fint med sin papfar Leif, der er fortravlet journalist og en sand mester i mangel på nærvær. Leif har heller ikke haft stunder til at lave Karlas værelse i stand, selv om han har lovet, at det i hvert fald står klar juleaften. Og så har Karla altså svært ved at styre Mads Morten og Lillebror, der har en usynlig ven, som får skylden for alle de ulykker, Lillebror afstedkommer. Førstnævnte er ’rigtig’ lillebror, mens Lillebror ’kun’ er Karlas halvbror.

Karla og Mads Morten elsker deres far Frank og glæder sig, hver gang de skal være en weekend hos ham. Egentlig ville de gerne besøge ham oftere, men Frank er ustabil og har hang til flasken. Mor påpeger, at de ikke må køre i bil med Frank, for han har fået taget kørekortet på grund af druk. Frank er i virkeligheden en glad dreng i voksenham, der veloplagt leger sørøver med sine børn, men desværre falder Mads Morten under et besøg og slår sit baghoved. Han skal på skadestuen, og den hjemløse tidligere bankmand Buster tilbyder sin hjælp og kører dem til hospitalet. Mads Morten bliver syet og får et ordentlig plaster på, men er ellers frisk og frejdig, og Klara inviterer Buster til at spise med og spille matador om aftenen. Her prøver Buster at snyde med matadorpengene, og far antyder, at det vist var derfor, at Buster mistede sit job i banken, men denne påstår indigneret, at der var tale om en misforståelse!

Karla og Mads Morten lover deres far, at de ikke fortæller mor om uheld og skadestuebesøg, og for at skjule plasteret får Morten en strikhue på, da børnene skal afleveres til mor. Men så går det hele op i en spids. Leif skal på forretningsrejse til Stockholm, og mor lægger sig med en mega omgang migræne. Karla tilbyder at være den ’voksne’ og bage kager med drengene. Det ender i kaos, og mor giver uretfærdigt Karla skylden. Yderligere er Frank faldet i druk og ringer til Karla og aflyser deres lillejuleaften sammen. Karla har fået nok og beslutter sig til at stikke af hjemmefra og blive hjemløs lige som Buster!

Mor opdager, at Mads Morten har slået sig under besøget hos Frank, og opsøger sin tidligere mand og overfuser ham. Frank er lam af druk, og i sin vrede opdager mor først om aftenen, at Karla ikke er hjemme. Hun befinder sig på et julemarked, hvor en skummel mand henvender sig til hende, men et ældre ægtepar, der sælger juletræer, tager hende med hjem. Karla har sagt til den mystiske mand, at det er hendes bedsteforældre, og parret, der savner børn i hjemmet, går glade med på legen. Karla får risengrød, lægger kabale og får at vide, at kabaler, lige som livet, sjældent går op! Da parret vil ringe til politiet, for nogen må da savne en lille pige, overhører Karla samtalen og stikker af. Imens har Mor og Leif ringet til politiet, der eftersøger Karla med blandt andet sporhunde.

Karla finder Buster, der holder til på gaden sammen med den udviklingshæmmede Ejnar, der prøver at slå nye hastighedsrekorder på cykel og i øvrigt samler tomme flaske sammen. Pengene, som de får for flaskerne, udgør Busters kapital, og han fabler hele tiden om at investere og skabe en driftig, selvstændig virksomhed. Men det er kun luftkasteller, og selv om han har svært ved at genkende Karla, inviterer han hende til at overnatte i det kolonihavehus, han benytter som overnatningssted. Her fortæller han om ’misforståelsen’ i banken, der ikke alene kostede ham jobbet, men også familien og en tur i fængsel.

Den følgende dag, juleaftensdag, er Karla er sulten. Penge er der ikke nok af, så Buster foreslår et rask lille tyveri i en bagerbutik, men den er Karla ikke med på. Ekspedienten forbarmer sig imidlertid over dem og forærer dem gammelt brød, men da hun hører radio og får at vide, at Karla er eftersøgt, ringer hun til politiet. Buster og Ejnar stikker af med Karla på Ejnars cykel, men jagten ender i kolonihaven, hvor politiet anholder Buster og Ejnar.

Karla taler deres sag, og politiet lover, at de bliver sluppet løs uden tiltale. Og så er der jul hos Karla. Den allerbedste jul. Leif har nemlig gjort Karlas værelse i stand – og endnu bedre: Far kommer med gaver, lover at søge hjælp for sit alkoholproblem og får lov til at spise med og danse om juletræ. Karlas kabale er endelig gået op!

Kabale
En kabale er et kortspil for én person. Der findes også kabaler for to personer. Kendte kabaler omfatter Kongekabale, 7-kabale, Pyramide, Klondike og Canfield. Foruden disse findes utallige variationer. Generelt for alle kabaler blandes kortene i et eller flere kortspil, hvorefter de lægges ud på bordet i et mønster eller rækkefølge, hvorefter spilleren efter et sæt regler skal forsøge at samle eller sortere kortene ind, sådan at bordet til sidst er "rent". Når det er opnået, er kabalen gået op, og man kan prøve forfra. Nogle kabaler går nemmere op end andre.
(”Wikipedia, den frie encyklopædi”: http://da.wikipedia.org/wiki/Kabale)

Karla lærer at lægge kongekabale, da hun besøger ægteparret, der sælger juletræer på markedet. Konen, Gudrun, fortæller, at kongekabalen næsten aldrig går op, og at den kan opfylde ønsker. Karla har et brændende ønske, nemlig at hendes far kan være sammen med hende, mor og Mads Morten samt den nye familie juleaften. Hun ønsker så inderligt, at familien kan julehygge. Hun drømmer om en jul, hvor familien bager julekager og danser om juletræ. En jul, hvor familien er samlet og har det godt sammen. Men Karlas kabale er meget svær at få til at gå op. Der er simpelthen al for mange usikre kort.

• Snak i klassen om det at lægge kabale. Kender I nogle kabaler? Nævn nogle kabaler, som I har prøvet at lægge. Fortæl om reglerne, og fortæl om, hvor svære de er til at få til at gå op.
• På hvilke måder ligner Karlas liv en kabale?
• Snak videre i klassen om, hvorfor filmen hedder ”Karlas kabale”. Tag nogle sæt spillekort med i klassen og læg en kongekabale. Selv om en kabale ofte er et spil for én person, kan I sagtens spille to og to.

Kongekabalen
Oplæg: Kortene fordeles i 13 små stakke på hver fire kort. De 12 stakke lægges fordækt op i tre vandrette rækker med fire stakke i hver, mens den 13. stak ligger som hjælpestak (konge-stak) under de øvrige. Stakkene nummereres, så de øverste fire svarer til 1 (es) 2, 3 og 4, næste række til 5, 6, 7 og 8, mens nederste række svarer til 9, 10, knægt (11) og dame (12). Formål: I hver stak at få samlet fire kort af samme værdi og på sin ”rigtige” plads.
Spilleforløb: Kabalen indledes med at det øverste kort på hjælpestakken vendes. Dette kort lægges med billedsiden opad nederst i sin ”rigtige” stak. Er det vendte kort f.eks. spar 5, så lægges det nederst i den 5. stak. Fra denne stak vendes nu det øverste kort, der på tilsvarende måde lægges nederst i sin ”rigtige” stak. På denne måde fortsættes indtil der kommer en konge. Kongerne skal nederst i hjælpestakken, hvorfra spilleren nu fortsætter med det næste kort.
Når den anden konge kommer, skal det tredje hjælpekort i spil, og efter den tredje konge kommer det sidste hjælpekort i spil. Kabalen er gået op, hvis der til slut ligger 13 åbne stakke fra es til konge. Bemærk at kabalen altså kun går op, hvis det allersidste kort der vendes er en konge. Efter den 4. konge slutter spillet, og graden af succes kan måles i antallet af åbne (afsluttede) stakke på bordet. Det er en kabale, der er hurtig og nem, men meget vanskelig at få til at gå op.
(”Bogen om kabaler”, Hermann Kühne & Peter Lund, Aschehoug Dansk Forlag A/S 2004)

• Fik I kabalen til at gå op? Hvad var årsagen til at kabalen gik op? Eller hvorfor gik den ikke op?
• Snak derefter om de ’usikre kort’ i Karlas kabale. Hvilke personer i filmen hindrer, at hendes drøm kan gå i opfyldelse?
• Skriv navnene Mor, Leif, Far, Mads Morten og Lillebror på tavlen. Skriv under hvert navn de ord, som beskriver personens handlinger og væremåde, og som gør julehygge umulig.
• Snak i klassen om, hvordan de negative ting fjernes i filmen, så Karlas kabale alligevel kommer til at gå op til sidst. For Karla har også nogle ’hjælpekort’, nogle personer, der er med til at sikre julehyggen. Hvem er Karlas hjælpere? Hvordan hjælper de hende?
• Tegn en af Karlas hjælpere og fremhæv det specielle ved personen. Hæng billederne op på opslagstavlen og fortæl, hvorfor I har tegnet personen på netop den måde.
• For at få overblik kan I tegne en handlingslinje på tavlen og markere handlingsforløbet med de væsentligste hændelser. Snak i klassen om hændelserne, og om de er negative eller positive i forhold til løsningen af Karlas kabale. Og snak især om de steder, hvor det er ved at går rigtig galt for Karla.
• Snak om manden på julemarkedet, der henvender sig til Karla. Vil han hjælpe hende? Eller har han ondt i sinde? Hvad peger i den ene retning? Og hvad peger i den anden? Hvorfor går Karla ikke med manden?

Karla er skilsmissebarn og ikke ganske tilfreds med tingenes tilstand. Hun ønsker sig brændende forandringer til en ny ”verden ifølge Karla”.

• Tag en snak i klassen om Karlas familier. Hvorfor er Karla utilfreds med den måde, den nye familie fungerer på? Hvad ønsker hun, at der skal ske? Hvordan har hun og Mads Morten det hos deres ’rigtige’ far? Hvad laver de? Er Frank, som en far skal være? Er Leif, som en far skal være? Hvad er forskellen på de to fædre? Og er der nogen lighedspunkter? Hvad er en god far? Hvordan skal en god far være? Og hvordan skal en god mor være? Hvordan er Karlas mor? Er hun en god mor?

Karlas genbo og veninde, Molly, har en tilsyneladende velfungerende familie, der står i grel kontrast til hendes egen. Her hygger man, sidder samlet ved bordet og er meget opmærksomme på hinanden i en kærlig atmosfære. Sådan opfatter Karla det i hvert fald i filmens start.

• Hvordan er familielivet er skildret hos Molly? Hvordan ser hjemmet ud? Hvad laver Mollys familie? Hvordan snakker voksne og børn sammen? Hvordan er lys, farver og musik i scenen? Hvordan understreger disse ting stemningen i hjemmet?
• Snak i klassen om begrebet ’hygge’, som mange opfatter som et meget dansk fænomen. Hvad vil det sige at hygge sig sammen? Hvad laver I, når I hygger jer? Hvad er det mest hyggelige, I kender?
• Lav en tegning af Karlas drøm om familiehygge og hæng tegningerne op på opslagstavlen. Snak i klassen om, hvad I har fremhævet. Er der mange fælles ting?

Når I taler om hygge, skal I lige bemærke, at ordet både kan være et substantiv (navneord) og et verbum (udsagnsord). Det gælder for en række ord som for eksempel ’spise’, ’sko’ og ’skrue’.

• Lav to og to sammen nogle korte sætninger, hvor ordet ’hygge’ både optræder som substantiv og verbum. Hvad er forskellen på brugen af ordet?
• Kender I andre ord, som både kan optræde som substantiv og verbum? Skriv dem op på tavlen.

Det viser sig, at Mollys familie også har deres problemer at slås med. Den er slet ikke så perfekt, som Karla har troet. Karla bliver næsten lettet, da Molly siger, at hendes familie er ’totalt langt ude’.

• Hvad sker der, da Molly og hendes familie kommer hjem fra juleferien i utide? Hvordan taler de til hinanden? Hvad er der sket?
• Snak om Karlas reaktion på Mollys bemærkning om, at hendes familie er totalt langt ude. Hvordan reagerer Karla på historien om, at alt gik galt hos Mollys farfar og farmor? Hvordan omtaler Karla sin egen familie? Og hvad mener hun egentlig nu om sin familie?
• Snak videre om, hvad det vil sige at være en familie. Hvad sker der i en familie? Hvad bruger man en familie til? Hvordan er en familie opdelt? Hvad er de voksnes opgaver? Og hvad er børnenes? Hvor mange personer består jeres familie af?
• Tegn jeres familie. Sæt jer selv i centrum og tegn linjer ud til alle jeres familiemedlemmer. Tegningerne hænges op på opslagstavlen. Fortæl om, hvilke familiemedlemmer, der er på tegningen. I kan også medbringe fotos af familien og vise dem frem i klassen eller skrive en lille historie, hvor I fortæller om en mærkelig, sær eller skør oplevelse med familien, der alligevel ender med at blive rigtig rar (hyggelig) oplevelse.

Karla kæmper hårdt for at få en ordentlig julestemning i sit fortravlede hjem, hvor ordet ’hygge’ ikke synes at eksistere. Men hendes forsøg er forgæves: Far begynder at drikke, mor lægger sig med migræne, Leif rejser udenlands, og brødrene saboterer hendes forsøg på at overtage de voksnes rolle. De vil hellere lege vildt, som de plejer. Situationen spidser sig til, og til sidst bliver det for meget for Karla. Hun vælger at gå hjemmefra og være sig selv. Hun vil leve på gaden, også selv om det er jul.

• Snak i klassen om, hvorfor Karla vil leve på gaden? Hvorfor vil hun stikke af fra det hele? Hvorfor synes hun, at det er bedre at være alene end sammen med familien? Hvordan har hun tænkt sig at klare sig på egen hånd? Hvilke planer har hun?
• Har I nogen gange selv haft lyst til at stikke af? Hvorfor kan man få den følelse?

Men Karla er ikke alene ret længe. Da hun tiltales af en skummel mand på markedspladsen, søger hun hen til juletræssælgerne og siger, at det er hendes farfar og farmor. Det ældre par savner børn i huset og går med på spøgen og tager hende med hjem.

• Snak i klassen om det ældre ægtepar. Hvorfor synes de, at det er sjovt at lege farfar og farmor for Karla? Hvorfor inviterer de hende på risengrød, og hvorfor lægger Gudrun kabale med hende? Hvorfor spørger de ikke, hvor Karla bor, og hvorfor hun er alene på gaden om aftenen? Hvorfor ringer de ikke til politiet med det samme? Hvordan er det ældre ægtepar? Hvordan bor de?

Karla opsøger Buster, som er en ensom mand på gaden. Han har ’forretninger’ kørende med den udviklingshæmmede Ejnar, der så gerne vil slå hastighedsrekorder på cykel.

• Snak i klassen om Buster. Hvem er han? Hvorfor lever han på gaden, og hvordan lever han? Hvad får vi at vide om Busters fortid? Hvad er sandhed, og hvad er fri fantasi? Hvorfor er han ikke hos sin familie? Hvor sover han, og hvordan har han indrettet sig?
• Hvad synes I om Buster? Prøv at nævne nogle positive og nogle negative træk ved ham.

ensom adj. –t, -mme
1. som savner nærhed med andre – et ensomt menneske – føle sig ensom – man behøver ikke at være ensom fordi man er alene - ensomhed
2. som ikke er sammen med andre, el. som ligger fjernt fra andre = ENLIG, AFSIDES – en ensom skikkelse – i ensom majestæt – et ensomt beliggende hus – huset ligger ensomt
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000)

• Snak i klassen om der er nogle ord, der binder Karla, ægteparret og Buster sammen. I hvert fald kan man sige, at de alle føler, at de mangler et eller andet i livet, og at de står lidt alene i verden. Man kunne kalde dem for ensomme.
• Snak videre om at være ensom og have følelsen af at være alene i verden. Hvad vil det sige at være ensom? Hvordan er Buster ensom? Og hvordan kan ægteparret føle sig ensomme, når de jo har hinanden? Hvordan vil I beskrive Karlas ensomhed? Hvorfor føler hun sig alene i verden?

Men Karlas følelse af ensomhed hører op. Hun er ikke alene i verden. Hun har en familie og venner, og alle familier har jo et eller andet at slås med. Og faktisk har hun på rejsen mødt mennesker, som har hjulpet hende og gjort hende klogere på livet.

• Snak om, hvordan Karla kommer ud af ensomheden. Hvad får Karla til at føle sig som en vigtig del af familien? Hvem hjælper hende på vej? Hvad betyder det for Karla?
• Skriv en lille tekst eller et digt om at føle sig ensom og alene i verden. I kan fx kalde teksten ’Alene i verden’.

Karlas rejse ud i verden følger et velkendt eventyrmønster:

1. Hjemme (i kulturen), hvor en krise opstår.
2. Ude (i naturen), hvor hovedkarakteren skal bestå livets prøve og blive klogere.
3. Hjemme igen, hvor tingene har forandret sig, og hvor i bedste fald der er opstået en lykketilstand.

• Snak i klassen om eventyr og eventyrets tredelte fortællestruktur. Inddel filmen ”Karlas kabale” i tre afsnit, så den harmonerer med eventyrmodellen.
• Snak videre i klassen om der er andre eventyrtræk i filmen. Hvad sker der for eksempel med Karla i ’uderummet’? Bliver hun klogere? Består hun prøverne? Og hvordan er forholdet til eventyrets ’hjælpere’? Hvad har Karla lært, da hun er vel hjemme igen?
• Fortæl handlingen i ”Karlas kabale” – eller skriv et lille tekst – som var filmen et eventyr. Eventyret om Karla starter med: ”Der var engang en pige, der hed Karla …”.